#sammenhæng

#13: Podcasten Sundhedsvisioner: Allan Flyvbjerg: Relationer skaber sammenhæng


No Comments

I denne episode af Sundhedsvisioner skal du møde Allan Flyvbjerg. Han er direktør i Steno Diabetescenter Copenhagen (SDCC). Allan Flyvbjerg har beskæftiget sig med diabetesområdet i mange år og har også været formand for Diabetesforeningen. Han er en herre med meget på hjerte, stor energi og viljen til at gøre en forskel.

Allan Flyvbjerg mener, at for at skabe sammenhæng for patienterne i sundhedsvæsnet, skal man blive bedre til at danne relationer på tværs af fag og sektorer. Han mener også, at der både er brug for klinikere og ’djøffere’. Og så synes han, sundhedsvæsnet skal være meget mere serviceorienteret og brugerorienteret. Selv om det er noget, som der er stort fokus på i hans egen organisation og i resten af sundhedsvæsnet, er der stadig langt igen. Han mener også, at der gerne måtte være flere dygtige ledere. Ledelse er noget han selv er optaget af og er blevet klogere på med tiden. – Tidligere var jeg nok ikke så god til at få alle med, det gør jeg mig umage med i dag, fortæller han.

​Steno Diabetes Center har i mere end 85 år været drevet som et hospital, specialiseret i behandling, forskning, forebyggelse af diabetes og i uddannelse af sundhedspersonale inden for diabetes. Centret er tidligere eget af medicinalvirksomheden Novo Nordisk, men er i dag overdraget til Region Hovedstaden.

Da SDCC blev overdraget til Region Hovedstaden, blev der doneret 3. milliarder kroner fra Novo Nordisk fonden. Centret har derfor en særdeles god økonomi, der giver mulighed for at gøre noget helt ekstraordinært. En vigtig del af centrets virke er at dele den viden som centret har med diabetesafdelingerne på hospitalerne i Region Hovedstaden. Der deles ikke blot viden, der ydes også kontant støtte til afdelingerne. Eksempelvis har man sørget for at alle hospitaler i regionen kan tilbyde den bedste behandling af diabetespatienternes fod-problemer, ved at give støtte til at der kan etableres særlige rum til behandling af fødder og ansættes fodterapeuter. Håbet er, at de forbedrede behandlingsmuligheder kan reducere frekvensen af amputationer med 85%, sådan som den tilsvarende behandling på SDCC har vist. Pengene fra Novo Nordisk Fonden bliver også brugt på større projekter. For eksempel på Bornholm hvor 7. millioner kroner skal gøre godt i et projekt, der skal undersøge, hvordan man kan skabe bedre sammenhæng for patienterne – især for dem, der har flere sygdomme på samme tid.

Den fælles maggiterning i tværsektorielle projekter


1 Comment

Udfordringer ved tværgående udviklingsprojekter

Et udviklingsprojekt, der skal gå på tværs af kommuner, hospital, praktiserende læger m.fl. har langt større udfordringer end et mere enstrenget projekt. De mange aktører, der skal arbejde sammen, kommer fra forskellige udgangspunkter med forskellige forventninger. De kommer ikke bare fra forskellige sektorer, men også fra forskellige kulturer og interesser.
Når et tværgående projekt skal sættes i søen, er der først og fremmest en lang række økonomiske, juridiske og strukturellse issues, der skal behandles. Det er beskrevet fint af sygeplejerske og postdoc Karin Bundgaard i denne artikel.

Men

Det fælles fodslag skal hjælpes på vej i tværgående projekter

“Jeg troede, det her var en ny slags 1813-ting. Men det er jo en hjælp til os læger – en udstrakt arm og aflastning. Det ser jeg nu!”

Sådan sagde en læge efter en workshop, hvor de forskellige aktører i et nyt akuttilbud havde arbejdet med det fælles fodslag.

Find “limen” blandt aktørerne

I det tværgående projekt kender man ikke nødvendigvis hinanden, og man kender måske heller ikke til hinandens arbejde og organisation. Den indsigt kan man få ved at have fokus på den fælles maggiterning – ‘limen’ blandt aktørerne.

Maggi_terningHvad er den fælles maggiterning?

Man kan sikkert være enige om, at projektet skal forbedre noget specifikt for patienten/borgeren. Men netop fordi deltagerne kan have forskellige udgangspunkter, viden og incitamenter for at deltage, er det vigtigt at arbejde med en fælles forståelse af projektets formål og udbytte. Ikke bare hvad projektet skal forbedre, men også hvordan det vil ændre ens egen praksis, og hvad der skal til for, at de andre led i ligningen performer bedst muligt. Man skal udvikle et fælles sprog og en fælles referenceramme.

