Mere magt til de pårørende!


No Comments

Pårørende er en lavthængende frugt, der ikke plukkes af sundhedsvæsnet i det omfang, den kunne. Pårørende vil meget gerne bidrage, det viser alle undersøgelser. Deres viden er vigtig og kan bidrage til at patienten får den bedste behandling. De pårørende er ofte dem, som har det største overblik og ved, hvor skoen trykker for patienten.

Selv om sundhedsvæsnet på mange måder giver udtryk for, at pårørende er vigtige, er der stadig utallige eksempler på, at samarbejdet med pårørende er vanskeligt. Det samme gælder hjælpen til pårørende, som ofte har en meget stor opgave, især i forhold til svært syge nære relationer.

❤️ Se min mors dagsprogram, som pårørende til min far, der var parkinsonramt

🎧 Lyt til Mogens, der er pårørende til Judith, der er multisyg

Jeg lavede engang en kampagne der hed “Klædt på som pårørende”. Det var en kampagne, som havde stor gennemslagskraft. Vi delte foldere og t-shirts ud påtrykt 4 gode råd. På t-shirten var også trykt den ‘rolle’, man havde som pårørende. Rollen, der var påtrykt, kunne fx være: Kæreste, Søster, Bror og Datter.

Når vi var ude og dele foldere og t-shirts ud, oplevede vi et kæmpe stort behov for de pårørende for at fortælle deres historie. De stillede sig i kø, for at kunne vende deres erfaringer med os i kampagnegruppen.

Danskerne var så begejstrede, at jeg en dag fandt 100 kr. i en af de foldere, som vi delte gratis ud, som en taknemmelig pårørende havde lagt der.

Se den fine film ‘Ramt af livet’, og bliv klogere på rollen som pårørende

En af mine veninder, Helle-Vibeke Riisgaard, har lavet denne smukke film om at være pårørende.  Hvis du har brug for en dygtig filmmager, kan du ringe til hende på: +45 3030 7370. Se mere om Riisgaard.tv her

Tryk på billedet, så kan du se hele filmen på YouTube.

Skærmbillede 2018-07-24 kl. 12.02.58

 

#12 Sundhedsvisioner: Betragt din patient som en kunde


1 Comment

I denne episode af Sundhedvisioner skal du møde Mogens, der er pårørende til Judith, som har mange sygdomme. Judith har været syg igennem mange år og tager meget medicin og er i dialyse tre gange om ugen, fordi hun igen nyrer har. Mogens og Judith har mange gode og mange mindre heldige erfaringer at dele ud af, og så er de svært glade for den udskældte Sundhedsplatform.

Mogens og Judith støtter det danske program Medicin uden skadehvor målet er at reducere antallet af alvorlige skader som følge af lægemiddelbrug. Programmet bakker op om det globale WHO-initiativ Medication Without Harm. Programmet udføres i et samarbejde mellem en lang række myndigheder og organisationer. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der koordinerer indsatsen.

Mogens savner, at der er en i sundhedsvæsenet, der er hovedansvarlig for Judith. Lige nu er han den, der har det bedste overblik, og han synes, det er et stort ansvar at have. Mogens synes også, der burde være mere kommunikationsundervisning til lægerne. Han mener, at de ansatte i sundhedsvæsnet så ville blive bedre til at se situationen fra kundens – eller patientens perspektiv.

Vi kan altid gøre det bedre! Få inspiration fra en pårørende – lyt til Mogens 🎧


No Comments

Sundhedsvisioners vært Line Gade har mødt Mogens og Judith, der er henholdsvis pårørende og patient. Det er Mogens, der fører ordet, når du på torsdag den. 21 juni kan høre hans gode råd og erfaringer med at hjælpe Judith, der har mange sygdomme, godt igennem hendes mange besøg og behandlinger i sundhedsvæsnet.

Judith tager meget medicin, og Mogens er med på sidelinjen. Judith har været igennem et mangeårigt sygdomsforløb. Hun har dårligt hjerte, en kronisk tarmsygdom, og hun er i dialyse tre gange om ugen, da hun har fået fjernet begge nyrer.

Mogens og Judith støtter det danske program Medicin uden skadehvor målet er at reducere antallet af alvorlige skader som følge af lægemiddelbrug. Programmet bakker op om det globale WHO-initiativ Medication Without Harm. Programmet udføres i et samarbejde mellem en lang række myndigheder og organisationer. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der koordinerer indsatsen.

Samordningskonsulent Helle Høstrup får det hele til at hænge sammen for Rigshospitalets patienter, når de udskrives.


No Comments

I denne episode af Sundhedsvisioner skal du møde Helle Høstrup, som er samordningskonsulent på Rigshospitalet. Hun hjælper klinikerne med at skabe de bedste betingelser for de patienter, som udskrives fra Rigshospitalet til efterfølgende pleje, rehabilitering og behandling og taler også med de kommuner, som patienterne udskrives til, for at finde de bedste muligheder frem. Det kræver store samarbejdsmuskler, og dem har Helle. Hun er både uddannet sygeplejerske og sociolog.

Rigshospitalet har patienter fra hele Danmark, så det er alle landets kommuner, hun har måttet lære at kende, og de er meget forskellige. Helle arbejder derfor på mange forskellige måder – men mest af alt danner hun relationer og forholder sig nysgerrigt, lyttende og anerkendende over for sine mange samarbejdsparter.

Rigshospitalet har mange komplekse sager, som skal håndteres i kommunerne fx døende børn, som kommunerne ikke har store erfaringer med og neurologiske patienter, som har brug for flere forskellige forvaltningers hjælp. Det kan godt være at hospitaler er siloopdelte, men det er faktisk endnu mere komplekst i kommunerne.

Hvis du overvejer at få hjælp til PR og kommunikation, kan du kontakte Line Gade fra Sundhedskommunikation ved at ringe på +45 2628 7065.

 

Sundhedsvisioner #10: Fordomme baner ikke vejen for samarbejde mellem lægemiddelindustri og sundhedsvæsen


No Comments

Vært Line Gade har interviewet Ida Sofie Jensen, der er koncernchef for Lægemiddelindustriforeningen. Hun har en fortid i det offentlige sundhedsvæsen, og har blandt andet været direktør for Herlev Hospital. Hun ser det som sin fornemmeste opgave at bygge bro mellem sundhedsvæsenet og medicinalindustrien. Hun mener, det er to forbundne kar. Uden hinanden var der ikke udvikling af nye produkter, men hun ser også, at der er mange fordomme om hinanden, der kan stoppe kredsløbet.

Koncernchefen er til stadighed overrasket over, at det danske samfund er opdelt mellem dem, der arbejde i det offentlige og dem, der arbejder i det private. Meget få bevæger sig fra det offentlige til det private og vice verca, som Ida Sofie Jensen selv har gjort.

Hospitalerne er hårdt styret økonomisk og har etårige budgetter. Det betyder, at det kan være svært at tænke langsigtet. Det betyder, at man må prioritere benhårdt mellem behandlingsmuligheder for patienterne, fortæller Ida Sofie Jensen, der også bidrager med erfaringer på det område fra sin tid som direktør for Herlev Hospital.

Personlig medicin buldrer frem

Ida Sofie Jensen mener, at den digitale udvikling kommer til at have afgørende betydning for et skift i sundhedsvæsenet, men tror der mindst går 10 år før, vi ser den fulde udnyttelse af de muligheder, det bringer med sig. Til gengæld ser hun, at personlig medicin allerede nu buldrer frem, og at fremtiden bringer store gevinster for patienterne på den front.

Lægemidler som eksportvare

Halvdelen af verdens insulinproduktion produceres i Kalundborg, og eksport af dansk udviklet medicin udgør 14 – 15 % af Danmarks samlede eksport. Koncernchefen mener, at det tal vil stige fremover.

Brænder for lægemidler

Ida Sofie Jensen har altid haft en brændende interesse for lægemidler. Hun fortæller, at som direktør for Herlev hospital kæmpede hun dagligt for at få flere penge til medicin.

Medicin er som regel en bærende del af patientens rejse, der indgår i stort set alle dele af et patientforløb. Ida Sofie Jensen mener, at der er stor forskel på, om patienterne får et gammelt præparat eller noget ny opdaget medicin. Hun mener, at en væsentlig driver for Sundhedsvæsnets udvikling er medicin.

 

Næste episode er med Ida Sofie Jensen fra LIF


No Comments

I næste episode af Sundhedsvisioner bringer jeg et interview med Ida Sofie Jensen, der er koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen (LIF). Hun har en baggrund i det offentlige sundhedsvæsen blandt andet som direktør for Herlev Hospital. Du skal høre om hendes erfaringer og indsigter, og hvad LIF er i gang med. Jeg håber, du måske kan bruge den viden til dit arbejde med at forbedre social- og sundhedsvæsnet.

Begynd allerede nu at abonnere fra din yndlingsapp, eller find alle episoder her på hjemmesiden.

Venlig hilsen

Line Gade, vært på Sundhedsvisioner

Line Gade er vært på podcasten Sundhedsvisioner
Line Gade er vært på podcasten Sundhedsvisioner

#9 Favn fremtiden: Interview med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen


1 Comment

I denne episode af Sundhedsvisioner skal vi helt op i helikopteren og kigge ud i fremtiden og tale om den på en konstruktiv og positiv måde. Vært Line Gade har interviewet en fremtidsforsker, som har hæsblæsende meget på hjerte. Gæsten er fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, der er en af Skandinaviens og verdens førende fremtidsforskere. Hun bliver ofte benyttet som ekspert i medierne og er i høj kurs som foredragsholder over hele verden. I 2003 stiftede hun virksomheden Future Navigator sammen med Liselotte Lyngsø. Anne er uddannet biolog og kandidat i statskundskab, har været medlem af Etisk Råd og er medforfatter på en lang række bøger.

Fra neurose til psykose

Sundhedsvæsenet er i en rivende udvikling, som kan tage pusten fra de fleste. Det kan virke uoverskueligt at favne den kompleksitet, som allerede nu er der. Vi kan blive bekymrede og handlingslammede. Udviklingen går stærkt, men Anne synes ikke, vi skal sidde på hænderne og vente på at se, hvad der sker. I stedet skal vi glæde os over, at vi lever i en tid, hvor så meget er muligt. Hun synes vi skal gå fra neurose til psykose – og bruge bekymringen til at handle.

Man skal både bruge sin fantasi og sin fornemmelse samt bruge kvalitative og kvantitative metoder systematisk, nå man vil favne fremtiden konstruktivt. Man må gå ind i den med naiv og konstruktiv tilgang, og det kræver, at man træner sin fremtidsforsker-muskel. For at gøre det, er det vigtigt at gøre op med vaner og ”plejermentalitet” uden at miste jordforbindelsen. Fremtiden kan ikke være evidensbaseret – du må møde den nysgerrig, naiv og håbefuld.

Rebel i stedet for pedel

Sundhedsansatte kan opleve hverdagen som presset, og mange føler at arbejdsglæden visner, når de ser, at de ikke kan slå til. Man vil gerne løse alle patienternes problemer, men det er simpelthen ikke muligt. I stedet for at føle mismod, skal du handle. Vi skal se hinanden som mennesker, og mennesket skal sættes først. Hvis du oplever, at du endnu engang får en ny rapport, en ny strategi eller et nyt tiltag at forholde dig til, så stil dig op og spørg, hvordan indholdet giver en synlig og konkret værdi til dit arbejde med dine patienter.

Anne Skare mener, at som et led i at arbejde med at bibeholde arbejdsglæden kan vi samle på magiske øjeblikke. Det er de situationer, hvor vi får den der særlige følelse i kroppen. Og så skal vi tage et billede og gemme det. Enten et mentalt billede, eller et billede af den hånd, man holdt, den blomst man fik, eller hvad det kan være, der gør en glad. Og så skal vi opbevare det som en skat, der beviser, hvor meget mening vores arbejde gør. Dele dine oplevelser med andre og begynde at skabe glæde sammen, ved at fokusere på de magiske øjeblikke. Og så skal du gå forrest og vise din glød. Så kan du være med til at ændre en kultur, som er mismodig og handlingslammet. Være rebel i stedet for pedel.

🎧 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Husk, at anmelde podcasten i din yndlingsapp.

🤑 støt podcasten med minimum 10 kr., de er tiltrængt.

Podcasten Sundhedsvisioner udgives af Sundhedskommunikation – kommunikationsbureau for sundhedsvæsnet og dets interessenter. Like og mød os også på Facebook og find alle episoder og mere information her på hjemmesiden.

  

Når stewardesserne ser skræmte og stressede ud, bliver vi utrygge. Det bliver vi også, når lægen gør.


No Comments

Forleden hørte jeg en kræftpatient sige: ”Man bruger meget energi på at se efter, hvordan den, der henter en i venterummet, ser ud og agerer. Man lægger mærke til små signaler, som man ellers ikke ville lægge mærke til.” Vi kender det fra fx flyveturen. Hvis der sker noget skræmmende, begynder vi straks at lægge mærke til stewardessernes måde at agere på. For hvis de er bange, er der grund til at være bange. Det et blot et eksempel på, hvor meget man skal være bevist om, hvad man udstråler og kommunikerer.

