Sundhedsvæsenet har sejret sig selv i knæ – Teamsamarbejde og tjeklister kan få det på benene


I sundhedsvæsenet er der sket en dramatisk udvikling siden 30érne. Lægerne er blevet enorm dygtige til at behandle patienterne. I 30érne kunne man ikke behandle så meget medicinsk. Men i dag kan man behandle virkelig mange sygdomme med flere tusinde medikamenter. Den udvikling er sket, fordi læger til alle tider har været optaget af, hvordan de kunne forbedre behandlingen og redde flere menneskeliv. De er blevet super-specialiserede – og sub-specialiserede.

Teamsamarbejde og tjeklister efterlyses i sundhedsvæsenet

Men måske har vores sundhedsvæsen sejret sig selv i knæ? Evnen til at helbrede og behandle er steget drastisk og dermed også udgifterne. Så hvordan kommer sundhedsvæsenet op på næste udviklingstrin? Hvad skal der til, for at sundhedsvæsenet både opnår en bedre kvalitet og bruger færre omkostninger? Teamsamarbejde og tjeklister ser ud til at være svaret.

TED Talk: Om evnen til at arbejde i teams

I denne spændende TED-talk fortæller legendariske Atul Gawande, hvordan evnen til at arbejde i teams kan gøre den store forskel. Og som det første skridt i den retning har han erfaret, at noget så simpelt som tjeklister kan gøre en forskel. For tjeklisterne understøtter udviklingen af en kultur, der tydeliggør at teamet er vigtigt for succes med behandlingen.

kommunikationisundhedsvaesenFå hjælp til at skabe teams, der performer på højt niveau 

team

Teamsamarbejde og tjeklister redder liv

En nyere publiceret undersøgelse viser, at dødeligeheden faldt med 22% på 14 hospitaler i North Carolina. Hospitalerne fik hjælp til at implementere tjeklister. De fik også redskaber til at arbejde i teams og indsigt i, hvad der skal til for at få et samarbejde op at flyve. Efter implementeringen var dødeligheden faldet fra 3,38 % til 2,84 %, mens den på de øvrige hospitaler i delstaten var 3,50 % i 2010 og 3,71 % i 2013. Det svarer til en 22 % lavere postoperativ dødelighed på de medvirkende hospitaler.

Fagligt nyt fra Dansk selskab for Patientsikkerhed har omtalt undersøgelsen i seneste nyhedsbrev. De skriver: ‘De 14 hospitaler deltog i et frivilligt program, hvor de fik hjælp til at implementere den kirurgiske tjekliste efter en collaborativ-model. På delstatsniveau var der nedsat et team af eksperter, kliniske eksperter og implementeringseksperter, til at lede indsatsen, der omfattede læringsaktiviteter, opbygning af engagement blandt det kliniske personale og halvårlige møder med erfaringsudveksling. Hvert hospital nedsatte et team af ledere med repræsentanter for alle de relevante specialer. Implementeringen foregik gradvist, der var mulighed for lokal tilpasning af tjeklisten, og arbejdsgangene blev afprøvet af et pilotteam, før de blev lanceret i hele organisationen.’

Læs om undersøgelsen her

Og her

Hos Sundhedskommunikation kan du få hjælp til at arbejde i team. Line Gade er udddannet teamcoach, og kan hjælpe jer med at skabe teams, der performer på højt niveau. 

Borgeren i centrum – Samarbejde på tværs gør forskellen


Løs borgerens problem. Svaret er fælles fodslag i sundhedsvæsenet

Opgaven er at løse borgerens problem, men det er samarbejdet på tværs, der gør forskellen. Læs den lærerige artikel, og bliv klogere på, hvad der i virkeligheden skal til. Det er ikke så enkelt at arbejde på tværs – det kræver fælles fodslag og indsigt i hinandens andel i den overordnede opgaveløsning.

Få hjælp til dit arbejde på tværs

Læs denne spændende artikel, der fortæller hvordan de rent praktisk formåede at samarbejde i Sorø Kommune.

Dagsprogram for en pårørende – hårdt arbejde!


1 Comment

Hvordan ser hverdagen ud for en pårørende til en Parkinsyg mand, der bor hjemme?

Det kan du få et indblik i her. Måske kan du bruge casen i dit arbejde  Du kan også få hjælp af mig til arbejdet.

I min familie var vi pårørende til en gammel far med Parkinson. Han døde i juni 2017, men denne dagbog fra en pårørende, min mor, er stadig aktuel.

