Da jeg var ung, var jeg meget fascineret af fremkaldelsen af billeder i mørkekammeret. I forbindelse med coronakrisen har jeg med samme klarhed set, hvordan uligheden i sundhed har stået klart og tydeligt. De danske sundhedsmyndigheder har gjort meget for at kommunikere. Men det været en udfordring at nå frem med informationer nok blandt etniske minoriteter og sårbare danskere. Denne gruppe danskere læser ikke nødvendigvis de store dagblade eller følger med i pressemøder og nyheder. De lytter andre steder, så selv om man oversætter informationer om corona til mange sprog, finder målgruppen dem ikke, med mindre informationerne placeres der, hvor målgrupperne vil få deres informationer fra. Under koleraepidemien, som dannede grundlag for vores sundhedsvæsen, gik sundhedspersoner rundt til arbejderklassen og fortalte dem om værdien af god hygiejne, f.eks. at de burde tage et bad en gang om ugen. Det var noget af den første sundhedskommunikation til borgerne, som fik en skelsættende betydning. På samme måde bør vi lige nu sætte ind med andre metoder, end dem som pt er.