Jeg husker tydeligt den dag, jeg fik en kræftdiagnose. Da jeg satte mig på stolen i venteværelset, var jeg sikker på, at alt var, som det skulle være. Men da sygeplejersken kom ud i venteværelset og tog mig omsorgsfuldt i hånden, for at føre mig ind til lægens dom, var jeg helt sikker på, at det ikke var. Line Gade

 

Din evne til at nå dine brugere afhænger i høj grad af, hvordan du kommunikerer. Mange patienterne fortæller, at de synes personalet er venlige og rare, men at de ikke rigtigt hører, hvad de siger. Og det, der fungerer for patienterne, bliver ikke altid anerkendt af sundhedspersonalet.

Det er ikke nok at tage et kursus i ”Den svære samtale”. Du skal i gang med at se på dig selv som et kommunikerende væsen og tage det alvorligt. Og den glædelige nyhed er, at det ikke behøver at være svært! Når du bliver mere bevidst om dig selv og dine kommunikative muligheder, vil du opleve, at du får lettere adgang til vigtig viden fra patienterne og at patienterne gør, hvad du siger og tager den medicin, de får ordineret. For nu forstår de hvorfor. Du vil også undgå konflikter, fordi patienterne kan mærke du lytter og spørger til dem på en anerkendende og ressourcegivende måde.

Book et møde med Sundhedskommunikation – så kan vi sammen se på, hvad der skal til for, at du og dine kollegaer bliver bevidste kommunikatører.

Ring +45 26287065 eller skriv til info@sundhedskommunikation.com

#8 Vi styrer ikke efter det, som giver værdi for patienten. Interview med Adam Wolf, direktør i Danske Regioner


No Comments

Mød Adam Wolf, der er administrerende direktør for Danske Regioner. Det er ham, som blandt andet er forhandler ved de årlige økonomiforhandlinger med regeringen, når betingelserne for landets fem regioner skal forhandles på plads.

Hvis Adam Wolf fik superkræfter, ville han sørge for, at alle arbejdede mod et fælles mål om at skabe mest muligt sundhed og værdi for patienten i alt, hvad der blev gjort. Og det mener han ikke helt er på plads, da alle de, der har med styring og økonomi at gøre, har et andet fokus. Det vil han gerne have ændret på: – Aktivitetsstyring har haft god effekt, men nu skal vi gøre noget andet, siger han. Lyt til Line Gades spændende interview med ‘direktøren for det hele’ om fremtiden for sundhedsvæsenet.

Det er Sundhedskommunikation, som udgiver Sundhedsvisioner. 

Du kan se mere om Danske Regioner her.

Ud og tal med medarbejderne, når du vil skabe forandringer! Nysgerrighed er din ven 🔎


No Comments

Forandringsledere, der vil lykkes, skal skabe fælles fodslag. Det er hårdt arbejde og sker ikke bag skrivebordet. Du skal ud og være detektiv i eget univers, og så skal du sørge for at kommunikere tydeligt og rettidigt. Og sidst men ikke mindst curle for personalet og hjælpe dem til at få indsigt i hinandens arbejde – på tværs af de afdelinger, der er involveret i dit forbedringsprojekt.

📞Hvis du ønsker hjælp, er du velkommen til at kontakte mig på +45 26287065.

Hvis du vil gennemføre en forbedring, som eksempelvis at skabe bedre sammenhæng for borgere og patienter, er det først og fremmest vigtigt, at erkende at en forbedring er en forandring, og at forandringen ikke kan gennemføres uden hårdt systematisk arbejde. Hvis du vil lykkes, er noget af det vigtigste at skabe fælles fodslag mod målet med forandringen. Alle skal være enige om, hvilken vej der skal gås- og mod hvilket mål. Så er der gode chancer for, at din forandring bliver en succes.

Else Smith_Line Gade_podcasten_Sundhedsvisioner_ny

Lyt til Else Smith i podcasten Sundhedsvisioner, hvor hun fortæller, hvordan hun i mange år skrev forslag til forandringer, men nu kan se, at en forandring skal ske med indblik i konteksten.
Mange forandringer, der skal lede til forbedringer, besluttes fra toppen og måske af politiske årsager og skal helst effektueres med det samme

Ganske ofte viser det sig, at den besluttede forandring ikke er helt i ‘sync’ med medarbejdernes virkelighed. Det kan være, at forandringen ikke længere er relevant, fordi den faktisk er overhælet af virkeligheden, men det kan også være, at beslutningen er taget på et for spinkelt grundlag og fx af politiske strategiske årsager. Der kan være mange andre årsager, men pointen er, at det bliver unødigt besværligt at gennemføre forandringen, hvis der ikke arbejdes grundigt med fundamentet.

Detektivarbejde skaber et gedigent grundlag for det fælles fodslag

Hvis din forandring skal få godt fodfæste, er det bedste du kan gøre, at gå ud og se, hvad der foregår i din organisation og tale med dem, der er frontlinjemedarbejdere. Og det skal gøres med en åben og nysgerrig tilgang – du skal være detektiv i din egen organisation. Fortæl personalet hvad du vil ændre og spørg, om de er enige i, at det er en vigtig forbedring. Spørg også, hvad de mener er vigtigt for dig at vide, for at kunne gennemføre den ønskede forbedring. Og om de har ideer og input til dit arbejde.

Lyt til medarbejderne uden forudindtagethed og sæt ikke spørgsmålstegn ved den måde, de oplever virkeligheden på. Den viden du henter i ‘virkeligheden’, skal du bruge til at finpudse din indsats. Værdifuld viden kan komme ad de særeste veje.

Nysgerrighed er din vigtigste ‘ven’

Det er ikke sikkert, det er nemt for dig at være nysgerrig. Ægte nysgerrighed er en svær ‘ven’ at danse med, når man arbejder i en 0-fejls-kultur, hvor nysgerrighed kan opfattes som at være uvidende og inkompetent. Men nysgerrighed er at være åben og villig til at lære, og nysgerrighed skaber tillid, fordi den du er nysgerrig på føler sig set og hørt. En nysgerrig, fordomsfri ledelsesstil understøtter en medarbejderkultur, der bygger på tillid og vidensdeling.

Du skal tage kommunikationen i organisationen meget seriøst, hvis din forbedring skal blive en succes

Det er en stor opgave at sørge for, at alle har den viden, der skal til, for at handle problemløsende og i den rigtige retning. Du skal hele tiden spørge dig selv, om du får kommunikeret ofte nok, og om du har sørget for, at alle har korrekt og rettidig viden. Du skal også sørge for, at medarbejderne har indsigt i deres kollegaers arbejde, at relationerne mellem medarbejderne er solide. Ikke kun i eget team eller afdeling. Alle afdelinger skal have indsigt i hinandens arbejde, for at forstå den andel de selv har i forbedringen. Det er vigtigt at forstå, hvilken del af ens opgaveløsning, der er vigtigt for næste led, fx når det gælder at skabe sammenhæng for borgere og patienter.

Forandringen klar til start

Når alle har en fælles forståelse af mening og mål, og det fælles fodslag er skabt, er I nået til at iværksætte nye måder at arbejde på, designet til at skabe den ønskede forbedring. Det er krævende, og i det arbejde er det vigtigt at tilliden mellem ledelse og personale er til stede. Den har du skabt et godt fundament for ved at være nysgerrig.

Forbedringsmodellen, som anvendes flere steder i det offentlige sundhedsvæsen til at skabe forbedringer på kliniknært niveau, er en god metode til at udvikle nye måder at arbejde på med afsæt i en fælles indsigt.

Socialt udsattes gennemsnitslevealder er bare 57 år


No Comments

Af Istahil Ahmed Ibrahim, cand.scient.san.publ. og Line Gade, Sundhedskommunikation

I episode 2 af podcasten Sundhedsvisioner møder du ’gadelægen’ Henrik Thiesen, som har skabt et unikt tilbud til socialt udsatte borgere i København. Du har måske set tv-programmet Sociolancen på DR. I tv-programmet møder du hjemløse, psykisk syge og misbrugere, som færdes i gaderne i København. Sociolancen udfører et vigtigt stykke arbejde, men heldigvis har de mennesker, du ser i programmet, også en læge – nemlig Henrik Thiesen og hans kollega. Henrik Thiesen har gennem mere end 20 år arbejdet ihærdigt på at skabe et sundhedstilbud til udsatte borgere. Sundhedsteam er hans værk. Teamet består af endnu en læge og sygeplejersker.

🎧 Lyt til podcasten med Henrik Thiesen

Socialt udsatte dør 22 år før gennemsnitsdanskeren

Socialt udsatte borgere har typisk komplekse og forskelligartede problemstillinger, herunder økonomisk fattigdom, arbejdsløshed og dårlige boligforhold. De benytter sig ofte ikke af det eksisterende sundheds- og socialvæsen, som også kan have svært ved at rumme dem. En konsekvens af socialt udsatte borgeres dårlige sociale situation og sundhedstilstand er, at de i gennemsnit dør 22 år før den resterende del af befolkningen. Hvor gennemsnitslevealder for befolkningen som helhed ligger på 79 år, er den blot 57 år for socialt udsatte.

De socialt udsatte opsøger yderst sjældent en læge. For dem er der mange andre ting på dagsordenen – for eksempel at vedligeholde sit misbrug. Og det er først, når de er så syge, at de ikke længere kan noget, de søger læge og hjælp. Det særlige ved Henrik Thiesens Sundhedsteam er, at de går ud til de socialt udsatte, der hvor de er. Patienterne skal ikke komme et sted hen men mødes der, hvor de færdes, af lægen og sygeplejerskerne.

Danmark halter bagud

Ulighed i sundhed er i dag et globalt fænomen, hvor næsten alle lande har stigende sociale forskelle i sundhed. På trods af relativ lav økonomisk ulighed i Danmark, samt et sundhedsvæsen, som er tilgængelig for alle, har der, i forhold til øvrige vesteuropæiske lande, været en voksende ulighed i sundhed.

Forskning viser, at social udsathed og dårlig sundhedstilstand hænger sammen, og at denne gruppe borgere har en dårligere sundhed end den øvrige befolkning.

Social ulighed handler om, at der er en systematisk sammenhæng mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred (ibid.) Borgernes sociale position kan blandt andet afgøres ved uddannelse, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Sundhedsteam er ikke det eneste tilbud til socialt udsatte i Danmark

Som et led i at lette adgangen til sundhedsvæsnet for socialt udsatte borgere har der været afprøvet en række indsatser i Danmark, herunder tilstedeværelse af sundhedsfagligt personale i væresteder og klinikker, opsøgende indsatser, sundhedssamtaler, sundhedsplaner og tandbehandlinger. Denne type sundhedsfaglige indsatser, hvor sundhedsfagligt personale befinder sig i den udsattes borgers nærmiljø, giver blandt andet mulighed for tidlig opsporing og behandling af sundhedsmæssige problemstillinger. At være tilstede i nærmiljøet er også afgørende for at opbygge et tillidsforhold til de udsatte borgere, som ofte har negative erfaringer med dele af sundhedssystemet.

I 2005 nedsatte WHO en kommission, Commission on Social Determinants of Health, som udarbejdede en rapport, der førte til at WHO i maj 2009 vedtog en Resolution. Resolution opfordrer alle medlemslandene, herunder Danmark, til at analysere årsager og indsatser for at overkomme ulighedsproblematikkerne. Sundhedsstyrelsen udarbejdede en rapport, Ulighed i sundhed- årsager og indsatser, i 2011, for at komme nærmere på, hvad der skaber ulighed i sundhed i Danmark, samt hvad der kan gøres for at mindske denne.

Kilder

Diderichsen F, Andersen I, Manuel C, Andersen AM, Bach E, Baadsgaard M, et al. Health inequality– determinants and policies. Scand J Public Health 2012 Nov;40(8 Suppl):12-105.

#7 Sundhedsvisioner: – Forandringer sker ikke ved at skrive dem ned, siger Else Smith i podcasten


No Comments

– Man forandrer ikke noget i sundhedsvæsenet ved at skrive det ned, siger Else Smith i podcasten denne uge

Else Smith har været vicedirektør på Amager-Hvidovre hospital siden 2016, men før da var hun ansat i staten i 25 år blandt andet som direktør for Sundhedsstyrelsen. I starten af sin karriere var Else Smith også ansat på Hvidovre Hospital.

Det har været lidt af en rejse for Else Smith at komme tilbage til hospitalsverden. Til trods for mange gode ideer og hensigter, som hun gennem tiden har formuleret som statsansat, var der ikke så meget, hun kunne se omsat til reelle forandringer. I denne episode får du et hudløst ærligt indblik i de indsigter og betragtninger, hun har gjort sig .
– Skulle jeg gøre noget om, så ville jeg have mere øje for, hvilken virkelighed og kultur den forandring, jeg ville gennemføre, ramte. Dernæst ville jeg prøve at vurdere, hvornår det var bedst at præsentere forslaget – timingen er vigtig. Og så mener jeg, at side et i et forslag skulle være konkrete anvisninger til, hvordan forandringen blev praktiseret i den kliniske hverdag, fortæller hun blandt andet i ugens episode.

Da Ole måtte lyve for at få et hjælpemiddel…..


No Comments

Forleden var jeg ude at løbe en af mine ture i skoven. På vejen mødte jeg Ann og Ole. De så så hyggelige og fine ud, at jeg stoppede op og sagde det til dem. Det kom der en lang snak ud af. Jeg er et nysgerrigt menneske, jeg ved det. Men det er altid berigende at få historier fra mennesker, jeg møder på min vej, og jeg har aldrig oplevet, at de ikke fortæller løs af åbent hjerte. Sådan var det også denne gang. En af de ting parret fortalte, var, hvordan de havde måttet lyve, for at få den scooter, som den ene kørte i. De havde nemlig bedt om den, med det formål, som de brugte den til. At den raske Ann sad i scooteren, mens Ole trænede sin evne til at gå. Han har spinal sclerose. Men så kunne de ikke få den, blev der sagt…. Derfor sagde de i stedet, at det var fordi Ole ikke kunne gå, de skulle have den. Og så fik de den. Nøj, hvor er det dog tosset!

