Hej empatiske og autentiske sundhedsperson! Vil du interviewes til podcast?


No Comments

Hvad gør du for at overleve som empatisk og autentisk sundhedsprofessionel i et sundhedsvæsen, hvor du kan opleve at arbejde i et system, hvor du kan føle dig som en dims på et samlebånd, en brik i et stort puslespil? Hvordan bevarer du din arbejdsglæde?

Teknologi, optimering, demografisk udvikling og danskeres levetid ændrer dagligt på fokus og arbejdsgange i sundhedsvæsenet. Så hvordan bevarer eller genopfinder man sin autenticitet? Fremtidens sundhedsvæsen vil efterspørge medarbejdere, der forstår at sætte patienten i centrum – til trods for færre ressourcer, systemer og ‘samlebåndssundhed’.

Er du selv en, eller har du ideer til personer, det ville være spændende at interviewe omkring emnet? Det kan være personer, der dagligt trodser systemer og går på arbejdet med personligheden forrest. Det kan være personen, der besidder lige det der ekstra gear, der gør en forskel. Det kan også være en person, som du synes er ekstraordinært utrolig over for patienterne. Du har sikkert også ideer, som ikke er nævnt her. Send mig dine forslag og ideer på line@sundhedskommunikation.com, eller ‘tag’ vedkommende herunder. 

‘Kom og giv mit store egetræ et kram’, sagde sygeplejersken


No Comments

Din arbejdsglæde kan blive stor, hvis du tillader dig at tage din personlighed med på arbejdet og ikke parkerer den i omklædningsrummet. Dine patienter vil elske dig for det.

Sygeplejersken Vivi var en enorm ildsjæl. Hun brændte for sit fag og brændte for at patienterne følte sig set og taget hånd om. Det var hun kendt for – hun udstrålede en enorm arbejdsglæde. Hun gav noget ekstra af sig selv i relationen, det var der delte meninger om. Hun var ikke bare fagligt dygtig, men tillod sig at være personlig i sin kontakt med patienten. Patienten var mig, og jeg elskede hende for det. Jeg var ikke et sekund i tvivl om hendes faglighed.

Situationen var svær. Jeg var diagnosticeret med kræft – brystkræft. Jeg var bange. Jeg var fortvivlet. Det så hun. Hun ringede til mig ofte for at høre, hvordan jeg havde det i tiden lige efter min operation. Ordene om egetræet har jeg aldrig glemt. Jeg gjorde det aldrig, men jeg ved, der står et egetræ i en have ved Hørsholm, hvor jeg altid kan komme og kramme livets kræfter. For mig var det en indikation på, at hun ville være der for mig, hvis jeg fik det svært. Det hjalp mig. Andre patienter ville måske have tænkt, det var totalt langt ude sagt. Jeg tror ikke, hun sagde det til dem. Hun var en stor menneskekender.kram_et_trae_sundhedskommunikation

Og hvorfor er den historie værd at fortælle? Det er den, fordi hun uden tvivl elskede sit job, og fordi hun lagde en ekstra dimension ind i sit fag. Nemlig en enorm empati og en frihed til at sige ting, som det med egetræet. Hun gav af sig selv som menneske.

Jeg fortalte det for nyligt til en gruppe sundhedsfaglige og en af dem udbrød: Gud hvor uprofessionelt! Jeg er helt uenig. Det er rigtigt, at du naturligvis ikke skal smide om dig med personlige invitationer. Men hvis du har overskuddet og kan hvile i din faglighed, så er det at bruge sin personlighed i sit arbejde både givende for dig selv og din patient.

 

Tak for de opgaver, jeg fik i 2017 🔝


No Comments

Kære du

Jeg vil ønske dig en dejlig og hjertelig jul og et festligt nytår. Her i Sundhedskommunikation er der stadig et par opgaver, der skal løses inden jul – men det er som sædvanlig nogle spændende nogle.

Tak, fordi du var kunde hos Sundhedskommunikation i året, der er gået. Det er en daglig berigelse at få lov til at løse opgaver, som på den ene eller andet måde kan være med til at forbedre sundhedsvæsenet – bare en lille my.

Kærlig hilsen

Line

“Når man har med syge mennesker at gøre, er det vigtigt, at alle i teamet er enige”


No Comments

Kommentar til et teamcoaching forløb på et hospital i Region Hovedstaden:

”Jeg mener, at teamarbejde er meget vigtigt, specielt i sundhedssektoren hvor vi har med på mange måder svage patienter og familier at gøre. Det er af største vigtighed, at vi siger de samme ting til patienterne og har de samme mål. Samtidig er det vigtigt at udstråle enighed. Når man har med syge mennesker at gøre, er det også vigtigt, at vi i teamet kan støtte hinanden i svære situationer. Det er vigtigt at holde sig for øje, at et team ikke skal bestå af personer med samme kompetencer, tværtimod er diversiteten vigtig.” Ledende overlæge på hospital.

På det ambulatorium arbejdede en række fagligheder sammen. I teamet var der stor udskiftning af medarbejdere, og der havde været et par højspændte situationer, hvor temperamenter var eksploderet. Mangel på tillid og indsigt i hinandens kompetencer gjorde, at kollegaerne ikke sparrede fagligt med hinanden, eller på anden måde havde en velfungerende feedback kultur.

Haltende arbejdsmiljø giver dårligere kvalitet for patienten

Man ser det ofte i sundhedsvæsenet. Mange fagligheder er samlet i fx et ambulatorium og skal arbejde sammen. Her kan være bioteknikere, læger, sygeplejersker, psykologer, diætister, socialrådgiver og ledere, der dagligt skal tage sig af de mange patienter. Der er travlt, og der er mange daglige udfordringer. Alle brænder for deres arbejde og har høj faglig standard. Men man kender ikke hinanden så godt og har ikke indsigt i hvilken forskel andre fagligheder, end ens egen, gør for patienterne. Arbejdsmiljøet halter, man har ikke mulighed for at give hinanden feedback, men suser rundt i sit eget lille hamsterhjul. I en presset hverdag, med et højt engagement, kan det være svært for et stort team, at arbejde sammen som et team og bruge hinanden bedst muligt.

I et ambulatorium som SundhedsKommunikation har teamcoachet, betød det, at de ressourcer som rent faktisk var blandt medarbejderne, ikke blev fuldt udnyttet. Den manglende indsigt i hinandens faglighed gjorde, at teamet ikke sparrede fagligt med hinanden. Patienterne fik ikke den kvalitet, de kunne have fået, fordi medarbejderne ikke vidste, hvad kollegaen med en anden faglighed kunne bidrage med.

