Jakob Trier Møller har efter 20 år på Rigshospitalet sagt op på grund af desperation over den grønthøster, som han beskriver, kværner over det offentlige sundhedsvæsen år efter år. Han er dermed en del af den gruppe af ledende læger, som er gået fra Rigshospitalet. Det er så ægerligt at være vidne til og mest af alt, er det jo patienterne, der taber.

Så hvad kan der gøres? Sundhedskommunikation er ikke et firma, som beskæftiger sig med økonomi og ressourceforbrug. Vi laver ikke leanforløb eller økonomiske beregninger. Vi ser på, hvad der er af gode initiativer og tiltag og formidler dem på forskellig vis. Vi tror på, at vi ad den vej kan bidrage til en fornuftig brug af de tilsyneladende knebne ressourcer.

Her har vi samlet et par episoder af Sundhedsvisioner, som behandler ressourcer i sundhedssystemet, og så får du også lige et tip om en rapport fra VIVE.

Værdi for patienterne 🎧

Den første er Adam Wolf, som er direktøren for det hele hos Danske Regioner.
Hvis Adam Wolf fik superkræfter, ville han sørge for, at alle arbejdede mod et fælles mål om at skabe mest muligt sundhed og værdi for patienten i alt, hvad der blev gjort. Og det mener han ikke helt er på plads, da alle de, der har med styring og økonomi at gøre, har et andet fokus. Det vil han gerne have ændret på: – Aktivitetsstyring har haft god effekt, men nu skal vi gøre noget andet, siger han.
Lyt til podcasten Sundhedsvisioner med Adam Wolf herunder.

Verdens bedste sundhedsvæsen

Liselotte Højgaard, som jo også netop har vundet Frimærkeprisen, skrev for nogle år siden bogen “Sådan for vi verdens bedste sundhedsvæsen”.
Hun blev opfordret til at skrive bogen i kølvandet på de første opsigelser blandt lederne på Riget. Hun har disse grundbudskaber:

• Øg budgetterne med eksempelvis 10%
• Bedre IT, tak!
• Mere fokus på forebyggelse, så færre bliver syge.
• Mere fokus på at skabe sammenhæng og samarbejde for og med patienterne og at se og behandle dem som ’hele mennesker’.

Lyt til Liselotte Højgaards sundhedsvisioner her

Undersøgelse fra VIVE: Akutmodtagelserne i Danmark

VIVE har undersøgt, hvordan det er gået med akutmodtagelserne efter at man har besluttet at tilknytte speciallægerne til akut.

VIVE, Det nationale forskningscenter for viden til velfærd, har undersøgt effekterne ved at gøre bemandingen af akutmodtagelserne mere specialiseret.
Resultaterne er blandt andre:

Overordnet mener både ledere af akutmodtagelser og ledere af øvrige afdelinger på hospitalerne, at akutmodtagelserne har været med til at sikre kortere og mere fokuserede patientforløb. Der er i dag færre patienter i dag end for 10 år siden, der ligger i akutmodtagelsen og venter på udredning, og færre patienter indlægges unødigt.
Kommunerne oplever til gengæld de effektive patientforløb som en udfordring. De kræver nemlig blandt andet, at kommunerne har kompetencer og er organiseret på en måde, så de kan modtage patienter, der udskrives fra akutmodtagelserne, og færdiggøre visse typer behandling.
Kortlægningen viser også, at en af udfordringerne ved organiseringen af akutmodtagelserne er, at der er mange samarbejdsrelationer og store geografiske afstande mellem kommuner og hospital.

– VIVE, i omtalen af undersøgelsen af akutmodtagelserne i Danmark, 2018.

Hvordan akutmodtagelsernes fremtid kan se ud, kan du høre meget mere om i næste uge, når Sundhedsvisioner udkommer med Jonas Egebart, vicedirektør ved Nordsjællands Hospital.