#6 Sundhedsvisioner: De multisyges ambulatorium. Interview med Anne Jung, organisatorisk leder af ambulatorium for multisyge


No Comments

I denne episode skal du høre den organisatorisk ansvarlig læge Anne Jung fortælle om hendes arbejde med at etablere et ambulatorium for multisyge patienter på Holbæk Sygehus. Ambulatoriet hedder Medicinsk Fælles Ambulatorium, og her har man samlet alle medicinske specialer under mottoet ”Alt under ét tag på én dag”. Nye patienter bliver udredt og dem med flere langvarige sygdomme kommer til tjek for alle deres sygdomme på én og samme dag. Det var en yngre patient, som blev den afgørende årsag til at Anne tog tyren ved hornene, og hun er lykkedes ganske godt. Her får du indsigt i både udfordringer og landvindinger undervejs.

Der kom pludselig stor mediebevågenhed på Anne Jung i forbindelse med udgivelsen af Hvidbog om Multisygdom i marts måned 2017 og den eksponering var ikke noget hun havde prøvet tidligere.

Sundhedskommunikation var tovholder, redigerende og stod for lanceringen af begrebet multisygdom og hvidbogen. Læs mere og download Hvidbog om Multisygdom.

Nye vaner for personalet

Personalet på ambulatoriet har skullet vænne sig til at arbejde på en ny måde, for patienterne er i centrum og derfor kan man som ansat ikke have sit eget kontor.

Patienterne har bestemt

Der er blevet lyttet til patienterne i forbindelse med etableringen af ambulatoriet. Patienterne har for eksempel ønsket at ambulatoriet ikke var en del af det akutte sygehus, da man som kronisk syg ikke identificerer sig med det at være akut syg. Ambulatoriet ligger for sig selv, og det er patienterne glade for. Det er patienterne, der er omdrejningspunkt for behandlingerne. Der er lagt vægt på at patienterne føler sig velkommen og der er for eksempel et hyggeligt cafeområde, hvor patienterne kan få forfriskninger.

Nørdeklub

Det tværfaglige samarbejde om patienterne foregår blandt andet i den såkaldte Nørdeklub – som bliver mere og mere populær. Det var den ikke fra start, men i dag er det et tilløbsstykke.

Podcasten Sundhedsvisioner udgives af Sundhedskommunikation – kommunikationsbureau for sundhedsvæsnet og dets interessenter. Mød os også på facebook.

Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål til Anne Jung, er du velkommen til at skrive til hende: anjun@regionsjaelland.dk

 

Sundhedsvisioner torsdag: Hør Anne fortælle om Holbæk Sygehus ambulatorium for multisyge


No Comments

Glæd dig til at høre Anne Jung fortælle om sit arbejde med Medicinsk Fælles Ambulatorium på Holbæk Sygehus.

Hun fortæller blandt andet om, hvordan det var at blive eksponeret i medierne, da Hvidbog om Multisygdom udkom i marts 2017.

👉🏻 Det var Sundhedskommunikation, der stod bag redigering og lancering af hvidbogen.

👉🏻 Hvis du ikke allerede har hentet den, kan du læse mere om multisygdom og hente bogen som PDF her. 
multisygdom_LineGade

På torsdag kan du høre Anne Jung fortælle, hvordan hun har etableret de multisyges ambulatorium i Holbæk


No Comments

I næste episode af Sundhedsvisioner, som udkommer på torsdag, skal du høre den organisatorisk ansvarlig læge Anne Jung fortælle om hendes arbejde med at etablere et ambulatorium for multisyge patienter på Holbæk Sygehus. Medicinsk Fælles Ambulatorium hedder det, og her har man samlet alle medicinske specialer under mottoet ”Alt under ét tag på én dag”. Nye patienter bliver udredt, og dem med flere langvarige sygdomme kommer til tjek for alle deres sygdomme på én og samme dag.

Du kan abbonnere på podcasten via ikonerne til højre. Så får du automatisk besked i din app, når der er nye episoder. Du kan også abonnere på nyhedsbrevet #sundkom, så får du også bonusinfo.

#BlivKlogereMedLine

Rehabilitering hjælper hjertepatienter til at leve livet igen


1 Comment

En helt ny rapport fortæller vigtigt nyt til dig, der arbejder med rehabilitering af komplekse hjertepatienter – en forholdsvis overset gruppe patienter, som der nu foreligger grundig viden omkring.

Vidste du for eksempel at et meget stort antal patienter i denne gruppe indlægges igen, at der kan trænes både hårdt og individuelt derhjemme og endda med samme resultat, som hvis patienterne deltager i træning, hvor en fysioterapeut er ved deres side og at sexlivet kan halte, men at samtaler og bækkenbundstræning for det op at stå (!) igen?

🗣 Hvad siger kunden?

👉🏻 Læs eller downloadrapporten: Rehabilitering hjælper hjertepatienter til at leve livet igen

Sundhedskommunikation har skrevet det meste af rapporten. Hvis du også har brug for hjælp til at få din forskning ud over rampen, er du velkommen.

Udfyld kontaktformularen under billedet eller ring +45 2628 7065.

Rapport_afsluttende_copenheart_sundhedskommunikation
Afsluttende rapport for projektet Copenheart, skrevet af Sundhedskommunikation.

#5 Sundhedsvisioner: Sårbarhed i sundhedsvæsenet: Interview med Morten Sodemann, professor, overlæge og forfatter


No Comments

I denne episode skal du møde Morten Sodemann, der er overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital. Han har for nyligt udgivet bogen ‘Sårbar – det kan du selv være’. Læger lærer at være bange for det subjektive, og konsekvensen af det kan blive, at læger medvirker til at få skabt patienter, der er unødvendigt sårbare. Han mener, at læger med fordel kan blive mere opmærksomme på deres egen sårbarhed, fx deres fordomme og bias i mødet med patienterne.

Sårbarheder kan også forstærkes eller direkte skabes på grund af sundhedsvæsenets organisering, specialisering og kultur. For eksempel vælger patienter med flere sygdomme typisk en af sygdommene ud, som de gør til deres primære. Det er som regel den, der behandles dér, hvor de føler sig hørt og set, og de andre sygdomme bliver dermed ikke behandlet optimalt, fortæller professor Morten Sodemann.

Som sundhedsansat forsøger man hele tiden at løse problemer, måske uden at forstå omfanget og dybden af en patients tilstand. Morten Sodemann synes, diagnosegarantien er det værste, der er sket, og at man skal gøre som Einstein sagde – nemlig bruge mest tid på at forstå problemet.

Hent bogen: Sårbar – Det kan du selv være

Mere om Morten Sodemann 

Du kan møde ham på Folkemødet, hvor han skal i Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøms ‘Varme Stol’ lørdag d. 16.juni Kl. 10.30.

Læs anmeldelse af bogen i Ugeskrift for Læger

Blog indlæg om en læge, der under pseudonym skrev en bog om at være ung læge, der kæmper med den skjulte lægelærebog og de sværeste patienter.

Selskab for patientkommunikation har lavet et todelt video-interview. Se Del 1 og Del 2.

Morten Sodemann
Morten Sodemann med sin bog ‘Sårbar – Det kan du selv være’.

Har du brug for hjælp til at nå dine mål? Så kontakt Line Gade på tlf. 26287065.

Se ydelser her

#4 Sundhedsvisioner: Interview med Peter Huntley, direktør for Medicoindustrien


1 Comment


I denne udgave af Sundhedsvisioner har Line Gade interviewet Peter Huntley, der er direktør for Medicoindustrien. Medicoindustrien er en brancheforening for 200 virksomheder, der producerer udstyr til sundhedsvæsenet. Du kan blandt andet høre, hvordan Peter Huntley arbejder som lobbyist for at påvirke beslutningsprocesser, hvordan han brænder for at hjælpe sundhedsvæsnet med at blive mere innovationsparat, hvordan der arbejdes med at udvikle en værdibaseret tilgang til indkøb, og så skal du høre om Life Science, der er udråbt til at kunne være en vækstdriver for Danmark.

En scanner er ikke bare en scanner – og det er ikke lige meget om den er kinesisk eller dansk, selvom den ser ud til at kunne stort set det samme, mener Peter Huntley. Hvis sundhedsvæsenet fortsat køber ind ved hele tiden af købe det billigste, er der risiko for, at det hele bliver et discountmarked frem for det modsatte. Peter Huntley frygter at sundhedsvæsnets komplicerede forhold til teknologi gør, at fremtidens sundhedsvæsen ligger på en knivsæg. Det kan se mørkt ud, men den lyse og positive udgave er, at Danmark kan blive et eksperimentarium for innovation og udvikling på området i stedet.

#1 Sundhedsvisioner: Værdibaseret ledelse – Niels Würgler Hansen


No Comments

Centerdirektør for Hjertecentret på Rigshospitalet skal styre centret efter det, som giver værdi for patienterne.

Et arbejde, som allerede har budt på både store gevinster, store udfordringer og stor læring. Få de fif og indsigter med dig, når du lytter til Sundhedsvisioner.

I dette første afsnit af Sundhedsvisioner møder du centerdirektøren for Hjertecenteret på Rigshospitalet, Niels Würgler Hansen, som siden 2017 har haft til opgave at undersøge og udvikle, hvordan man konkret kan arbejde med Værdibaseret ledelse. Niels Würgler Hansen blev ansat i 2015 og kommer fra en lang karriere på den anden side af skrivebordet. Han har arbejdet i både Sundhedsstyrelsen, i Sundheds- og i Finansministeriet.

Hjertecentrets arbejde med værdibaseret ledelse er et pilotprojekt, som kører frem til 2019 og i den tid, er Hjertecentret fritaget fra normal finansiering, DRG takster, og har fået en budgetramme i stedet.

Dyrere tobak og alment praktiserende læger mere integreret i et samlet sundhedsvæsen
Hvis Niels Würgler Hansen fik superkræfter, ville han ændre to ting i det danske sundhedsvæsen. Den ene ting ville være at skabe sammenhæng for patienterne, og der mener han, at de praktiserende læger har en stor rolle at spille. Han synes, man har været for dårlig til at integrere de praktiserende læger i arbejdet med at organisere sundhedsvæsnet, men at de praktiserende læger også selv kunne være bedre til at komme på banen. Den anden ting han med det samme ville gøre, var at lægge store afgifter på tobak og på den måde udøve strukturel forebyggelse.

Han tror ikke, at sundhedsvæsenet har ændret sig forfærdeligt meget om fem år. Han er dog sikker på, at det nære sundhedsvæsen vil vokse, samt at den teknologiske udvikling vil være rivende, og at den vil få stor indflydelse på den kliniske hverdag.

Værdibaseret ledelse er et begreb, som har skabt momentum
Niels Würgler Hansen mener, at man i princippet altid har kunnet arbejde med udgangspunkt i det, som giver værdi for patienten, men ved at have italesat begrebet ’Værdibaseret ledelse’ er der skabt et momentum og en opbakning, som gør det muligt at handle konkret og ændre på måden at arbejde på i den kliniske virkelighed.

Det er en udfordrende opgave, der har krævet en stor kulturændring i centeret. Nogle af lægerne i centret kan DRG taksterne på fingrene, og når man har arbejdet med aktivitets honorering i mere end 20 år, er det svært at skifte fokus. Det er et paradigmeskifte, der er i gang. Det skaber uro blandt ledelser og medarbejdere.

Inddrag klinikerne helt fra start
En dyrekøbt erfaring, som Niels Würgler Hansen gerne giver videre, er, at man skal inddrage personalet helt fra starten i et forandringsprojekt. Det synes han ikke, de var gode nok til på Hjertecentret. Man troede, det var nok at informere medarbejderne ved informationsmøder, men det ville han gerne have gjort om. Nu arbejder klinikkerne konkret med at tilpasse nye patientforløb, og det har givet et helt andet engagement fra medarbejdernes side.

#3 Sundhedsvisioner er udkommet: Ansvarshavende chefredaktør på Dagens Medicin, Nicolai Döllner, ønsker sig mindre rockwool og mere kommunikation uden akademiske forbehold.


No Comments

I denne episode af Sundhedsvisioner skal du møde Nicolai Döllner, der er ansvarshavende chefredaktør på Dagens Medicin.

Chefredaktøren er naturligvis kritisk over for sundhedsvæsenet og leverer her en kærlig revsen af både system og væsenets evne til at kommunikere – men han leverer også gode råd og betragtninger, som du kan tage med dig. Hør også, hvorfor Nicolai Döllnerer er så fascineret af sundhedsstoffet og hvorfor læger skal udfordres.

Den største sag i 20 år

Styrelsen for Patientsikkerhed har været på manges læber i sundhedsvæsenet i den seneste tid, og Nicolai Döllner mener, det er den største sag i de 20 år, han har været i gamet. Også HPV-sagen kommer på banen som et eksempel på, at sundhedsvæsenet har svært ved at møde danskerne i øjenhøjde. Chefredaktøren synes, lægerne skal give slip på de akademiske forbehold og komme danskerne i møde med kommunikation, som de kan forstå, og ikke rynke på næsen af populistisk formidling.

