Line Gade er ny sundhedsredaktør på Denoffenlige, men også stadig podcastvært og ejer af Sundhedskommunikation

Update: Da Denoffentlige har fået nye ejere, er jeg ikke længere redaktør. (august 2020)
Jeg har påtaget mig et nyt ansvar ved siden af mit arbejde i Sundhedskommunikation og som podcastvært. Fremover er jeg også redaktør for sundhedsstoffet på portalen Denoffentlige.dk. Sundhedsstoffet er der ind til nu blevet kælet knapt så meget for som socialstoffet, som chefredaktør Nick Allentoft selv brænder for, men nu kommer der turbo på sundhed også.
Jeg er vild med Sundhedsvæsenet, som er stort og forunderligt, kompliceret og alligevel så enkelt, at det der sker, i bund og grund handler om at hjælpe et andet menneske.
Debat og videndeling sker for sjældent på tværs af faglighed, sektor og interesser og for ofte i nicher. Der er værdifuld viden, som ligger og putter sig rundt omkring og som med fordel kan komme andre til gode. Gennemsigitighed og indsigt er med til at skabe bedre sammenhæng for borgerne og patienterne. Det vil jeg fokusere på som redaktør på DenOffentlige.
Derfor inviterer jeg dig til at blive udgiver på portalen. For en beskeden sum penge årligt kan du blive udgiver og frit selv lægge indhold ind. Indhold som jeg så vil bearbejde og fremhæve som redaktør.
Allerede nu er aktører som Danske Regioner, Region Hovedstaden og Center for Offentlig Innovation udgivere på portalen, og det kan du også blive. Både private og offentlige aktører er hjertens velkommen.
Du kan få mere at vide om at blive udgiver på denoffentlige.dk eller ved at kontakte mig på tlf. 26287065 eller mail line@denoffentlige.dk/line@sundhedskommunikation.com.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.