Author: Line Gade

Premiere i podcasten Sundhedsvisioner


No Comments
Jeg har for første gang tre gæster med i min podcast Sundhedsvisioner. Optagelsen skete live ved WHINN festivalen i en gammel ambulance og udkommer senest den 17/12 2019.
Gæsterne er Erik Jylling, direktør for sundhed i Danske Regioner, Katrina Feilberg, chef for sundhed i Dansk Erhverv og Andreas Dam, CEO i Daman Digital.
Vi taler om barrierer og muligheder for teknologi og data i sundhedssektoren. Det er et emne, som jeg finder virkelig interessant, men som på ingen måde kan behandles færdigt i én samtale.
Derfor er min plan, at lave flere i samme tema. Især, hvis jeg kan finde en partner, der vil støtte udgivelsen økonomisk. Det arbejder jeg på, og skulle du have en idé, er du velkommen til at sende den min vej.

Podcasten Sundhedsvisioner nr. 35: Mere menneske og mindre system


No Comments

Interview med Anne Hertz, vicedirektør, Region Hovedstadens psykiatri.

Mere menneske og mindre system er Anne Hertz motto. Hun er gæst i dagens nye episode af Sundhedsvisioner.

Værdighed for både ansatte og patienter er centralt for vicedirektøren i Region Hovedstadens psykiatri, der gerne kaster lidt tryllestøv ud over det offentlige sundhedsvæsen, som hun har en stor passion for. Brugerinddragelse, recovery, kliniknær ledelse og håb er hendes metoder til at skabe forandringer. Forebyggelse af tvang har været et af hendes større forandringsprojekter, som har skabt flotte resultater. Mød lederen, der indtil nu har været 23. år i sundhedsvæsenet og som elsker væsenets kompleksitet.

fbt

Det siger lytterne om Sundhedsvisioner

Med podcasten Sundhedsvisioner udfylder du en stor blind plet i sundhedsdebatten med samtaler om ulighed, værdier, holdninger, fremtidsvisioner og patientoplevelser – højt hævet over kræftpakker, overenskomster og EPJ klik. Tak, fordi du flytter perspektivet væk fra penge og tid hen mod lyst, motivation og en humanistisk tilgang til et komplekst fag. Regionerne skal tilbage til truget og tale om lighed i sundhed – det kan du være med til at tvinge dem til.

Morten Sodemann, professor, læge og forfatter. Indvandrermedicinsk Klinik, OUH

👉🏻 Se flere udtalelser om Sundhedsvisioner

Mit WHY: Mere menneske og mindre system – hvad er dit?


No Comments
Hvad vil DU gerne opnå? Hvad er dit ‘reason for being’? Hvad motiverer dig? Hvad er dit store WHY? 
Jeg vil synliggøre og anerkende de mennesker, der går forrest ad nye og bedre veje til et velfungerende social- og sundhedsvæsen. Jeg vil gøre væsnerne mere menneskelige og hjælpe til at mennesker, der har brug for hjælp, føler sig mere set, hørt og mødt.
Hjælpe med at skabe mere menneskelige og tilgængelige væsener, som kommunikerer og arbejder med brugeren i centrum, og som deler viden med hinanden. Det er det, jeg vil opnå med min virksomhed og podcast.
Jeg hjælper meget gerne dig med at finde ind til dine kerneværdier, eller med at bringe det, du allerede gør mere frem i lyset.

Sundhedskommunikation i front på flere måder i uge 44


No Comments

I den forløbne uge har jeg haft ret travlt. Travlt på en både meningsfuld og effektiv måde. Jeg er meget taknemmelig for at blive betroet så vigtige opgaver og takker ydmygt.

Værtinde

Ugen startede tirsdag med at være værtinde på Københavns Kommunes sundheds og omsorgsforvaltnings årlige kvalitetskonference – med temaet Borgeren i centrum.

 

Torsdag var jeg i Slagelse og moderere en paneldebat

Pressearbejde ved Sundhedskommunikation

Jeg har desuden hjulpet med at få sat multisygdom på dagsordenen med en presseindsats.

Vagn og Anne Frølich, her på billedet sammen med mig, stod tidligt op og tog til Slagelse for at komme direkte i radioen.

fullsizeoutput_13ea

Mit pressearbejde resulterede også i en forside i Jyllandsposten.

2019

Forside Jyllandsposten den 31. oktober 2019. Pressearbejde ved Sundhedskommunikation
Forside Jyllandsposten den 31. oktober 2019. Pressearbejde ved Sundhedskommunikation

Det gjorde det også i 2017, da jeg sidst havde til opgave at lave pressearbejde i forbindelse med Multisygdom.

2017

Multisygdom på forsiden
Forside Jyllandsposten 2017. Pressearbejdet blev udført af Sundhedskommunikation.

Ny podcast med Imran Rashid: Fra digital doktor til analog trendsetter


No Comments


I denne episode af podcasten mødes Line Gade med Dr. Imran Rashid.

Imran har en utraditionel lægekarriere. Hans trang til at udvikle, iværksætte og gøre noget godt for andre mennesker, har bragt ham vidt omkring. I dag er Imran trendsetter med sin indsats i forhold til vores digitale folkesundhed. Som meningsdanner og beslutningstager i egen virksomhed, har han den fulde frihed til at sige og gøre, som han vil. Og det gør han med succes.

Imran Rashid indledte sin karriere som offentlig praktiserende læge. Her fik han hurtigt ideen til Videodoktor, en digital lægetjeneste, hvor patienter kunne gå til lægen via sin smartphone.

Jeg kan sidde og skype med min pakistanske familie, hvornår det skal være – men min patient skal tage fri fra arbejde for at komme og sidde 1,5 meter fra mig. Det gav ikke mening, så jeg syntes, det var oplagt at tilbyde denne mulighed til patienterne.

Imran Rashid

Efter at have samlet en række praktiserende læger, som gerne ville deltage i tiltaget, stødte han dog ind i så mange bureaukratiske problemer, at han endte med at kaste håndklædet i ringen i det offentlige sundhedsvæsen og hoppe over på den private side af sundhedssektoren. I den private sundhedsvirksomhed Hamlet kom tjenesten ud over rampen, og Imran arbejdede efterfølgende i tre år som innovationschef dér og lærte en masse om, hvordan man driver en privat forretning, og hvad der skal til for at overleve i en konkurrencepræget kontekst.

Selv om Imran holder af at være fri af snærende bureaukratiske bånd, har han dog ikke forladt den offentlige arena. Som talsmand for digital folkesundhed fik han i 2018 bevilliget 10. millioner kroner i satspuljemidler, og fik dermed mulighed for at etablere ‘Center for digital sundhed’ under Sundhedsstyrelsen.

Kort om Imran Rashid

Dansk-pakistansk læge, som har en stor passion for IT og teknologiens
påvirkning på os som mennesker.

Blev uddannet som læge fra Københavns Universitet i år 2005. Siden da har han, udover sit arbejde som læge, arbejdet med flere forskellige ting. Eksempelvis som: forfatter, foredragsholder, klummeskribent og IT iværksætter.

Imran Rashid vil “bidrage til en verden, hvor mennesker bruger teknologi til at bliver bedre mennesker, uden at vi påvirkes negativt i processen”. Samt at hjælpe folk med at få skabt nogle bedre digitale vaner.

Det er netop også disse emner, som Imran Rashid har skrevet om i sine to bøger “SLUK” og “OFFLINE”. Her beskriver han, hvilken effekt de store datamængder har på vores hjerne og krop. Samt hvordan sociale medier bruger “mind hacks” som gør, at brugeren bliver afhængige af deres produkter.

Privat er Dr. Rashid gift med Naomi og har to børn. Sammen med Naomi har Dr. Rashid skabt Kreakassen, som er en abonnementstjeneste med forskellige kreative projekter rettet mod børnefamilier. Målet med projektet er at sikre alle børn oplever kreativitet, fordybelse og nærvær som en del af deres opvækst.

I mit medicinskab ligger der morfin nok til, at jeg kunne begå selvmord


No Comments

Den samme hjælp til alle har i mange år været en bærende tanke for både social- og sundhedsvæsen. Men ‘systemer på autopilot’ har vist sig at indebære en risiko for, at alle faktisk ikke få den bedste hjælp. Vi er forskellige som mennesker og vores udgangspunkt varierer. Derfor har ‘systemer på autopilot’ medvirket til ulighed i sundhed.

Fra min stol ser jeg et par lavthængende frugter i vores væsener, der kan løsgøre ressourcer, men som kræver en stor indsats. En af dem er at få borgernes/patienternes ressourcer mere i spil. En anden er at holde op med at lade systemerne køre på autopilot. Og på sin vis hænger de to ting sammen.

Der spildes dagligt menneskeliv, hældes penge ud af vinduet og udføres parallelle handlinger i sektorer og siloer i det offentlige.

Her er to eksempler:

I mit medicinskab ligger der morfin nok til, at jeg kunne begå selvmord

Pillerne ligger der, fordi jeg selv og min kæreste har gennemgået tre ortopædkirurgiske operationer i løbet af de seneste 2 år. Jeg ved fra tidligere, at hvis jeg afleverer pillerne tilbage, vil de blive destrueret. Der var ingen, som spurgte os, om der var brug for morfin. Vi fik automatisk udleveret en pakke med diverse smertestillende. Vi tænkte ikke over det, før senere, fordi ingen spurgte os, om vi havde noget i forvejen.

Min søn har autisme og kunne være havnet på førtidspension

Vi ved, at for at trives er det nødvendigt at føle man bidrager. Min søn har brug for hjælp og støtte. I dag er han 25 år og godt i gang med at tage en HF-eksamen på VUC. At han overhovedet er ved at tage en uddannelse og har håb og drømme for fremtiden er dejligt, Der har ikke været de store ambitioner på hans vegne fra systemets side, og det er virkelig spild af liv, at køre unge som ham ind i offentlig forsørgelse pr. automatik.