Tjek på teamet – et måleredskab fra Sundhedskommunikation

For at få hold på teamets status målte SundhedsKommunikation teamets ‘baseline’ med et redskab, der hedder ”Tjek på teamet”. Redskabet er en mindre ”spørgeskema-undersøgelse” der tager temperaturen på teamets status. Alle i teamet besvarer en række spørgsmål skriftligt, og der udarbejdes en status inden for områder, der vedrører et teams trivsel og evne til at performe. SundhedsKommunikation interviewede desuden ledelsen og derpå medarbejderne om teamets udfordringer.  Med denne grundige undersøgelse, blev et program tilrettelagt, der skulle øge teamets forståelse for hinandens forskelligheder og øge ”limen” i mellem dem, så de blev et mere velfungerende team med tillid til hinanden.

Jeg tror, at team coaching kan være med til at holde os på ret kurs, til at have respekt for hinandens holdninger og have en positiv tilgang til dagligdagens udfordringer. Det er vigtigt at tage kursets temaer op i teamet med regelmæssige intervaller, så vi bliver mindet om, hvilken vej vi skal gå. Ledende overlæge, team der blev coachet.

Indsigt i hinandens faglige kompetencer giver bedre samarbejde og kvalitet for patienten

ateamisnotatgruopbutthrust

Gør som Johan! Spark din forskning ud over rampen 🎤


No Comments
johanOlsenForsker

Medier hjælper dig på vej – lur dem af!

Forsningsformidling har aldrig været ‘hottere’, og der er gode muligheder for at få formidlet sine resultater i medierne. Et medie som Videnskab.dk har haft stor succes med at få forskning ud til den almindelige dansker. For at gøre forsknings-stoffet let tilgængeligt, bruger de sjove uforudsigelige formuleringer og har som tommelfingerregel at artiklerne skrives, så en 15 årig kan forstå det! Som forsker kan det virke som om de banaliserer stoffet, men se artiklerne nærmere efter og brug de greb, du synes kan passe til dig og din personlige stil.
I TV-genren kan man lade sig inspirere af deltagerne i Ph.d. Cup, forskningens talentshow, hvor forskere kæmper om at vinde dysten. Dem kan du også lure tips og triks fra. Du kan tilmelde dig 2018-udgaven allerede nu, og hvis du udvælges til at deltage i showet, får du hjælp og støtte fra en række formidlingseksperter.
På den internationale arena er TedTalks et overdådighedshorn af nyttig viden – men også et sted man med fordel kan se efter triks til at formidle svært tilgængeligt stof.

👉🏻Vil du hellere undervises af Sundhedskommunikation?

Hos Sundhedskommunikation kan du få tips og tricks til at blive set og hørt – når du står med dine forskningsresultater og er klar til at dele resultaterne med resten af verden.

SundhedsKommunikation gør meget, for at gøre undervisningen spændende og relevant. Derfor har vi fx interviewet Bente Klarlund om forskningsformidling. Hun er en blændende formidler og hvorfor ikke lære fra en af de bedste?

 

Har du tjek på kommunikationen i dit tværgående projekt? Tjek dig selv med denne liste.


2 Comments

Den manglende sammenhæng på tværs af siloer og sektorer i det offentlige sundhedsvæsen er et enormt problem for borgerne. Derfor er det også skønt at se, hvordan projekter og indsatser, der skal bane vejen til en bedre sammenhæng, pibler frem alle vejne. Der er store projekter på vej og i gang, store samarbejder mellem mange kommuner og på tværs af regionerne.

Kommunikation i projekterne kan være en vanskelig og kompleks opgave. Kommunikationen begrænser sig nemlig ikke kun til at være ekstern, den interne kommunikation er også en meget stor opgave. Der er typisk nedsat en kommunikationsgruppe i projekterne, som skal sørge for at der bliver kommunikeret i og om projektet. Men kommunikationsindsatsen kan komme til at halte, fordi der ikke er nok ressourcer i projektet. Den nedsatte kommunikationsgruppe vil typisk bestå af medarbejdere, der har rigeligt travlt i det job, de er ansat til – i egen funktion i fx kommunen. Arbejdet i indsatsen er derfor ikke den opgave, der nødvendigvis prioriteres højest.

Grafisk facilitering
Hvordan får du fortalt dit projekts ‘WHY’ til de rette personer, på rette tid og sted?

👉🏻 Læs om et projekt, der fik hjælp til kommunikationen

👉🏻 Skal Sundhedskommunikation hjælpe dig med at få strømlinet kommunikationen i dit projet?

Så. Hvem skal sørge for at de praktiserende læger, sosu-assistenterne og sygeplejerskerne i hjemmeplejen ved, at der eksempelvis er en ny akutfunktion, der kan hjælpe og støtte dem? Hvem skal sørge for, at det der kommunikeres i de kommuner der deltager er ensrettet, at der måske er en central hjemmeside med en tekst alle er enige om og måske et nyhedsbrev? Hvem skal tilrettelægge den festdag som det er, når projektet går i luften?

Hvem skal hjælpe med at fortælle befolkningen om projektet? Det er store opgaver, og det er en vigtig del af projektets gennemslagskraft – og dermed succes.

Tjek dit projekt

Derfor – hvis du står med et projekt, kan du med fordel overveje følgende:

  • Hvad er vores ‘WHY’?
  • Hvad vil vi gerne opnå? Hvad er vores succeskriterie?
  • Hvilke målgrupper har vi? Hvem skal vi nå, for at projektet bliver en succes?
  • Hvordan kan vi nå dem? Hvilke medier og kommunikationskanaler er der?
  • Hvad har de forskellige målgrupper brug for at få at vide? (Whats in it for them?)
  • Hvilke ressourcer har vi? Hvor mange mennesker, mandetimer og eventuelt penge til at købe hjælp ind i projektet?
  • Hvad er vores plan? Hvordan understøtter kommunikationen implementeringen af projektet?
  • Hvilke milepæle har vi? Hvordan kan kommunikationen tilrettelægges i forhold til dem?

 

 

Film: Læger som patientens guide – Participatory medicine


No Comments

Ted Talk ‘From god to guide’: Samarbejde mellem læge og patient kan blive mere ligeværdigt:

Denne skønne Ted Talk ‘From god to guide’ (Ted Talk = 10 minutter) fortæller på fornemmeste vis, hvordan samarbejde mellem læge og patient kan være. Filmen viser i princippet, hvor langt der stadig er til, at læger og patienter samarbejder mere ligeværdigt. Filmen fortæller også, hvordan et øget samarbejde og medbestemmelse fra patienten, kan udnytte ressourcerne i sundhedsvæsenet bedre.

