Line Gade


Line Gade er chefrådgiver i Sundhedskommunikation og vært på podcasten Sundhedsvisioner. Hun er også ordstyrer, moderator, vært og foredragsholder.

Ny podcast med Imran Rashid: Fra digital doktor til analog trendsetter


No Comments


I denne episode af podcasten mødes Line Gade med Dr. Imran Rashid.

Imran har en utraditionel lægekarriere. Hans trang til at udvikle, iværksætte og gøre noget godt for andre mennesker, har bragt ham vidt omkring. I dag er Imran trendsetter med sin indsats i forhold til vores digitale folkesundhed. Som meningsdanner og beslutningstager i egen virksomhed, har han den fulde frihed til at sige og gøre, som han vil. Og det gør han med succes.

Imran Rashid indledte sin karriere som offentlig praktiserende læge. Her fik han hurtigt ideen til Videodoktor, en digital lægetjeneste, hvor patienter kunne gå til lægen via sin smartphone.

Jeg kan sidde og skype med min pakistanske familie, hvornår det skal være – men min patient skal tage fri fra arbejde for at komme og sidde 1,5 meter fra mig. Det gav ikke mening, så jeg syntes, det var oplagt at tilbyde denne mulighed til patienterne.

Imran Rashid

Efter at have samlet en række praktiserende læger, som gerne ville deltage i tiltaget, stødte han dog ind i så mange bureaukratiske problemer, at han endte med at kaste håndklædet i ringen i det offentlige sundhedsvæsen og hoppe over på den private side af sundhedssektoren. I den private sundhedsvirksomhed Hamlet kom tjenesten ud over rampen, og Imran arbejdede efterfølgende i tre år som innovationschef dér og lærte en masse om, hvordan man driver en privat forretning, og hvad der skal til for at overleve i en konkurrencepræget kontekst.

Selv om Imran holder af at være fri af snærende bureaukratiske bånd, har han dog ikke forladt den offentlige arena. Som talsmand for digital folkesundhed fik han i 2018 bevilliget 10. millioner kroner i satspuljemidler, og fik dermed mulighed for at etablere ‘Center for digital sundhed’ under Sundhedsstyrelsen.

Kort om Imran Rashid

Dansk-pakistansk læge, som har en stor passion for IT og teknologiens
påvirkning på os som mennesker.

Blev uddannet som læge fra Københavns Universitet i år 2005. Siden da har han, udover sit arbejde som læge, arbejdet med flere forskellige ting. Eksempelvis som: forfatter, foredragsholder, klummeskribent og IT iværksætter.

Imran Rashid vil “bidrage til en verden, hvor mennesker bruger teknologi til at bliver bedre mennesker, uden at vi påvirkes negativt i processen”. Samt at hjælpe folk med at få skabt nogle bedre digitale vaner.

Det er netop også disse emner, som Imran Rashid har skrevet om i sine to bøger “SLUK” og “OFFLINE”. Her beskriver han, hvilken effekt de store datamængder har på vores hjerne og krop. Samt hvordan sociale medier bruger “mind hacks” som gør, at brugeren bliver afhængige af deres produkter.

Privat er Dr. Rashid gift med Naomi og har to børn. Sammen med Naomi har Dr. Rashid skabt Kreakassen, som er en abonnementstjeneste med forskellige kreative projekter rettet mod børnefamilier. Målet med projektet er at sikre alle børn oplever kreativitet, fordybelse og nærvær som en del af deres opvækst.

Ny podcast: Større visioner for sundhedsformidling og sundhedsvæsen, tak. Interview med Lisbeth Knudsen, chefredaktør, direktør, debattør


No Comments

Lisbeth Knudsen er gæst i denne episode af Sundhedsvisioner. Hun er tværgående chefredaktør for Altinget og direktør for Tænketanken Mandag Morgen.

Hun har gennem de seneste år sat sig grundigt ind i sundhedsområdet. Hun synes, der mangler visioner for sundhedsvæsenet – og så vil hun rydde op i dårlig sundhedsformidling.

Hun fortæller blandt andet om baggrunden for et nyt initiativ: Et ‘Kodeks for god sundhedsformidling’, og så peger hun på, at sundhedsvæsenet for ofte kigger i bakspejlet i stedet for fremad. Især synes hun, at der bliver taget alt for lidt højde for den digitale udvikling, der går susende stærkt.

Få hjælp til at komme i medierne.

Få presse-hjælp eller medietræning af Sundhedskommunikation.

Danskerne forvirrede over sundhedsråd i medierne

Flere undersøgelser, som Mandag Morgen og TrygFonden står bag, har vist, at danskerne er forvirrede over de sundhedsråd, de får via medier.

Kodeks for god sundhedsformidling er blevet til i et tæt samarbejde mellem medier og sundhedssektor, og under det arbejde kom det frem, at både medier og sundhedssektoren har brug for et sådan kodeks.

Kodekset opfordrer derfor begge parter til at tage særligt ansvar over for sundhedsformidling og at afsøge kilder og cases grundigt, samt at formidle med omhu for at mindske forvirringen blandt danskerne.

Lisbeth Knudsen har en lang karriere bag sig i danske medier og besidder flere betydningsfulde tillidsposter, eksempelvis er hun formand for bestyrelsen i Det Kgl. Teater. Hun er blandt andet tidligere ansvarshavende chefredaktør ved Berlingske, og har været nyhedsdirektør ved DR .

I denne video, kan du høre Lisbeth Knudsen kort fortælle om dagens podcast.

Tør du skrive under på, at din sundhedsformidling er lødig og velunderbygget?