Pårørende er en stærk ressource, men de skal have den hjælp, der skal til, så de ikke selv også bliver en patient

Det var hårdt for min mor, selv om han fik hjemmepleje mange gange i løbet af dagen. Hun er ti år yngre, og har selv haft kræft, men det er længe siden. Hun er meget ressourcestærk. Hun dyrker motion og har interesser. Jeg mærkede ofte, at hun var stresset og ind i mellem også frustreret. Pårørende er en stærk ressource, men de skal have den hjælp, der skal til, så de ikke selv også bliver en patient. Om min mor fik nok hjælp, det skal jeg ikke være dommer over. Men jeg kan godt forstå, hun var stresset, når jeg ser denne dag.

Som et eksperiment, bad jeg hende om at skrive ned, hvordan hendes dag som pårørende så ud. Se bare her, hvad en tilfældig tirsdag bød på:

Dagbog fra en pårørende til Parkinson:

Kl. 7 Piller til far, min stomi og bad.
Kl. 8 Morgenmad til mig, en rolig stund.
Kl. 8.30 Hjemmehjælp, må hjælpe lidt, da der kun er en, som ikke er vant til det.
Kl. 8.45 Kommer nr 2, som ikke er vant til at komme her.
Kl. 8.55 Ringer til vores læge ang. kateder og besked fra sygehuset.
Kl. 9 Går på nettet for at bestille bleer, det fungerer af forskellige grunde ikke, så jeg må
ringe for hjælp. Må afbryde bestillingen pga morgenmad til far. Ender med at bestille pr telefon, da det ikke fungerer. Ialt vel en god times arbejde. Piller. Veninde ringer.
Herefter gør jeg mig i stand, drikker kaffe og tager på biblioteket, for at aflevere en bog ( bøde) lidt indkøb. Veninde ringer.
Kl. 12.30 Frokost og oprydning i køkken, SMS med veninde ang aftaler.
Kl. 13 Ringer til kommunen vedr ble-bevilling, får ikke kontakt. Piller. Børster fars tænder.
Kl.14 Kommer hjemmehjælpere og hjælper far i seng. Ringer til Movia. ang. problemer med Flextrafik . Lægger besked.
Kl. 14-16 Helt fri til at slappe af og læse til litteratur gruppen.
Kl. 16 Eftermiddagsmad til far. Piller.
Kl. 16-17 En rolig stund.
Kl. 17 Begynder på aftensmad.
Kl. 19 Piller. Børster fars tænder. Oprydning.
Taler med børn. Far kalder et par gange vedr. siddeproblemer.
Kl. 21 Hjemmehjælpere hjælper far i seng.
TV og WF i sofaen

👉🏻 Vil du have hjælp?

Ring +45 2628 7065 eller skriv til info@sundhedskommunikation.com

I patientens sko – information eller kommunikation i akutmodtagelsen


1 Comment

far_isengAf Annemette Høgedal og Line Gade (tidl. Sprehn) Første gang publiceret i 2014.

Akutmodtagelsen – det første møde med sundhedsvæsenet

Hver dag vil omkring 2.500 mennesker henvende sig til en akutmodtagelse et sted i Danmark. Hver med deres mere eller mindre presserende problem, og med en forhåbning om at hjælpen nu endelig er lige om hjørnet. For mange patienter er skadestuen/akutmodtagelsen der hvor de støder på det offentlige sundhedsvæsen første gang, og den kommunikation de oplever dér har betydning for hvordan de fremover opfatter sundhedssystemet-, men også for hvordan deres behandling for deres sygdom eller skade vil forløbe.

Kortvarig kommunikationspraksis: Sygeplejersken skal forholde sig til mennesket bag skaden

Når en sundhedsansat og en patient taler sammen – i kort tid som i en akutmodtagelse – sker der meget andet end en informationsproces. Hver gang en patient og en sygeplejerske eller anden sundhedsansat taler sammen – kommunikerer de, med hver deres udgangspunkt. Sygeplejerskernes faglighed er mere end blot instrumentelle færdigheder; den tilskadekomne er mere end blot en legemsdel. De er også to mennesker med forskellig baggrund og forskellig følelsesmæssigt udgangspunkt. Magtforholdet er asymmetrisk – da patienten er afhængig af sygeplejerskens hjælp. Hvis kommunikationen mellem de to skal lykkes, må sygeplejersken forholde sig til mennesket bag skaden.