Læs hvidbogen ‘E-patients – How they can help us heal healthcare’ (engelsk)

Skab bedre patienttilfredshed

Filmen fortæller om ‘Particioatory medicine’, der er betegnelsen for en metode, som understøtter samarbejdet mellem patient og læge. Formålet er at skabe bedre kvalitet, færre omkostninger og bedre patienttilfredshed. Læs mere om det her.

Hvordan får vi sat turbo under dette? Hvad er lægens rolle egentlig? Er de rette fysiske rammer til stede, for at kunne samarbejde med patienten bedst? Udnytter vi patienternes viden og præferencer i det nuværende sundhedsvæsen? Hvordan kan vi omorganisere styring og incitamenter bedre – med det formål? Hvor langt er vi egentlig i Danmark?

Lad os tage et lille skridt i den rigtige retnng sammen. Ring 2628 7065 eller skriv til line@sundhedskommunikation.com

Den fælles maggiterning i tværsektorielle projekter


1 Comment

Udfordringer ved tværgående udviklingsprojekter

Et udviklingsprojekt, der skal gå på tværs af kommuner, hospital, praktiserende læger m.fl. har langt større udfordringer end et mere enstrenget projekt. De mange aktører, der skal arbejde sammen, kommer fra forskellige udgangspunkter med forskellige forventninger. De kommer ikke bare fra forskellige sektorer, men også fra forskellige kulturer og interesser.
Når et tværgående projekt skal sættes i søen, er der først og fremmest en lang række økonomiske, juridiske og strukturellse issues, der skal behandles. Det er beskrevet fint af sygeplejerske og postdoc Karin Bundgaard i denne artikel.

Men

Det fælles fodslag skal hjælpes på vej i tværgående projekter

“Jeg troede, det her var en ny slags 1813-ting. Men det er jo en hjælp til os læger – en udstrakt arm og aflastning. Det ser jeg nu!”

Sådan sagde en læge efter en workshop, hvor de forskellige aktører i et nyt akuttilbud havde arbejdet med det fælles fodslag.

Find “limen” blandt aktørerne

I det tværgående projekt kender man ikke nødvendigvis hinanden, og man kender måske heller ikke til hinandens arbejde og organisation. Den indsigt kan man få ved at have fokus på den fælles maggiterning – ‘limen’ blandt aktørerne.

Maggi_terningHvad er den fælles maggiterning?

Man kan sikkert være enige om, at projektet skal forbedre noget specifikt for patienten/borgeren. Men netop fordi deltagerne kan have forskellige udgangspunkter, viden og incitamenter for at deltage, er det vigtigt at arbejde med en fælles forståelse af projektets formål og udbytte. Ikke bare hvad projektet skal forbedre, men også hvordan det vil ændre ens egen praksis, og hvad der skal til for, at de andre led i ligningen performer bedst muligt. Man skal udvikle et fælles sprog og en fælles referenceramme.

Jeg har fået mega effekt ved at hyre Sundhedskommunikation. Jeg har både fået meget ud af det i forhold til mine interessenter, fået politisk bevågenhed og fået ekstra ’bottom up’ effekt fra borgerne.
Sundhedskommunikation har lært mig, at det fælles fodslag mellem interessenterne er vigtigt, og jeg har set, hvordan man skaber det.
Omtalen har desuden gjort, at jeg blev opfordret til at fortælle sundhedsministeren og statsministeren om mine erfaringer og dele mine betragtninger for, hvad der skal ændres politisk/juridisk, for at et projekt som mit kan fungere optimalt.

Anne-Marie Bergstrøm Mølbæk, daglig leder af SHS-teamet.

Kort om tværsektoriel workshop

Workshoppen har til formål at finde frem til de budskaber og principper, der skal være centrale for projektet. At lave en ‘Maggiterning’ af deltagernes viden, til det videre arbejde med at implementere projektet.
Workshoppen varer fire timer og består af:
  1. Fremtidsværksted hvor deltagerne taler om, hvordan forskellige målgrupper ville opfatte projektet, og hvor det er efter 2 år.
  2. Vidensdeling i forhold til projektets formål – hvad er vores fælles maggiterning?
  3. Opsamling.

Workshoppen giver både godt input til, hvordan der kan kommunikeres i og om projektet, og indsigt i de barrierer og obs! punkter, der skal arbejdes videre med.

Ring +45 2628 7065 eller skriv til line@sundhedskommunikation.com

Hvis du skal til Folkemødet i 2018, skal planlægningen begyndes nu


No Comments
Klædt på som pårørende, Folkemødet 2012
Klædt på som pårørende var en gadeevent, som skabte stor synlighed for Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Koordiner, hvem der har hvilke ‘slots’ på Folkemødet og dit indhold

Din organisations deltagelse i Fokemødet 2018 skal allerede planlægges nu. Alt det praktiske er et kapitel for sig, men hvis du vil opnå synlighed og få succes med jeres tilstedeværelse, er det nu, du skal begynde at støbe kuglerne.

Først og fremmest er det værd at vurdere, om I skal have en stand, et telt, eller om I vælger at deltage uden. Mange organisationer er begyndt at slå sig sammen om at bruge et fælles telt, og det kan der være god mening med. Men det betyder også, at I allerede nu skal begynde at koordinere, hvem der har hvilke ‘slots’, og hvad indholdet skal være.

I denne rapport fra firmaet Operate, kan du finde en analyse af Folkemødet, som du kan bruge som baggrund, til at planlægge din deltagelse.

Operates rapport viser blandt andet, at deltagerne synes Folkemødets program er helt uoverskueligt, og at der er for mange arrangementer, der ligner hinanden. De synes, det er de samme mennesker der deltager i panelerne, emnerne er for ofte de samme og formen er også, for det meste, den traditionelle paneldebat-form.

Skil dig ud på Folkemødet

Hvis du gerne vil skille dig ud, er det en god idé at begynde at overveje, hvilke andre former for arrangementer, I kan byde ind med. Folkemødet har allerede budt på nye former, som eksempelvis speed-dating som debatform, inddragelse af publikum i idéudvikling, sportsevent og andre mere ‘lette’ arrangementer. Det kan også være du skal lave gadeevents, som den du kan se på billedet foroven på denne side. Billedet stammer fra 2012, hvor jeg sammen med Dansk Selskab for Patientsikkerhed, lavede en kampagne for pårørende, og på Folkemødet lod læger og sygeplejersker køre rundt på cykler og tale med folk, samt give gode råd til, hvordan man bedst kunne gøre en forskel, som pårørende.

Måske skal du lave et idéværksted, hvor alle deltagerne bidrager. Måske skal I lave cafe-borde med mindre debat-cirkler – mulighederne er mange.