No Comments

Se videoen og hør, hvad Lisbeth Knudsen fremhæver fra podcasten Sundhedsvisioner.

Sundhedsformidling skal blive mere lødig og velunderbygget med et nyt ‘kvalitetsmærke’, som Lisbeth Knudsen, der er direktør i tænketanken Mandag Morgen, har taget initiativ til. Det nye Kodeks for god sundhedsformidling, skal være danskernes garanti for, at de sundhedsråd, de ser, der hvor de kan se kodekset er, er velunderbygget og gennemresearchet.

Har du brug for hjælp fra Sundhedskommunikation?

Både medier og sundhedsprofessionelle kan tilslutte sig mærkatet, der er blevet til i et samarbejde mellem ansatte i sundhedssektoren og medier.
I podcasten Sundhedsvisioner fortæller Lisbeth om baggrunden for kodekset, samt peger på, at sundhedsvæsenet mangler visioner og for ofte kigger i bakspejlet i stedet for frem ad.

🎧 Lyt til Sundhedsvisioner

Ny podcast med stjerneforsker, der kan forstå bakteriesprog


No Comments

Her er lige en lille liste over noget af det, som Fatima Alatraktchi allerede har opnået, selv om hun er ganske ung.
  1. Forbes liste over de 300 mest indflydelsesrige mennesker under 30 år inden for videnskab og finans.
  2. Har givet en TEDtalk, som er set mere end 1,4 millioner gange.
  3. Skrev en anmelderrost roman som 14-årig.
  4. Har opfundet et nanoteknologisk device, der kan afkode bakteriers sprog og potentielt redde liv.
  5. Er direktør i egen medicovirksomhed: Prediagnose.
  6. Er assisterende professor på RUC.
  7. Har modtaget hæder, legater og anerkendelse i hobetal. Eksempelvis Lundbeckfondens Talentpris.
Man kan godt blive lidt forpustet over Fatimas imponerende resultater. Og tænke !GISP!, jeg er en halvgammel sjover, der ikke har opnået en brøkdel af det, som hun har nået på blot 30 år. Men nogle skal jo være dem, der går forrest og bringe verden videre. Det er nok ikke sidste gang, du hører noget til hende….. Selv er jeg i næsegrus beundring!
Lyt til dagens crispie podcast!

Ny podcast! #30: Lægen der formidler, så danskerne forstår. Interview med Ida Donkin, læge, forfatter, debattør, foredragsholder og podcastvært


No Comments

Vil du have hjælp til at skabe sammenhæng og bedre kvalitet og kommunikation for patienter og borgere? Se, hvad Sundhedskommunikation kan hjælpe dig med her.

Hun mener, at alt for få sundhedsprofessionelle blander sig i debatten og hjælper danskerne med at sortere i de mange halve sandheder og pseudodebatter, som man støder på, hvis man forsøger at google sig til et svar på et sundhedsproblem.

Ida Donkin er aktiv i Læger formidler, som er et ditigtalt læringsunivers, hvor man kan hente formidling om sundhed og sygdom i letforståeligt sprog igennem podcasts, film, blogindlæg og workshops. Lægerne bag sitet ønsker at hjælpe til at sortere i den enorme bunke af misinformation om sundhed og sygdom på nettet.

I dag debuterer hun desuden med bogen: ‘Sygt eller sundt – sådan overlever du det næste sundhedsråd‘, hvor hun gør op med bl.a. ‘fake news’ i sundhedsformidlingen, modefænomener indenfor nutidens sundheds-dyrkelse samt ikke-evidens-baserede behandlingsformer. Med udgangspunkt i et utal af cases viser hun, hvordan farlige sundhedsråd kan have fatale konsekvenser.

Det er Lærke Sødring Nielsen, der er lydtekniker og Line Gade, der er vært på podcasten Sundhedsvisioner.

sygt eller sundt

 

Mød Ida Donkin i Sundhedsvisioner på mandag


No Comments

På mandag den 27. maj kan du møde Ida Donkin i podcasten Sundhedsvisioner. Jeg har talt med hende om hendes arbejde og hendes drømme, og du kan få pænt megen indsigt i, hvad der faktisk skal til, når det gælder at kommunikere sundhed til de brede masser.

Ida Donkin er læge, men bruger p.t. al sin tid på at arbejde med formidling. Hun mener, det er vigtigt at flere sundhedsprofessionelle blander sig i debatten på sociale medier og i de traditionelle medier, så danskerne kan få et modspil til de mange myter og sundhedsråd, som internettet næsten bugner over med.

På mandag udkommer hun med bogen ‘Sygt eller sundt – Sådan overlever du det næste sundhedsråd’ og kan dermed pynte sig med endnu en titel. Ida Donkins titler tæller ikke bare forsker, læge, forfatter og en del af inititativet/foreeningen Læger formidler, hun er også vært på podcastserien “Sundhedsjunglen”.

#29: Toilettesten, Fælleshjernen og Fem-minutters-reglen: Anna Bogdanova


No Comments

I dag kan du lytte til en ny episode af Sundhedsvisioner og få inspiration til at forbedre og udvikle vores social- og sundhedsvæsen. Denne gang med Anna Bogdanova, som netop er blevet nomineret til at være blandt de 100 mest talentfulde iværksættere under 35 år i Danmark. Hun er direktør i De Uimodståelige, der hjælper især kvinder med at få en stærkere og sundere krop. Hjælpen foregår online, og det har Anna stor succes med. Mere end 7000 kvinder har været gennem en af hendes online sundhedsløsninger.

Se, hvad Sundhedskommunikation kan hjælpe dig med!