Den kortvarige kommunikationspraksis stiller nogle helt andre krav til den sundhedsprofessionelles kommunikation, end den måde man kommunikerer med sine patienter under en længere relation, fx med en patient på en afdeling på hospitalet.

Den korte tid kræver formidling, som er både kort og koncis

”Når kontakten med patienten strækker sig over ganske kort tid, er udfordringen for den sundhedsprofessionelle at få de kommunikative kompetencer til at gå hånd i hånd med de relationelle kompetencer. Den korte tid kræver formidling, som er både kort og koncis, men da patienten ofte er påvirket af smerte og angst, må den professionelle samtidig sikre, at patienten har forstået budskabet. Desuden må sygeplejersken opfordre patienten til at sætte ord på ofte kaotiske følelser og bekymringer.” Ruth Mach-Zagal , forfatter, og underviser i blandt andet korttidskontakt i Region Sjælland.

Den kommunikationspraksis der knytter sig til kort patientkontakt – som fx på en akutmodtagelse er ikke undersøgt særligt grundigt. På en dansk akutafdeling søsatte man et undersøgelses- og træningsforløb for de sundhedsansatte i 2014. Forløbet fik sat fokus på netop den korte kommunikations-situation på akutmodtagelsen og gav særdeles god mening for personalet, der fik redskaber til at forbedre deres kommunikation – fx ved simulationstræning. Især simulationstræningen udløste interessante refleksioner over hvordan man kommunikerede med patienten.

”Kan (…) det være én af problematikkerne for vores kommunikation, hvis vi betragterpatienterne som en albue eller et knæ? ”, spurgte en af deltagerne i træningsforløbet.

Den sundhedsprofessionelle i patientens sko

Forløbet havde som formål at udfordre de sundhedsprofessionelles forståelse af deres kommunikationspraksis med patienten. Formålet var ikke at finde nogle endelige svar på, præcis hvordan kommunikationen i korttidskontakten skal praktiseres. Ærindet var derimod at skærpe de sundhedsprofessionelles blik for, at kommunikation er mere end bare en afsender – modtager proces.

Udgangspunktet for simulationstræningen var nogle scenarier, der repræsenterede nogle situationer fra det virkelige liv, hvor deltagerne havde følt sig særligt udfordret i kommunikationen med patienten. Da gruppen skulle spille deres eget scenarie igennem, i rollen som patienten, udløste det en nuanceret forståelse for patienternes situation:       ”Det var vildt mærkeligt at skulle stå og lege, at man var på den anden side, for jeg synes jo, at sygeplejerskens svar virkede komplet åndssvage. Og når jeg er i det (til dagligt, red.), så synes jeg, det er det mest naturlige i verden.” 

Ved, på egen krop, at genopleve nogle kommunikativt udfordrende situationer, gennem patientens øjne, blev de sundhedsprofessionelle presset til at smide de faglige briller. Dét at spille patientrollen skabte en mere nuanceret forståelse for, hvordan den kommunikation der dagligt praktiseres, kan opleves forskelligt af medarbejdere og patienter.

Korttidskontakten, en overset kontakt?

Én af de helt store udfordringer, som de deltagende sygeplejersker og lægesekretærer oplever i korttidskontakten, er kommunikationen med patienten omkring ventetiden:

”Det er simpelthen så svært, hvad det er, der gør, at de bliver tilfredse og accepterer de der to timer, de har foran sig. Det der virker den ene dag, virker måske overhovedet ikke den næste.”

Akutmodtagelse

Når patienterne ankommer til akutafdelingen, starter de som regel med at skulle vente og de sundhedsprofessionelle forbinder ofte denne del af korttidskontakten med brokkende patienter. Patienterne bliver fx frustrerede, fordi de ikke kender ventetidens varighed. Det efterlader de skadestueansatte i et skisma, fordi de, som repræsentanter for den offentlige sundhedssektor, er nødt til at forholde sig til nogle fastlagte organisatoriske procedurer, på samme tid med at de skal håndtere de ventende patienters frustrationer.

At tage imod patienter rangerer desværre ikke højt på ønskede arbejdsopgaver

At være den der tager imod patienterne forud for behandlingen, rangerer derfor ikke højt på listen over foretrukne arbejdsopgaver. Det er ærgerligt, set i lyset af hvor mange gange de ansatte på skadestuen, dagligt, skal udøve denne særlige form for patientkontakt.

Simulationstræning med en skuespiller var udviklende for deltagerne, fordi de fik mulighed for at træde ud af deres faglige rolle, og opleve korttidskontakten, set fra patientens perspektiv.

