#Line Sprehn

Mennesker i den hvide verden – er mennesker


No Comments

Noget af det, som altid har optaget mig, er sundhedsvæsenets enorme kulisse og dens tilhørende scene. Alt det som foregår på et hospital, et plejehjem, et behandlingshjem…

På scenen, foran kulissen, bliver mennesker raske, syge, dør, elsker, lever…..

Men liv bliver ikke bare levet på scenen af ‘gæsterne’ i sundhedsvæsenet. I kulissen er alle de, som arbejder der, lever et liv, bliver syge, elsker, er bange, er glade. Mennesker, der går på arbejde med trangen til at gøre noget særligt for andre mennesker. Det er ikke altid let. Det kan være meget svært. De kan begå fejl. De kan give den forkerte medicin. De kan operere den forkerte arm. De kan komme til at sige noget ‘forkert’. De kan føle sig som dippedutter på et samlebånd. De er mennesker, der arbejder i et stift system.

Strukturer, systemer og omstændigheder, kan spænde ben for deres autencitet og deres arbejdsglæde. De kan glemme, hvorfor de valgte at arbejde som sundhedsprofessionel.

Denne film giver et smukt billede af alt det, som sundhedsvæsenet består af. 💙

🎬 Se denne vidunderlige film, der så fint viser det hele: Empathy

Patient i seng_sundhedskommunikation_LineGade
Sundhedskommunikations Line Gades far, der her er indlagt.

 

Pressemeddelelse: Danmarks største kommunale samarbejde om tilbud til kræftpatienter


Den 1. oktober 2017

Ni kommuner i det såkaldte Planområde Midt i Region Hovedstaden står nu skulder ved skulder for at kunne tilbyde deres borgere en bred og nuanceret palet af tilbud, hvis de rammes af kræft og har brug for støtte, træning eller socialt samvær. Siden 2015 har de seks af kommunerne samarbejdet i ’Vi samler kræfterne’, men fra 1. oktober 2017 bliver samarbejdet udvidet til også at favne Rudersdal, Gentofte og Lyngby-Taarbæk. Samarbejdet er dermed det største af sin art i Danmark.

– ’Vi samler kræfterne’ er en fantastisk mulighed for at kunne give vores borgere de bedste tilbud, hvis de skulle blive ramt af kræft. Det er vigtigt for os at målrette vores tilbud til de behov, borgerne har, og det er muligt med dette samarbejde. Eksempelvis har nogle borgere et ønske om at kunne deltage på et rent mandehold eller et ’Puls og styrke’ hold, hvor det primært handler om intensiv motion. Indtil nu har det ikke været en mulighed i alle kommuner, men med dette samarbejde får alle borgere en mulighed for at deltage på et hold tilpasset deres behov, siger Mette Ryle, sundhedschef i Rudersdal Kommune, der er en af de nye kommuner i samarbejdet.

Læs og lyt til mere hos P4 Kbh

’Vi samler kræfterne’: Et flot eksempel på kommunalt samarbejde uden bureaukratisk bøvl

’Vi samler kræfterne’ er kendetegnet ved høj kvalitet i alle tilbud og ved ikke at have nogen form for bureaukratisk bøvl kommunerne imellem. Samtlige kommuner har tilsluttet sig et fælles værdigrundlag for samarbejdet, hvilket blandt andet betyder, at der ikke skal overføres midler mellem kommunerne.

’Vi samler kræfterne’ blev tidligere på året fremhævet af sundhedsministeren som et eksempel på, hvordan kommunerne i Danmark med fordel kan arbejde sammen om at hæve kvaliteten og samtidig tilbyde specialiserede tilbud til borgere med kræft, og er nævnt som mønstereksempel i regeringens Kræftplan IV.

