Hver dag i Danmark bliver patienter undersøgt, testet og behandlet – også selvom det ikke er nødvendigt. Dette bidrager til spild i sundhedsvæsenet.
MR-skanninger, blodprøver, kontrolforløb og helbredstjek udføres med de bedste intentioner, men ikke altid med en faglig begrundelse. Og nogle gange med direkte risiko for skade.
I den nyeste episode af podcasten Sundhedsvisioner undersøger jeg det sundhedspolitiske og faglige minefelt, som spild udgør – sammen med Christian Freitag og Louise Brown.
Vi ser især nærmere på, hvordan patienters forventninger, lægens frygt for at overse noget eller få en klage og manglende politisk opbakning har betydning for, hvordan vi forbruger sundhedsvæsenets ressourcer.
20 milliarder grunde – og måske det dobbelte
Ifølge OECD er op mod 20 % af alle procedurer og behandlinger i sundhedsvæsenet overflødige. Det svarer til ca. 20 mia. kr. om året i Danmark – eller tæt ved en femtedel af de samlede udgifter til sygehusene.
Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen går endnu videre og skønner, at spildet i virkeligheden kan udgøre 30-45 milliarder kroner årligt.
Christian Freitag beskriver det i episoden med disse ord:
“Vi gør det, fordi vi tænker: det kan være, det er noget. Og så synes vi, at vi er gode og omhyggelige – og så gør vi det igen og igen og igen.”
Defensiv medicin: Det usynlige speciale
Når læger handler mod deres faglige overbevisning – for at forebygge klager, efterkomme patientkrav eller følge urealistiske retningslinjer – kaldes det defensiv medicin.
Et auditprojekt, omtalt i Månedsskrift for almen praksis, viste, at 12 % af alle konsultationer indeholder elementer af defensiv medicin, som enten medfører overflødige ydelser eller risiko for skade. (https://www.maanedsskriftet.dk/mpl/2022/379/13338/)
Det kan kaldes for et usynlige speciale…….
Patientens bekymring som motor
Patienter kommer i stigende grad med egne forslag til diagnoser og behandlinger – ofte baseret på information fundet online eller gennem andre personlige kilder.
“Folk kommer ikke og spørger: Hvad skal jeg gøre? De kommer og siger: Jeg skal have en MR-scanning”
siger Christian Freitag.
Sundhedsordfører Louise Brown kalder det for et kulturelt skift:
“Vi går til læge for at blive bekræftet i, at vi ikke fejler noget – ikke kun for at få hjælp, når vi er syge.”
Denne udvikling har både gode og problematiske sider. Patienter er mere informerede – men også mere ængstelige. Og lægen bliver presset til at reagere – frem for at rådgive.
Når mere ikke er bedre – men bare dyrere
Initiativer som Vælg Klogt og anbefalinger om at undersøge og henvise med omtanke viser, at det faktisk er muligt at reducere overflødige blodprøver, scanninger og kontroller – uden at gå på kompromis med kvalitet eller patientsikkerhed.
Men det kræver noget: At lægen tør sige nej. At politikeren tør forklare hvorfor.
Og at kommunikationen er klar, tillidsfuld og tydelig – også når den handler om fravalg.
Som Louise Brown understreger i episoden, er det ikke et svigt at sige nej til unødvendig behandling. Det er en form for faglig omsorg.
Kommunikation er ikke en ekstra luksus – det er selve fundamentet
Som kommunikationsrådgiver i sundhedssektoren mener jeg: Vi kommer ikke i mål med prioritering, implementering eller adfærdsændringer uden klar og modig kommunikation. Mindre overbehandling starter ofte i samtalen mellem patient og behandler. Og derfor starter løsningen også her.
Bekymring må ikke blive til behandling pr. automatik. Og retten til sundhed må ikke blive lig med kravet om alt.
I en tid, hvor vi har et sundhedsvæsen, der er presset på ressourcer, er det tid til, at vi tager samtalen – ærligt og åbent. Om faglighed. Om prioritering. Og om hvordan vi – som politikere, læger og borgere – vælger klogere.
Vi bliver klogere, når vi vælger klogt – og taler højt.
Medierne bag undersøgelsen
Fem sundhedsmedier står bag et ambitiøst projekt, der skal identificere de overflødige aktiviteter i sundhedsvæsnet, som fagpersonerne selv beskriver dem.
De seks medier er:
Kommunen.dk, DR, Podcasten Sundhedsvisioner , Sygeplejevidenskab Videnskab.dk
Medierne har fået hjælp fra Gravercentret – Danmarks Center for Undersøgende Journalistik. Samarbejdet er udsprunget af Netværk for videnbaseret journalistik, der drives af DMJX med økonomisk støtte fra TrygFonden.
TrygFonden har støttet den journalistiske undersøgelse økonomisk, men ikke haft nogen form for indblanding eller viden om projektets indhold.
Indholdsfortegnelse
Estimated reading time: 4 Minutter