Da han var 19 år, var han ikke parat til at tage en ungdomsuddannelse og forstod ikke helt, hvad der skal til for at kunne blive en borger, der bidrager aktivt til samfundet. Kommunen ville sætte ham i et dagtilbud og indskrive ham på et bosted, hvor de ville undersøge hvilken støtte og hjælp han havde behov for i hverdagen. Min søn er intelligent på mange områder, og jeg har altid ment, han ville kunne få et job og en god tilværelse. Jeg kæmpede hårdt for, at han fik et andet tilbud. Jeg ville have ham afsted på en højskole, som også var en efterskole, hvor han kunne være sammen med andre og gerne også ‘normale’ unge, og blive kickstartet ud i en ny vej i livet. Han har gået i specialtilbud hele sit skoleliv og manglede derfor at opleve et normalt ungdomsliv. Han trængte også til at komme væk hjemmefra på en tryg mellemstation. Jeg endte med at vinde kampen, og da han kom hjem var han klar til at gå i gang med at kvalificere sig til en uddannelse. Inden han tog afsted, havde han ikke engang færdiggjort sin 10. klasse.

Vi skal styrke vores velfærd på en ny måde

Det kræver ‘nye boller på suppen’ at vende vores ‘velfærdsskude’. Det kræver en helt ny måde at organisere velfærdsstaten på. Organiseringen lader jeg andre om. Men min vision er at gøre vores systemer mere menneskelige. Ved at hjælpe til, at man i højere grad ser det enkelte menneske som ‘et helt menneske’. Og ved at anerkende og synliggøre mennesker og indsatser, som understøtter den dagsorden. Og det er der brug for….

 

 

Patienter med mange diagnoser sejler i egen flosset skonnert på oprørt vand


No Comments

Jeg har lige lagt røret efter at have talt med en patient med mange diagnoser i forbindelse med, at jeg er ved at tilrettelægge en lancering af et nyt Videnscenter for multisygdom og kronisk sygdom. Hun er det stærke eksempel på et menneske, en multisyg kronisk patient, der er berørt af de problemer, som et ufleksibelt og usammenhængende sundhedsvæsen genererer.

Det er svært at høre på. Det er svært at forstå, at en velfungerende borger med arbejde, men med mange sygdomme, har så mange dårlige oplevelser, at hun vælger at tage næsten det fulde ansvar for sine mange besøg og behandlinger, fordi hun gang på gang oplever, at hun har mere tjek på tingene end hun oplever at sundhedsvæsenet har.

Jeg ved, at ansatte i sundhedsvæsenet går på arbejde for at gøre en positiv forskel. For at hjælpe, lindre og drage omsorg. Og de eksempler, kvinden kunne fortælle om, relaterede sig mest til strukturer og omstændigheder, som var med til at gøre det svært for personalet at yde hende den bedste og sikreste behandling.

👆🏻 Se referencer for Sundhedskommunikations arbejde 

Når det kommer til et sammenhængende sundhedsvæsen, er patienten ikke en diagnose på ben men i stedet en mangehovedet diagnose på ben. Og der er ingen til at tage det fulde ansvar for disse patienter. Det må de selv gøre. Det skal vi gøre noget ved.

Tætte relationer og kendskab til hinandens kompetencer skaber bedre sammenhæng for patienterne


No Comments

Patientens situation skal være centrum for behandlingen i sundhedsvæsenet. Det vil jeg gerne hjælpe med, og derfor uddannede jeg mig til teamcoach tilbage i 2014. En teamcoach kan facilitere en proces, hvor I får hjælp til at arbejde tættere og bedre sammen til jeres patienters bedste.

At arbejde sammen i et team er blandt andet, at have et tydeligt fælles mål, en høj grad af tillid og en kultur, hvor man deler viden om både fejl og succes.

Man kan arbejde systematisk og bevidst med at skabe højtydende (tværfaglige)teams, og det bør være både et ledelsesmæssigt og strategisk fokus, hvis der skal være en bedre anvendelse af de fælles ressourcer, en højere kvalitet og en bedre sammenhæng for patienterne.

Vil du have hjælp til at skabe højtydende teams, der kan kommunikere med omverden og hinanden – alt sammen til patienternes bedste og en bedre udnyttelse af samfundets ressourcer?

Ring 2628 7065 eller skriv til line@sundhedskommunikation.com

Et ambulatorium, der var et arbejdsfællesskab, blev et team

På et ambulatorium, jeg team-coachede, var et af problemerne netop, at de ikke arbejdede sammen på tværs af faglighed og udnyttede hinandens kompetencer til patienternes bedste. De vidste rent faktisk ikke, hvad hinanden kunne. Det gav ‘propper’ af patienter hos en del af de ansatte. De ‘holdt’ på patienterne og sendte dem ikke videre til kollegerne i ambulatoriet. De var til gengæld topstressede og havde udviklet et psykisk dårligt arbejdsmiljø, og i et andet kontor sad så en anden faglighed og kedede sig.

I ambulatoriet vidste de meget lidt om hinandens fagligheder. De var et arbejdsfællesskab, der ikke arbejdede som et højtydende team. De arbejdede ikke bevidst med det, der binder et team sammen, og som skaber højtydende team. Det betød, at patienterne ikke altid fik optimal behandling.

I forløbet arbejdede vi med at være mere nysgerrige på hinanden og skabe indsigt i hinandens fagligheder.

Vi arbejdede også med at fokusere på de ting, der gik godt, i stedet for at fokusere på det, der ikke går godt. Noget som ansatte i sundhedsvæsenet kan have rigtigt svært ved at gøre. Det er rigtig vigtigt at fokusere på det der går godt, så de gode løsninger kan vokse og sprede sig.

Jeg tror, at team coaching kan være med til at holde os på ret kurs, til at have respekt for hinandens holdninger og have en positiv tilgang til dagligdagens udfordringer. Det er vigtigt at tage kursets temaer op i teamet med regelmæssige intervaller, så vi bliver mindet om, hvilken vej vi skal gå, sagde en anonym ledende overlæge fra teamet, der blev coachet, efterfølgende.

 

Ny podcast: Større visioner for sundhedsformidling og sundhedsvæsen, tak. Interview med Lisbeth Knudsen, chefredaktør, direktør, debattør


No Comments

Lisbeth Knudsen er gæst i denne episode af Sundhedsvisioner. Hun er tværgående chefredaktør for Altinget og direktør for Tænketanken Mandag Morgen.

Hun har gennem de seneste år sat sig grundigt ind i sundhedsområdet. Hun synes, der mangler visioner for sundhedsvæsenet – og så vil hun rydde op i dårlig sundhedsformidling.

Hun fortæller blandt andet om baggrunden for et nyt initiativ: Et ‘Kodeks for god sundhedsformidling’, og så peger hun på, at sundhedsvæsenet for ofte kigger i bakspejlet i stedet for fremad. Især synes hun, at der bliver taget alt for lidt højde for den digitale udvikling, der går susende stærkt.

Få hjælp til at komme i medierne.

Få presse-hjælp eller medietræning af Sundhedskommunikation.

Danskerne forvirrede over sundhedsråd i medierne

Flere undersøgelser, som Mandag Morgen og TrygFonden står bag, har vist, at danskerne er forvirrede over de sundhedsråd, de får via medier.

Kodeks for god sundhedsformidling er blevet til i et tæt samarbejde mellem medier og sundhedssektor, og under det arbejde kom det frem, at både medier og sundhedssektoren har brug for et sådan kodeks.

Kodekset opfordrer derfor begge parter til at tage særligt ansvar over for sundhedsformidling og at afsøge kilder og cases grundigt, samt at formidle med omhu for at mindske forvirringen blandt danskerne.

Lisbeth Knudsen har en lang karriere bag sig i danske medier og besidder flere betydningsfulde tillidsposter, eksempelvis er hun formand for bestyrelsen i Det Kgl. Teater. Hun er blandt andet tidligere ansvarshavende chefredaktør ved Berlingske, og har været nyhedsdirektør ved DR .

I denne video, kan du høre Lisbeth Knudsen kort fortælle om dagens podcast.

Tør du skrive under på, at din sundhedsformidling er lødig og velunderbygget?


No Comments

Se videoen og hør, hvad Lisbeth Knudsen fremhæver fra podcasten Sundhedsvisioner.

Sundhedsformidling skal blive mere lødig og velunderbygget med et nyt ‘kvalitetsmærke’, som Lisbeth Knudsen, der er direktør i tænketanken Mandag Morgen, har taget initiativ til. Det nye Kodeks for god sundhedsformidling, skal være danskernes garanti for, at de sundhedsråd, de ser, der hvor de kan se kodekset er, er velunderbygget og gennemresearchet.

Har du brug for hjælp fra Sundhedskommunikation?

Både medier og sundhedsprofessionelle kan tilslutte sig mærkatet, der er blevet til i et samarbejde mellem ansatte i sundhedssektoren og medier.
I podcasten Sundhedsvisioner fortæller Lisbeth om baggrunden for kodekset, samt peger på, at sundhedsvæsenet mangler visioner og for ofte kigger i bakspejlet i stedet for frem ad.