På borgernes præmisser: Mød andre patienter med samme diagnose

Selv om mange danskere rammes af en kræftsygdom, er der ikke altid nok patienter i en kommune til at kunne samle et hold med samme diagnose eller behov. De ni kommuners samarbejde gør det muligt at benytte hinandens ekspertiser og faciliteter til at skabe flere, bedre og mere målrettede tilbud. Det bliver nemmere at møde andre borgere med samme diagnose, mænd kan møde andre mænd på specifikke mandehold, og andre med kræft kan finde hinanden på ’Livskraft’, som er en fælles undervisning, der ruster de kræftramte til at tage hånd om såvel de sygdomsmæssige som psykologiske aspekter af kræftsygdommen.

Udover de fælles tilbud i ’Vi samler kræfterne’ tager den enkelte kommune hånd om de kræftborgere, som har behov for et individuelt tilbud.

Dennis på 49 år har været igennem en vellykket kræftoperation, men døjer med bivirkninger. Han deltager i et hold for kun mænd, hvor han sammen med de andre giver den gas to gange om ugen.
– Det er rart at komme ud og møde andre i samme situation. Det giver sammenhold, og man får rørt sine muskler. Fysisk får jeg det bedre, og jeg føler mig bedre tilpas efter træningen, fortæller han. Han bor i Rødovre men går til træning i Gladsaxe, og det er ikke et problem på nogen måde, synes han.

Anette Heller_besk

Anette er 65 år og deltager i et hold for brystopererede. Hun bor i Gladsaxe og træner i Rødovre. Det ser hun heller ikke som et problem: – Jeg har bil, det er slet ikke et problem. Jeg sætter pris på at kunne deltage i et tilbud kun for os, der er brystopererede. Vi har nogle særlige behov, som der tages hånd om på holdet, fortæller hun.

Kræftpatienter henvises fra Herlev, Gentofte og Rigshospitalet

– Det er dejligt, at det nu er alle ni kommuner i Planområde Midt, der kan tilbyde det samme til deres borgere, siger Pernille Slebsager, vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital. Hidtil har vi skullet holde øje med, hvor patienterne kom fra, så det var de rigtige patienter, der fik tilbuddet, men nu bliver det lettere.

Herlev og Gentofte Hospital har også selv styrket sin indsats ved at ansætte to kræftrehabiliteringssygeplejersker, som skal gøre forløbene nemmere for patienterne.

– Mange kræftpatienter har forløb på tværs af både afdelinger og hospitaler, og her kan de to rehabiliteringssygeplejersker gøre en forskel. De skaber overblik og koordinerer indsatsen for at sikre, at patienten får de rigtige tilbud – og samtidig er de kommunernes indgang til hospitalet, siger vicedirektør Pernille Slebsager.

– Med projektet samler vi kræfterne dér, hvor de giver mest og bedst mening for borgerne. Selv om kræft er en sygdom, som mange vil møde i deres liv, så optræder den ikke ens. Der er store forskelle på behovene hos en kvinde, der har fået brystkræft, en mand med hoved- halskræft og en som er ramt af lungekræft, siger sundhedschef i Ballerup Kommune Tina Roikjer Køtter, der er formand for styregruppen bag projektet.

Borgere og andre interesserede kan finde hold og oplysninger på sitet: www.visamlerkræfterne.dk

Fakta om ’Vi samler kræfterne’:

  • I januar 2012 fik kommunerne til opgave at varetage borgerens almene rehabiliteringsbehov efter en kræftsygdom. Desuden har kommunerne ansvar for at varetage dele af den palliative indsatset på et basalt niveau i samarbejde med hospitaler og almen praksis.
  • I 2013 nedsatte Ballerup, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Furesø og Egedal Kommune en tværkommunal arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle seks kommuner, som  havde til opgave at påbegynde udviklingen af en model for det tværkommunale samarbejde.
  • I 2014 blev projektet udvidet til at være tværsektorielt ud fra en erkendelse af, at hvis
    man skal tage udgangspunkt i en kræftsyg borgers virkelighed, er det vigtigt at se på hele forløbet, som typisk vil gå på tværs af hospital, egen læge og kommune. ’Vi samler kræfterne’ modtog en bevilling fra Forebyggelsespuljen 2014.
  • I maj 2015 var 6 kommuner klar til at tilbyde de tværkommunale ydelser til borgerne.
  • 1. oktober 2017 indtræder Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal i samarbejdet.

