4 gode grunde til at misforståelser opstår, når læge og patient kommunikerer


Tagged: , , ,

Patienter er dig, mig, naboen, genboen, manden på gaden, flygtningen, indvandreren, direktøren, rengøringsassistenten, lægen, læreren, moderen. Alle os der bor i Danmark. 90% af Danmarks befolkning er hvert år i kontakt med sundhedsvæsnet. Mange er særdeles godt informeret, inden de træder over tærsklen til sundhedsvæsnet, og andre ved kun det, som naboen, kollegaen, Facebook eller forsiden på Ekstrabladet har fortalt dem. Der er både overfladisk og dybdegående viden i hovederne på patienter. Men helt overordnet vil en patient være bekymret i en eller anden grad.

Og hvordan er det med bekymring i en kommunikationssituation? Den kræver noget særligt. Kommunikation i en presset situation kræver særlig opmærksomhed, fordi der ikke vil være en direkte og ligeværdig kommunikation mellem parterne. Den ene er den sundhedsfaglige, der er på arbejde i eget univers og i en velkendt situation, den anden er patienten, der er et fremmed sted i en utryg situation. Det betyder, at der er stor chance for misforståelser.

Her er fire typiske grundlag for, at der opstår misforståelser i en samtale:

  1. Det, du tror, du siger.
  2. Det, der reelt kommer ud af munden.
  3. Det, den anden hører, du siger.
  4. Det, den anden fortolker ud af det, du siger.

Derfor er det vigtigt at være tydelig og bede om en klar bekræftelse af, om det, som du regner med, der bliver sagt i samtalen, også er det, som modtageren forstår. Om I mener det samme, også selv om I tror, at I er enige.

Vil du have hjælp til at kommunikere strategisk og bevidst? Skriv til line@sundhedskommunikation eller ring 2628 7065.

Se Sundhedskommunikations ydelser

Se anmeldelser af Sundhedskommunikations arbejde

 

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.