🎧 Lyt til Sundhedsvisioner

Ny podcast med stjerneforsker, der kan forstå bakteriesprog


No Comments

Her er lige en lille liste over noget af det, som Fatima Alatraktchi allerede har opnået, selv om hun er ganske ung.
  1. Forbes liste over de 300 mest indflydelsesrige mennesker under 30 år inden for videnskab og finans.
  2. Har givet en TEDtalk, som er set mere end 1,4 millioner gange.
  3. Skrev en anmelderrost roman som 14-årig.
  4. Har opfundet et nanoteknologisk device, der kan afkode bakteriers sprog og potentielt redde liv.
  5. Er direktør i egen medicovirksomhed: Prediagnose.
  6. Er assisterende professor på RUC.
  7. Har modtaget hæder, legater og anerkendelse i hobetal. Eksempelvis Lundbeckfondens Talentpris.
Man kan godt blive lidt forpustet over Fatimas imponerende resultater. Og tænke !GISP!, jeg er en halvgammel sjover, der ikke har opnået en brøkdel af det, som hun har nået på blot 30 år. Men nogle skal jo være dem, der går forrest og bringe verden videre. Det er nok ikke sidste gang, du hører noget til hende….. Selv er jeg i næsegrus beundring!
Lyt til dagens crispie podcast!

Næste gæst i Sundhedsvisioner er den prisbelønnede, talentfulde forsker Fatima Alatraktchi 🎧


No Comments

På torsdag kan du møde den unge talentfulde forsker: Fatima AlZahra Alatraktchi, der forstår bakteriers sprog og som har høstet priser og international hæder. Hun er direktør i egen virksomhed medicovirksomhed: Prediagnose og kom i starten af 2019 på den prestigefyldte Forbes liste, der hylder de 300 aktuelt mest indflydelsesrige personer under 30 år indenfor blandt andet finans og videnskab. Som kun 14-årig skrev hun sin første prisbelønnede ungdomsroman ‘Da 3. verdenskrig brød ud’, og vandt flere priser og legater for sit talent som ung forfatter under 30 år.

Hun finder det i det hele taget vigtigt at formidle forskning og har deltaget i PHD-cup på DR, samt selv givet en fantastisk TED-talk, som er set mere end 1,4 millioner gange. Jeg så talen live i Århus og blev med det samme facineret af den smukke og kloge kvinde.

Har du brug for hjælp til ekstern eller intern kommunikation? Klik!

Fatimas drøm er at færdigudvikle sin opfindelse, der er en nanosensor, der kan oversætte bakteriers sprog, fordi det kan hjælpe patienter med at få tidlig behandling og dermed være med til at redde liv, samt målrette antibiotikabehandlingen, så patienter ikke over og fejlbehandles.

Lyt med fra den 8. august 2019 og se her, hvad Fatima fremhæver fra vores interview.
 

Bente Klarlund er gæst i Sundhedsvisioner


No Comments

Hun er både rebel og ildsjæl og har i stor stil påvirket dansk sundhedspolitik. Torsdag den 27. juni kan du lytte til Line Gades interview med Bente Klarlund, som ønsker sig mere fokus på folkesundhed end på at forebygge sygehusindlæggelser. Se videoen og hør, hvad Bente Klarlund fremhæver fra interviewet.

Lyt her!

Robot ELLER læge? Nej, robot OG læge


No Comments

Heldigvis forlod jeg Folkemødet netop som himlen åbnede sig over Bornholm. Pyha. Min glæde over solskinsøens årlige møde mellem mennesker, der vil gøre en forskel i verden, er hver gang en dejlig anledning til små bobler af begejstring i maven.

I år var jeg især rundt og høre debatter inden for healthtech, etik og data. Især en debat syntes jeg var rigtig spændende. Temaet var: Kan kunstig intelligens gøre sundhedsvæsenet mere effektivt og give patienter bedre behandling? Overskriften var egentlig lidt misvisende og var heldigvis ikke præmissen for den debat, der udspillede sig. Den lød: ‘Robot eller læge: Hvor går grænsen for kunstig intelligens?’, og var arrangeret af Effector og Dansk Industri.

Set fra min stol er det ikke Robot ELLER læge men i stedet Robot OG læge.

robot_eller_laege
Robot eller læge: Hvor går grænsen for kunstig intelligens? En række spændende dilemmaer rundt om AI og teknologi debatteres. Både industri, interesseorganisation og offentligt sundhedsvæsen var repræsenteret i panelet.

Samarbejde mellem industri og sundhedsvæsen skal være bedre og  mere fleksibelt

Helga Scultz fra Yngre Læger mente, at det var vigtigt, at de lægestuderende i højere grad blev undervist i innovation, hvilket jeg er enig i er vigtigt, og at der bliver sat fut under.  Men integration af ny teknologi skal gå hurtigere allerede nu og vi skal se på, hvordan vi kan gøre det nemmere at afprøve og anvende nye opfindelser. Især når opfindelsen er en app, giver det ikke mening, at den skal testes på samme måde som andre teknologier, som eksempelvis er invasive.

Anne-Marie Axø Gerdes, der er formand for Etisk råd og klinikchef på Rigshospitalet, mente, at sundhedsvæsenet i høj grad allerede brugte mange gode techmuligheder til at forbedre kvaliteten, men det var deltagerne fra industrien ikke helt enige i.

Især en meget engageret Jacob Høy Berthelsen fra firmaet Enversion, kunne liste den ene spændende mulighed og opfindelse op efter den anden, og efterlyste et bedre samarbejde mellem industri og sundhedsvæsen.

Udfordringen for sundhedsvæsenet er, at man helst først tager behandlinger i brug, når de er gennemtestede. Det er betryggende, men det er problematisk i forhold til at tage teknologi i brug, som er kendetegnet ved at udvikle sig med stor hastighed.

Beskrivelse af eventen, taget fra Folkemødeprogrammet:

Kunstig intelligens giver os nye muligheder inden for sundhed. Muligheder, som kan være svære at tro på – og stole på. For hvor meget kunstig intelligens kan vi egentlig tillade os i det danske sundhedsvæsen? Vi tager et kig på de danske erfaringer – både set fra sundhedsvæsenet og fra virksomhederne bag løsningerne. Derudover tager vi de etiske briller på og spørger: Hvor går grænsen for kunstig intelligens? Få er imod, at Danmark skal udvikle kunstig intelligens på en etisk og ansvarlig måde. Men går det an på sundhedsområdet, når markedet drives af konkurrence? Og hvilke aktører skal drive udviklingen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet?

Sids men ikke mindst får du lige et stemningsbillede fra et hjørne af Folkemødet.

stemning_FM19
Jeg få små bobler af glæde i maven, når jeg er på Folkemødet. Det er livsbekræftende at så mange mennesker interesserer sig for at forbedre vores samfund.

Stiller op til Dansk Selskab for Kommunikation i Sundhedsvæsenets bestyrelse


No Comments

På opfordring stiller jeg, Line Gade, op til bestyrelsen i Dansk Selskab for kommunikation i sundhedsvæsenet. (Sundhedskommunikation.nu) Jeg håber, at få mulighed for, at være med til at få prioriteret området nationalt. Valget sker ved generalforsamlingen på torsdag, 6. juni 2019, hvor jeg også er vært samme dag for Nationalt Symposium om professionel patientkommunikation

Min motivation

Jeg vil arbejde for en positiv, åben og konstruktiv tilgang til videndeling og kommunikation, fordi jeg mener, at det gør en forskel både for medarbejdere og patienter. Jeg vil også arbejde for, at tendenser og fremtid i høj grad integreres i bestyrelsens arbejde, da både nye behandlinger,

AI, personlig medicin, teknologi og digitale løsninger, har betydning for den kommunikation, som er i sundhedsvæsenet. Etik, tvivl og meget andet, vil i højere og højere grad være en del af den kommunikation, som skal foregå mellem sundhedsfaglige og patienter.

Kryds fingre for, at jeg bliver valgt

Ny podcast! #30: Lægen der formidler, så danskerne forstår. Interview med Ida Donkin, læge, forfatter, debattør, foredragsholder og podcastvært


No Comments

Vil du have hjælp til at skabe sammenhæng og bedre kvalitet og kommunikation for patienter og borgere? Se, hvad Sundhedskommunikation kan hjælpe dig med her.

Hun mener, at alt for få sundhedsprofessionelle blander sig i debatten og hjælper danskerne med at sortere i de mange halve sandheder og pseudodebatter, som man støder på, hvis man forsøger at google sig til et svar på et sundhedsproblem.

Ida Donkin er aktiv i Læger formidler, som er et ditigtalt læringsunivers, hvor man kan hente formidling om sundhed og sygdom i letforståeligt sprog igennem podcasts, film, blogindlæg og workshops. Lægerne bag sitet ønsker at hjælpe til at sortere i den enorme bunke af misinformation om sundhed og sygdom på nettet.

I dag debuterer hun desuden med bogen: ‘Sygt eller sundt – sådan overlever du det næste sundhedsråd‘, hvor hun gør op med bl.a. ‘fake news’ i sundhedsformidlingen, modefænomener indenfor nutidens sundheds-dyrkelse samt ikke-evidens-baserede behandlingsformer. Med udgangspunkt i et utal af cases viser hun, hvordan farlige sundhedsråd kan have fatale konsekvenser.

Det er Lærke Sødring Nielsen, der er lydtekniker og Line Gade, der er vært på podcasten Sundhedsvisioner.

sygt eller sundt

 

Mød Ida Donkin i Sundhedsvisioner på mandag


No Comments

På mandag den 27. maj kan du møde Ida Donkin i podcasten Sundhedsvisioner. Jeg har talt med hende om hendes arbejde og hendes drømme, og du kan få pænt megen indsigt i, hvad der faktisk skal til, når det gælder at kommunikere sundhed til de brede masser.

Ida Donkin er læge, men bruger p.t. al sin tid på at arbejde med formidling. Hun mener, det er vigtigt at flere sundhedsprofessionelle blander sig i debatten på sociale medier og i de traditionelle medier, så danskerne kan få et modspil til de mange myter og sundhedsråd, som internettet næsten bugner over med.