Målsætninger for samarbejdet kommunerne imellem:

Formålet med det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft er at sikre, at borgere med kræft i Ballerup, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Furesø og Egedal, Rudersdal, Gentofte og Lyngby- Taarbæk Kommune får tilbudt målrettede rehabiliterende og palliative indsatser af høj faglig kvalitet. Det er centralt, at de involverede kommuners ressourcer udnyttes mest effektivt, således at det er muligt at have flere forskellige og differentierede tilbud til gavn for forskellige.

 

Kontakt:
Kontakt til patienter:
Line Gade, Sundhedskommunikation Tlf. 26287065
Kontakt til kræftsygeplejersker på Herlev og Gentofte Hospital: Andreas Bennekou, pressekonsulent
Tlf: 24459812
Øvrige kontakter
Tina Roikjer Køtter, sundhedschef i Ballerup Kommune og formand for styregruppen for ’Vi samler kræfterne’
Tlf. 41751246
Mette Ryle, sundhedschef i Rudersdal Kommune Tlf. 46115020
Pernille Slebsager, vicedirektør, Gentofte- Herlev Hospital Tlf. 38683499

I patientens sko – information eller kommunikation i akutmodtagelsen


1 Comment

far_isengAf Annemette Høgedal og Line Gade (tidl. Sprehn) Første gang publiceret i 2014.

Akutmodtagelsen – det første møde med sundhedsvæsenet

Hver dag vil omkring 2.500 mennesker henvende sig til en akutmodtagelse et sted i Danmark. Hver med deres mere eller mindre presserende problem, og med en forhåbning om at hjælpen nu endelig er lige om hjørnet. For mange patienter er skadestuen/akutmodtagelsen der hvor de støder på det offentlige sundhedsvæsen første gang, og den kommunikation de oplever dér har betydning for hvordan de fremover opfatter sundhedssystemet-, men også for hvordan deres behandling for deres sygdom eller skade vil forløbe.

Kortvarig kommunikationspraksis: Sygeplejersken skal forholde sig til mennesket bag skaden

Når en sundhedsansat og en patient taler sammen – i kort tid som i en akutmodtagelse – sker der meget andet end en informationsproces. Hver gang en patient og en sygeplejerske eller anden sundhedsansat taler sammen – kommunikerer de, med hver deres udgangspunkt. Sygeplejerskernes faglighed er mere end blot instrumentelle færdigheder; den tilskadekomne er mere end blot en legemsdel. De er også to mennesker med forskellig baggrund og forskellig følelsesmæssigt udgangspunkt. Magtforholdet er asymmetrisk – da patienten er afhængig af sygeplejerskens hjælp. Hvis kommunikationen mellem de to skal lykkes, må sygeplejersken forholde sig til mennesket bag skaden.

Den kortvarige kommunikationspraksis stiller nogle helt andre krav til den sundhedsprofessionelles kommunikation, end den måde man kommunikerer med sine patienter under en længere relation, fx med en patient på en afdeling på hospitalet.

Den korte tid kræver formidling, som er både kort og koncis

”Når kontakten med patienten strækker sig over ganske kort tid, er udfordringen for den sundhedsprofessionelle at få de kommunikative kompetencer til at gå hånd i hånd med de relationelle kompetencer. Den korte tid kræver formidling, som er både kort og koncis, men da patienten ofte er påvirket af smerte og angst, må den professionelle samtidig sikre, at patienten har forstået budskabet. Desuden må sygeplejersken opfordre patienten til at sætte ord på ofte kaotiske følelser og bekymringer.” Ruth Mach-Zagal , forfatter, og underviser i blandt andet korttidskontakt i Region Sjælland.