Kommunikationsfolk isolerer lægerne med rockwool

Sundhedsvæsenet har ansat mange kommunikationsfolk, men det ser chefredaktøren ikke som løsningen på at få sundhedsansatte til at kommunikere bedre – tværtimod oplever han, at der er kommet rockwool mellem pressen og sundhedsvæsenet, fordi kommunikationsfolkene primært betjener afsenderen og ikke altid er skarpe til at se, hvad der er væsentligt for modtageren. Han mener, man bør give fri adgang for pressen til at kontakte de ansatte på hospitalerne. Den direkte kontakt, der ikke går via et teflon-mellemled, er der, hvor der er let adgang, og kommunikationen bliver renest.

Væk med de akademiske forbehold

Chefredaktøren oplever, at læger ikke bryder sig om at kommunikere i følelser og synes det er svært at se, hvordan man kan hjælpe dem til at gøre det. Læger kan bedst lide at kommunikere til andre læger eller intellektuelle. Men, som han påpeger, er det jo med følelser, man rammer den brede befolkning. Sagen om HPV-kampagnen er et godt eksempel på, at danskerne har flyttet sig til et sted, som sundhedsvæsenet ikke har haft øje for. Det bør sundhedsvæsenet blive meget mere bevidste om. Da Calmette-vaccinen i sin tid blev lanceret, var der ikke nogen, der stillede spørgsmål ved den, men det har ændret sig. Danskerne gør ikke længere bare, som der bliver sagt, men forholder sig kritisk og undersøger eksempelvis, hvad bivirkningerne ved en behandling er.

Chefredaktør, der vrider sig

Journalister skal jo også mærke, hvordan det kan blive lidt ubehageligt at blive interviewet, og derfor skal du til sidst høre Nicolai Döllner komme på glatis – når værten Line Gade udfordrer ham til at fortælle om sig selv som privat person.

Bridrag, anmeld og følg med

Podcasten Sundhedsvisioner udgives af Sundhedskommunikation.com – Kommunikationsbureau for sundhedsvæsnet og dets interessenter. Det er Line Gade, der er vært. Line Gade er også ejer og rådgiver i Sundhedskommunikation.

Mød Sundhedsvisioner på facebook.com/sundhedsvisioner. Mød Sundhedskommunikation på facebook.com/sundhedskommunikation og sundhedskommunikation.com Du er altid velkommen til at bidrage med debat og mening, og du er også velkommen til at anmelde podcasten.

Lyt til episode 2. af podcasten Sundhedsvisioner: Ulighed i sundhed: Gadelægen Henrik Thiesen har en praksis uden vægge


No Comments

I dette afsnit af Sundhedsvisioner møder du Gadelægen Henrik Thiesen, der går forrest, når det gælder at sørge for at sårbare udsatte danskere kan få hjælp, når de er syge – og i det hele taget få en bedre sundhedstilstand. Hans vigtigste formål er at udligne den ulighed i sundhed, som gælder dem. Som han siger: ”De socialt udsatte kommer ikke hen til en praksis eller et sundhedshus. Hvis vi vil hjælpe dem, må vi møde dem der, hvor de er. ” Det har han nu gjort i mere end 20 år.

13,7 diagnoser

Som forholdsvis nyuddannet alment praktiserende læge arbejdede Henrik Thiesen med misbrugsbehandling og som skolelæge. Det arbejde fandt han meningsfyldt og spændende. ”Jeg kunne have faderen i misbrugsbehandling, og datteren kunne jeg tage hånd om som skolelæge”, fortæller han. Det gav ham mulighed for at arbejde med den sociale del af lægegerningen, som han finder meget vigtig, og som han mener er blevet gjort besværlig. Alment praktiserende læger har nemlig ikke længere mulighed for at tage på hjemmebesøg i samme omfang som før. ”’Et hjemmebesøg giver informationer, som kan være meget vigtige. De informationer får du ikke, når patienterne kommer nyvaskede hen på en klinik”, mener han.

For mere end 20 år siden så Henrik Thiesen en ledig tidsbegrænset stilling som læge i et nystartet projekt, der skulle arbejde med socialt udsatte i København. Han søgte stillingen og fik den. Og frisk fra fad – blev han kastet ud i den københavnske underverden af socialt udsatte for at undersøge, hvordan deres sundhedstilstand og tilfredshed med systemerne var. Deres sundhedstilstand viste sig at være meget ringe, og deres tillid og tilfredshed med systemerne kunne ligge på et meget lille sted. Han fandt i gennemsnit 13, 7 diagnoser på hver patient. Det var en skønsom blanding af somatiske, psykiatriske- og misbrugsdiagnoser. De var hverken tilfredse med deres sagsbehandler eller deres læge – som de i øvrigt yderst sjældent besøgte. Hans undersøgelse viste, at kontakten til sundhedsvæsenet oftest var med skadestuer og akuttilbud. Hans fund var dengang helt nye, men er siden udbygget og dokumenteret yderligere. Henrik Thiesen kunne se, at hvis denne gruppe skulle have mulighed for at få hjælp, når de var syge og få et sundere liv, skulle der noget helt nyt til.

Med udgangspunkt i patientens behov

Ved at ændre på traditionel praksis og fokus skabte Henrik Thiesen derfor et tilbud, som hedder: SundhedsTeam, og som nu har eksisteret siden 1. maj 2005. Det er en del af Københavns Kommunes tilbud til hjemløse og andre socialt udsatte mennesker. Gadelægen tog udgangspunkt i brugernes konkrete behov og ressourcer og designede det tilbud, som passede til dem. Det betyder, at han og hans team går ud i Københavns lille verden af hjemløse, misbrugere og psykisk syge og gør en forskel – lige der – på gaden, på herberget, i varmestuen. Henrik Thiesen har fået lavet beregninger, som viser, at han sparer samfundet for op til 1,2 millioner kroner på én patient blot ved at være tilstede.

Det tværgående sundhedsteam er et sundhedstilbud, som ligger under socialforvaltningen i Københavns Kommune. Det har været vigtigt for ham, at hans tilbud er et socialt tilbud, så han kan arbejde på tværs af social- og sundhedsområdet. Han mener, at folkesundhed er en vigtig del af lægens arbejde, og den kan han arbejde optimalt med i denne organisering. Han er ansat til en fast løn i stedet for at blive honoreret som alment praktiserende læger ellers gør – som er pr. patient.

Ønsker ’Doktor Hansen’ tilbage

Henrik Thiesen opfordrer sundhedsminister Ellen Thrane Nørreby til at se på, hvordan man kan tilføje noget elastik til den måde, alment praktiserende læger honoreres på. Han ønsker sig ’Doktor Hansen’ (matadorlægen) tilbage. Ikke sådan at han mener, at lægen skal til at lave papirarbejde og arbejde gammeldags – men på den måde, at alment praktiserende læger skal have større mulighed for at forlade praksis, gå derhen hvor patienterne er og have mulighed for at se og vurdere hele patientens livssituation. Det, mener han, især er vigtigt, når det drejer sig om sårbare og socialt udsatte borgere. Han synes, det skal være muligt for de praktiserende læger at kunne tilbyde at være til stede på det lokale værested en halv eller en hel dag om ugen. Som honoreringen af den alment praktiserende læge er i dag, er det ikke muligt.

Sammenhæng i systemet = sammenhæng for brugeren

Henrik Thiesen har skabt sammenhæng for sine patienter og for dem, som arbejder i systemet. Som så mange andre steder i sundheds- og socialvæsnet vidste det ene sted ikke altid, hvad det andet gjorde. Patienterne kunne derfor blive sat i gang med forskellige behandlinger forskellige steder. Ved at tage det overordnede ansvar, skabe systematik og gennemsigtighed og sørge for at kommunikere med alle på rette tid og om de rette ting, er det ikke længere tilfældet. En patient kan nu gå ind i en varmestue på Nørrebro, blive sat i gang med en behandling der og fortsætte den samme behandling på eksempelvis Sundholm.

Du er velkommen til at ’like’ os på Facebook.com/sundhedskommunikation

Hvis du har spørgsmål til Henrik Thiesen kan du kontakte ham på telefon:  26 75 89 11 eller E-mail: gg63@sof.kk.dk

Podcast – et kommunikationsværktøj til forandringsledelse


No Comments

Forleden fortalte en kunde, hvordan hun havde brugt podcast som kommunikationsværktøj, i et arbejde med at hjælpe sundhedspersonalet med at blive bedre til at møde patienterne i øjenhøjde. Personalet havde lyttet til interviews med patienter. Det havde været en stor succes og havde haft en effekt, som ikke alverdens surveys og artikler havde haft.

I mit interview med Niels Würgler Hansen i podcasten Sundhedsvisioner, fortæller han også, hvordan de ansatte på hans center har lyttet til en patient, der blev interviewet af en facilitator og sad med ryggen til. Med lidt god vilje kan det godt sammenlignes med en lydfil.

Podcast 🎧 er et fortrinligt værktøj til forandringskommunikation. I kan afspille lydfiler ved møder 🗣som fælles diskussionsoplæg eller lade medarbejderne lytte 👂🏻 til dem individuelt som forberedelse til et møde.  Se mere om kommunikationsværktøjer til forandringskommunikation 

LineGade_sundhedskommunikation.com
Podcast kan bruges som kommunikationsværktøj til forandringsledelse.

Pressemeddelelse: Podcasten Sundhedsvisioner er i luften! 🎧


No Comments

Få indsigter, du kan bruge til dit arbejde – helt gratis! Sundhedskommunikation er nedkommet med en ny baby 👶🏻

Sundhedsvisioner – en podcast med fokus på fremtidens social- og sundhedsvæsen

Podcasten Sundhedsvisioner har til formål at indfange og videregive viden, der kan være med til at styrke og udvikle social- og sundhedsvæsenet.

Sundhedskommunikation.com lancerer i dag podcasten Sundhedsvisioner. Podcasten tager udgangspunkt i interviews med engagerede og initiativrige nøglepersoner inden for social- og sundhedsvæsenet og med det formål at skabe en platform, som er let tilgængelig og med en høj anvendelighed.

Som lytter får man et indblik i projekter og initiativer, som har brugerne i fokus. Man bliver præsenteret for erfaringer og arbejdsmetoder på tværs af sektorer, som kan være værdifulde i arbejdet med at udvikle og skabe et endnu stærkere social- og sundhedsvæsen.

”Jeg oplever, at der er alt for mange erfaringer, der går tabt. Ofte er det, fordi der er ikke tid til at undersøge, om der allerede ligger erfaringer, som man kan bruge, når man skal i gang med nye initiativer. Vi opnår mest, når vi står på skuldrene af hinanden,” siger Line Gade, initiativtager og vært på podcasten.

Med tiltaget skabes en platform, som skal fremme vidensdelingen inden for social- og sundhedssektoren, så de forskellige faggrupper kan få gavn af de kompetencer og vidensgrundlag, som allerede findes. Netop vidensdeling på tværs af sektorer er en del af den nye strategi for digital sundhed, som sundhedsvæsenet præsenterede i januar 2018. En podcast som Sundhedsvisioner giver et bud på et formidlingsværktøj, som er relevant og som kan række langt.

 Engagerede og passionerede mennesker fortæller

I podcasten møder lytteren personer, som går forrest på vejen mod fremtidens social- og sundhedsvæsen – personer, som har noget på hjertet. Du kan eksempelvis høre leder af Sundhedsteam, København, gadelægen Henrik Thiesen, fortælle om hans arbejde på gaden blandt hjemløse, misbrugere og psykisk syge. Du kan høre direktøren for Medicoindustrien, Peter Huntley, fortælle om visionerne for Life Science virksomheder i Danmark, og du kan høre centerdirektør for Hjertecentret, Niels Würgler Hansen, fortælle om hans arbejde med værdibaseret ledelse på Hjerteafdelingen på Rigshospitalet. Du får også lejlighed til at lytte til et interview med ansvarshavende chefredaktør for Dagens Medicin, Nicolai Döllner, om lægers forhold til pressen og kommunikation og med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen om fremtidens sundhedsvæsen.

Line Gade som vært

Bag podcasten er Line Gade, som er stifter af Sundhedskommunikation.com, som er et kommunikationsbureau for sundhedsvæsenet og dets interessenter. Line har mere end 10 års erfaring med forandrings- kommunikations- og forbedringsarbejde i sundhedsvæsenet.

”Med Sundhedsvisioner podcasten giver jeg lytteren en mulighed for at møde nogle seje mennesker, som ønsker at videregive deres viden og erfaringer for at bidrage til et stærkere, mere sammenhængende sundhedsvæsen. Det er top-frustrerende at så mange projekter og initiativer ikke lærer af hinanden. Det er spild af ressourcer. Hvis ’den dybe tallerken’ er opfundet i Holstebro, kan man lige så godt spise af den i Slagelse.”

Podcasten udkommer hver torsdag. Abonnér via ikonerne til højre, eller lyt her.

For yderligere information kontakt:

Line Gade, info@sundhedskommunikation.com, +45 26 28 70 65

Fremtiden er en buket af muligheder, der skal sættes i vand og blomstre


No Comments

Fremtiden for sundhedsvæsenet bringer en buket af muligheder. Lad os sætte buketten i vand og få den til at blomstre.  Lad os favne fremtiden, gøre det komplekse enkelt og skabe et sundhedsvæsen, der boltrer sig i mulighederne og omsætter dem til et proaktivt, agilt væsen med patientsikkerheden i top.