På mandag udkommer hun med bogen ‘Sygt eller sundt – Sådan overlever du det næste sundhedsråd’ og kan dermed pynte sig med endnu en titel. Ida Donkins titler tæller ikke bare forsker, læge, forfatter og en del af inititativet/foreeningen Læger formidler, hun er også vært på podcastserien “Sundhedsjunglen”.

Line Gade er ny sundhedsredaktør på Denoffenlige, men også stadig podcastvært og ejer af Sundhedskommunikation


No Comments
Jeg har påtaget mig et nyt ansvar ved siden af mit arbejde i Sundhedskommunikation og som podcastvært. Fremover er jeg også redaktør for sundhedsstoffet på portalen Denoffentlige.dk. Sundhedsstoffet er der ind til nu blevet kælet knapt så meget for som socialstoffet, som chefredaktør Nick Allentoft selv brænder for, men nu kommer der turbo på sundhed også.
Jeg er vild med Sundhedsvæsenet, som er stort og forunderligt, kompliceret og alligevel så enkelt, at det der sker, i bund og grund handler om at hjælpe et andet menneske.
Debat og videndeling sker for sjældent på tværs af faglighed, sektor og interesser og for ofte i nicher. Der er værdifuld viden, som ligger og putter sig rundt omkring og som med fordel kan komme andre til gode. Gennemsigitighed og indsigt er med til at skabe bedre sammenhæng for borgerne og patienterne. Det vil jeg fokusere på som redaktør på DenOffentlige.
Derfor inviterer jeg dig til at blive udgiver på portalen. For en beskeden sum penge årligt kan du blive udgiver og frit selv lægge indhold ind. Indhold som jeg så vil bearbejde og fremhæve som redaktør.
Allerede nu er aktører som Danske Regioner, Region Hovedstaden og Center for Offentlig Innovation udgivere på portalen, og det kan du også blive. Både private og offentlige aktører er hjertens velkommen.
Du kan få mere at vide om at blive udgiver på denoffentlige.dk eller ved at kontakte mig på tlf. 26287065 eller mail line@denoffentlige.dk/line@sundhedskommunikation.com.

Mød den kinesiske kiosklæge


No Comments

Jeg er vild med teknologi og fremtidens mange spændende muligheder inden for #healthtech. Jeg kan se mange løsninger på sundhedsvæsenets udfordringer i den teknologiske verden.

Det er mit indtryk, at det står lidt sløjt til med selve implementeringen af tech i det danske sundhedsvæsen. Har jeg ret?

Et af de eksempler jeg for nyligt er stødte ind i, er denne mobile lægeklinik, som jo i den grad ville kunne gøre en forskel i ‘udkantsdanmark’, hvor lægemanglen er.

Patienten går blot ind og sætter sig, som i de gammeldags fotoautomater, og får en lægesamtale. Efter samtalen kan der udskrives en recept, og medicinen trækkes derpå i automaten. Enkelt og smart!

Der er naturligvis mange etiske, sikkerhedsmæssige og politisk spørgsmål integreret i den løsning 😉 Men altså #sundpol og #lægeforeningen – her er et bud på en løsning, der kan understøtte arbejdet med at undgå lægemangel!

#29: Toilettesten, Fælleshjernen og Fem-minutters-reglen: Anna Bogdanova


No Comments

I dag kan du lytte til en ny episode af Sundhedsvisioner og få inspiration til at forbedre og udvikle vores social- og sundhedsvæsen. Denne gang med Anna Bogdanova, som netop er blevet nomineret til at være blandt de 100 mest talentfulde iværksættere under 35 år i Danmark. Hun er direktør i De Uimodståelige, der hjælper især kvinder med at få en stærkere og sundere krop. Hjælpen foregår online, og det har Anna stor succes med. Mere end 7000 kvinder har været gennem en af hendes online sundhedsløsninger.

Se, hvad Sundhedskommunikation kan hjælpe dig med!

I episoden får du indsigt i, hvordan hun bygger hjælpen til hendes klienter op, og du får lejlighed til at høste nogle af Annas erfaringer med at hjælpe kvinderne til varige resultater.

https://youtu.be/sRwdN_oE8g4
Her får du en smagsprøve på dagens podcast.

Toilettesten, Femminuttersreglen og Fælleshjernen

Min erfaring er, at hvis noget skal virke på længere sigt, så skal forandringerne og øvelserne være meget små. De skal leveres i små bitte bidder, så klienten får en succesoplevelse. Vores videoer med øvelser er aldrig længere end fem minutter, og vores skriftlige materiale bestræber vi os på kan bestå ‘toilettesten’, det vil sige at teksterne skal være så korte og lette at læse, at man orker at læse dem efter en lang dag, kl. 23 på toilettet, fortæller Anna med et glimt i øjet.

Hendes online-business har hjulpet over 7000 kvinder (og nogle få mænd) med at få en stærkere og sundere krop. Hun arbejder holistisk og tværfagligt, når hjælpen til hendes klienter tilrettelægges. Hendes team består af over 20 og rummer forskellige fagligheder. – Vi kalder teamets samlede viden og erfaring for Fælleshjernen, og vi hjælper hinanden i teamet, når vi skal finde frem til den bedste hjælp til en af vores klienter, fortæller hun.

💛Læs artikel i Berlingske om nomineringen af Anna Bogdanova til at være blandt de 100 største erhvervstalenter under 35 år

💛Læs blogindlæg af Anna Bogdanova om hendes nominering

#28: Døden er da noget, vi taler om. Interview med Ove Gaardboe, læge og konsulent


No Comments

I denne episode skal du møde en herre, der lægger sig i selen for at sætte fokus på noget, som med 100% sikkerhed sker for os alle. Nemlig det faktum, at vi alle skal dø. Det er noget, som vi sjældent taler om. Man siger endda, at døden er et tabu.

Skal du have hjælp til PR, events, foredrag, kommunikation eller andet?

Svært at tale om

Ansatte i sundhedsvæsenet er hver dag tæt på liv og død – men mange værger sig ved at tale med de svært syge om døden. Derfor er der patienter, som bliver overbehandlet i situationer, hvor deres livskvalitet den sidste tid af deres liv, kunne have været højere uden. Det mener Ove Gaardboe er en fejl, en utilsigtet hændelse. Nogle gange er den gode behandling ikke medicin og operation, men i stedet lindring, omsorg og en hånd at holde….

Det er vigtigt, at ledelsen prioriterer at tale om døden med personalet. Det er også vigtigt at ledelsen fremhæver, at succesfuldt lægearbejde ikke kun er der, hvor en patient bliver genoplivet. Det kan også være en god lægeindsats at lade være med at gøre noget.

Se, hvordan Sundhedskommunikation kan hjælpe dig!

Forvirring og misforståelser opstår

Hvis ikke personalet får talt med patienterne om, hvad de ønsker for deres sidste tid, kan der opstå tvivl og misforståelser. På et plejehjem, som Ove Gaardboe arbejdede med, vidste beboerne ikke, at hvis de ikke selv sagde fra, ville de blive genoplivet, hvis de faldt om. Beboerne troede, de var fredet – fordi de boede på plejehjemmet.

Det er den dygtige lydtekniker Lærke Sødring Nielsen, som har gjort lyden i podcasten lækker og fløjlsblød.

REHPA årsrapport: Fokus på ulighed og manglende sammenhænge i sundhedsvæsenet


No Comments

Læs om ulighed i palliation, om arbejdsliv, rehabilitering og livstruende sygdom samt få et overblik over REHPAs forsknings-, udviklings- og kliniske aktiviteter i REHPAs årsrapport 2018.

Skal du have hjælp til tekstarbejde?

Mød Lis Hell Ravn, der som tidligere kræftpatient har oplevet, hvordan systemet har mere fokus på standardforløb end på individuelle løsninger i arbejdsrettet rehabilitering. Professor Claus Vinther Nielsen fra DEFACTUM giver et fagligt indblik i rehabilitering og opfordrer til strukturelle ændringer, så personale og system kan omsætte viden til handling og dermed give borgere den nødvendige individuelle rehabilitering. Du kan også møde overlæge Kristoffer Marså fra Herlev og Gentofte Hospitaler, der arbejder på at vende den markante ulighed, der er i adgangen til palliative tilbud i Danmark.

Du finder en status over REHPAs kliniske ophold, hvor vi i 2018 har haft 374 deltagere fra alle landets regioner i forskningsklinikken, ligesom du kan se oversigter over alle REHPAs forsknings- og udviklingsprojekter.

Sundhedskommunikation har bidraget med artikler til Årsrapporten.

Find hele rapporten her

Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at stoppe behandling i tide og lindre og trøste, når den sidste tid er nær #tagsamtalen


No Comments

I næste episode af Sundhedsvisioner møder du Ove Gaardboe der hjælper sundhedsvæsenet med at blive bedre til at håndtere døden. Episoden ryger i æteren den 4. april. Her kan du høre Ove fortælle dig lidt om, hvad interviewet handler om.

Ove Gaardboe er næste gæst, som Line Gade har interviewet til podcasten Sundhedsvisioner.

DET ER VILDT! 🎧💃 Snart er Sundhedsvisioner blevet lyttet 10.000 gange


No Comments

Om ikke så længe runder jeg 10.000 downloads af Sundhedsvisioner. Jeg kender aldrig dagens lyttertal, de varierer meget. Så jeg ved ikke, hvornår jeg runder de 10.000 – men jeg håber, det bliver i denne uge.

Sundhedsvisioner søsatte jeg i april 2018. Den er branding for min virksomhed Sundhedskommunikation, men jeg søger i øjeblikket partnere, der vil støtte økonomisk, så jeg kan fortsætte med at udkomme. Det er ressourcetungt at producere podcasten.

Se, hvad Sundhedskommunikation kan hjælpe dig med her.