Den kommunikationspraksis der knytter sig til kort patientkontakt – som fx på en akutmodtagelse er ikke undersøgt særligt grundigt. På en dansk akutafdeling søsatte man et undersøgelses- og træningsforløb for de sundhedsansatte i 2014. Forløbet fik sat fokus på netop den korte kommunikations-situation på akutmodtagelsen og gav særdeles god mening for personalet, der fik redskaber til at forbedre deres kommunikation – fx ved simulationstræning. Især simulationstræningen udløste interessante refleksioner over hvordan man kommunikerede med patienten.

”Kan (…) det være én af problematikkerne for vores kommunikation, hvis vi betragterpatienterne som en albue eller et knæ? ”, spurgte en af deltagerne i træningsforløbet.

Den sundhedsprofessionelle i patientens sko

Forløbet havde som formål at udfordre de sundhedsprofessionelles forståelse af deres kommunikationspraksis med patienten. Formålet var ikke at finde nogle endelige svar på, præcis hvordan kommunikationen i korttidskontakten skal praktiseres. Ærindet var derimod at skærpe de sundhedsprofessionelles blik for, at kommunikation er mere end bare en afsender – modtager proces.

Udgangspunktet for simulationstræningen var nogle scenarier, der repræsenterede nogle situationer fra det virkelige liv, hvor deltagerne havde følt sig særligt udfordret i kommunikationen med patienten. Da gruppen skulle spille deres eget scenarie igennem, i rollen som patienten, udløste det en nuanceret forståelse for patienternes situation:       ”Det var vildt mærkeligt at skulle stå og lege, at man var på den anden side, for jeg synes jo, at sygeplejerskens svar virkede komplet åndssvage. Og når jeg er i det (til dagligt, red.), så synes jeg, det er det mest naturlige i verden.” 

Ved, på egen krop, at genopleve nogle kommunikativt udfordrende situationer, gennem patientens øjne, blev de sundhedsprofessionelle presset til at smide de faglige briller. Dét at spille patientrollen skabte en mere nuanceret forståelse for, hvordan den kommunikation der dagligt praktiseres, kan opleves forskelligt af medarbejdere og patienter.

Korttidskontakten, en overset kontakt?

Én af de helt store udfordringer, som de deltagende sygeplejersker og lægesekretærer oplever i korttidskontakten, er kommunikationen med patienten omkring ventetiden:

”Det er simpelthen så svært, hvad det er, der gør, at de bliver tilfredse og accepterer de der to timer, de har foran sig. Det der virker den ene dag, virker måske overhovedet ikke den næste.”

Akutmodtagelse

Når patienterne ankommer til akutafdelingen, starter de som regel med at skulle vente og de sundhedsprofessionelle forbinder ofte denne del af korttidskontakten med brokkende patienter. Patienterne bliver fx frustrerede, fordi de ikke kender ventetidens varighed. Det efterlader de skadestueansatte i et skisma, fordi de, som repræsentanter for den offentlige sundhedssektor, er nødt til at forholde sig til nogle fastlagte organisatoriske procedurer, på samme tid med at de skal håndtere de ventende patienters frustrationer.

At tage imod patienter rangerer desværre ikke højt på ønskede arbejdsopgaver

At være den der tager imod patienterne forud for behandlingen, rangerer derfor ikke højt på listen over foretrukne arbejdsopgaver. Det er ærgerligt, set i lyset af hvor mange gange de ansatte på skadestuen, dagligt, skal udøve denne særlige form for patientkontakt.

Simulationstræning med en skuespiller var udviklende for deltagerne, fordi de fik mulighed for at træde ud af deres faglige rolle, og opleve korttidskontakten, set fra patientens perspektiv.

”Det var utroligt spændende at arbejde med personalet og de var super gode til at sætte sig i patienternes sted. Det er dejligt at kunne bruge begge sine fag, i så meningsfuld en sammenhæng. ” siger Annemette Høgedal, skuespiller, cand.comm. og tilrettelægger af forløbet.