I episoden får du indsigt i, hvordan hun bygger hjælpen til hendes klienter op, og du får lejlighed til at høste nogle af Annas erfaringer med at hjælpe kvinderne til varige resultater.

https://youtu.be/sRwdN_oE8g4
Her får du en smagsprøve på dagens podcast.

Toilettesten, Femminuttersreglen og Fælleshjernen

Min erfaring er, at hvis noget skal virke på længere sigt, så skal forandringerne og øvelserne være meget små. De skal leveres i små bitte bidder, så klienten får en succesoplevelse. Vores videoer med øvelser er aldrig længere end fem minutter, og vores skriftlige materiale bestræber vi os på kan bestå ‘toilettesten’, det vil sige at teksterne skal være så korte og lette at læse, at man orker at læse dem efter en lang dag, kl. 23 på toilettet, fortæller Anna med et glimt i øjet.

Hendes online-business har hjulpet over 7000 kvinder (og nogle få mænd) med at få en stærkere og sundere krop. Hun arbejder holistisk og tværfagligt, når hjælpen til hendes klienter tilrettelægges. Hendes team består af over 20 og rummer forskellige fagligheder. – Vi kalder teamets samlede viden og erfaring for Fælleshjernen, og vi hjælper hinanden i teamet, når vi skal finde frem til den bedste hjælp til en af vores klienter, fortæller hun.

💛Læs artikel i Berlingske om nomineringen af Anna Bogdanova til at være blandt de 100 største erhvervstalenter under 35 år

💛Læs blogindlæg af Anna Bogdanova om hendes nominering

#28: Døden er da noget, vi taler om. Interview med Ove Gaardboe, læge og konsulent


No Comments

I denne episode skal du møde en herre, der lægger sig i selen for at sætte fokus på noget, som med 100% sikkerhed sker for os alle. Nemlig det faktum, at vi alle skal dø. Det er noget, som vi sjældent taler om. Man siger endda, at døden er et tabu.

Skal du have hjælp til PR, events, foredrag, kommunikation eller andet?

Svært at tale om

Ansatte i sundhedsvæsenet er hver dag tæt på liv og død – men mange værger sig ved at tale med de svært syge om døden. Derfor er der patienter, som bliver overbehandlet i situationer, hvor deres livskvalitet den sidste tid af deres liv, kunne have været højere uden. Det mener Ove Gaardboe er en fejl, en utilsigtet hændelse. Nogle gange er den gode behandling ikke medicin og operation, men i stedet lindring, omsorg og en hånd at holde….

Det er vigtigt, at ledelsen prioriterer at tale om døden med personalet. Det er også vigtigt at ledelsen fremhæver, at succesfuldt lægearbejde ikke kun er der, hvor en patient bliver genoplivet. Det kan også være en god lægeindsats at lade være med at gøre noget.

Se, hvordan Sundhedskommunikation kan hjælpe dig!

Forvirring og misforståelser opstår

Hvis ikke personalet får talt med patienterne om, hvad de ønsker for deres sidste tid, kan der opstå tvivl og misforståelser. På et plejehjem, som Ove Gaardboe arbejdede med, vidste beboerne ikke, at hvis de ikke selv sagde fra, ville de blive genoplivet, hvis de faldt om. Beboerne troede, de var fredet – fordi de boede på plejehjemmet.

Det er den dygtige lydtekniker Lærke Sødring Nielsen, som har gjort lyden i podcasten lækker og fløjlsblød.

Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at stoppe behandling i tide og lindre og trøste, når den sidste tid er nær #tagsamtalen


No Comments

I næste episode af Sundhedsvisioner møder du Ove Gaardboe der hjælper sundhedsvæsenet med at blive bedre til at håndtere døden. Episoden ryger i æteren den 4. april. Her kan du høre Ove fortælle dig lidt om, hvad interviewet handler om.

Ove Gaardboe er næste gæst, som Line Gade har interviewet til podcasten Sundhedsvisioner.

#26 Jordemødre skal arbejde mere med forebyggelse og rådgivning. Interview med Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen


No Comments

“Der er ingen, der er bedre, end det som brugeren oplever i en behandlingsituation”, siger Lillian Bondo og uddyber det med, at man ikke kan regne med, at det man selv oplever som sundhedsprofessionel, også er det patienten oplever. Derfor er det altid vigtigt at spørge patienten, hvordan vedkommende oplevede eksempelvis at føde. Lillian Bondo har selv et godt eksempel på, hvordan hun har haft en helt anden oplevelse af en fødsel, end den fødende havde, og det var en øjenåbneer.

Se, hvad Sundhedskommunikation kan hjælpe dig med

Forebyggelse er vigtigt for formanden, der vil arbejde for at flere jordemødre kommer til at arbejde mere med forebyggelse på flere planer. For eksempel i forhold til teenagere og prævention og i forhold til at sikre god trivsel for børnefamilier.

Selv om Sundhedsvisioner ikke er en aktuel podcast, taler Line Gade og Lillan Bondo alligevel om det udspil til en sundhedsreform, som er lanceret i starten af 2019 og som indebærer, at førstegangsfødende skal have ret til at blive på hospitalet 48 timer efter barsel. For Lillian Bondo er det vigtigt, at børn får en god start på livet, og derfor synes Lillian Bondo, det er på sin plads, hvis den nybagte familie finder det nødvendigt at få hjælp til en god start.