Se mere om podcasten her.

Se anmeldelse af podcasten her

Du er også velkommen til at lytte med 🎧😜Du finder alle episoder her eller via din podcast app.

Kommunikationsworkshop


Kommunikationsundervisning kan have flere former og formål.

Det kan være, at I gerne vil blive bedre til at kommunikere eksternt på sociale medier og løfte i flok, det kan være I vil forbedre den interne kommunikation og få større arbejdsglæde, det kan være I vil blive bedre til bruger/borger/patientkommunikation.

👉🏻 Se, hvordan vi kan hjælpe dig 

På billederne her underviser Line Gade et team fra Region Hovedstaden, der tilbyder Tværsektoriel kompetenceudvikling til hele landet. De ønskede at blive mere tydelige og bedre til at kommunikere om den forskel. de gør.

Tak Line for en professionel faciliteret workshop, hvor du gav os mange nyttige input til vores videre arbejde i det tværsektorielle felt.

 

Jette Holtzmann
Head of Office, Education and Competence Development at Centre for Human Resources, Region Hovedstaden

#27: Vi mangler det sidste nøk, så alle får lige behandling. Interview med Jesper Fisker, direktør for Kræftens Bekæmpelse


No Comments

Vi gør det godt, men vi mangler at gøre det godt for alle. Ikke alle patienter får lige god behandling, og der er en udtalt social slagside, siger Jesper Fisker i dagens nye podcast.

I dag kan du møde Jesper Fisker, der er direktør i Kræftens Bekæmpelse. Det blev han i midten af 2018. Han har en lang erfaring med sig fra departementer, Sundhedsstyrelsen, Slotsholmen og flere kommuner. Det gør ham til en erfaren herre med øje for mange nuancer. Glæd dig til at lytte til hans indsigter. Jeg håber, du kan bruge, noget af det han fortæller i dit eget arbejde.

Som afhopper fra det offentlige til en interesseorganisation, har en af de store aha oplevelser været at erfare, hvor imponerende det er, at så mange frivillige på daglig basis gør en forskel for kræftpatienter landet over.

Der er meget at gå i gang med for direktøren

Dagsordnerne står i kø og tæller bla.: Ny medicin og prioriteringsdebat, alternativ eller komplementær medicin, kræftforløb før og efter behandlingen på hospitalet og meget andet.

Jesper fisker tror ikke på, at man løser kræftens gåde med et fingerknips, men at de mange nye tiltag kommer til at ændre prognosen for kræft. Biomarkører kan eksempelvis vise vejen til forebyggelse, og det har svimlende muligheder, men fordrer også store etiske overvejelser.

⭐️Se hvilke services Sundhedskommunikation tilbyder⭐️

Cannabis er af mange udråbt som vidundermiddel

Fra 1. januar 2018 blev det lovligt at udskrive en række cannabisprodukter til patienter med sklerose, rygmarvsskader, kroniske smerter og kvalme og opkast efter kemoterapi. I Danmark skelnes der officielt mellem begreberne “medicinsk cannabis” og “cannabis til medicinsk brug eller cannabis-baseret medicin”. Medicinsk cannabis er lavet af cannabis-ekstrakter eller ved syntetisk fremstilling og har ligesom alt anden medicin gået igennem en officiel godkendelsesprocess. Cannabis til medicinsk brug er brugen af selve urten til at lave lægemidler, der består af alle de aktive stoffer i cannabis. Både læger og patienter er famlende overfor stoffet. Patienterne ved godt, de ikke bliver raske af cannabis, men de bruger det til at lindre med.

Støt Sundhedsvisioner økonomisk, så den fortsat kan udkomme

Fremover vil Sundhedsvisioner udkomme hver 3. uge i stedet for hver 2. uge. Hvis kadencen igen skal sættes op, må der findes en sponsor eller anden form for økonomisk bidrag. Støt derfor podcasten økonomisk. Det kan du gøre via tjenesten 10er eller som partner.

Jesper Fisker er gæst i Sundhedsvisioner den 7. marts


No Comments
Jesper Fisker er næste gæst i Sundhedsvisioner

Den 7. marts bringer Sundhedsvisioner dig en ny episode, og denne gang er det med den erfarne Jesper Fisker, som har siddet i direktørstolen i Kræftens Bekæmpelse siden juni måned 2018. Han har en imponerende bagage med sig, som gør ham til en mand med utrolig stor indsigt, så du kan godt begynde at glæde dig.

Vi gør det godt, men vi får ikke taget det sidste nøk. Selv om flere overlever kræft, så vender det den sociale tunge ende ned af. Hvis vi kunne transformere den gode udvikling til at blive til gavn for alle, så ville det være fantastisk, siger Jesper Fisker i næste uges episode af Sundhedsvisioner.

Se her, hvordan sundhedskommunikation kan hjælpe dig til at kommunikere endnu bedre.

Her er en liste over Jesper Fiskers virke, siden han i 1987 blev færdig som cand.scient.pol.:

  • Departementschef i Ministeriet for Børn og Undervisning, 2011
  • Departementschef, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2010
  • Departementschef, Socialministeriet, 2010
  • Administrerende direktør for Sundhedsstyrelsen, 2007
  • Administrerende direktør for Sundheds- og omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2003
  • Kommunaldirektør, Hillerød Kommune, 2000
  • Socialdirektør, Brøndby Kommune, 1995
  • Vicesocialchef, Rødovre Kommune, 1993
  • Forsker, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (i dag VIVE)
  • Ph.d. i offentlig forvaltning, Københavns Universitet
  • Cand.scient.pol., Københavns Universitet, 1987

#26 Jordemødre skal arbejde mere med forebyggelse og rådgivning. Interview med Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen


No Comments

“Der er ingen, der er bedre, end det som brugeren oplever i en behandlingsituation”, siger Lillian Bondo og uddyber det med, at man ikke kan regne med, at det man selv oplever som sundhedsprofessionel, også er det patienten oplever. Derfor er det altid vigtigt at spørge patienten, hvordan vedkommende oplevede eksempelvis at føde. Lillian Bondo har selv et godt eksempel på, hvordan hun har haft en helt anden oplevelse af en fødsel, end den fødende havde, og det var en øjenåbneer.

Se, hvad Sundhedskommunikation kan hjælpe dig med

Forebyggelse er vigtigt for formanden, der vil arbejde for at flere jordemødre kommer til at arbejde mere med forebyggelse på flere planer. For eksempel i forhold til teenagere og prævention og i forhold til at sikre god trivsel for børnefamilier.

Selv om Sundhedsvisioner ikke er en aktuel podcast, taler Line Gade og Lillan Bondo alligevel om det udspil til en sundhedsreform, som er lanceret i starten af 2019 og som indebærer, at førstegangsfødende skal have ret til at blive på hospitalet 48 timer efter barsel. For Lillian Bondo er det vigtigt, at børn får en god start på livet, og derfor synes Lillian Bondo, det er på sin plads, hvis den nybagte familie finder det nødvendigt at få hjælp til en god start.

#25: Måske har vi ikke helt ramt plet med vores sundhedstilbud. Interview med Jonas Egebart, Danmarks (nok) yngste vicehospitalsdirektør


No Comments

Jonas Egebart er nok den yngste hospitalsvicedirektør i Danmark. Han er blot 40 år og har allerede haft en imponerende karriere i sundhedsvæsenet. Han arbejdede i flere år med patientsikkerhed, har været leder i Region Hovedstadens IT afdeling og har også været et smut til Bornholm, hvor han også var vicedirektør. Han er optaget af at arbejde for at forbedre sundhedsvæsnet. Han har i mange år arbejdet med, hvordan sundhedsvæsenet kan blive bedre til at inddrage patienter.

Måske har vi ikke helt ramt plet med vores sundhedstilbud, der er noget som tyder på, at nogle patienter ønsker noget andet, end det som sundhedsvæsnet faktisk tilbyder dem, siger Jonas Egebart i dagens podcast.

Jonas Egebart mener, at værktøjet ‘Shared decision making’, eller fælles beslutningstagning, kan gøre samarbejdet med patienter lettere og sikre, at den behandling, som vælges, er den rette.

I øjeblikket har han et særligt fokus på det akutte område, som i disse år gennemgår store forandringer i hospitalsvæsenet. Flere steder i landet har man indført fælles akutmodtagelser, som skal sørge for, at flere patienter hurtigt bliver undersøgt, og at der hurtigt kan lægges en plan for patienten. Jonas Egebart vil gerne have flere erfarne læger til at være der, hvor man tager i mod patienterne i stedet for sådan, som det er nu, hvor det er de yngre læger, som typisk tager imod i akutmodtagelsen.

Skal du også have produceret en podcast, have hjælp til at blive mere synlig i medierne, mere klar i spyttet, eller have hjælp til at lave den event, andre husker?

Se her

I 2018 lavede VIVE en kortlægning af status på området. På baggrund af kortlægningen fremhæver VIVE en række pejlemærker, som akutmodtagelserne skal have fokus på i fremtiden. De er:

  • Der skal være en bred repræsentation af specialer og speciallæger i akutmodtagelserne
  • Samarbejde og arbejdsdeling mellem kommuner, den præ-hospitale indsats og akutmodtagelserne skal styrkes
  • Der skal fortsat være fokus på at udvikle kvaliteten i de akutte patientforløb
  • Der skal tages særlig hånd om akutte, psykiatriske patienter.

Nordsjællands Hospital vil på et tidspunkt blive nedlagt og blive en del af Nyt Hospital Nordsjælland, som er et af de supersygehuse, der står klar i 2025. Det nye hospital kommer til at være hospital for flere end 325.000 borgere og der er bevilliget 4,4 mia. kr. til opførelsen.