Det er billige penge med mega effekt at hyre Sundhedskommunikation. Jeg har både fået meget ud af det i forhold til mine interessenter, fået politisk bevågenhed og fået ekstra ’bottom up’ effekt fra borgerne.
Sundhedskommunikation har lært mig, at det fælles fodslag mellem interessenterne er vigtigt, og jeg har set, hvordan man skaber det.
Omtalen har desuden gjort, at jeg blev opfordret til at fortælle sundhedsministeren og statsministeren om mine erfaringer og dele mine betragtninger for, hvad der skal ændres politisk/juridisk, for at et projekt som mit kan fungere optimalt.

Anne-Marie Bergstrøm Mølbæk, daglig leder af SHS-teamet.

👉🏻Tjek kommunikationen i dit projekt med denne liste

Kort om den workshop, den citerede læge deltog i

Workshoppen havde til formål at finde frem til de budskaber og principper, der skulle være centrale for et akutprojekt. At lave en ‘Maggiterning’ af deltagernes viden, til det videre arbejde med at implementere projektet.
Workshoppen varede fire timer og bestod af:
  1. Fremtidsværksted hvor deltagerne talte om, hvordan forskellige målgrupper ville opfatte projektet, og hvor det var efter 2 år.
  2. Vidensdeling i forhold til projektets formål – hvad er vores fælles maggiterning?
  3. Opsamling.

Workshoppen gav både godt input til hvordan der kunne kommunikeres i og om projektet, og indsigt i de barrierer og obs! punkter der skulle arbejdes videre med. Projektet er i dag en stor succes.

Ring +45 2628 7065 eller skriv til line@sundhedskommunikation.com

 

Læs også denne artikel om, hvilke problemer der kan være ved tværsektorielt arbejde. Specialistsygeplejerske Ditte Høgsgaard har lavet en ph.d.-afhandling med titlen ‘Tværsektorielt samarbejde og kommunikation imellem sundhedsprofessionelle, når ældre patienter udskrives’, som har set på hvad der kan være problemet ved tværsektorielt arbejde.

Tværgående fælles fodslag kommer ikke af sig selv


Klar kommunikation, fælles mål og gode samarbejder er nødvendigt

Manglende sammenhæng mellem sektorer og siloer i sundhedsvæsnet er patienternes værste udfordring. Derfor er der også mange gode initiativer i gang, for at lave pilotprojekter, der kan vise, hvordan vi bedst får skabt en bedre sammenhæng. Men sammenhæng og fælles fodslag, mellem de aktører der deltager i projektet, opstår ikke altid af sig selv. Det kræver klar kommunikation, fælles mål og gode samarbejder med solid indsigt i hinandens arbejde, at lave en ægte succes.

Spildte kræfter i sundhedsvæsenet?

Når jeg tager rundt og besøger aktører i sundhedsvæsenet, hører jeg jævnligt om tværsektorielle projekter, der er gået i sig selv, fordi de ikke blev brugt tilstrækkeligt af de involverede parter. Den praktiserende læge kunne ikke se relevansen, kommunen glemte at fortælle sagsbehandlerne om muligheden… – der kan være mange årsager til at at et projekt strander. Det bliver jeg så ærgerlig over, for hvert spildt projekt er spildte nye muligheder, for at se en vej til bedre sammenhæng for patienterne.

Fælles fodslag kan skabes med få midler

Der er ofte rigtig mange interessenter i et tværsektorielt projekt – og dem skal man have øje for og fokus på. Sundhedskommunikation har flere gange lavet kortere forløb for interessenterne, hvor vi får sat fokus på et fælles sprog, det fælles mål, klar kommunikation og indsigt i hinandens opgaver og andele i projektet. Det kan være gode ressourcer og tid givet ud. Sundhedskommunikation har hjulpet flere projekter på den måde, og på den måde skabt et godt fundament for projektet, der efterfølgende har vist sig at være særdeles bæredygtigt. Et af dem er SHSteam.dk

Klar kommunikation internt og mellem involverede parter

Det er vigtigt, at have fokus på hvordan man kommunikerer om projektet internt og mellem de involverede parter. De tværgående projekter kræver en meget præcis og velovervejet kommunikation. Både i aktørernes organisationer og mellem aktørerne. Hvilken fælles fortælling er udgangspunktet? Hvad skal der stå på intranettene? Hvilke kommunikationsveje og platforme er der at fortælle på? Hvordan sørger man for, at hele organisationen kender de nye muligheder? Alt sammen også vigtigt, for at skabe en succes.

Husk at fejre resultatet!

Og når resultaterne så kommer – så husk at fejre det og fortælle verden om jeres bedrift. Ikke kun fordi det lykkes, men også fordi det gode eksempel skal spredes og fordi de der har givet deres tid og hjerteblod til projektet, og fået det op og flyve, skal anerkendes.

Kontakt mig, hvis du vil vide mere om, hvordan du kan skabe en succes. Line Gade (tidl. Sprehn) Mob. 26287065.