#25: Måske har vi ikke helt ramt plet med vores sundhedstilbud. Interview med Jonas Egebart, Danmarks (nok) yngste vicehospitalsdirektør


No Comments

Jonas Egebart er nok den yngste hospitalsvicedirektør i Danmark. Han er blot 40 år og har allerede haft en imponerende karriere i sundhedsvæsenet. Han arbejdede i flere år med patientsikkerhed, har været leder i Region Hovedstadens IT afdeling og har også været et smut til Bornholm, hvor han også var vicedirektør. Han er optaget af at arbejde for at forbedre sundhedsvæsnet. Han har i mange år arbejdet med, hvordan sundhedsvæsenet kan blive bedre til at inddrage patienter.

Måske har vi ikke helt ramt plet med vores sundhedstilbud, der er noget som tyder på, at nogle patienter ønsker noget andet, end det som sundhedsvæsnet faktisk tilbyder dem, siger Jonas Egebart i dagens podcast.

Jonas Egebart mener, at værktøjet ‘Shared decision making’, eller fælles beslutningstagning, kan gøre samarbejdet med patienter lettere og sikre, at den behandling, som vælges, er den rette.

I øjeblikket har han et særligt fokus på det akutte område, som i disse år gennemgår store forandringer i hospitalsvæsenet. Flere steder i landet har man indført fælles akutmodtagelser, som skal sørge for, at flere patienter hurtigt bliver undersøgt, og at der hurtigt kan lægges en plan for patienten. Jonas Egebart vil gerne have flere erfarne læger til at være der, hvor man tager i mod patienterne i stedet for sådan, som det er nu, hvor det er de yngre læger, som typisk tager imod i akutmodtagelsen.

Skal du også have produceret en podcast, have hjælp til at blive mere synlig i medierne, mere klar i spyttet, eller have hjælp til at lave den event, andre husker?

Se her

I 2018 lavede VIVE en kortlægning af status på området. På baggrund af kortlægningen fremhæver VIVE en række pejlemærker, som akutmodtagelserne skal have fokus på i fremtiden. De er:

  • Der skal være en bred repræsentation af specialer og speciallæger i akutmodtagelserne
  • Samarbejde og arbejdsdeling mellem kommuner, den præ-hospitale indsats og akutmodtagelserne skal styrkes
  • Der skal fortsat være fokus på at udvikle kvaliteten i de akutte patientforløb
  • Der skal tages særlig hånd om akutte, psykiatriske patienter.

Nordsjællands Hospital vil på et tidspunkt blive nedlagt og blive en del af Nyt Hospital Nordsjælland, som er et af de supersygehuse, der står klar i 2025. Det nye hospital kommer til at være hospital for flere end 325.000 borgere og der er bevilliget 4,4 mia. kr. til opførelsen.

Nyt_Hospital_Hilleroed
Nyt Hospital Nordsjælland er et af de supersygehuse, der står klar i 2025. Det nye hospital kommer til at være hospital for flere end 325.000 borgere og der er bevilliget 4,4 mia. kr. til opførelsen.

Sundhedsvisioner er blevet anmeldt ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️


1 Comment

Podcasten er blevet anmeldt for første gang af journalist Maria Cucliza og fik så fin en anmeldelse, som du kan læse her i Sundhedspolitisk Tidsskrift

Her er et uddrag: 
(…)Podcast-føljetonen Sundhedsvisioner er i kraft af sin egen erklæret begejstrede tilgang til sundhedsvæsnets arbejde og dets ansatte samt programmernes fokus på motivation, innovation, visioner og best practice et anderledes og på mange måder indsigtsgivende og helt relevant supplement til de mange øvrige informationsstrømme om sundhedsvæsnet og dets aktører, som flyder rundt i mediehavet. Det er rart, men også væsentligt at høre positive meldinger fra en institution, som ellers trækker mange dårlige overskrifter.
At Line Gade har pakket de kritiske spørgsmål ned i en stor sort sæk, er således et helt bevidst valg. Det er ikke udtryk for, at hun ikke ved, hvad der er op og ned i sundhedsvæsnet, for det ved hun tydeligvist rigtigt meget om. Og hun får klart noget ud af sit valg, for man bliver som lytter klogere på, hvad der også rører sig inde i hovederne på hendes gæster, og hvordan disse gerne vil forstås af deres omgivelser. Og det skal hun have 5 stjerner for – også selv om man kan efterlades frustreret med manglende svar på oplagte spørgsmål, der ikke stilles på grund af programmernes klart og tydeligt valgte præmis.(…)

Sundhedsvisioners prisvindende gæster


No Comments

Det er med stor glæde, at vi hører, at to af gæsterne, som er med i vores podcast Sundhedsvisioner, har vundet Frimærkeprisen.
Frimærkeprisen er en pris, som Dagens Medicin uddeler til faglige fyrtårne for deres roller som ‘levende legender’.
Og den hæder har Henrik Kehlet, Liselotte Højgaard og Morten Sodemann netop modtaget.
Nederst i dette blogindlæg finder du links til de 2 episoder af Sundhedsvisioner, som er med Liselotte Højgaard og Morten Sodemann. Og så må vi få Henrik Kehlet med i Sundhedsvisioner også.

Line Gade_LiselotteHoejgaard
Line Gade har interviewet Liselotte Højgaard til podcasten Sundhedsvisioner.

Frimærkeprisen

Dagens Medicin skrev således om prisen, da de i oktober 2018 åbnede for indstilling af kandidater:
“Sundhedssektoren drives og løftes på mange måder i flok. Det er Danmark berømt for. I flokken af dedikerede fagfolk finder man også læger, som stråler ekstraordinært; læger som er beriget af helt særlige kliniske evner, en helt særlig energi og ambition og evne til at motivere.