Nyt_Hospital_Hilleroed
Nyt Hospital Nordsjælland er et af de supersygehuse, der står klar i 2025. Det nye hospital kommer til at være hospital for flere end 325.000 borgere og der er bevilliget 4,4 mia. kr. til opførelsen.

Nyt foredrag: Autisten, der drog til Hollywood


No Comments

Foredraget er til dig, som er interesseret i at høre, hvor ydmyg en mor kan være, og hvor meget en mor skal og kan bære, når barnet et udfordret. Hør, hvordan Line Gade fik ændret loven, og hvordan hun lærte, at hun skulle bruge sin sunde fornuft og mavefornemmelse i samarbejdet med ‘systemet’, for at curle sin søn ind i fremdrift og udvikling. I dag er han voksen og godt i gang med en uddannelse, men dér må Line Gade bare konstatere, at dét ikke systemets fortjeneste. Det er dog ikke en bitter fortælling – men i stedet en kraftfuld fortælling, som skal inspirere, motivere og give indsigt.

Testimonial

Tak for dig Line. Din oprigtighed, ærlighed og det håb du gav videre i går baseret på dine store erfaringer og ærlige beretninger. Din bevægende, stærke og kraftfulde fortælling var betydningsfuld for hele salen, både for forældre og ansatte. 
Vi fik alle noget at tænke over, og vi gik derfra med håb og power til at handle anderledes. 
Jeg håber, at mange vil lytte til dine erfaringer, så vi sammen kan skabe mere forståelse, mod, håb og tro på, at alle kan, lige det de vil her i livet.

Anne Søgaard, relationsekspert, inklusionsvejleder og debattør

Målgrupper for foredraget er især: pædagoger, sagsbehandlere, forældre/familienetværk, virksomheder, skoler, lærere, social og arbejdermedicin, institutioner, organisationer, kommuner og styrelser.

Ring eller SMS: +45 2628 7065, hvis du vil booke foredraget.

🗣Se mere om foredrag

Sundhedsvisioner er blevet anmeldt ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️


1 Comment

Podcasten er blevet anmeldt for første gang af journalist Maria Cucliza og fik så fin en anmeldelse, som du kan læse her i Sundhedspolitisk Tidsskrift

Her er et uddrag: 
(…)Podcast-føljetonen Sundhedsvisioner er i kraft af sin egen erklæret begejstrede tilgang til sundhedsvæsnets arbejde og dets ansatte samt programmernes fokus på motivation, innovation, visioner og best practice et anderledes og på mange måder indsigtsgivende og helt relevant supplement til de mange øvrige informationsstrømme om sundhedsvæsnet og dets aktører, som flyder rundt i mediehavet. Det er rart, men også væsentligt at høre positive meldinger fra en institution, som ellers trækker mange dårlige overskrifter.
At Line Gade har pakket de kritiske spørgsmål ned i en stor sort sæk, er således et helt bevidst valg. Det er ikke udtryk for, at hun ikke ved, hvad der er op og ned i sundhedsvæsnet, for det ved hun tydeligvist rigtigt meget om. Og hun får klart noget ud af sit valg, for man bliver som lytter klogere på, hvad der også rører sig inde i hovederne på hendes gæster, og hvordan disse gerne vil forstås af deres omgivelser. Og det skal hun have 5 stjerner for – også selv om man kan efterlades frustreret med manglende svar på oplagte spørgsmål, der ikke stilles på grund af programmernes klart og tydeligt valgte præmis.(…)

Mød Stephanie Lose nu og på torsdag


No Comments

Allerede nu kan du hilse på Stephanie Lose, når hun forholder sig til to følgeres spørgsmål i disse to videoer, som jeg optog, da jeg interviewede hende til podcasten Sundhedsvisioner. Den kommer på torsdag.

Hør Stephanie forholde sig til regeringens udspil til sundhedsreformen

Mens jeg var i Danske Regioner, blev det klart, at sundhedsreformen ville blive offentliggjort dagen efter, så det var en lidt hektisk men professionel Stephanie, jeg mødte.

Hvordan er det, få ‘besked’ på af statsministeren på, at førstegangsfødende nu skal blive to døgn på hospitalet?

Hvordan vil regionerne helt konkret skabe sammenhæng for patienterne?

Flere fælles funktioner, siger Stephanie Lose.

Har du endnu ikke lyttet til en eneste udsendelse af podcasten Sundhedvisioner, så er du med lytternes ord gået glip af en del. Men bare rolig, alle episoder kan du finde til evig tid i din podcast app eller her.

Put guf i ørerne, når du steger anden


No Comments
Min julegave til dig er perler – dem du finder i podcasten Sundhedsvisioner.

Først og fremmest – så vil jeg ønske dig en glædelig jul og et godt nytår. Når du nu står bøjet over andestegen, pakker gaver ind, eller tager turen tværs over landet for at besøge dine nærmeste, så vil jeg opfordre dig til at få lyttet til nogle af de episoder, som du mangler at lytte til. I det nye år kommer der nemlig en ny perlerække, og allerede nu kan jeg fortælle, at jeg er ved at aftale datoer for interviews med eksempelvis Stephanie Lohse, formand for Danske Regioner, Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse og Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen. 

Du må i øvrigt gerne give mig en gave, nemlig at anmelde min podcast i Itunes. Når du er kommet ind på linket, så trykker du på “View in Itunes”, og så kan du anmelde podcasten samt meget gerne skrive en lille bemærkning. 

Hvis du har lidt tilbage på budgettet, som skal bruges inden nytår, så kan jeg træffes mellem jul og nytår. Du kan bestille mig som vært/moderator til dit arrangement, til kommunikationsopgaver, medietræning eller hvad du har brug for. Ring uforpligtende 2628 7065, så finder vi ud af det. 


OBS. Podcasten Sundhedsvisioner holder ferie og udkommer igen den 10. januar 2019. Hjertevarme julehilsner 

Line Gade
Rådgiver og vært

Jeg ønsker dig en dejlig jul og et festligt nytår.

Tilmeld dig nyhedsbrevet #sundkom, så er du altid opdateret på alt det, som sker i Sundhedskommunikation.

Skriv dig på listen #sundkom

* indicates required
Email Format

#22: Det medmenneskelige møde


No Comments

👉🏻Se hvad Sundhedskommunikation kan hjælpe dig med

Line Gade har interviewet formanden for Danske Patienter, Camilla Hersom, til denne episode af Sundhedsvisioner.

Mange patienter savner at blive mødt som menneske og ikke som en diagnose på ben. Camilla Hersom tror ikke på et quick fix men mener, at vi skal til at tænke på en helt anden måde, hvis patienternes ønske skal efterkommes.

Der er holdes mange skåltaler, der går på et stort ønsker om at arbejde med patientinddragelse. Det kan virke komplekst at komme i gang. Men helt simpelt kan det handle om at tune ind på den, man sidder overfor.

Line Gade laver denne podcast, fordi hun savnede at høre konstruktive og visionære tanker om vores social ogsundhedsvæsen.

Jeg tror på, at det vi nærer vokser, Derfor er det vigtigt at få sat spot på visioner, engagement, ideer og konstruktive tanker. For sådan kan vi komme ud af det spor, der kører den rigtige vej.

Line Gade

Ly til andre episoder af podcasten Sundhedsvisioner

Se mere om vært og foredrag

At give og at få – og så i en juletid 🎁


No Comments

At give og få er en del af julen. Men at give og få er også en del af det at have et netværk og i det hele taget nære venner. Jeg øver mig hver dag i at give uden at forvente at få noget igen. Det er noget, som jeg gerne vil have som en grundlæggende værdi for min tilstedeværelse i verden – i mit liv.

At række hånden ud og bede om hjælp er ikke nemt for mig. Jeg tror, at jeg i mange år har betragtet det at bede om hjælp som et svaghedstegn. Men i de seneste år har jeg øvet mig i at vende den overbevisning til det modsatte. For jeg kan ikke være god til alt. Og når man er iværksætter, er der mange ting, som man kan have brug for hjælp til. 

For nyligt bad jeg min veninde Mette Hegelund, der har mega god smag og er direktør i Raffinaderiet, om at vurdere noget markedsføringsmateriale, som jeg selv havde flikket sammen. Jeg bad om feedback. Og hvad fik jeg igen?

Jeg fik et nyt logo og en flot brochure, som jeg kan takke Raffinaderiet for. Hvor heldig er jeg ikke, at have sådan en veninde?

Brug julen til at klappe dig selv på skulderen og fokusér på dine gyldne øjeblikke ⭐️


No Comments

En lille julehilsen 🎄 fra mig til dig 🎁og et håb om at vi ses i 2019. 💙 Brug julen til at klappe dig selv på skulderen 👏🏻 og tænke positive tanker om den forskel, du gør i verden. Når vi nærer det positive og de ⭐️gyldne ⭐️øjeblikke, kommer der mere af lige det, og det har vi brug for 🙏. Verden 🌍 og livet 🍀 er dejligt.

Min gave til dig er både min podcast Sundhedsvisioner 🎧 og min blog 👩‍💻 Du kan altid kontakte mig på tlf. 2628 7065.

Spiritualitet er vigtigt for patienters livskvalitet


No Comments

At være patient kan være forbundet med nedsat fysisk formåen, men også livskvalitet og livsmod kan blive negativt påvirket. Et nyere studie har vist, hvordan religion og spiritualitet kan styrke og gøre patienter mere robuste og hjælpe dem med at håndtere livets udfordringer.

Tidligere undersøgelser er først og fremmest blevet gennemført i lande med en stor andel af religiøse/spirituelle mennesker, men det ser ud til, at dette er universelt, uanset herkomst.