Line Gade hjælper med at gøre DIG synlig på Folkemødet

Sundhedskommunikations konsulent Line Gade har hjulpet organisationer og virksomheder med at deltage i Folkemødet siden 2011. Hun kommer gerne til et uforpligtende møde, og giver dig nogle inspirerende bud på, hvordan du bliver synlig på Folkemødet. Skriv eller ring

Ny undersøgelse: Læger spørger ikke ind til patienters trivsel


To ud af tre læger i undersøgelsen giver omvendt udtryk for, at de gerne vil have den viden, patienterne ligger inde med.

Få hjælp til at kommunikere med dine brugere

Konklusionen må blandt andet være, at man mangler redskaber til at tale ordentligt sammen. Samt at der ikke er tradition for at bruge tiden sammen på andet end den lægefaglige ydelse. Og at livsstil og trivsel ikke anses som en del af det lægefaglige?kommunikationisundhedsvaesen

 

 

Pressemeddelelse: Danmarks største kommunale samarbejde om tilbud til kræftpatienter


Den 1. oktober 2017

Ni kommuner i det såkaldte Planområde Midt i Region Hovedstaden står nu skulder ved skulder for at kunne tilbyde deres borgere en bred og nuanceret palet af tilbud, hvis de rammes af kræft og har brug for støtte, træning eller socialt samvær. Siden 2015 har de seks af kommunerne samarbejdet i ’Vi samler kræfterne’, men fra 1. oktober 2017 bliver samarbejdet udvidet til også at favne Rudersdal, Gentofte og Lyngby-Taarbæk. Samarbejdet er dermed det største af sin art i Danmark.

– ’Vi samler kræfterne’ er en fantastisk mulighed for at kunne give vores borgere de bedste tilbud, hvis de skulle blive ramt af kræft. Det er vigtigt for os at målrette vores tilbud til de behov, borgerne har, og det er muligt med dette samarbejde. Eksempelvis har nogle borgere et ønske om at kunne deltage på et rent mandehold eller et ’Puls og styrke’ hold, hvor det primært handler om intensiv motion. Indtil nu har det ikke været en mulighed i alle kommuner, men med dette samarbejde får alle borgere en mulighed for at deltage på et hold tilpasset deres behov, siger Mette Ryle, sundhedschef i Rudersdal Kommune, der er en af de nye kommuner i samarbejdet.

Læs og lyt til mere hos P4 Kbh

’Vi samler kræfterne’: Et flot eksempel på kommunalt samarbejde uden bureaukratisk bøvl

’Vi samler kræfterne’ er kendetegnet ved høj kvalitet i alle tilbud og ved ikke at have nogen form for bureaukratisk bøvl kommunerne imellem. Samtlige kommuner har tilsluttet sig et fælles værdigrundlag for samarbejdet, hvilket blandt andet betyder, at der ikke skal overføres midler mellem kommunerne.

’Vi samler kræfterne’ blev tidligere på året fremhævet af sundhedsministeren som et eksempel på, hvordan kommunerne i Danmark med fordel kan arbejde sammen om at hæve kvaliteten og samtidig tilbyde specialiserede tilbud til borgere med kræft, og er nævnt som mønstereksempel i regeringens Kræftplan IV.

På borgernes præmisser: Mød andre patienter med samme diagnose

Selv om mange danskere rammes af en kræftsygdom, er der ikke altid nok patienter i en kommune til at kunne samle et hold med samme diagnose eller behov. De ni kommuners samarbejde gør det muligt at benytte hinandens ekspertiser og faciliteter til at skabe flere, bedre og mere målrettede tilbud. Det bliver nemmere at møde andre borgere med samme diagnose, mænd kan møde andre mænd på specifikke mandehold, og andre med kræft kan finde hinanden på ’Livskraft’, som er en fælles undervisning, der ruster de kræftramte til at tage hånd om såvel de sygdomsmæssige som psykologiske aspekter af kræftsygdommen.

Udover de fælles tilbud i ’Vi samler kræfterne’ tager den enkelte kommune hånd om de kræftborgere, som har behov for et individuelt tilbud.

Dennis på 49 år har været igennem en vellykket kræftoperation, men døjer med bivirkninger. Han deltager i et hold for kun mænd, hvor han sammen med de andre giver den gas to gange om ugen.
– Det er rart at komme ud og møde andre i samme situation. Det giver sammenhold, og man får rørt sine muskler. Fysisk får jeg det bedre, og jeg føler mig bedre tilpas efter træningen, fortæller han. Han bor i Rødovre men går til træning i Gladsaxe, og det er ikke et problem på nogen måde, synes han.

Anette Heller_besk

Anette er 65 år og deltager i et hold for brystopererede. Hun bor i Gladsaxe og træner i Rødovre. Det ser hun heller ikke som et problem: – Jeg har bil, det er slet ikke et problem. Jeg sætter pris på at kunne deltage i et tilbud kun for os, der er brystopererede. Vi har nogle særlige behov, som der tages hånd om på holdet, fortæller hun.

Kræftpatienter henvises fra Herlev, Gentofte og Rigshospitalet

– Det er dejligt, at det nu er alle ni kommuner i Planområde Midt, der kan tilbyde det samme til deres borgere, siger Pernille Slebsager, vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital. Hidtil har vi skullet holde øje med, hvor patienterne kom fra, så det var de rigtige patienter, der fik tilbuddet, men nu bliver det lettere.

Herlev og Gentofte Hospital har også selv styrket sin indsats ved at ansætte to kræftrehabiliteringssygeplejersker, som skal gøre forløbene nemmere for patienterne.

– Mange kræftpatienter har forløb på tværs af både afdelinger og hospitaler, og her kan de to rehabiliteringssygeplejersker gøre en forskel. De skaber overblik og koordinerer indsatsen for at sikre, at patienten får de rigtige tilbud – og samtidig er de kommunernes indgang til hospitalet, siger vicedirektør Pernille Slebsager.

– Med projektet samler vi kræfterne dér, hvor de giver mest og bedst mening for borgerne. Selv om kræft er en sygdom, som mange vil møde i deres liv, så optræder den ikke ens. Der er store forskelle på behovene hos en kvinde, der har fået brystkræft, en mand med hoved- halskræft og en som er ramt af lungekræft, siger sundhedschef i Ballerup Kommune Tina Roikjer Køtter, der er formand for styregruppen bag projektet.