Disse læger har enorm betydning for, at flokken og dermed sundhedsvæsenet flytter sig mere end forventeligt. Til gavn for det særlige sammenhold, som det kræver at drive en så vigtig og til tider udsat del af velfærdssamfundet, og – nok så vigtigt – til gavn for patienterne, som sikres en behandling, som er state of the art.

Dommerkomité for Frimærkeprisen

  • Professor Henrik Ullum, formand, Lægevidenskabelige Selskaber, LVS
  • Professor Lars Østergaard, Aarhus Universitetshospital
  • Professor Frede Olesen, Aarhus Universitet
  • Chefredaktør Nicolai Döllner, Dagens Medicin

Frimærkeprisen blev første gang udskrevet af Dagens Medicin i 2017. Professor Frede Olesen, Aarhus Universitetshospital, blev den første modtager.
Med prisen følger et frimærke med prismodtagerens kontrafej på, udformet af Dagens Medicins tegner Lars Andersen.

Lyt til Sundhedsvisionerne fra de to vindere

Liselotte Højgaard udgav i 2017 bogen ‘Sådan får vi verdens bedste sundhedsvæsen’. Lyt til Liselotte Højgaards sundhedsvisioner her

Morten Sodemann, overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital, taler om den sårbarhed, som sundhedsvæsenet utilsigtet kan komme til at tillægge patienter.

#24 Sundhedsvæsenets DNA sikrer dets fremtid. Interview med Stephanie Lose, formand for Danske Regioner


No Comments

Podcasten Sundhedsvisioner vil bringe dig tættere på alle de fantastiske mennesker, som går forrest på vejen til et nyt social og sundhedsvæsen. Det er Line Gade, som er din vært.

Husk, at hende kan du booke som vært for din næste event – se mere om det her.

Dagens episodes gæst er Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner og regionsrådformand for Region Syddanmark. Dermed er hun en af de politikere, hvis taburet vakler, med regeringens udspil til en ny sundhedsreform. Det handler podcasten ikke om, men interviewet er optaget dagen før, udspillet kom.

Stephanie Lose er begejstret for sundhedsvæsnet, som hun til dagligt facineres af. Skulle hun drømme vildt, ville hun trylle nok hænder og ressourcer frem, så det aldrig var en mangel. Skulle hun pege på et magisk øjeblik, er det, når hun møder personalet og lytter til deres engagement og gejst.

Som politiker er hun blevet mere og mere åben med årene. Det er sin sag at træde ind i en idrætshal med 500 indignerede borgere, som hun forventer er kritiske over for hende. Det har ikke altid været let for den unge men erfarne politiker. Men nu har hun lært, at når man stikker måsen frem og siger sin mening, så får man taget temperaturen og at det er ok. Hun mener, det er vigtigt at være tilgængelig og at lytte godt efter, hvad andre siger.

Det ekstra drys

Du får også lidt ekstra drys på toppen af #øreguffet (🤭). For vi har samlet lidt om Stephanie Lose i mediebilledet. Hvem er hun, og hvad vil hun, har været kriteriet, og du ser, hvad vi har fundet herunder.

Det har været en travl tid for Stephanie Lose. Lige nu ser det ud som om, at regionsrådsformændende skal overgå til at være bestyrelsesformænd for de bestyrelser, som skal administrere sundhedsfællesskaberne.
Men Lose er ikke enig med Løkke i, at det skal være et embedsværk, som skal styre det. Hun siger selv, at hun tror på folkestyret som styreform – også i regionerne.

Stephanie Lose i medierne

Se hvad Stephanie Lose har sagt her hos Fyens Stiftstidende 

Og her, med et link til DR, som Lose selv har delt fra sin twitterkonto. Det handler om GERI-kufferten og tidlig opsporing samt behandling af ældre i eget hjem. Det er også et emne, som hun tager op i podcasten.

Her er hun, sammen med en række andre prominente aktører fra Sundhedsvæsenet, afsender på et debatindlæg, som handler om rygning blandt børn og unge. For tager de nok ansvar på Christiansborg? Se det her 

#23 Tag imod udfordringer og ha’ fokus på det som virker – interview med Inge Kristensen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed


No Comments

Inge Kristensen er direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed og i denne podcast har Line Gade talt med hende om patientsikkerheden i det social- og sundhedsvæsen, som udvikler sig med lynets hast.

– Jeg synes ikke, at vi gør det så godt, som vi kan. 2 + 2 giver ikke 4 og slet ikke 5. Vi får ikke brugt summen af alle de gode menneskers kunnen og potentiale, som arbejder i væsenerne. Det kan vi blive bedre til, mener Inge Kristensen.

Fokus på det gode 

Der er ingen, som går på arbejde for at gøre det skidt, men det sker, at de ansatte bliver vildledt af internt ufrugtbart fokus på alt det, som går dårligt, og det kan medføre, at de ikke får gjort det, som er bedst for borgere og patienterne. Samtidig er der masser af lavthængende frugter at høste, ved at lytte mere til det, som patienter/pårørende/borgere fortæller.
Vi skal lære af de ting, som går godt og skifte noget af det fokus, mener Inge Kristensen. 

Kvaliteten af pleje i hjemmet

Nogle opgaver skifter i disse år hænder i Social- og Sundhedsvæsenet. Det kan være udfordrende, men det kan også være en gave. Ved udfordringer opstår der også muligheder, og hvis patienternes oplevelser dermed får mere fokus, er det måske ikke så skidt.
Flere opgaver rykker til hjemmet. Og der er ikke i samme grad fokus på patientens sikkerhed. Institute for Healthcare Improvements har undersøgt og kortlagt, hvad der sker og hvad der skal til. De har udgivet hvidbogen No Place Like Home: Advancing the Safety of Care in the Home. Du kan læse om den her

Det er Sundhedskommunikation.com, der udgiver denne podcast. Se mere om podcasten og Line Gade, der er ekspert i kommunikation til, fra og om sundhedssystemerne, på linket.