LÆS artiklen som PDF

 Religion and spirituality as predictors of patient-reported outcomes in adults with congenital heart disease around the globe

Highlights fra undersøgelsen

  • Blandt I> 4000 voksne med medfødt hjertesygdom fra 15 lande, anså 49,2% sig for at være religiøse/spirituelle.
  • I alle lande er religion/spiritualitet positivt forbundet med livskvalitet og tilfredshed med livet.
  • Religion/spiritualitet understøtter at leve sundt, selv om sund adfærd generelt er bedre i lande, der ikke betragtes som religiøse (sekulære).
  • Hos patienter, der lever i sekulære lande, er religion/spiritualitet negativt forbundet med fysisk og psykisk sundhed.

Copenheart projektet

Rehabilitering af komplekse hjertepatienter

Tidligere på året var jeg hovedskribent på en rapport, som handlede om Rehabilitering af komplekse hjertepatienter, som forskningsprojektet Copenheart havde undersøgt. Rapporten fortæller på flere måder om rehabilitering, der ikke bare forbedrer hjertepatienternes fysisike formåen men også deres livskvalitet.

Find mere om resultaterne og hent rapporten “Rehabilitering hjælper hjertepatienter til at leve livet igen” 

 

Patienter savner at blive mødt som de mennesker, de er


No Comments

Selvfølgelig er det vigtigt, at patienterne får en god behandling, hvad enten det er en operation, medicin eller andet, men det, som patienterne ofte siger om mødet med sundhedsvæsnet, er, at de i højere grad ønsker at føle sig set, hørt og respekteret som det menneske, de er. Lyt med, når du torsdag den 13. december kan høre Line Gades samtale med Camilla Hersom, der er formand for Danske Patienter, i podcasten Sundhedsvisoner.

Du finder podcasten Sundhedsvisioner på din podcast app eller her på siden.

Sundhedskommunikation kan hjælpe dig med at få din egen podcast serie (og en del andet). Se mere om vores øvrige ydelser her.

Har du tillid til en anonym sygeplejerske?


No Comments

Jeg er fan af sundhedsvæsnet – jeg er nørd i sundhedsvæsnet. Jeg ser et presset personale og ledelser, som jeg synes burde tage mere ansvar, før det er for sent, i denne ulykkelige tendens med at personalet anonymiserer sig selv og ikke vil have sit efternavn på sit navneskilt.

Det gør mig SÅ ærgerlig, for min vision er, at skabe et menneskeligt sundhedsvæsen. Et sundhedsvæsen, der i højere grad viser sit menneskelige ansigt og møder patienterne som mennesker, ikke som diagnoser på ben. Derfor smerter det mig at læse denne artikel, der fortæller, at man i dele af Danmark har set sig nødsaget til at lade personalet fjerne efternavnet på deres navneskilte, fordi sygeplejersker opsøges af vrede patienter i privaten.

Læs artiklen: Sygeplejersker fjerner efternavn på navneskilte efter trusler

Det er meget meget ærgerligt for tilliden mellem sundhedsvæsen og patienter, hvis sygeplejersker og hospitalsledelser anerkender, at personalet ikke vil vise sit efternavn. Hvis man lige hæver sig op i helikopterperspektiv, ville du så have tillid til en mekaniker, en babysitter, en lærer, som ikke ville fortælle dig sit efternavn?

Nej, vel?

Jeg husker tydeligt, da navneskiltet blev lanceret, og jeg husker også at mange var imod det. Men jeg synes, det er det eneste rigtige. Personalet er jo ikke en anonym masse, men mennesker af kød og blod, der hver dag gør en forskel for andre.

Vores sundhedsvæsen er en af grundpillerne i det danske velfærdssamfund.

Vi er alle “medejere” og brugere. Der er noget helt galt i det her. Det er en glidebane, som ikke bringer noget godt med sig. De sundhedsfaglige er hverdagens helte.

At patienter kan finde på at opsøge sygeplejersker i eget hjem og udsætte dem for vold og trusler, må være resultatet af så voldsom en konflikt, at en leder burde have grebet ind på tidligere tidspunkt.

Det må også dreje sig om mangel på kompetencer til konflikthåndtering blandt personalet. Det er muligt, at der mangler midler, og at konflikter til dels opstår på grund af manglende tid og ressourcer, men det er ledelsernes ansvar at reagere langt før, det når et punkt, som her beskrevet. Ved at hjælpe den ansatte i den konkrete situation, opgradere personalets kompetencer, eller ved at gå til den øverste hospitalsledelse og på bedste konstruktive vis, gøre opmærksom på og tage hånd om problemet.

Indsigt i situationsbestemt kommunikation

Indsigt i hvordan kommunikation kan gøre en forskel er en væsentlig kompetence, som desværrre ikke altid prioriteres i sundhedsvæsenet. Et af de mest læste blogindlæg, jeg har her på siden er dette: I patientens sko, information eller kommunikation i akutmodtagelsen. Artiklen er også en del af undervisningen på Absalons professionshøjskole.

Der er stor forskel på, hvordan man kommunikerer mest effektivt i forskellige situationer. Der skal noget ganske andet til i akutmodtagelsen end på afdelingen eller ambulatoriet. Den indsigt er noget af det, som jeg underviser i. Videoen herunder er en introduktion til det, som er på spil, når det gælder navneskilte og kommunikationssituation.

👉🏻Se mere om mine ydelser

👉🏻Lyt til podcasten Sundhedsvisioner, hvor du kan lytte til konstruktive tanker og ønsker, fra en lang række personer, som har de bedste intentioner for fremtidens social- og sundhedsvæsen.

👉🏻Læs alle dennes sides indlæg om at lytte 

Patienter på opdagelsesrejse skal have “Patienternes google-oversæt”


No Comments

Jeg er interesseret i, at mennesker forstår sundhedsvæsnet bedre. For, når vi bliver patienter, (og 90% af danskerne er i kontakt med sundhedsvæsnet i løbet af et år), er det vigtigt, at vi føler os trygge ved mødet med lægen.

Det gør vi ikke, når det er som at komme til en fremmed stat med et fremmed sprog at besøge sundhedsvæsnet. Mange føler sig som gæster/turister i et univers, som er umodent i forhold til at kommunikere om sig selv og først for nyligt har opdaget, at der er en verden udenfor, der har glæde af at forstå mere af det, som foregår i eget ‘sundhedsvæsenland’. Hvis gæsterne/turisterne forstår mere, så er de bedre til at følge sundhedsvæsenlands love, kultur og gode hensigter.

Kan der ikke opfindes software, en Google oversæt, der kan oversætte en journal og andre former for tekster i sundhedsvæsnet? Eller er den der allerede?

Heldigvis øver sundhedsvæsnet sig i at kommunikere bedre. Nogle få er tydelige på sociale medier, andre nøjes med at lave skilte som kan forstås af gæsterne/turisterne, eller indkaldelsesbreve, hjemmesider pjecer og videoer, som formidler vigtige informationer om ‘sundhedsvæsenland’ på en tilgængelig måde.

Der vil altid være ‘opdagelsesrejsende’, der besøger og udforsker nye kontinenter. De mennesker, som selv vil lære og forstå mere af sundhedsvæsnets sprog, har ikke en google oversæt – der gør det nemmere. Hvor er den?

Amazon Comprehend Medical hjælper med data til udvikling af patientstøtteværktøjer

Software, der kan hjælpe patienter med at forstå medicinske termer bedre, kan jeg ikke finde, men der er udviklet software, der kan bruges til at generere data til forskning og udvikling. Sidste år kom tjenesten Amazon Comprehend Medical, der kan udlede data, som kan bruges til at udvikle belsutningsstøtteværktøjer, apps mm, og nu er der kommet et add on, som kan putte informationerne i små håndterbare ‘kasser’. Cloudsoftwaren kombinerer tekstanalyse og maskinlæring. De uploadede data selekteres og organiseres i forhold til diagnoser, behandlinger, dosering og bivirkninger. Den samler data i det uploadede indhold via algoritmer, omsættes altså og puttes i håndterbare ‘kasser’.

Sådan forstår jeg det i hvert fald :-). Kunne man ikke lave googleoversæt for patienter?

abstract art blur bright
Photo by Pixabay on Pexels.com

 

#21 episode af Sundhedsvisioner: Tankpassermedicinering er yt


No Comments

Mød Rikke Løvig Simonsen, der er formand for PharmaDanmark, der er en fagforening for farmaceuter og andre, der arbejder med medicin. Hun sætter stor pris på fællesskabet, og så synes hun, man skal holde op med at medicinere patienter på automatpilot. Hun kalder det “tankpassermedicinering”.

Et hygiejnebind, som screener for kvindesygdomme og en kontaktlinse, der kan måle blodsukkeret, er bare to eksempler på nye produkter, og der vil komme myriader af nye opfindelser allerede i morgen. Det synes Rikke kalder på, at der bliver tænkt flere strategiske tanker – for sundhedsvæsnet kan ikke optage alle nye opfindelse og skal bruge sine ressourcer så klogt som muligt.

Lyt på din app eller her. Find podcasten på alle podcast apps og abonner.

Har du brug for hjælp fra Sundhedskommunikation? Se, hvad vi kan hjælpe med.

Sundhedsvæsnet har da masser af ressourcer! Nemlig patienterne


No Comments

I en tid, hvor vi lige om hjørnet har en ny sundhedsreform, hvor vi næsten dagligt har historier i medierne om et presset sundhedsvæsen, og hvor vi har patienter, der fortæller, hvordan de tager deres sygdomsforløb i egen hånd, fordi de ikke føler sig mødt i sundhedsvæsnet, er det på tide, vi taler om den helt store uudnyttede ressource – nemlig patienterne.