”Det var utroligt spændende at arbejde med personalet og de var super gode til at sætte sig i patienternes sted. Det er dejligt at kunne bruge begge sine fag, i så meningsfuld en sammenhæng. ” siger Annemette Høgedal, skuespiller, cand.comm. og tilrettelægger af forløbet.

Hvidbog om Multisygdom


3 Comments

Sundhedskommunikation og Line Gade var tovholder, redigerende og lancerede Hvidbog om Multisygdom i marts måned 2017.

📖 Download bogen gratis her 

Hvidbog
Forside til Hvidbog om Multisygdom

Hvidbogen blev til i et tæt samarbejde med redaktionen bag bogen. Der var mange centrale aktører fra sundhedsvæsenet, der bidrog til bogen, og det var i sig selv et arbejde at holde styr på dem. Dele af bogen blev gennemskrevet, og den blev i det hele taget gennemgået, for at sikre, at den kunne forstås af målgruppen.

👉🏻 Find mere viden om Multisygdom på Multisygdom.dk

Event, der huskes

Sundhedskommunikation lancerede bogen ved en flot event i Lægeforeningen. Eventen var hurtigt ‘udsolgt’ og var en blanding af faglige oplæg og festlighed.

🎬 Se tweet med video fra lancering

 

lancering_multisygdom_sundhedskommunikation
Der var hurtigt udsolgt til lanceringen af Hvidbog om Multisygdom. Eventen var festlig og faglig og foregik i de smukke lokaler i Lægeforeningen.

 

Presseindsats, der satte multisygdom på dagsordenen

Sundhedskommunikation tilrettelagde presseindsatsen og fik emnet anbragt i medierne. Her ses forsiden på Jyllandsposten.

Multisygdom på forsiden
Forside Jyllandsposten. Pressearbejdet blev udført af Sundhedskommunikation.

Multisygdom på digitale medier

På digitale medier skabtes Multisygdom.dk samt en tilhørende Twitterprofil: @multisygdom

Skal vi hjælpe dig med noget tilsvarende?

SHS-teamet – en mediedarling


2 Comments

SHS-team samarbejder med Sundhedskommunikation

Sundhedskommunikation har stået for flere opgaver for det såkaldte SHS-team, der er et tværsektorielt og tværkommunalt specialiseret hjemmesygplejerske team. Sammen med Sundhedskommunikation er teamet både blevet mere klare på deres samarbejde, deres fælles sprog og deres kommunikation med omverden.

Fælles fodslag

Det fælles fodslag omkring teamet opnåede vi ved at afholde en workshop, hvor alle interessenter/samarbejdsparter fik lejlighed til at få indsigt i hinanden og få fælles fodslag. Workshoppens ‘maggiterning’ er senere blevet brugt som afsæt til presse og andre former for kommunikation.

Nyhedsbrev

SHS-teamet er nu i drift og har fokus på den løbende kommunikation med deres ‘kunder’/brugere. Sundhedskommunikation har hjulpet teamet med at etablere et nyhedsbrev, som både deler gode historier, men også deler sygefaglige tips med abbonenterne.

Lancering

Sundhedskommunikation har også stået for eventudvikling, taler og PR i forbindelse med SHS-teamets lancering.

👉🏻Læs om den tværsektorielle maggiterning

👉🏻Har du tjek på kommunikationen i dit tværsektorielle projekt?

👉🏻Det siger lederen af teamet om samarbejdet med Sundhedskommunikation

Pressemeddelelse i forbeindelse med lancering af SHS team

Unikt hold af sygeplejersker sikrer syge borgere høj behandlingskvalitet

Nyt specialiseret hjemmesygeplejersketeam arbejder på tværs af sektorer og kommunegrænser for at skabe sammenhæng og bedre kvalitet for borgerne. Ballerup, Furesø og Herlev Kommune er gået sammen om teamet, der arbejder i krydsfeltet mellem kommunerne og Herlev og Gentofte hospitaler – samarbejdet er unikt og det første af sin art i Danmark.