Borgere og andre interesserede kan finde hold og oplysninger på sitet: www.visamlerkræfterne.dk

Fakta om ’Vi samler kræfterne’:

  • I januar 2012 fik kommunerne til opgave at varetage borgerens almene rehabiliteringsbehov efter en kræftsygdom. Desuden har kommunerne ansvar for at varetage dele af den palliative indsatset på et basalt niveau i samarbejde med hospitaler og almen praksis.
  • I 2013 nedsatte Ballerup, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Furesø og Egedal Kommune en tværkommunal arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle seks kommuner, som  havde til opgave at påbegynde udviklingen af en model for det tværkommunale samarbejde.
  • I 2014 blev projektet udvidet til at være tværsektorielt ud fra en erkendelse af, at hvis
    man skal tage udgangspunkt i en kræftsyg borgers virkelighed, er det vigtigt at se på hele forløbet, som typisk vil gå på tværs af hospital, egen læge og kommune. ’Vi samler kræfterne’ modtog en bevilling fra Forebyggelsespuljen 2014.
  • I maj 2015 var 6 kommuner klar til at tilbyde de tværkommunale ydelser til borgerne.
  • 1. oktober 2017 indtræder Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal i samarbejdet.

Målsætninger for samarbejdet kommunerne imellem:

Formålet med det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft er at sikre, at borgere med kræft i Ballerup, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Furesø og Egedal, Rudersdal, Gentofte og Lyngby- Taarbæk Kommune får tilbudt målrettede rehabiliterende og palliative indsatser af høj faglig kvalitet. Det er centralt, at de involverede kommuners ressourcer udnyttes mest effektivt, således at det er muligt at have flere forskellige og differentierede tilbud til gavn for forskellige.

 

Kontakt:
Kontakt til patienter:
Line Gade, Sundhedskommunikation Tlf. 26287065
Kontakt til kræftsygeplejersker på Herlev og Gentofte Hospital: Andreas Bennekou, pressekonsulent
Tlf: 24459812
Øvrige kontakter
Tina Roikjer Køtter, sundhedschef i Ballerup Kommune og formand for styregruppen for ’Vi samler kræfterne’
Tlf. 41751246
Mette Ryle, sundhedschef i Rudersdal Kommune Tlf. 46115020
Pernille Slebsager, vicedirektør, Gentofte- Herlev Hospital Tlf. 38683499

Tværgående fælles fodslag kommer ikke af sig selv


Klar kommunikation, fælles mål og gode samarbejder er nødvendigt

Manglende sammenhæng mellem sektorer og siloer i sundhedsvæsnet er patienternes værste udfordring. Derfor er der også mange gode initiativer i gang, for at lave pilotprojekter, der kan vise, hvordan vi bedst får skabt en bedre sammenhæng. Men sammenhæng og fælles fodslag, mellem de aktører der deltager i projektet, opstår ikke altid af sig selv. Det kræver klar kommunikation, fælles mål og gode samarbejder med solid indsigt i hinandens arbejde, at lave en ægte succes.

Spildte kræfter i sundhedsvæsenet?

Når jeg tager rundt og besøger aktører i sundhedsvæsenet, hører jeg jævnligt om tværsektorielle projekter, der er gået i sig selv, fordi de ikke blev brugt tilstrækkeligt af de involverede parter. Den praktiserende læge kunne ikke se relevansen, kommunen glemte at fortælle sagsbehandlerne om muligheden… – der kan være mange årsager til at at et projekt strander. Det bliver jeg så ærgerlig over, for hvert spildt projekt er spildte nye muligheder, for at se en vej til bedre sammenhæng for patienterne.

Fælles fodslag kan skabes med få midler

Der er ofte rigtig mange interessenter i et tværsektorielt projekt – og dem skal man have øje for og fokus på. Sundhedskommunikation har flere gange lavet kortere forløb for interessenterne, hvor vi får sat fokus på et fælles sprog, det fælles mål, klar kommunikation og indsigt i hinandens opgaver og andele i projektet. Det kan være gode ressourcer og tid givet ud. Sundhedskommunikation har hjulpet flere projekter på den måde, og på den måde skabt et godt fundament for projektet, der efterfølgende har vist sig at være særdeles bæredygtigt. Et af dem er SHSteam.dk

Klar kommunikation internt og mellem involverede parter

Det er vigtigt, at have fokus på hvordan man kommunikerer om projektet internt og mellem de involverede parter. De tværgående projekter kræver en meget præcis og velovervejet kommunikation. Både i aktørernes organisationer og mellem aktørerne. Hvilken fælles fortælling er udgangspunktet? Hvad skal der stå på intranettene? Hvilke kommunikationsveje og platforme er der at fortælle på? Hvordan sørger man for, at hele organisationen kender de nye muligheder? Alt sammen også vigtigt, for at skabe en succes.

Husk at fejre resultatet!

Og når resultaterne så kommer – så husk at fejre det og fortælle verden om jeres bedrift. Ikke kun fordi det lykkes, men også fordi det gode eksempel skal spredes og fordi de der har givet deres tid og hjerteblod til projektet, og fået det op og flyve, skal anerkendes.

Kontakt mig, hvis du vil vide mere om, hvordan du kan skabe en succes. Line Gade (tidl. Sprehn) Mob. 26287065.

Sundhedsvæsenet har sejret sig selv i knæ – Teamsamarbejde og tjeklister kan få det på benene


I sundhedsvæsenet er der sket en dramatisk udvikling siden 30érne. Lægerne er blevet enorm dygtige til at behandle patienterne. I 30érne kunne man ikke behandle så meget medicinsk. Men i dag kan man behandle virkelig mange sygdomme med flere tusinde medikamenter. Den udvikling er sket, fordi læger til alle tider har været optaget af, hvordan de kunne forbedre behandlingen og redde flere menneskeliv. De er blevet super-specialiserede – og sub-specialiserede.

Teamsamarbejde og tjeklister efterlyses i sundhedsvæsenet

Men måske har vores sundhedsvæsen sejret sig selv i knæ? Evnen til at helbrede og behandle er steget drastisk og dermed også udgifterne. Så hvordan kommer sundhedsvæsenet op på næste udviklingstrin? Hvad skal der til, for at sundhedsvæsenet både opnår en bedre kvalitet og bruger færre omkostninger? Teamsamarbejde og tjeklister ser ud til at være svaret.

TED Talk: Om evnen til at arbejde i teams

I denne spændende TED-talk fortæller legendariske Atul Gawande, hvordan evnen til at arbejde i teams kan gøre den store forskel. Og som det første skridt i den retning har han erfaret, at noget så simpelt som tjeklister kan gøre en forskel. For tjeklisterne understøtter udviklingen af en kultur, der tydeliggør at teamet er vigtigt for succes med behandlingen.

kommunikationisundhedsvaesenFå hjælp til at skabe teams, der performer på højt niveau 

team

Teamsamarbejde og tjeklister redder liv

En nyere publiceret undersøgelse viser, at dødeligeheden faldt med 22% på 14 hospitaler i North Carolina. Hospitalerne fik hjælp til at implementere tjeklister. De fik også redskaber til at arbejde i teams og indsigt i, hvad der skal til for at få et samarbejde op at flyve. Efter implementeringen var dødeligheden faldet fra 3,38 % til 2,84 %, mens den på de øvrige hospitaler i delstaten var 3,50 % i 2010 og 3,71 % i 2013. Det svarer til en 22 % lavere postoperativ dødelighed på de medvirkende hospitaler.