Det nye er muligheder

Big data, der kan bruges til at være proaktiv, apps, der kan gøre patienter og læger til samarbejdspartnere, personlig medicin, der forhindrer unødige behandlinger, robotter, der kan hjælpe handicappede til at blive selvhjulpne, patienter, der ved mere og kan mere, patienter, der er gamle og har mange sygdomme og som tvinger sundhedsvæsenet til at være sammenhængende, sundhedspersonale, som er guidende, viden, der er tilgænglig over alt osv. osv. Det er muligheder, som kan gribes og omsættes til positive forandringer.

Sammen udvikler vi sundhedsvæsnet

  • Sundhedskommunikation ser ud i fremtiden og peger på tendenser.
  • Sundhedskommunikation søger løsninger på udfordringer og deler viden.
  • Sundhedskommunikation hjælper med at skabe forandringer og forbedringer.
  • Sundhedskommunikation får dig ud over rampen.

👓 Fremtiden bringer patienter, der diagnosticerer sig selv. Er du klar?


No Comments

Er du klar til patienter, der diagnosticerer sig selv med den samme app som dig selv? Hvordan møder du i det hele taget patienterne? Er du nysgerrig og spørgende? Er du lyttende og anerkendende?

Kunden har altid ret – Det er et serviceudsagn alle kender. Men, hvordan forholder det sig med det i sundhedsvæsenet?

Evnen til at være nysgerrig, empatisk og anerkendende vil være højtskattede kompetencer i fremtidens sundhedsvæsen.

I fremtiden vil patienter i høj grad kunne hjælpe dig i dit arbejde, hvis du ellers er klar til at tage godt imod. Anerkendelsen af, at patienter kan bidrage til den kliniske behandling, vil kræve nye kompetencer hos sundhedsansatte. Kvaliteten af det kliniske arbejde kan blive højere – hvis den sundhedsansatte forstår at bruge patientens input klogt.

Lægens kliniske ekspert-indsigt vil stadig være altafgørende, men måske ser patienten en diagnose, som lægen ikke havde i sigte, netop fordi patienten er ‘ekspert’ i sig selv. Der kan være nuancer, som patienten kan genkende, og som lægen ikke har øje for. Patienten ser nemlig hele sig selv – mens en subspecialiseret læge vil have en tendens til at se en diagnose på ben.

🗣Foredrag om fremtidens sundhedsvæsen

👉🏻Lær at blive bedre til at lytte, spørge nysgerrigt og være anerkendende

👥 Få systemisk coaching

 

 

 

 

 

Engageret hjælp til at komme i medierne


No Comments

Hos Sundhedskommunikation får du hjælp til at komme ud over rampen. Medierne vil gerne fortælle om din succes – men de skal vide, den er der. Det hjælper vi med. Sundhedskommunikation har et stort netværk og indsigt, som gør vores presseindsatser succesfulde.

Arbejdet er drevet af både en professionel tilgang til at få dit budskab ud over rampen, men også en ægte lyst til at gøre det – fordi vi synes, at vidensdeling går alt for langsomt i sundhedsvæsnet. Der foregår alt for mange projekter, som genopfinder ‘den dybe tallerken’ igen og igen, fordi de ikke ved, at der et andet sted i Danmark er nogen, der allerede har prøvet det samme af. Et godt eksempel på tre projekter, der har fået hjælp fra os er SHSteametVi samler kræfterne og Multisygdom. Alle projekter har fået hjælp til at komme ud over rampen og er i dag brugt som inspiration og mønstereksempler af andre, der arbejder med det samme.

👉🏻 Bliv mere synlig

🗣Få medietræning

👥 Få individuel sparring: VIP spin for beslutningstagere

Er du realist eller optimist, når du kommunikerer med din patient?


No Comments

‘Du kan leve længe med den diagnose’, sagde sygeplejersken. Det var ikke lige det, jeg havde brug for at høre! Jeg havde en stærk tro på, at jeg nok skulle overleve, og var også blevet opmuntret af personalet, siden jeg en sensommerdag dejsede om på en briks, da jeg fik beskeden om, at jeg havde kræft. Jeg var 42 år.

For mere end ti år siden, blev jeg opereret for brystkræft. Det var på det nu nedlagte Hørsholm Sygehus, og de var kendt for at være gode til det med brystkræft. Så jeg var glad for, at det var der, jeg blev behandlet. Jeg havde på mange måder et godt forløb. De var dygtige til at kommunikere til mig i små doser, som var nøje tilrettelagt ud fra en lang erfaring i, hvornår og hvor meget man som patient kunne kapere.

🗣 Hjælp og støtte til at kommunikere situationsbestemt

🗣Foredrag, coaching, workshops og facilitering

lineGade_lineSprehn_sompatient

Jeg havde ellers en stærk tro på, at jeg nok skulle overleve, og var også blevet opmuntret af personalet, siden jeg en sensommerdag dejsede om på en briks, da jeg fik beskeden om, at jeg havde kræft. Jeg var 42 år.

Dagen efter min operation, som var vellykket, blev jeg pludselig bange for at dø.

Iført hospitalstøj traskede jeg ned ad gangen for at søge lidt støtte og hjælp. Personalet havde tilsyneladende kaffepause, for der var ingen at se. Jeg stak hovedet ind i kaffestuen for at få kontakt. En af sygeplejerskerne kiggede op fra avisen og kaffekoppen. Jeg så på hende, og udbrød med tårer i øjnene: ‘Jamen, jeg er jo lige midt i mit liv! Jeg kan ikke dø nu! Jeg har et lille dreng!’ – sygeplejersken så venligt på mig og sagde: ‘Bare rolig, du kan leve meget længe med den diagnose’. Det var ikke det, jeg ville høre. Jeg ville have en forsikring om, at jeg nu var rask, sådan som lægen tidligere havde sagt, jeg ville være, når de havde fjernet kræftknuden. Men hun talte af erfaring. Hun vidste, at ikke alle ville overleve – også selv om knuden blev fjernet.

Når man som sundhedsansat arbejder et sted, hvor kræft er hverdag, kan det være svært at målrette sin kommunikation, så den passer til situationen. Man vil have en viden, som betyder, at man har et nuanceret forhold til kræft. Men nuancerne er ikke altid velkommen hos kræftpatienten. Bemærkningen var bestemt ikke ment som uigennemtænkt – snarere som en opmuntrende bemærkning 🙂

Hvad tænker du? Skal man give patienterne realistiske eller optimistiske informationer? Er det svært, som sundhedsprofessionel selv at tolke situationen og give de informationer, som passer til mennesket og situationen?

Mennesker i den hvide verden – er mennesker


No Comments

Noget af det, som altid har optaget mig, er sundhedsvæsenets enorme kulisse og dens tilhørende scene. Alt det som foregår på et hospital, et plejehjem, et behandlingshjem…

På scenen, foran kulissen, bliver mennesker raske, syge, dør, elsker, lever…..

Men liv bliver ikke bare levet på scenen af ‘gæsterne’ i sundhedsvæsenet. I kulissen er alle de, som arbejder der, lever et liv, bliver syge, elsker, er bange, er glade. Mennesker, der går på arbejde med trangen til at gøre noget særligt for andre mennesker. Det er ikke altid let. Det kan være meget svært. De kan begå fejl. De kan give den forkerte medicin. De kan operere den forkerte arm. De kan komme til at sige noget ‘forkert’. De kan føle sig som dippedutter på et samlebånd. De er mennesker, der arbejder i et stift system.

Strukturer, systemer og omstændigheder, kan spænde ben for deres autencitet og deres arbejdsglæde. De kan glemme, hvorfor de valgte at arbejde som sundhedsprofessionel.

Denne film giver et smukt billede af alt det, som sundhedsvæsenet består af. 💙

🎬 Se denne vidunderlige film, der så fint viser det hele: Empathy

Patient i seng_sundhedskommunikation_LineGade
Sundhedskommunikations Line Gades far, der her er indlagt.

 

#Sundhedsvisioner er navnet på min kommende podcast!


No Comments

Lige om lidt lanceres podcastserien #sundhedsvisioner.

Hvis du hører #sundhedsvisioner, vil du kunne høre interviews med mennesker fra social og sundhedsvæsenet, der har noget på hjerte, og som eksempelvis gør deres arbejde på nye, anderledes eller fremtidssynede måder. Det kan også bare være, at de har en rigtig god historie, lidt ud over de sædvanlige historier, vi hører i medierne. Måske er de fx super glade for deres arbejde som sundhedsprofessionel (dem skal vi da have nogle flere af) eller du kan møde en dansker, der har haft en oplevelse ud over det sædvanlige i sit møde med væsenerne. Jeg vil også gerne tale med folk fra medicoindustrien. Så jeg vil få verdener til at mødes, som har svært ved at nå hinanden i praksis 🙂

#sundhedsvisioner kommer især til at handle om det, som har betydning for brugerne af sundheds og social,-væsenet. Det er samme omdrejningspunkt som min virksomhed Sundhedskommunikation.com har.

Så stay tuned!#sundhedsvisioner #podcast #sundhedskommunikation #LineGade

Hej empatiske og autentiske sundhedsperson! Vil du interviewes til podcast?


No Comments

Hvad gør du for at overleve som empatisk og autentisk sundhedsprofessionel i et sundhedsvæsen, hvor du kan opleve at arbejde i et system, hvor du kan føle dig som en dims på et samlebånd, en brik i et stort puslespil? Hvordan bevarer du din arbejdsglæde?

Teknologi, optimering, demografisk udvikling og danskeres levetid ændrer dagligt på fokus og arbejdsgange i sundhedsvæsenet. Så hvordan bevarer eller genopfinder man sin autenticitet? Fremtidens sundhedsvæsen vil efterspørge medarbejdere, der forstår at sætte patienten i centrum – til trods for færre ressourcer, systemer og ‘samlebåndssundhed’.

Er du selv en, eller har du ideer til personer, det ville være spændende at interviewe omkring emnet? Det kan være personer, der dagligt trodser systemer og går på arbejdet med personligheden forrest. Det kan være personen, der besidder lige det der ekstra gear, der gør en forskel. Det kan også være en person, som du synes er ekstraordinært utrolig over for patienterne. Du har sikkert også ideer, som ikke er nævnt her. Send mig dine forslag og ideer på line@sundhedskommunikation.com, eller ‘tag’ vedkommende herunder. 

‘Kom og giv mit store egetræ et kram’, sagde sygeplejersken


No Comments

Din arbejdsglæde kan blive stor, hvis du tillader dig at tage din personlighed med på arbejdet og ikke parkerer den i omklædningsrummet. Dine patienter vil elske dig for det.

Sygeplejersken Vivi var en enorm ildsjæl. Hun brændte for sit fag og brændte for at patienterne følte sig set og taget hånd om. Det var hun kendt for – hun udstrålede en enorm arbejdsglæde. Hun gav noget ekstra af sig selv i relationen, det var der delte meninger om. Hun var ikke bare fagligt dygtig, men tillod sig at være personlig i sin kontakt med patienten. Patienten var mig, og jeg elskede hende for det. Jeg var ikke et sekund i tvivl om hendes faglighed.

Situationen var svær. Jeg var diagnosticeret med kræft – brystkræft. Jeg var bange. Jeg var fortvivlet. Det så hun. Hun ringede til mig ofte for at høre, hvordan jeg havde det i tiden lige efter min operation. Ordene om egetræet har jeg aldrig glemt. Jeg gjorde det aldrig, men jeg ved, der står et egetræ i en have ved Hørsholm, hvor jeg altid kan komme og kramme livets kræfter. For mig var det en indikation på, at hun ville være der for mig, hvis jeg fik det svært. Det hjalp mig. Andre patienter ville måske have tænkt, det var totalt langt ude sagt. Jeg tror ikke, hun sagde det til dem. Hun var en stor menneskekender.kram_et_trae_sundhedskommunikation

Og hvorfor er den historie værd at fortælle? Det er den, fordi hun uden tvivl elskede sit job, og fordi hun lagde en ekstra dimension ind i sit fag. Nemlig en enorm empati og en frihed til at sige ting, som det med egetræet. Hun gav af sig selv som menneske.

Jeg fortalte det for nyligt til en gruppe sundhedsfaglige og en af dem udbrød: Gud hvor uprofessionelt! Jeg er helt uenig. Det er rigtigt, at du naturligvis ikke skal smide om dig med personlige invitationer. Men hvis du har overskuddet og kan hvile i din faglighed, så er det at bruge sin personlighed i sit arbejde både givende for dig selv og din patient.

 

Tak for de opgaver, jeg fik i 2017 🔝


No Comments

Kære du

Jeg vil ønske dig en dejlig og hjertelig jul og et festligt nytår. Her i Sundhedskommunikation er der stadig et par opgaver, der skal løses inden jul – men det er som sædvanlig nogle spændende nogle.

Tak, fordi du var kunde hos Sundhedskommunikation i året, der er gået. Det er en daglig berigelse at få lov til at løse opgaver, som på den ene eller andet måde kan være med til at forbedre sundhedsvæsenet – bare en lille my.