Put guf i ørerne, når du steger anden


No Comments
Min julegave til dig er perler – dem du finder i podcasten Sundhedsvisioner.

Først og fremmest – så vil jeg ønske dig en glædelig jul og et godt nytår. Når du nu står bøjet over andestegen, pakker gaver ind, eller tager turen tværs over landet for at besøge dine nærmeste, så vil jeg opfordre dig til at få lyttet til nogle af de episoder, som du mangler at lytte til. I det nye år kommer der nemlig en ny perlerække, og allerede nu kan jeg fortælle, at jeg er ved at aftale datoer for interviews med eksempelvis Stephanie Lohse, formand for Danske Regioner, Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse og Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen. 

Du må i øvrigt gerne give mig en gave, nemlig at anmelde min podcast i Itunes. Når du er kommet ind på linket, så trykker du på “View in Itunes”, og så kan du anmelde podcasten samt meget gerne skrive en lille bemærkning. 

Hvis du har lidt tilbage på budgettet, som skal bruges inden nytår, så kan jeg træffes mellem jul og nytår. Du kan bestille mig som vært/moderator til dit arrangement, til kommunikationsopgaver, medietræning eller hvad du har brug for. Ring uforpligtende 2628 7065, så finder vi ud af det. 


OBS. Podcasten Sundhedsvisioner holder ferie og udkommer igen den 10. januar 2019. Hjertevarme julehilsner 

Line Gade
Rådgiver og vært

Jeg ønsker dig en dejlig jul og et festligt nytår.

Tilmeld dig nyhedsbrevet #sundkom, så er du altid opdateret på alt det, som sker i Sundhedskommunikation.

Skriv dig på listen #sundkom

* indicates required
Email Format

Patienter på opdagelsesrejse skal have “Patienternes google-oversæt”


No Comments

Jeg er interesseret i, at mennesker forstår sundhedsvæsnet bedre. For, når vi bliver patienter, (og 90% af danskerne er i kontakt med sundhedsvæsnet i løbet af et år), er det vigtigt, at vi føler os trygge ved mødet med lægen.

Det gør vi ikke, når det er som at komme til en fremmed stat med et fremmed sprog at besøge sundhedsvæsnet. Mange føler sig som gæster/turister i et univers, som er umodent i forhold til at kommunikere om sig selv og først for nyligt har opdaget, at der er en verden udenfor, der har glæde af at forstå mere af det, som foregår i eget ‘sundhedsvæsenland’. Hvis gæsterne/turisterne forstår mere, så er de bedre til at følge sundhedsvæsenlands love, kultur og gode hensigter.

Kan der ikke opfindes software, en Google oversæt, der kan oversætte en journal og andre former for tekster i sundhedsvæsnet? Eller er den der allerede?

Heldigvis øver sundhedsvæsnet sig i at kommunikere bedre. Nogle få er tydelige på sociale medier, andre nøjes med at lave skilte som kan forstås af gæsterne/turisterne, eller indkaldelsesbreve, hjemmesider pjecer og videoer, som formidler vigtige informationer om ‘sundhedsvæsenland’ på en tilgængelig måde.

Der vil altid være ‘opdagelsesrejsende’, der besøger og udforsker nye kontinenter. De mennesker, som selv vil lære og forstå mere af sundhedsvæsnets sprog, har ikke en google oversæt – der gør det nemmere. Hvor er den?

Amazon Comprehend Medical hjælper med data til udvikling af patientstøtteværktøjer

Software, der kan hjælpe patienter med at forstå medicinske termer bedre, kan jeg ikke finde, men der er udviklet software, der kan bruges til at generere data til forskning og udvikling. Sidste år kom tjenesten Amazon Comprehend Medical, der kan udlede data, som kan bruges til at udvikle belsutningsstøtteværktøjer, apps mm, og nu er der kommet et add on, som kan putte informationerne i små håndterbare ‘kasser’. Cloudsoftwaren kombinerer tekstanalyse og maskinlæring. De uploadede data selekteres og organiseres i forhold til diagnoser, behandlinger, dosering og bivirkninger. Den samler data i det uploadede indhold via algoritmer, omsættes altså og puttes i håndterbare ‘kasser’.

Sådan forstår jeg det i hvert fald :-). Kunne man ikke lave googleoversæt for patienter?

abstract art blur bright
Photo by Pixabay on Pexels.com

 

⭐️ Bakterier har et sprog, som skal oversættes på google, de slås som bander og elsker som i Hamlet. Super dygtig taler ved #Tedxaarhus shiner ⭐️ #VidensdelingErGuld


No Comments

Når jeg er sammen med en stor gruppe mennesker, som giver det bedste i sig for at gøre en forskel, så er jeg nærmest høj og synes, at livet er stort. Det skete, da jeg var til #Tedxaahus i lørdags. En af de helt store talere var Fatima AlZahr’a Alatrakchi, som har fundet frem til bakteriers sprog. Hun formidlede r…… ud af bukserne, med referencer til både Hamlet, bandekrige og Google. ⭐️ En dag vil jeg gerne stå der selv.

Hvorfor deler vi ikke mere viden?