Ældre medicinske patienter kan opleve at ryge ind og ud af hospitalerne, og somme tider indlægges de uden andet end en mistanke om, at der er noget galt.
”Vi ved, at der er problemer for vores ældre borgere i overgangen mellem hospital og hjemmet. Det kan være svært for plejepersonalet i hjemmeplejen at vurdere og hjælpe borgerne, når de kommer hjem fra hospitalet. Derfor bliver de nogle gange indlagt igen på grund af usikkerhed. Det nye team kan være med til at sikre, at færre borgere genindlægges, og at Herlev og Gentofte hospital får bedre mulighed for at fokusere på de patienter, der reelt har brug for hjælp”, fortæller Jesper Würtzen, der er borgmester i Ballerup Kommune

Bedre patientsikkerhed og hjælp til sundhedsprofessionelle kollegaer

Det nye team består af specialiserede sygeplejersker med en bred og høj faglighed. De skal øge sammenhængen og dermed også patientsikkerheden for patienter, der fx udskrives fra Herlev og Gentofte hospitaler og skal modtage hjemmehjælp i en af de tre kommuner. Teamet kan tilkaldes af kommunernes personale i hjemme- og sygepleje, på plejecentre, rehabiliteringsenheder og bosteder, samt praktiserende læger. De kan kontaktes når som helst, der er tvivl om en patient eller brug for specialiseret og midlertidig hjælp. Teamet giver en enestående mulighed, for at kunne tilbyde specialiseret sygepleje til borgerne. Teamet skal også være med til at løfte kompetenceniveauet ved at lære fra sig og vise vej. ”Det er en stor glæde at kunne tilbyde denne høje standard til vores syge borgere. Vi har dygtige ansatte med høj faglig standard i hjemmepleje og på plejecentre i de tre kommuner. Men SHS-teamet har mulighed for at yde højt specialiserede behandlinger, fordi de har kompetencer som ikke er til stede i hjemmeplejen nu. Teamet er også en unik mulighed for kollegaerne i hjemmeplejen, der kan få del i teamets kompetencer og viden. På den måde bidrager teamet til et kompetenceløft”, siger Thomas Gyldal Petersen, der er borgmester i Herlev Kommune.

12122775_429038893949206_5788779802234859117_n

Praktisk nytænkning i Region H?

Region Hovedstaden har bidraget økonomisk til projektet fra en særlig forebyggelsespulje, som regionsrådet har vedtaget, skal støtte samarbejdet i gråzonen mellem kommunale og regionale opgaver.

”Formålet er at forhindre unødvendige indlæggelser og få forbedret overgange mellem hospitalet og kommunerne. Det vigtigste er at patienten hjælpes bedst muligt, uanset om det er kommunen eller regionen der har ansvaret. Forhåbentlig kan vi lave noget praktisk nytænkning, som borgerne oplever som en forbedring i en ofte usikker situation.” siger Maja Holt Højgaard (S), formand for udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde.

Teamet kaldes SHS-teamet og ser frem til at komme rigtig i gang: ”Jeg har arbejdet mange år med akutte patienter og set patienter blive indlagt, som ikke altid har haft brug for det store apparat, et hospital er. Jeg er stolt og glad over, at vi kan være med til at tilbyde borgerne i de tre kommuner specialiseret pleje i deres eget hjem. Vi glæder os meget til at komme ud og hjælpe vores kollegaer med at tage os af vores syge borgere og være til stede med al vores specialiserede viden. SHS-teamet er en samling håndplukkede dygtige og meget erfarne sygeplejersker”, fortæller Anne-Marie Mølbæk, der er daglig leder af teamet og projektleder på hele den tværgående indsats.

Deleøkonomi og vidensdeling – samarbejde på tværs

”Det nye hjemmesygeplejeteam er et godt eksempel på det nødvendige samarbejde mellem kommuner, regionen og de praktiserende læger. Et tættere samarbejde på tværs af sektorer er nødvendigt for at give borgerne en god og sammenhængende service og er samtidig med til at holde sundhedsudgifterne i ave. Ved at være flere kommuner der er fælles om teamet, får teamet en størrelse og volumen, som giver mulighed for bedre udnyttelse af ressourcer, herunder kompetencer, personale, lokaler og faciliteter – et vigtigt middel, når vi skal skabe optimale betingelser for at modvirke forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser”, siger Ole Bondo Christensen, borgmester i Furesø Kommune.

SHS-team viser nye veje til tværsektorielt samarbejde

SHS-teamet skal vise nye veje til, hvordan kommuner og sektorer kan arbejde sammen og dele ressourcer på tværs. Samarbejdet gør det muligt at dele viden, kompetencer og erfaringer mellem kommunerne og skal skabe nye standarder på området. Standarder og metoder, der efterfølgende også vil kunne bruges i resten af Danmark.