Kærlig hilsen

Line

“Når man har med syge mennesker at gøre, er det vigtigt, at alle i teamet er enige”


No Comments

Kommentar til et teamcoaching forløb på et hospital i Region Hovedstaden:

”Jeg mener, at teamarbejde er meget vigtigt, specielt i sundhedssektoren hvor vi har med på mange måder svage patienter og familier at gøre. Det er af største vigtighed, at vi siger de samme ting til patienterne og har de samme mål. Samtidig er det vigtigt at udstråle enighed. Når man har med syge mennesker at gøre, er det også vigtigt, at vi i teamet kan støtte hinanden i svære situationer. Det er vigtigt at holde sig for øje, at et team ikke skal bestå af personer med samme kompetencer, tværtimod er diversiteten vigtig.” Ledende overlæge på hospital.

På det ambulatorium arbejdede en række fagligheder sammen. I teamet var der stor udskiftning af medarbejdere, og der havde været et par højspændte situationer, hvor temperamenter var eksploderet. Mangel på tillid og indsigt i hinandens kompetencer gjorde, at kollegaerne ikke sparrede fagligt med hinanden, eller på anden måde havde en velfungerende feedback kultur.

Haltende arbejdsmiljø giver dårligere kvalitet for patienten

Man ser det ofte i sundhedsvæsenet. Mange fagligheder er samlet i fx et ambulatorium og skal arbejde sammen. Her kan være bioteknikere, læger, sygeplejersker, psykologer, diætister, socialrådgiver og ledere, der dagligt skal tage sig af de mange patienter. Der er travlt, og der er mange daglige udfordringer. Alle brænder for deres arbejde og har høj faglig standard. Men man kender ikke hinanden så godt og har ikke indsigt i hvilken forskel andre fagligheder, end ens egen, gør for patienterne. Arbejdsmiljøet halter, man har ikke mulighed for at give hinanden feedback, men suser rundt i sit eget lille hamsterhjul. I en presset hverdag, med et højt engagement, kan det være svært for et stort team, at arbejde sammen som et team og bruge hinanden bedst muligt.

I et ambulatorium som SundhedsKommunikation har teamcoachet, betød det, at de ressourcer som rent faktisk var blandt medarbejderne, ikke blev fuldt udnyttet. Den manglende indsigt i hinandens faglighed gjorde, at teamet ikke sparrede fagligt med hinanden. Patienterne fik ikke den kvalitet, de kunne have fået, fordi medarbejderne ikke vidste, hvad kollegaen med en anden faglighed kunne bidrage med.

Tjek på teamet – et måleredskab fra Sundhedskommunikation

For at få hold på teamets status målte SundhedsKommunikation teamets ‘baseline’ med et redskab, der hedder ”Tjek på teamet”. Redskabet er en mindre ”spørgeskema-undersøgelse” der tager temperaturen på teamets status. Alle i teamet besvarer en række spørgsmål skriftligt, og der udarbejdes en status inden for områder, der vedrører et teams trivsel og evne til at performe. SundhedsKommunikation interviewede desuden ledelsen og derpå medarbejderne om teamets udfordringer.  Med denne grundige undersøgelse, blev et program tilrettelagt, der skulle øge teamets forståelse for hinandens forskelligheder og øge ”limen” i mellem dem, så de blev et mere velfungerende team med tillid til hinanden.

Jeg tror, at team coaching kan være med til at holde os på ret kurs, til at have respekt for hinandens holdninger og have en positiv tilgang til dagligdagens udfordringer. Det er vigtigt at tage kursets temaer op i teamet med regelmæssige intervaller, så vi bliver mindet om, hvilken vej vi skal gå. Ledende overlæge, team der blev coachet.

Indsigt i hinandens faglige kompetencer giver bedre samarbejde og kvalitet for patienten

ateamisnotatgruopbutthrust

Gør som Johan! Spark din forskning ud over rampen 🎤


No Comments
johanOlsenForsker

Medier hjælper dig på vej – lur dem af!

Forsningsformidling har aldrig været ‘hottere’, og der er gode muligheder for at få formidlet sine resultater i medierne. Et medie som Videnskab.dk har haft stor succes med at få forskning ud til den almindelige dansker. For at gøre forsknings-stoffet let tilgængeligt, bruger de sjove uforudsigelige formuleringer og har som tommelfingerregel at artiklerne skrives, så en 15 årig kan forstå det! Som forsker kan det virke som om de banaliserer stoffet, men se artiklerne nærmere efter og brug de greb, du synes kan passe til dig og din personlige stil.
I TV-genren kan man lade sig inspirere af deltagerne i Ph.d. Cup, forskningens talentshow, hvor forskere kæmper om at vinde dysten. Dem kan du også lure tips og triks fra. Du kan tilmelde dig 2018-udgaven allerede nu, og hvis du udvælges til at deltage i showet, får du hjælp og støtte fra en række formidlingseksperter.
På den internationale arena er TedTalks et overdådighedshorn af nyttig viden – men også et sted man med fordel kan se efter triks til at formidle svært tilgængeligt stof.

👉🏻Vil du hellere undervises af Sundhedskommunikation?

Hos Sundhedskommunikation kan du få tips og tricks til at blive set og hørt – når du står med dine forskningsresultater og er klar til at dele resultaterne med resten af verden.

SundhedsKommunikation gør meget, for at gøre undervisningen spændende og relevant. Derfor har vi fx interviewet Bente Klarlund om forskningsformidling. Hun er en blændende formidler og hvorfor ikke lære fra en af de bedste?

 

Har du tjek på kommunikationen i dit tværgående projekt? Tjek dig selv med denne liste.


2 Comments

Den manglende sammenhæng på tværs af siloer og sektorer i det offentlige sundhedsvæsen er et enormt problem for borgerne. Derfor er det også skønt at se, hvordan projekter og indsatser, der skal bane vejen til en bedre sammenhæng, pibler frem alle vejne. Der er store projekter på vej og i gang, store samarbejder mellem mange kommuner og på tværs af regionerne.

Kommunikation i projekterne kan være en vanskelig og kompleks opgave. Kommunikationen begrænser sig nemlig ikke kun til at være ekstern, den interne kommunikation er også en meget stor opgave. Der er typisk nedsat en kommunikationsgruppe i projekterne, som skal sørge for at der bliver kommunikeret i og om projektet. Men kommunikationsindsatsen kan komme til at halte, fordi der ikke er nok ressourcer i projektet. Den nedsatte kommunikationsgruppe vil typisk bestå af medarbejdere, der har rigeligt travlt i det job, de er ansat til – i egen funktion i fx kommunen. Arbejdet i indsatsen er derfor ikke den opgave, der nødvendigvis prioriteres højest.

Grafisk facilitering
Hvordan får du fortalt dit projekts ‘WHY’ til de rette personer, på rette tid og sted?

👉🏻 Læs om et projekt, der fik hjælp til kommunikationen

👉🏻 Skal Sundhedskommunikation hjælpe dig med at få strømlinet kommunikationen i dit projet?

Så. Hvem skal sørge for at de praktiserende læger, sosu-assistenterne og sygeplejerskerne i hjemmeplejen ved, at der eksempelvis er en ny akutfunktion, der kan hjælpe og støtte dem? Hvem skal sørge for, at det der kommunikeres i de kommuner der deltager er ensrettet, at der måske er en central hjemmeside med en tekst alle er enige om og måske et nyhedsbrev? Hvem skal tilrettelægge den festdag som det er, når projektet går i luften?

Hvem skal hjælpe med at fortælle befolkningen om projektet? Det er store opgaver, og det er en vigtig del af projektets gennemslagskraft – og dermed succes.

Tjek dit projekt

Derfor – hvis du står med et projekt, kan du med fordel overveje følgende:

  • Hvad er vores ‘WHY’?
  • Hvad vil vi gerne opnå? Hvad er vores succeskriterie?
  • Hvilke målgrupper har vi? Hvem skal vi nå, for at projektet bliver en succes?
  • Hvordan kan vi nå dem? Hvilke medier og kommunikationskanaler er der?
  • Hvad har de forskellige målgrupper brug for at få at vide? (Whats in it for them?)
  • Hvilke ressourcer har vi? Hvor mange mennesker, mandetimer og eventuelt penge til at købe hjælp ind i projektet?
  • Hvad er vores plan? Hvordan understøtter kommunikationen implementeringen af projektet?
  • Hvilke milepæle har vi? Hvordan kan kommunikationen tilrettelægges i forhold til dem?

 

 

Film: Læger som patientens guide – Participatory medicine


No Comments

Ted Talk ‘From god to guide’: Samarbejde mellem læge og patient kan blive mere ligeværdigt:

Denne skønne Ted Talk ‘From god to guide’ (Ted Talk = 10 minutter) fortæller på fornemmeste vis, hvordan samarbejde mellem læge og patient kan være. Filmen viser i princippet, hvor langt der stadig er til, at læger og patienter samarbejder mere ligeværdigt. Filmen fortæller også, hvordan et øget samarbejde og medbestemmelse fra patienten, kan udnytte ressourcerne i sundhedsvæsenet bedre.

Læs hvidbogen ‘E-patients – How they can help us heal healthcare’ (engelsk)

Skab bedre patienttilfredshed

Filmen fortæller om ‘Particioatory medicine’, der er betegnelsen for en metode, som understøtter samarbejdet mellem patient og læge. Formålet er at skabe bedre kvalitet, færre omkostninger og bedre patienttilfredshed. Læs mere om det her.

Hvordan får vi sat turbo under dette? Hvad er lægens rolle egentlig? Er de rette fysiske rammer til stede, for at kunne samarbejde med patienten bedst? Udnytter vi patienternes viden og præferencer i det nuværende sundhedsvæsen? Hvordan kan vi omorganisere styring og incitamenter bedre – med det formål? Hvor langt er vi egentlig i Danmark?

Lad os tage et lille skridt i den rigtige retnng sammen. Ring 2628 7065 eller skriv til line@sundhedskommunikation.com

Den fælles maggiterning i tværsektorielle projekter


1 Comment

Udfordringer ved tværgående udviklingsprojekter

Et udviklingsprojekt, der skal gå på tværs af kommuner, hospital, praktiserende læger m.fl. har langt større udfordringer end et mere enstrenget projekt. De mange aktører, der skal arbejde sammen, kommer fra forskellige udgangspunkter med forskellige forventninger. De kommer ikke bare fra forskellige sektorer, men også fra forskellige kulturer og interesser.
Når et tværgående projekt skal sættes i søen, er der først og fremmest en lang række økonomiske, juridiske og strukturellse issues, der skal behandles. Det er beskrevet fint af sygeplejerske og postdoc Karin Bundgaard i denne artikel.

Men

Det fælles fodslag skal hjælpes på vej i tværgående projekter

“Jeg troede, det her var en ny slags 1813-ting. Men det er jo en hjælp til os læger – en udstrakt arm og aflastning. Det ser jeg nu!”

Sådan sagde en læge efter en workshop, hvor de forskellige aktører i et nyt akuttilbud havde arbejdet med det fælles fodslag.

Find “limen” blandt aktørerne

I det tværgående projekt kender man ikke nødvendigvis hinanden, og man kender måske heller ikke til hinandens arbejde og organisation. Den indsigt kan man få ved at have fokus på den fælles maggiterning – ‘limen’ blandt aktørerne.

Maggi_terningHvad er den fælles maggiterning?

Man kan sikkert være enige om, at projektet skal forbedre noget specifikt for patienten/borgeren. Men netop fordi deltagerne kan have forskellige udgangspunkter, viden og incitamenter for at deltage, er det vigtigt at arbejde med en fælles forståelse af projektets formål og udbytte. Ikke bare hvad projektet skal forbedre, men også hvordan det vil ændre ens egen praksis, og hvad der skal til for, at de andre led i ligningen performer bedst muligt. Man skal udvikle et fælles sprog og en fælles referenceramme.

Jeg har fået mega effekt ved at hyre Sundhedskommunikation. Jeg har både fået meget ud af det i forhold til mine interessenter, fået politisk bevågenhed og fået ekstra ’bottom up’ effekt fra borgerne.
Sundhedskommunikation har lært mig, at det fælles fodslag mellem interessenterne er vigtigt, og jeg har set, hvordan man skaber det.
Omtalen har desuden gjort, at jeg blev opfordret til at fortælle sundhedsministeren og statsministeren om mine erfaringer og dele mine betragtninger for, hvad der skal ændres politisk/juridisk, for at et projekt som mit kan fungere optimalt.

Anne-Marie Bergstrøm Mølbæk, daglig leder af SHS-teamet.

Kort om tværsektoriel workshop

Workshoppen har til formål at finde frem til de budskaber og principper, der skal være centrale for projektet. At lave en ‘Maggiterning’ af deltagernes viden, til det videre arbejde med at implementere projektet.
Workshoppen varer fire timer og består af:
  1. Fremtidsværksted hvor deltagerne taler om, hvordan forskellige målgrupper ville opfatte projektet, og hvor det er efter 2 år.
  2. Vidensdeling i forhold til projektets formål – hvad er vores fælles maggiterning?
  3. Opsamling.

Workshoppen giver både godt input til, hvordan der kan kommunikeres i og om projektet, og indsigt i de barrierer og obs! punkter, der skal arbejdes videre med.

Ring +45 2628 7065 eller skriv til line@sundhedskommunikation.com

Hvis du skal til Folkemødet i 2018, skal planlægningen begyndes nu


No Comments
Klædt på som pårørende, Folkemødet 2012
Klædt på som pårørende var en gadeevent, som skabte stor synlighed for Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Koordiner, hvem der har hvilke ‘slots’ på Folkemødet og dit indhold

Din organisations deltagelse i Fokemødet 2018 skal allerede planlægges nu. Alt det praktiske er et kapitel for sig, men hvis du vil opnå synlighed og få succes med jeres tilstedeværelse, er det nu, du skal begynde at støbe kuglerne.