Der går så mange erfaringer tabt i det danske social- og sundhedsvæsen, fordi der ikke er overskud og prioritering af deling af viden. Det betyder, at mange ressourcer bruges uhentsigtsmæssigt. Et projekt, der støttes af satspuljemidler, laver et projekt, som til forveksling ligner et andet projekt i landet, simpelthen fordi, de ikke ved, der findes erfaringer inden for deres område. På den måde bruges vores samlede ressourcer ikke klogt. Det er frustrerende, og noget som jeg er optaget af. Det er noget af det, som min podcast Sundhedsvisioner blandt andet skal gøre noget ved. Podcasten er min gave til social-og sundhedsvæsnet.

TedTalks er en utrolig gave, som du kan lade dig inspirere af, lære fra og begejstres ved. Du kan finde talks inden for mange områder, der er nærmest en uendelig kilde af visdom at hente.

🎧 Find podcasten Sundhedsvisioner 

🗣 Find TedTalks

Line Gade til Tedxaarhus
Til afterparty ved #TedXaarhus

IMG_8814IMG_8811IMG_8818

 

Når patienten selv stiller diagnosen, er lægens vigtigste rolle at lytte og guide 👂🏻


No Comments

Af Camilla Kuhlmann og Line Gade

Vores sundhedsvæsen er i eksplosiv udvikling, og både patienter og sundhedsansatte er allerede nu ombord på rejsen til fremtiden. Fremtiden er ikke noget som kommer, den er noget, som sker allerede nu. Det nu, du er i lige nu, er datid, når du har læst denne linje. Derfor kan vi ikke læne os tilbage og se, hvor det hele bærer hen…..Der er ikke en endestation – fremtiden er konstant.

Jeg er ikke i tvivl om, at de kompetencer, der vil være mere og mere vigtige at besidde som ansat i sundhedsvæsnet, vil være evnen til at være empatisk, lyttende og anerkendende og mestre en ligeværdig dialog med patienter og pårørende. Det er ikke kun noget som patienter og pårørende vil efterspørge men også noget, der vil være med til at ændre sundhedsvæsnet. Jeg vil påstå, at det også er den sundhedsansatte mulighed for at skabe stjernestunder med sin patient, blive gladere for sit arbejde og bruge ressourcerne der, hvor det giver mest mening.

Fremtidens sundhedsvæsen har stort fokus på digitale løsninger og en omfattende inddragelse af borgere. Denne leder i The Economist; Wellcome to doctor you. ‘Du er din fremtidige læge’, er en fremragende gennemgang, af den betydning den teknologiske betydning allerede nu har.

 A fundamental problem with today’s system is that patients lack of knowledge and control. Access to data can bestow both. The Economist, februar 2018

Fremtiden inkluderer en befolkning, som fortsat bliver ældre og lever længere med flere sygdomme og et generelt mere oplyst og veluddannet samfund. Helt centralt i fremtidens sundhedsvæsen bliver den rolle, den enkelte borger kommer til at spille.

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) lavede i 2017 en undersøgelse af fem megatrends, der vil have en indflydelse på fremtidens sundhedsvæsen. Et gennemgående tema i rapporten er vigtigheden af den enkelte borgers rolle i udviklingen.

Den klassiske rollefordeling mellem sundhedsfaglig og patient er udfordret

Mange tiltag fremover kommer til at være relateret til forebyggelse af sygdomme, og nutidens fokus på sundhed vil kun blive større og større i takt med, at borgerne bliver mere bevidste om deres helbred.

Allerede nu betragter mange af os vores kroppe som et evigt forbedringsprojekt, og det fokus vil kun blive større fremover. Samtidig vil det blive lettere og lettere selv at holde øje med både kroppens status og udvikling. Rigtig mange har allerede apps og ure, der måler kroppens forskellige værdier, og allerede nu tager patienterne målingerne med til lægen.

Når man i fremtiden i langt højere grad selv måler og monitorerer sit helbred ved hjælp af sensorer, wearables, sociale medier, GPS-sporing og overvågning, vil det medføre, at borgerne på sigt principielt kan varetage opgaver, som sundhedsfaglige forvalter i dag.

Allerede i dag kan man se eksempler i sundhedsvæsnet på, at patienter selv måler deres blodtryk, mens de venter på at komme til i ambulatoriet.

Tjek_dit_blodtryk
På Holbæk Syghus kan patienterne selv tjekke deres blodtryk før samtalen med lægen i ambulatoriet.

Teknologien vil have stor betydning for fremtidens sundhedsvæsen.

Udviklingen inden for applikationer gør det muligt for patienter – langt hen af vejen –  at diagnosticere sig selv, diskutere symptomer med andre patienter, holde statistikker, mm. Nogle eksempler på denne slags app er WebMD, Medscape og Your.MD.

Yderligere lancerede Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL i januar 2018 en ny digital strategi bestående af 27 initiativer, som skal optimere sundhedsvæsenet på forskellige områder. Et af disse initiativer er appen ”Lægen i lommen”, som giver borgere mulighed for at kontakte deres læge, tjekke henvisninger, tidsbestilling, mm.

Statistikker viser, at danskerne er spritklar til at anvende digitale løsninger inden for sundhed og pleje – også blandt de ældre danskere.

🎧Lyt til podcasten med den førende fremtidsforsker Anne Skare

Kontakt Sundhedskommunikation på tlf. +45 2628 7065

  

#14: 🎧 Alle borgere i Danmark har ansvar for at hjælpe med at forbedre sundhedsvæsnet


No Comments

Han har oplevet det, som alle forældre frygter. Hans yngste søn Hans døde af meningitis nytårsdag 2017 på grund af en række fejl fra sundhedsvæsnets side. Det har ikke gjort ham bitter – i stedet hjælper han sundhedsvæsnet med at forbedre sig. For at få en mening med sin søns død, vier han nu al sin fritid til at hjælpe sundhedsvæsnet med at forbedre patientsikkerheden.