Fagligt nyt fra Dansk selskab for Patientsikkerhed har omtalt undersøgelsen i seneste nyhedsbrev. De skriver: ‘De 14 hospitaler deltog i et frivilligt program, hvor de fik hjælp til at implementere den kirurgiske tjekliste efter en collaborativ-model. På delstatsniveau var der nedsat et team af eksperter, kliniske eksperter og implementeringseksperter, til at lede indsatsen, der omfattede læringsaktiviteter, opbygning af engagement blandt det kliniske personale og halvårlige møder med erfaringsudveksling. Hvert hospital nedsatte et team af ledere med repræsentanter for alle de relevante specialer. Implementeringen foregik gradvist, der var mulighed for lokal tilpasning af tjeklisten, og arbejdsgangene blev afprøvet af et pilotteam, før de blev lanceret i hele organisationen.’

Læs om undersøgelsen her

Og her

Hos Sundhedskommunikation kan du få hjælp til at arbejde i team. Line Gade er udddannet teamcoach, og kan hjælpe jer med at skabe teams, der performer på højt niveau. 

Borgeren i centrum – Samarbejde på tværs gør forskellen


Løs borgerens problem. Svaret er fælles fodslag i sundhedsvæsenet

Opgaven er at løse borgerens problem, men det er samarbejdet på tværs, der gør forskellen. Læs den lærerige artikel, og bliv klogere på, hvad der i virkeligheden skal til. Det er ikke så enkelt at arbejde på tværs – det kræver fælles fodslag og indsigt i hinandens andel i den overordnede opgaveløsning.

Få hjælp til dit arbejde på tværs

Læs denne spændende artikel, der fortæller hvordan de rent praktisk formåede at samarbejde i Sorø Kommune.

Dagsprogram for en pårørende – hårdt arbejde!


1 Comment

Hvordan ser hverdagen ud for en pårørende til en Parkinsyg mand, der bor hjemme?

Det kan du få et indblik i her. Måske kan du bruge casen i dit arbejde  Du kan også få hjælp af mig til arbejdet.

I min familie var vi pårørende til en gammel far med Parkinson. Han døde i juni 2017, men denne dagbog fra en pårørende, min mor, er stadig aktuel.

Pårørende er en stærk ressource, men de skal have den hjælp, der skal til, så de ikke selv også bliver en patient

Det var hårdt for min mor, selv om han fik hjemmepleje mange gange i løbet af dagen. Hun er ti år yngre, og har selv haft kræft, men det er længe siden. Hun er meget ressourcestærk. Hun dyrker motion og har interesser. Jeg mærkede ofte, at hun var stresset og ind i mellem også frustreret. Pårørende er en stærk ressource, men de skal have den hjælp, der skal til, så de ikke selv også bliver en patient. Om min mor fik nok hjælp, det skal jeg ikke være dommer over. Men jeg kan godt forstå, hun var stresset, når jeg ser denne dag.

Som et eksperiment, bad jeg hende om at skrive ned, hvordan hendes dag som pårørende så ud. Se bare her, hvad en tilfældig tirsdag bød på:

Dagbog fra en pårørende til Parkinson:

Kl. 7 Piller til far, min stomi og bad.
Kl. 8 Morgenmad til mig, en rolig stund.
Kl. 8.30 Hjemmehjælp, må hjælpe lidt, da der kun er en, som ikke er vant til det.
Kl. 8.45 Kommer nr 2, som ikke er vant til at komme her.
Kl. 8.55 Ringer til vores læge ang. kateder og besked fra sygehuset.
Kl. 9 Går på nettet for at bestille bleer, det fungerer af forskellige grunde ikke, så jeg må
ringe for hjælp. Må afbryde bestillingen pga morgenmad til far. Ender med at bestille pr telefon, da det ikke fungerer. Ialt vel en god times arbejde. Piller. Veninde ringer.
Herefter gør jeg mig i stand, drikker kaffe og tager på biblioteket, for at aflevere en bog ( bøde) lidt indkøb. Veninde ringer.
Kl. 12.30 Frokost og oprydning i køkken, SMS med veninde ang aftaler.
Kl. 13 Ringer til kommunen vedr ble-bevilling, får ikke kontakt. Piller. Børster fars tænder.
Kl.14 Kommer hjemmehjælpere og hjælper far i seng. Ringer til Movia. ang. problemer med Flextrafik . Lægger besked.
Kl. 14-16 Helt fri til at slappe af og læse til litteratur gruppen.
Kl. 16 Eftermiddagsmad til far. Piller.
Kl. 16-17 En rolig stund.
Kl. 17 Begynder på aftensmad.
Kl. 19 Piller. Børster fars tænder. Oprydning.
Taler med børn. Far kalder et par gange vedr. siddeproblemer.
Kl. 21 Hjemmehjælpere hjælper far i seng.
TV og WF i sofaen

👉🏻 Vil du have hjælp?

Ring +45 2628 7065 eller skriv til info@sundhedskommunikation.com

I patientens sko – information eller kommunikation i akutmodtagelsen


1 Comment

far_isengAf Annemette Høgedal og Line Gade (tidl. Sprehn) Første gang publiceret i 2014.

Akutmodtagelsen – det første møde med sundhedsvæsenet

Hver dag vil omkring 2.500 mennesker henvende sig til en akutmodtagelse et sted i Danmark. Hver med deres mere eller mindre presserende problem, og med en forhåbning om at hjælpen nu endelig er lige om hjørnet. For mange patienter er skadestuen/akutmodtagelsen der hvor de støder på det offentlige sundhedsvæsen første gang, og den kommunikation de oplever dér har betydning for hvordan de fremover opfatter sundhedssystemet-, men også for hvordan deres behandling for deres sygdom eller skade vil forløbe.

Kortvarig kommunikationspraksis: Sygeplejersken skal forholde sig til mennesket bag skaden

Når en sundhedsansat og en patient taler sammen – i kort tid som i en akutmodtagelse – sker der meget andet end en informationsproces. Hver gang en patient og en sygeplejerske eller anden sundhedsansat taler sammen – kommunikerer de, med hver deres udgangspunkt. Sygeplejerskernes faglighed er mere end blot instrumentelle færdigheder; den tilskadekomne er mere end blot en legemsdel. De er også to mennesker med forskellig baggrund og forskellig følelsesmæssigt udgangspunkt. Magtforholdet er asymmetrisk – da patienten er afhængig af sygeplejerskens hjælp. Hvis kommunikationen mellem de to skal lykkes, må sygeplejersken forholde sig til mennesket bag skaden.