Først og fremmest er det værd at vurdere, om I skal have en stand, et telt, eller om I vælger at deltage uden. Mange organisationer er begyndt at slå sig sammen om at bruge et fælles telt, og det kan der være god mening med. Men det betyder også, at I allerede nu skal begynde at koordinere, hvem der har hvilke ‘slots’, og hvad indholdet skal være.

I denne rapport fra firmaet Operate, kan du finde en analyse af Folkemødet, som du kan bruge som baggrund, til at planlægge din deltagelse.

Operates rapport viser blandt andet, at deltagerne synes Folkemødets program er helt uoverskueligt, og at der er for mange arrangementer, der ligner hinanden. De synes, det er de samme mennesker der deltager i panelerne, emnerne er for ofte de samme og formen er også, for det meste, den traditionelle paneldebat-form.

Skil dig ud på Folkemødet

Hvis du gerne vil skille dig ud, er det en god idé at begynde at overveje, hvilke andre former for arrangementer, I kan byde ind med. Folkemødet har allerede budt på nye former, som eksempelvis speed-dating som debatform, inddragelse af publikum i idéudvikling, sportsevent og andre mere ‘lette’ arrangementer. Det kan også være du skal lave gadeevents, som den du kan se på billedet foroven på denne side. Billedet stammer fra 2012, hvor jeg sammen med Dansk Selskab for Patientsikkerhed, lavede en kampagne for pårørende, og på Folkemødet lod læger og sygeplejersker køre rundt på cykler og tale med folk, samt give gode råd til, hvordan man bedst kunne gøre en forskel, som pårørende.

Måske skal du lave et idéværksted, hvor alle deltagerne bidrager. Måske skal I lave cafe-borde med mindre debat-cirkler – mulighederne er mange.

Line Gade hjælper med at gøre DIG synlig på Folkemødet

Sundhedskommunikations konsulent Line Gade har hjulpet organisationer og virksomheder med at deltage i Folkemødet siden 2011. Hun kommer gerne til et uforpligtende møde, og giver dig nogle inspirerende bud på, hvordan du bliver synlig på Folkemødet. Skriv eller ring

Ny undersøgelse: Læger spørger ikke ind til patienters trivsel


To ud af tre læger i undersøgelsen giver omvendt udtryk for, at de gerne vil have den viden, patienterne ligger inde med.

Få hjælp til at kommunikere med dine brugere

Konklusionen må blandt andet være, at man mangler redskaber til at tale ordentligt sammen. Samt at der ikke er tradition for at bruge tiden sammen på andet end den lægefaglige ydelse. Og at livsstil og trivsel ikke anses som en del af det lægefaglige?kommunikationisundhedsvaesen

 

 

Pressemeddelelse: Danmarks største kommunale samarbejde om tilbud til kræftpatienter


Den 1. oktober 2017

Ni kommuner i det såkaldte Planområde Midt i Region Hovedstaden står nu skulder ved skulder for at kunne tilbyde deres borgere en bred og nuanceret palet af tilbud, hvis de rammes af kræft og har brug for støtte, træning eller socialt samvær. Siden 2015 har de seks af kommunerne samarbejdet i ’Vi samler kræfterne’, men fra 1. oktober 2017 bliver samarbejdet udvidet til også at favne Rudersdal, Gentofte og Lyngby-Taarbæk. Samarbejdet er dermed det største af sin art i Danmark.

– ’Vi samler kræfterne’ er en fantastisk mulighed for at kunne give vores borgere de bedste tilbud, hvis de skulle blive ramt af kræft. Det er vigtigt for os at målrette vores tilbud til de behov, borgerne har, og det er muligt med dette samarbejde. Eksempelvis har nogle borgere et ønske om at kunne deltage på et rent mandehold eller et ’Puls og styrke’ hold, hvor det primært handler om intensiv motion. Indtil nu har det ikke været en mulighed i alle kommuner, men med dette samarbejde får alle borgere en mulighed for at deltage på et hold tilpasset deres behov, siger Mette Ryle, sundhedschef i Rudersdal Kommune, der er en af de nye kommuner i samarbejdet.

Læs og lyt til mere hos P4 Kbh

’Vi samler kræfterne’: Et flot eksempel på kommunalt samarbejde uden bureaukratisk bøvl

’Vi samler kræfterne’ er kendetegnet ved høj kvalitet i alle tilbud og ved ikke at have nogen form for bureaukratisk bøvl kommunerne imellem. Samtlige kommuner har tilsluttet sig et fælles værdigrundlag for samarbejdet, hvilket blandt andet betyder, at der ikke skal overføres midler mellem kommunerne.

’Vi samler kræfterne’ blev tidligere på året fremhævet af sundhedsministeren som et eksempel på, hvordan kommunerne i Danmark med fordel kan arbejde sammen om at hæve kvaliteten og samtidig tilbyde specialiserede tilbud til borgere med kræft, og er nævnt som mønstereksempel i regeringens Kræftplan IV.

På borgernes præmisser: Mød andre patienter med samme diagnose

Selv om mange danskere rammes af en kræftsygdom, er der ikke altid nok patienter i en kommune til at kunne samle et hold med samme diagnose eller behov. De ni kommuners samarbejde gør det muligt at benytte hinandens ekspertiser og faciliteter til at skabe flere, bedre og mere målrettede tilbud. Det bliver nemmere at møde andre borgere med samme diagnose, mænd kan møde andre mænd på specifikke mandehold, og andre med kræft kan finde hinanden på ’Livskraft’, som er en fælles undervisning, der ruster de kræftramte til at tage hånd om såvel de sygdomsmæssige som psykologiske aspekter af kræftsygdommen.

Udover de fælles tilbud i ’Vi samler kræfterne’ tager den enkelte kommune hånd om de kræftborgere, som har behov for et individuelt tilbud.

Dennis på 49 år har været igennem en vellykket kræftoperation, men døjer med bivirkninger. Han deltager i et hold for kun mænd, hvor han sammen med de andre giver den gas to gange om ugen.
– Det er rart at komme ud og møde andre i samme situation. Det giver sammenhold, og man får rørt sine muskler. Fysisk får jeg det bedre, og jeg føler mig bedre tilpas efter træningen, fortæller han. Han bor i Rødovre men går til træning i Gladsaxe, og det er ikke et problem på nogen måde, synes han.

Anette Heller_besk

Anette er 65 år og deltager i et hold for brystopererede. Hun bor i Gladsaxe og træner i Rødovre. Det ser hun heller ikke som et problem: – Jeg har bil, det er slet ikke et problem. Jeg sætter pris på at kunne deltage i et tilbud kun for os, der er brystopererede. Vi har nogle særlige behov, som der tages hånd om på holdet, fortæller hun.

Kræftpatienter henvises fra Herlev, Gentofte og Rigshospitalet

– Det er dejligt, at det nu er alle ni kommuner i Planområde Midt, der kan tilbyde det samme til deres borgere, siger Pernille Slebsager, vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital. Hidtil har vi skullet holde øje med, hvor patienterne kom fra, så det var de rigtige patienter, der fik tilbuddet, men nu bliver det lettere.

Herlev og Gentofte Hospital har også selv styrket sin indsats ved at ansætte to kræftrehabiliteringssygeplejersker, som skal gøre forløbene nemmere for patienterne.

– Mange kræftpatienter har forløb på tværs af både afdelinger og hospitaler, og her kan de to rehabiliteringssygeplejersker gøre en forskel. De skaber overblik og koordinerer indsatsen for at sikre, at patienten får de rigtige tilbud – og samtidig er de kommunernes indgang til hospitalet, siger vicedirektør Pernille Slebsager.

– Med projektet samler vi kræfterne dér, hvor de giver mest og bedst mening for borgerne. Selv om kræft er en sygdom, som mange vil møde i deres liv, så optræder den ikke ens. Der er store forskelle på behovene hos en kvinde, der har fået brystkræft, en mand med hoved- halskræft og en som er ramt af lungekræft, siger sundhedschef i Ballerup Kommune Tina Roikjer Køtter, der er formand for styregruppen bag projektet.

Borgere og andre interesserede kan finde hold og oplysninger på sitet: www.visamlerkræfterne.dk

Fakta om ’Vi samler kræfterne’:

  • I januar 2012 fik kommunerne til opgave at varetage borgerens almene rehabiliteringsbehov efter en kræftsygdom. Desuden har kommunerne ansvar for at varetage dele af den palliative indsatset på et basalt niveau i samarbejde med hospitaler og almen praksis.
  • I 2013 nedsatte Ballerup, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Furesø og Egedal Kommune en tværkommunal arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle seks kommuner, som  havde til opgave at påbegynde udviklingen af en model for det tværkommunale samarbejde.
  • I 2014 blev projektet udvidet til at være tværsektorielt ud fra en erkendelse af, at hvis
    man skal tage udgangspunkt i en kræftsyg borgers virkelighed, er det vigtigt at se på hele forløbet, som typisk vil gå på tværs af hospital, egen læge og kommune. ’Vi samler kræfterne’ modtog en bevilling fra Forebyggelsespuljen 2014.
  • I maj 2015 var 6 kommuner klar til at tilbyde de tværkommunale ydelser til borgerne.
  • 1. oktober 2017 indtræder Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal i samarbejdet.

Målsætninger for samarbejdet kommunerne imellem:

Formålet med det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft er at sikre, at borgere med kræft i Ballerup, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Furesø og Egedal, Rudersdal, Gentofte og Lyngby- Taarbæk Kommune får tilbudt målrettede rehabiliterende og palliative indsatser af høj faglig kvalitet. Det er centralt, at de involverede kommuners ressourcer udnyttes mest effektivt, således at det er muligt at have flere forskellige og differentierede tilbud til gavn for forskellige.

 

Kontakt:
Kontakt til patienter:
Line Gade, Sundhedskommunikation Tlf. 26287065
Kontakt til kræftsygeplejersker på Herlev og Gentofte Hospital: Andreas Bennekou, pressekonsulent
Tlf: 24459812
Øvrige kontakter
Tina Roikjer Køtter, sundhedschef i Ballerup Kommune og formand for styregruppen for ’Vi samler kræfterne’
Tlf. 41751246
Mette Ryle, sundhedschef i Rudersdal Kommune Tlf. 46115020
Pernille Slebsager, vicedirektør, Gentofte- Herlev Hospital Tlf. 38683499

Tværgående fælles fodslag kommer ikke af sig selv


Klar kommunikation, fælles mål og gode samarbejder er nødvendigt

Manglende sammenhæng mellem sektorer og siloer i sundhedsvæsnet er patienternes værste udfordring. Derfor er der også mange gode initiativer i gang, for at lave pilotprojekter, der kan vise, hvordan vi bedst får skabt en bedre sammenhæng. Men sammenhæng og fælles fodslag, mellem de aktører der deltager i projektet, opstår ikke altid af sig selv. Det kræver klar kommunikation, fælles mål og gode samarbejder med solid indsigt i hinandens arbejde, at lave en ægte succes.

Spildte kræfter i sundhedsvæsenet?

Når jeg tager rundt og besøger aktører i sundhedsvæsenet, hører jeg jævnligt om tværsektorielle projekter, der er gået i sig selv, fordi de ikke blev brugt tilstrækkeligt af de involverede parter. Den praktiserende læge kunne ikke se relevansen, kommunen glemte at fortælle sagsbehandlerne om muligheden… – der kan være mange årsager til at at et projekt strander. Det bliver jeg så ærgerlig over, for hvert spildt projekt er spildte nye muligheder, for at se en vej til bedre sammenhæng for patienterne.

Fælles fodslag kan skabes med få midler

Der er ofte rigtig mange interessenter i et tværsektorielt projekt – og dem skal man have øje for og fokus på. Sundhedskommunikation har flere gange lavet kortere forløb for interessenterne, hvor vi får sat fokus på et fælles sprog, det fælles mål, klar kommunikation og indsigt i hinandens opgaver og andele i projektet. Det kan være gode ressourcer og tid givet ud. Sundhedskommunikation har hjulpet flere projekter på den måde, og på den måde skabt et godt fundament for projektet, der efterfølgende har vist sig at være særdeles bæredygtigt. Et af dem er SHSteam.dk

Klar kommunikation internt og mellem involverede parter

Det er vigtigt, at have fokus på hvordan man kommunikerer om projektet internt og mellem de involverede parter. De tværgående projekter kræver en meget præcis og velovervejet kommunikation. Både i aktørernes organisationer og mellem aktørerne. Hvilken fælles fortælling er udgangspunktet? Hvad skal der stå på intranettene? Hvilke kommunikationsveje og platforme er der at fortælle på? Hvordan sørger man for, at hele organisationen kender de nye muligheder? Alt sammen også vigtigt, for at skabe en succes.

Husk at fejre resultatet!

Og når resultaterne så kommer – så husk at fejre det og fortælle verden om jeres bedrift. Ikke kun fordi det lykkes, men også fordi det gode eksempel skal spredes og fordi de der har givet deres tid og hjerteblod til projektet, og fået det op og flyve, skal anerkendes.

Kontakt mig, hvis du vil vide mere om, hvordan du kan skabe en succes. Line Gade (tidl. Sprehn) Mob. 26287065.