Igennem mere end 10 år har vi vidst og talt om, at den største uudnyttede ressource i sundhedsvæsnet er patienterne. Vi kender alle en patient, som ikke har følt sig mødt respektfuldt i vores sundhedsvæsen. Patienter, som kommer med en reel bekymring for deres helbred, som bliver fejet af bordet, og hvor det senere viser sig, at der virkelig var en alvorlig sygdom, som blev overset. Eller patienter, der finder udenlandske undersøgelser, der peger på effektive behandlinger, som bliver fejet af bordet af deres læge som ikke evidente. Heldigvis er der også historier og mennesker, der beviser det modsatte.

Lægeinddragelse  – ikke patientinddragelse

For nyligt hørte jeg et oplæg fra en læge, der sagde: Det burde ikke hedde patientinddragelse, men snarere lægeinddragelse. Han havde indset, at når han lyttede til sine patienter og lagde planer sammen med dem, så skete der færre fejl, patienterne var gladere og flere patienter fulgte den behandling, der blev tilrettelagt i fællesskab.

Det er et møde mellem to mennesker

Der går ikke en dag, uden at der bliver talt om, at sundhedsvæsnet gerne vil lytte til patienterne og samarbejde med dem. Men der er mange skåltaler, som bliver ved det lille nik mellem lederne og har svært ved at komme ud på gulvet blandt personalet – der hvor det rigtige sker – der, hvor der hver dag er et møde mellem en sundhedsfaglig og en patient. Et mellemmenneskeligt møde, som netop er: et møde mellem to mennesker.

Den lavthængede frugt

Der er mange årsager til, hvorfor det er svært at være en empatisk og lyttende læge. Men det skal ændre sig nu. Både fordi et trængt sundhedsvæsen bør høste de lavthængende frugter, og fordi fremtidens sundhedsvæsen har brug for personale med stærke empatiske kompetencer og evnen til at lytte og samarbejde tillidsfuldt med patienterne. Lærke, som er en 25årig kvinde med diabetes 1, siger det sådan her:

Nogle læger er bedre til at lytte, være empatiske og kommunikere end andre. Nu er jeg kommet på Steno Diabetes Center, hvor de gør meget ud af at kommunikere og samarbejde med patienterne, men jeg har haft diabetes 1 siden jeg var fem år, jeg ved somme tider mere om min sygdom og behandlingsmuligheder end den læge, jeg sidder overfor. Igennem mit liv, har jeg haft mange oplevelser med læger, der slet ikke lyttede til mig eller viste interesse for min person.

Jeg har det her store spørgsmål: Hvorfor skal vi altid tale om mit tal (insulinniveau)? Hvorfor taler vi ikke om mig? Der er jo noget i mit liv, som gør, at mit tal ser ud, som det gør. Årsagen til et højt tal skal typisk hentes i, at jeg er påvirket psykisk. Tallet stiger på grund af min psykiske status. De skulle i stedet spørge: Er der noget, som du tænker, der er årsagen til et dårligt tal? Spørge ind til, hvad der sker i mit liv.

At fokusere på tallet har gjort, at jeg har jeg følt skam og skyld. Jeg er ikke blevet mødt som menneske, men med en løftet pegefinger. Det har taget mig lang tid at være ærlig og smide skyld og skam væk, fordi jeg var så skamfuld.

Jeg har også ofte oplevet, at jeg ved mere om min sygdom end lægerne. Når jeg har en konkret problemstilling, søger jeg på Facebook grupper – og her er der tit andre patienter, der kan svare på spørgsmål, som lægerne ikke kan svare på. De er bedre til at komme med gode råd end mine læger. Læger er ikke psykologer – men derfor kan man jo godt have en menneske-til-menneske samtale.

Det er de små skridt i hverdagen, som kan gøre en forskel. Hvis skåltalerne skal omsættes til den kliniske virkelighed, så er det mødet, der skal mere fokus på. Hvordan bliver patienter og sundhedsfaglige bedre til at møde hinanden – med empati og nysgerrighed?

Empatiske og lyttende læger

En nyere undersøgelse lavet af patienter blandt patienter viser, at patienternes største ønske til fremtidens læge er, at lægen skal kunne lytte og være empatisk. Den havde Sundhedsstyrelsen og Det nationale råd ikke set komme – da de i 2013 definerende fremtidens syv lægeroller  – men de havde heller ikke spurgt patienterne, hvilket jo i sig selv er paradoksalt. Heldigvis var der nogle engagerede patienter, der tog sagen i egen hånd og i 2018 lavede en undersøgelse, som nu er resulteret i, at de som de første patienter, har fået trykt en artikel i et medicinsk tidsskrift (!) Patienter ønsker sig et mere holistisk sundhedsvæsen. Basta.

Og viljen er der…..!

Jeg udgiver podcasten Sundhedsvisioner, hvor jeg interviewer mennesker, som går forrest på vejen til fremtidens social- og sundhedsvæsen. Jeg har ét tilbagevendende spørgsmål: Hvad ville den ene ting være, som du i morgen ville ændre, hvis du fik superkræfter og alt kunne lade sig gøre. Mange af mine gæster nævner sammenhæng for og samarbejde med patienterne, som det væsentligste at ændre. Men det er som om, at sundhedsvæsnet sidder på sine hænder og venter på en fremtid med en anden organisering, en ny struktur, en ny sundhedsreform. Jeg siger: Just do it.

 

 

 

 

 

#sundkom: 3. gode råd til at komme i medierne


No Comments

Tre god råd til at komme ud over rampen:

  1. Brug krogen
  2. Formidl forskning så alle kan forstå det og omsætte det til praksis
  3. Opret din egen kanal – fx podcast

Tak for velforberedt og professionel medietræning med nærvær og humor

Mette Ebdrup, kommunikationschef, Lægeforeningen

Får du ikke nyhedsbrevet? Skriv dig op her

Skriv din email i feltet

Email Format

Smart pillerobot hjælper med at huske, hvornår og hvilke piller der skal tages.


No Comments

Ny teknologi sparer tid og giver den sundhedsfaglige tid til nærvær med patienten. Hvis du trykker på billedet, kan du se et indslag på DR om pillerobotten, som fortæller, hvornår patienten skal tage sine piller og spytter dem ud, hun skal tage på det givne tidspunkt. Den er også mere sikker, fordi maskiner laver færre fejl end mennesker. Smart.

Tryk på billedet og læs og se hele indslaget hos DR.

Skærmbillede 2018-11-21 kl. 22.09.33.png

Lytter du til podcasten Sundhedsvisioner?

Hvis ikke, så find alle publicerede episoder her 

 

Sundhedskommunikation hjælper dig med effektive kommunikationsløsninger, hvad enten du og din organsiation har brug for medie og kommunikationstræning, PR, tilrettelæggelse af arrangementer eller har brug for et foredrag, eller en professionel indsigtsfuld moderator.

Se mere her

#LytTilRikke i Sundhedsvisioner torsdag den 29. november 🎧


No Comments

Rikke Løvig Simonsen er formand for Pharmadanmark, der er fagforening for mennesker, der beskæftiger sig med medicin. Hun er gæst i næste episode af Sundhedsvisioner, som du kan lytte til den 29. november.

Mange patienter har en medicinliste, men de tager ikke medicinen, sådan som den er udskrevet. Medicinering er i høj grad også at seponere – altså stoppe medicineringen – og Rikke er stor fortaler for en mere individuel tilgang til medicinering, hvor patienten i højere grad ska være med til at beslutte, hvor meget, hvordan og hvilken medicin, de vil tage.

Rikke fortæller, hvordan hendes medlemmer bidrager til sundhedsvæsnet, for eksempel ved at være generalister og have fokus på patientens medicinering på tværs af specialerne. Rikke er også leder på Amager-Hvidovre hospital, hvor hun har været med til at starte det første apotek i Danmark, der ligger på selve hospitalet.

Sundhedskommunikation hjælper dig med effektive kommunikationsløsninger, hvad enten du og din organsiation har brug for medie og kommunikationstræning, PR, tilrettelæggelse af arrangementer eller har brug for et foredrag, eller en professionel indsigtsfuld moderator. Se mere her

#20 Sundhedsvisioner: Brugerinddragelse der virker


No Comments

Line Gade har mødt Marlene Würgler, der er chef for Kompetencecenter for Patientoplevelser. og Göran Henriks, der er chef for Qulturum til en samtale om brugerinddragelse i sundhedsvæsnet. Göran Henriks er fra Sverige, og de er meget længere fremme på dette område end vi er i Danmark. Du kan høre om Göran Henriks spændende resultater, der har gjort en forskel for de mennesker, der har deltaget, og en stor forskel på bundlinjen også og så kan du få en status på, hvor vi er i Danmark.

Støt Sundhedsvisioner

Hvis din organisation eller virksomhed ønsker at støtte kærligt op om Sundhedsvisioner, kan du/I blive nævnt som supporter i podcasten og på de sociale medier, der er tilknyttet udgivelsen. Se mere her

Du kan også støtte Sundhedsvisioner på 10er.dk med et mindre beløb.

Sundhedskommunikation hjælper dig med effektive kommunikationsløsninger, hvad enten du og din organsiation har brug for medie og kommunikationstræning, PR, tilrettelæggelse af arrangementer eller har brug for et foredrag, eller en professionel indsigtsfuld moderator. Se mere her

Lyt med på torsdag i podcasten Sundhedsvisioner


No Comments

Jeg har mødt Goran Henriks og Marlene Willemann Würgler til en samtale om individinddragelse, som Göran Henriks helst vil kalde det. Lyt med på torsdag! #podcast #sundhedsvisioner #torsdagsøreguf

Sundhedskommunikation hjælper dig med effektive kommunikationsløsninger, hvad enten du og din organsiation har brug for medie og kommunikationstræning, PR, tilrettelæggelse af arrangementer eller har brug for et foredrag, eller en professionel indsigtsfuld moderator. Se mere her