Den kortvarige kommunikationspraksis stiller nogle helt andre krav til den sundhedsprofessionelles kommunikation, end den måde man kommunikerer med sine patienter under en længere relation, fx med en patient på en afdeling på hospitalet.

Den korte tid kræver formidling, som er både kort og koncis

”Når kontakten med patienten strækker sig over ganske kort tid, er udfordringen for den sundhedsprofessionelle at få de kommunikative kompetencer til at gå hånd i hånd med de relationelle kompetencer. Den korte tid kræver formidling, som er både kort og koncis, men da patienten ofte er påvirket af smerte og angst, må den professionelle samtidig sikre, at patienten har forstået budskabet. Desuden må sygeplejersken opfordre patienten til at sætte ord på ofte kaotiske følelser og bekymringer.” Ruth Mach-Zagal , forfatter, og underviser i blandt andet korttidskontakt i Region Sjælland.

Den kommunikationspraksis der knytter sig til kort patientkontakt – som fx på en akutmodtagelse er ikke undersøgt særligt grundigt. På en dansk akutafdeling søsatte man et undersøgelses- og træningsforløb for de sundhedsansatte i 2014. Forløbet fik sat fokus på netop den korte kommunikations-situation på akutmodtagelsen og gav særdeles god mening for personalet, der fik redskaber til at forbedre deres kommunikation – fx ved simulationstræning. Især simulationstræningen udløste interessante refleksioner over hvordan man kommunikerede med patienten.

”Kan (…) det være én af problematikkerne for vores kommunikation, hvis vi betragterpatienterne som en albue eller et knæ? ”, spurgte en af deltagerne i træningsforløbet.

Den sundhedsprofessionelle i patientens sko

Forløbet havde som formål at udfordre de sundhedsprofessionelles forståelse af deres kommunikationspraksis med patienten. Formålet var ikke at finde nogle endelige svar på, præcis hvordan kommunikationen i korttidskontakten skal praktiseres. Ærindet var derimod at skærpe de sundhedsprofessionelles blik for, at kommunikation er mere end bare en afsender – modtager proces.

Udgangspunktet for simulationstræningen var nogle scenarier, der repræsenterede nogle situationer fra det virkelige liv, hvor deltagerne havde følt sig særligt udfordret i kommunikationen med patienten. Da gruppen skulle spille deres eget scenarie igennem, i rollen som patienten, udløste det en nuanceret forståelse for patienternes situation:       ”Det var vildt mærkeligt at skulle stå og lege, at man var på den anden side, for jeg synes jo, at sygeplejerskens svar virkede komplet åndssvage. Og når jeg er i det (til dagligt, red.), så synes jeg, det er det mest naturlige i verden.” 

Ved, på egen krop, at genopleve nogle kommunikativt udfordrende situationer, gennem patientens øjne, blev de sundhedsprofessionelle presset til at smide de faglige briller. Dét at spille patientrollen skabte en mere nuanceret forståelse for, hvordan den kommunikation der dagligt praktiseres, kan opleves forskelligt af medarbejdere og patienter.

Korttidskontakten, en overset kontakt?

Én af de helt store udfordringer, som de deltagende sygeplejersker og lægesekretærer oplever i korttidskontakten, er kommunikationen med patienten omkring ventetiden:

”Det er simpelthen så svært, hvad det er, der gør, at de bliver tilfredse og accepterer de der to timer, de har foran sig. Det der virker den ene dag, virker måske overhovedet ikke den næste.”

Akutmodtagelse

Når patienterne ankommer til akutafdelingen, starter de som regel med at skulle vente og de sundhedsprofessionelle forbinder ofte denne del af korttidskontakten med brokkende patienter. Patienterne bliver fx frustrerede, fordi de ikke kender ventetidens varighed. Det efterlader de skadestueansatte i et skisma, fordi de, som repræsentanter for den offentlige sundhedssektor, er nødt til at forholde sig til nogle fastlagte organisatoriske procedurer, på samme tid med at de skal håndtere de ventende patienters frustrationer.

At tage imod patienter rangerer desværre ikke højt på ønskede arbejdsopgaver

At være den der tager imod patienterne forud for behandlingen, rangerer derfor ikke højt på listen over foretrukne arbejdsopgaver. Det er ærgerligt, set i lyset af hvor mange gange de ansatte på skadestuen, dagligt, skal udøve denne særlige form for patientkontakt.

Simulationstræning med en skuespiller var udviklende for deltagerne, fordi de fik mulighed for at træde ud af deres faglige rolle, og opleve korttidskontakten, set fra patientens perspektiv.

”Det var utroligt spændende at arbejde med personalet og de var super gode til at sætte sig i patienternes sted. Det er dejligt at kunne bruge begge sine fag, i så meningsfuld en sammenhæng. ” siger Annemette Høgedal, skuespiller, cand.comm. og tilrettelægger af forløbet.

Hvidbog om Multisygdom


3 Comments

Sundhedskommunikation og Line Gade var tovholder, redigerende og lancerede Hvidbog om Multisygdom i marts måned 2017.

📖 Download bogen gratis her 

Hvidbog
Forside til Hvidbog om Multisygdom

Hvidbogen blev til i et tæt samarbejde med redaktionen bag bogen. Der var mange centrale aktører fra sundhedsvæsenet, der bidrog til bogen, og det var i sig selv et arbejde at holde styr på dem. Dele af bogen blev gennemskrevet, og den blev i det hele taget gennemgået, for at sikre, at den kunne forstås af målgruppen.

👉🏻 Find mere viden om Multisygdom på Multisygdom.dk

Event, der huskes

Sundhedskommunikation lancerede bogen ved en flot event i Lægeforeningen. Eventen var hurtigt ‘udsolgt’ og var en blanding af faglige oplæg og festlighed.

🎬 Se tweet med video fra lancering

 

lancering_multisygdom_sundhedskommunikation
Der var hurtigt udsolgt til lanceringen af Hvidbog om Multisygdom. Eventen var festlig og faglig og foregik i de smukke lokaler i Lægeforeningen.

 

Presseindsats, der satte multisygdom på dagsordenen

Sundhedskommunikation tilrettelagde presseindsatsen og fik emnet anbragt i medierne. Her ses forsiden på Jyllandsposten.

Multisygdom på forsiden
Forside Jyllandsposten. Pressearbejdet blev udført af Sundhedskommunikation.

Multisygdom på digitale medier

På digitale medier skabtes Multisygdom.dk samt en tilhørende Twitterprofil: @multisygdom

Skal vi hjælpe dig med noget tilsvarende?