Sundhedsvæsenet har sejret sig selv i knæ – Teamsamarbejde og tjeklister kan få det på benene


I sundhedsvæsenet er der sket en dramatisk udvikling siden 30érne. Lægerne er blevet enorm dygtige til at behandle patienterne. I 30érne kunne man ikke behandle så meget medicinsk. Men i dag kan man behandle virkelig mange sygdomme med flere tusinde medikamenter. Den udvikling er sket, fordi læger til alle tider har været optaget af, hvordan de kunne forbedre behandlingen og redde flere menneskeliv. De er blevet super-specialiserede – og sub-specialiserede.

Teamsamarbejde og tjeklister efterlyses i sundhedsvæsenet

Men måske har vores sundhedsvæsen sejret sig selv i knæ? Evnen til at helbrede og behandle er steget drastisk og dermed også udgifterne. Så hvordan kommer sundhedsvæsenet op på næste udviklingstrin? Hvad skal der til, for at sundhedsvæsenet både opnår en bedre kvalitet og bruger færre omkostninger? Teamsamarbejde og tjeklister ser ud til at være svaret.

TED Talk: Om evnen til at arbejde i teams

I denne spændende TED-talk fortæller legendariske Atul Gawande, hvordan evnen til at arbejde i teams kan gøre den store forskel. Og som det første skridt i den retning har han erfaret, at noget så simpelt som tjeklister kan gøre en forskel. For tjeklisterne understøtter udviklingen af en kultur, der tydeliggør at teamet er vigtigt for succes med behandlingen.

kommunikationisundhedsvaesenFå hjælp til at skabe teams, der performer på højt niveau 

team

Teamsamarbejde og tjeklister redder liv

En nyere publiceret undersøgelse viser, at dødeligeheden faldt med 22% på 14 hospitaler i North Carolina. Hospitalerne fik hjælp til at implementere tjeklister. De fik også redskaber til at arbejde i teams og indsigt i, hvad der skal til for at få et samarbejde op at flyve. Efter implementeringen var dødeligheden faldet fra 3,38 % til 2,84 %, mens den på de øvrige hospitaler i delstaten var 3,50 % i 2010 og 3,71 % i 2013. Det svarer til en 22 % lavere postoperativ dødelighed på de medvirkende hospitaler.

Fagligt nyt fra Dansk selskab for Patientsikkerhed har omtalt undersøgelsen i seneste nyhedsbrev. De skriver: ‘De 14 hospitaler deltog i et frivilligt program, hvor de fik hjælp til at implementere den kirurgiske tjekliste efter en collaborativ-model. På delstatsniveau var der nedsat et team af eksperter, kliniske eksperter og implementeringseksperter, til at lede indsatsen, der omfattede læringsaktiviteter, opbygning af engagement blandt det kliniske personale og halvårlige møder med erfaringsudveksling. Hvert hospital nedsatte et team af ledere med repræsentanter for alle de relevante specialer. Implementeringen foregik gradvist, der var mulighed for lokal tilpasning af tjeklisten, og arbejdsgangene blev afprøvet af et pilotteam, før de blev lanceret i hele organisationen.’

Læs om undersøgelsen her

Og her

Hos Sundhedskommunikation kan du få hjælp til at arbejde i team. Line Gade er udddannet teamcoach, og kan hjælpe jer med at skabe teams, der performer på højt niveau. 

Borgeren i centrum – Samarbejde på tværs gør forskellen


Løs borgerens problem. Svaret er fælles fodslag i sundhedsvæsenet

Opgaven er at løse borgerens problem, men det er samarbejdet på tværs, der gør forskellen. Læs den lærerige artikel, og bliv klogere på, hvad der i virkeligheden skal til. Det er ikke så enkelt at arbejde på tværs – det kræver fælles fodslag og indsigt i hinandens andel i den overordnede opgaveløsning.

Få hjælp til dit arbejde på tværs

Læs denne spændende artikel, der fortæller hvordan de rent praktisk formåede at samarbejde i Sorø Kommune.

Dagsprogram for en pårørende – hårdt arbejde!


1 Comment

Hvordan ser hverdagen ud for en pårørende til en Parkinsyg mand, der bor hjemme?

Det kan du få et indblik i her. Måske kan du bruge casen i dit arbejde  Du kan også få hjælp af mig til arbejdet.

I min familie var vi pårørende til en gammel far med Parkinson. Han døde i juni 2017, men denne dagbog fra en pårørende, min mor, er stadig aktuel.

Pårørende er en stærk ressource, men de skal have den hjælp, der skal til, så de ikke selv også bliver en patient

Det var hårdt for min mor, selv om han fik hjemmepleje mange gange i løbet af dagen. Hun er ti år yngre, og har selv haft kræft, men det er længe siden. Hun er meget ressourcestærk. Hun dyrker motion og har interesser. Jeg mærkede ofte, at hun var stresset og ind i mellem også frustreret. Pårørende er en stærk ressource, men de skal have den hjælp, der skal til, så de ikke selv også bliver en patient. Om min mor fik nok hjælp, det skal jeg ikke være dommer over. Men jeg kan godt forstå, hun var stresset, når jeg ser denne dag.

Som et eksperiment, bad jeg hende om at skrive ned, hvordan hendes dag som pårørende så ud. Se bare her, hvad en tilfældig tirsdag bød på:

Dagbog fra en pårørende til Parkinson:

Kl. 7 Piller til far, min stomi og bad.
Kl. 8 Morgenmad til mig, en rolig stund.
Kl. 8.30 Hjemmehjælp, må hjælpe lidt, da der kun er en, som ikke er vant til det.
Kl. 8.45 Kommer nr 2, som ikke er vant til at komme her.
Kl. 8.55 Ringer til vores læge ang. kateder og besked fra sygehuset.
Kl. 9 Går på nettet for at bestille bleer, det fungerer af forskellige grunde ikke, så jeg må
ringe for hjælp. Må afbryde bestillingen pga morgenmad til far. Ender med at bestille pr telefon, da det ikke fungerer. Ialt vel en god times arbejde. Piller. Veninde ringer.
Herefter gør jeg mig i stand, drikker kaffe og tager på biblioteket, for at aflevere en bog ( bøde) lidt indkøb. Veninde ringer.
Kl. 12.30 Frokost og oprydning i køkken, SMS med veninde ang aftaler.
Kl. 13 Ringer til kommunen vedr ble-bevilling, får ikke kontakt. Piller. Børster fars tænder.
Kl.14 Kommer hjemmehjælpere og hjælper far i seng. Ringer til Movia. ang. problemer med Flextrafik . Lægger besked.
Kl. 14-16 Helt fri til at slappe af og læse til litteratur gruppen.
Kl. 16 Eftermiddagsmad til far. Piller.
Kl. 16-17 En rolig stund.
Kl. 17 Begynder på aftensmad.
Kl. 19 Piller. Børster fars tænder. Oprydning.
Taler med børn. Far kalder et par gange vedr. siddeproblemer.
Kl. 21 Hjemmehjælpere hjælper far i seng.
TV og WF i sofaen

👉🏻 Vil du have hjælp?

Ring +45 2628 7065 eller skriv til info@sundhedskommunikation.com

I patientens sko – information eller kommunikation i akutmodtagelsen


1 Comment

far_isengAf Annemette Høgedal og Line Gade (tidl. Sprehn) Første gang publiceret i 2014.

Akutmodtagelsen – det første møde med sundhedsvæsenet

Hver dag vil omkring 2.500 mennesker henvende sig til en akutmodtagelse et sted i Danmark. Hver med deres mere eller mindre presserende problem, og med en forhåbning om at hjælpen nu endelig er lige om hjørnet. For mange patienter er skadestuen/akutmodtagelsen der hvor de støder på det offentlige sundhedsvæsen første gang, og den kommunikation de oplever dér har betydning for hvordan de fremover opfatter sundhedssystemet-, men også for hvordan deres behandling for deres sygdom eller skade vil forløbe.

Kortvarig kommunikationspraksis: Sygeplejersken skal forholde sig til mennesket bag skaden

Når en sundhedsansat og en patient taler sammen – i kort tid som i en akutmodtagelse – sker der meget andet end en informationsproces. Hver gang en patient og en sygeplejerske eller anden sundhedsansat taler sammen – kommunikerer de, med hver deres udgangspunkt. Sygeplejerskernes faglighed er mere end blot instrumentelle færdigheder; den tilskadekomne er mere end blot en legemsdel. De er også to mennesker med forskellig baggrund og forskellig følelsesmæssigt udgangspunkt. Magtforholdet er asymmetrisk – da patienten er afhængig af sygeplejerskens hjælp. Hvis kommunikationen mellem de to skal lykkes, må sygeplejersken forholde sig til mennesket bag skaden.

Den kortvarige kommunikationspraksis stiller nogle helt andre krav til den sundhedsprofessionelles kommunikation, end den måde man kommunikerer med sine patienter under en længere relation, fx med en patient på en afdeling på hospitalet.

Den korte tid kræver formidling, som er både kort og koncis

”Når kontakten med patienten strækker sig over ganske kort tid, er udfordringen for den sundhedsprofessionelle at få de kommunikative kompetencer til at gå hånd i hånd med de relationelle kompetencer. Den korte tid kræver formidling, som er både kort og koncis, men da patienten ofte er påvirket af smerte og angst, må den professionelle samtidig sikre, at patienten har forstået budskabet. Desuden må sygeplejersken opfordre patienten til at sætte ord på ofte kaotiske følelser og bekymringer.” Ruth Mach-Zagal , forfatter, og underviser i blandt andet korttidskontakt i Region Sjælland.

Den kommunikationspraksis der knytter sig til kort patientkontakt – som fx på en akutmodtagelse er ikke undersøgt særligt grundigt. På en dansk akutafdeling søsatte man et undersøgelses- og træningsforløb for de sundhedsansatte i 2014. Forløbet fik sat fokus på netop den korte kommunikations-situation på akutmodtagelsen og gav særdeles god mening for personalet, der fik redskaber til at forbedre deres kommunikation – fx ved simulationstræning. Især simulationstræningen udløste interessante refleksioner over hvordan man kommunikerede med patienten.

”Kan (…) det være én af problematikkerne for vores kommunikation, hvis vi betragterpatienterne som en albue eller et knæ? ”, spurgte en af deltagerne i træningsforløbet.

Den sundhedsprofessionelle i patientens sko

Forløbet havde som formål at udfordre de sundhedsprofessionelles forståelse af deres kommunikationspraksis med patienten. Formålet var ikke at finde nogle endelige svar på, præcis hvordan kommunikationen i korttidskontakten skal praktiseres. Ærindet var derimod at skærpe de sundhedsprofessionelles blik for, at kommunikation er mere end bare en afsender – modtager proces.

Udgangspunktet for simulationstræningen var nogle scenarier, der repræsenterede nogle situationer fra det virkelige liv, hvor deltagerne havde følt sig særligt udfordret i kommunikationen med patienten. Da gruppen skulle spille deres eget scenarie igennem, i rollen som patienten, udløste det en nuanceret forståelse for patienternes situation:       ”Det var vildt mærkeligt at skulle stå og lege, at man var på den anden side, for jeg synes jo, at sygeplejerskens svar virkede komplet åndssvage. Og når jeg er i det (til dagligt, red.), så synes jeg, det er det mest naturlige i verden.” 

Ved, på egen krop, at genopleve nogle kommunikativt udfordrende situationer, gennem patientens øjne, blev de sundhedsprofessionelle presset til at smide de faglige briller. Dét at spille patientrollen skabte en mere nuanceret forståelse for, hvordan den kommunikation der dagligt praktiseres, kan opleves forskelligt af medarbejdere og patienter.

Korttidskontakten, en overset kontakt?

Én af de helt store udfordringer, som de deltagende sygeplejersker og lægesekretærer oplever i korttidskontakten, er kommunikationen med patienten omkring ventetiden:

”Det er simpelthen så svært, hvad det er, der gør, at de bliver tilfredse og accepterer de der to timer, de har foran sig. Det der virker den ene dag, virker måske overhovedet ikke den næste.”

Akutmodtagelse

Når patienterne ankommer til akutafdelingen, starter de som regel med at skulle vente og de sundhedsprofessionelle forbinder ofte denne del af korttidskontakten med brokkende patienter. Patienterne bliver fx frustrerede, fordi de ikke kender ventetidens varighed. Det efterlader de skadestueansatte i et skisma, fordi de, som repræsentanter for den offentlige sundhedssektor, er nødt til at forholde sig til nogle fastlagte organisatoriske procedurer, på samme tid med at de skal håndtere de ventende patienters frustrationer.

At tage imod patienter rangerer desværre ikke højt på ønskede arbejdsopgaver

At være den der tager imod patienterne forud for behandlingen, rangerer derfor ikke højt på listen over foretrukne arbejdsopgaver. Det er ærgerligt, set i lyset af hvor mange gange de ansatte på skadestuen, dagligt, skal udøve denne særlige form for patientkontakt.

Simulationstræning med en skuespiller var udviklende for deltagerne, fordi de fik mulighed for at træde ud af deres faglige rolle, og opleve korttidskontakten, set fra patientens perspektiv.

”Det var utroligt spændende at arbejde med personalet og de var super gode til at sætte sig i patienternes sted. Det er dejligt at kunne bruge begge sine fag, i så meningsfuld en sammenhæng. ” siger Annemette Høgedal, skuespiller, cand.comm. og tilrettelægger af forløbet.