SHS-teamet – en mediedarling


2 Comments

SHS-team samarbejder med Sundhedskommunikation

Sundhedskommunikation har stået for flere opgaver for det såkaldte SHS-team, der er et tværsektorielt og tværkommunalt specialiseret hjemmesygplejerske team. Sammen med Sundhedskommunikation er teamet både blevet mere klare på deres samarbejde, deres fælles sprog og deres kommunikation med omverden.

Fælles fodslag

Det fælles fodslag omkring teamet opnåede vi ved at afholde en workshop, hvor alle interessenter/samarbejdsparter fik lejlighed til at få indsigt i hinanden og få fælles fodslag. Workshoppens ‘maggiterning’ er senere blevet brugt som afsæt til presse og andre former for kommunikation.

Nyhedsbrev

SHS-teamet er nu i drift og har fokus på den løbende kommunikation med deres ‘kunder’/brugere. Sundhedskommunikation har hjulpet teamet med at etablere et nyhedsbrev, som både deler gode historier, men også deler sygefaglige tips med abbonenterne.

Lancering

Sundhedskommunikation har også stået for eventudvikling, taler og PR i forbindelse med SHS-teamets lancering.

👉🏻Læs om den tværsektorielle maggiterning

👉🏻Har du tjek på kommunikationen i dit tværsektorielle projekt?

👉🏻Det siger lederen af teamet om samarbejdet med Sundhedskommunikation

Pressemeddelelse i forbeindelse med lancering af SHS team

Unikt hold af sygeplejersker sikrer syge borgere høj behandlingskvalitet

Nyt specialiseret hjemmesygeplejersketeam arbejder på tværs af sektorer og kommunegrænser for at skabe sammenhæng og bedre kvalitet for borgerne. Ballerup, Furesø og Herlev Kommune er gået sammen om teamet, der arbejder i krydsfeltet mellem kommunerne og Herlev og Gentofte hospitaler – samarbejdet er unikt og det første af sin art i Danmark.

Ældre medicinske patienter kan opleve at ryge ind og ud af hospitalerne, og somme tider indlægges de uden andet end en mistanke om, at der er noget galt.
”Vi ved, at der er problemer for vores ældre borgere i overgangen mellem hospital og hjemmet. Det kan være svært for plejepersonalet i hjemmeplejen at vurdere og hjælpe borgerne, når de kommer hjem fra hospitalet. Derfor bliver de nogle gange indlagt igen på grund af usikkerhed. Det nye team kan være med til at sikre, at færre borgere genindlægges, og at Herlev og Gentofte hospital får bedre mulighed for at fokusere på de patienter, der reelt har brug for hjælp”, fortæller Jesper Würtzen, der er borgmester i Ballerup Kommune

Bedre patientsikkerhed og hjælp til sundhedsprofessionelle kollegaer

Det nye team består af specialiserede sygeplejersker med en bred og høj faglighed. De skal øge sammenhængen og dermed også patientsikkerheden for patienter, der fx udskrives fra Herlev og Gentofte hospitaler og skal modtage hjemmehjælp i en af de tre kommuner. Teamet kan tilkaldes af kommunernes personale i hjemme- og sygepleje, på plejecentre, rehabiliteringsenheder og bosteder, samt praktiserende læger. De kan kontaktes når som helst, der er tvivl om en patient eller brug for specialiseret og midlertidig hjælp. Teamet giver en enestående mulighed, for at kunne tilbyde specialiseret sygepleje til borgerne. Teamet skal også være med til at løfte kompetenceniveauet ved at lære fra sig og vise vej. ”Det er en stor glæde at kunne tilbyde denne høje standard til vores syge borgere. Vi har dygtige ansatte med høj faglig standard i hjemmepleje og på plejecentre i de tre kommuner. Men SHS-teamet har mulighed for at yde højt specialiserede behandlinger, fordi de har kompetencer som ikke er til stede i hjemmeplejen nu. Teamet er også en unik mulighed for kollegaerne i hjemmeplejen, der kan få del i teamets kompetencer og viden. På den måde bidrager teamet til et kompetenceløft”, siger Thomas Gyldal Petersen, der er borgmester i Herlev Kommune.

12122775_429038893949206_5788779802234859117_n

Praktisk nytænkning i Region H?

Region Hovedstaden har bidraget økonomisk til projektet fra en særlig forebyggelsespulje, som regionsrådet har vedtaget, skal støtte samarbejdet i gråzonen mellem kommunale og regionale opgaver.

”Formålet er at forhindre unødvendige indlæggelser og få forbedret overgange mellem hospitalet og kommunerne. Det vigtigste er at patienten hjælpes bedst muligt, uanset om det er kommunen eller regionen der har ansvaret. Forhåbentlig kan vi lave noget praktisk nytænkning, som borgerne oplever som en forbedring i en ofte usikker situation.” siger Maja Holt Højgaard (S), formand for udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde.

Teamet kaldes SHS-teamet og ser frem til at komme rigtig i gang: ”Jeg har arbejdet mange år med akutte patienter og set patienter blive indlagt, som ikke altid har haft brug for det store apparat, et hospital er. Jeg er stolt og glad over, at vi kan være med til at tilbyde borgerne i de tre kommuner specialiseret pleje i deres eget hjem. Vi glæder os meget til at komme ud og hjælpe vores kollegaer med at tage os af vores syge borgere og være til stede med al vores specialiserede viden. SHS-teamet er en samling håndplukkede dygtige og meget erfarne sygeplejersker”, fortæller Anne-Marie Mølbæk, der er daglig leder af teamet og projektleder på hele den tværgående indsats.

Deleøkonomi og vidensdeling – samarbejde på tværs

”Det nye hjemmesygeplejeteam er et godt eksempel på det nødvendige samarbejde mellem kommuner, regionen og de praktiserende læger. Et tættere samarbejde på tværs af sektorer er nødvendigt for at give borgerne en god og sammenhængende service og er samtidig med til at holde sundhedsudgifterne i ave. Ved at være flere kommuner der er fælles om teamet, får teamet en størrelse og volumen, som giver mulighed for bedre udnyttelse af ressourcer, herunder kompetencer, personale, lokaler og faciliteter – et vigtigt middel, når vi skal skabe optimale betingelser for at modvirke forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser”, siger Ole Bondo Christensen, borgmester i Furesø Kommune.

SHS-team viser nye veje til tværsektorielt samarbejde

SHS-teamet skal vise nye veje til, hvordan kommuner og sektorer kan arbejde sammen og dele ressourcer på tværs. Samarbejdet gør det muligt at dele viden, kompetencer og erfaringer mellem kommunerne og skal skabe nye standarder på området. Standarder og metoder, der efterfølgende også vil kunne bruges i resten af Danmark.