Ivar mener, at for at forbedre patientsikkerheden, skal der arbejdes grundigt med tillid i sundhedsvæsnet. Og så mener han, at der bør være et uafhængigt patientsikkerhedsorgan, der kan arbejde med på samme måde som en havarikommission gør det, når noget går galt i flyvevæsnet. Men mest af alt ønsker han, at de fejl der førte til hans søns død, aldrig var sket.

👉🏻Se mere om foreningen Bekæmp Meningitis

🤞🏻Se Ivars hjemmeside

🗣Se mere om vært Line Gade

🤑 Støt Sundhedsvisioner ved at donere et beløb via 10’er

#13: Podcasten Sundhedsvisioner: Allan Flyvbjerg: Relationer skaber sammenhæng


No Comments

I denne episode af Sundhedsvisioner skal du møde Allan Flyvbjerg. Han er direktør i Steno Diabetescenter Copenhagen (SDCC). Allan Flyvbjerg har beskæftiget sig med diabetesområdet i mange år og har også været formand for Diabetesforeningen. Han er en herre med meget på hjerte, stor energi og viljen til at gøre en forskel.

Allan Flyvbjerg mener, at for at skabe sammenhæng for patienterne i sundhedsvæsnet, skal man blive bedre til at danne relationer på tværs af fag og sektorer. Han mener også, at der både er brug for klinikere og ’djøffere’. Og så synes han, sundhedsvæsnet skal være meget mere serviceorienteret og brugerorienteret. Selv om det er noget, som der er stort fokus på i hans egen organisation og i resten af sundhedsvæsnet, er der stadig langt igen. Han mener også, at der gerne måtte være flere dygtige ledere. Ledelse er noget han selv er optaget af og er blevet klogere på med tiden. – Tidligere var jeg nok ikke så god til at få alle med, det gør jeg mig umage med i dag, fortæller han.

​Steno Diabetes Center har i mere end 85 år været drevet som et hospital, specialiseret i behandling, forskning, forebyggelse af diabetes og i uddannelse af sundhedspersonale inden for diabetes. Centret er tidligere eget af medicinalvirksomheden Novo Nordisk, men er i dag overdraget til Region Hovedstaden.

Da SDCC blev overdraget til Region Hovedstaden, blev der doneret 3. milliarder kroner fra Novo Nordisk fonden. Centret har derfor en særdeles god økonomi, der giver mulighed for at gøre noget helt ekstraordinært. En vigtig del af centrets virke er at dele den viden som centret har med diabetesafdelingerne på hospitalerne i Region Hovedstaden. Der deles ikke blot viden, der ydes også kontant støtte til afdelingerne. Eksempelvis har man sørget for at alle hospitaler i regionen kan tilbyde den bedste behandling af diabetespatienternes fod-problemer, ved at give støtte til at der kan etableres særlige rum til behandling af fødder og ansættes fodterapeuter. Håbet er, at de forbedrede behandlingsmuligheder kan reducere frekvensen af amputationer med 85%, sådan som den tilsvarende behandling på SDCC har vist. Pengene fra Novo Nordisk Fonden bliver også brugt på større projekter. For eksempel på Bornholm hvor 7. millioner kroner skal gøre godt i et projekt, der skal undersøge, hvordan man kan skabe bedre sammenhæng for patienterne – især for dem, der har flere sygdomme på samme tid.

Du gætter ikke, hvad du skal opleve fra august og frem 😎


No Comments

Jeg brænder for at hjælpe social- og sundhedsvæsnet med at blive bedre til at kommunikere og dele viden. Mit omdrejningspunkt er brugeren. Social-og sundhedsvæsnet kan godt blive meget meget bedre til at møde brugeren som andet end “diagnoser på ben”. Det vil jeg gerne hjælpe på vej. Det er vigtigt for mig at finde ind til mennesket bag fagligheden og bringe det personlige engagement frem i lyset. Det vi bringer frem i lyset er det som vokser, derfor laver jeg Sundhedsvisioner.

I efteråret skal du møde en ny række spændende ildsjæle i podcasten Sundhedsvisioner, der fortæller hvad de brænder for, og hvad der motiverer dem. Du får indblik i deres dyrtkøbte erfaringer, og……….

Læs hele nyhedsbrevet #sundkom

And the winner is!


No Comments

Den seneste uge har jeg kørt en afstemning, hvor I har haft mulighed for at vælge mellem tre kandidater og bestemme, hvilket interview I gerne vil høre først, når Sundhedsvisioner begynder at sende igen den 16. august. Det blev Allan Flyvbjerg, som løb af med sejren. Se videoen, og hør hvorfor I skal lytte til ham. Allan er en mand med særdeles meget på hjerte – så glæd jer!

Venlig Hilsen

Line Gade

Hvis

#9 Favn fremtiden: Interview med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen


1 Comment

I denne episode af Sundhedsvisioner skal vi helt op i helikopteren og kigge ud i fremtiden og tale om den på en konstruktiv og positiv måde. Vært Line Gade har interviewet en fremtidsforsker, som har hæsblæsende meget på hjerte. Gæsten er fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, der er en af Skandinaviens og verdens førende fremtidsforskere. Hun bliver ofte benyttet som ekspert i medierne og er i høj kurs som foredragsholder over hele verden. I 2003 stiftede hun virksomheden Future Navigator sammen med Liselotte Lyngsø. Anne er uddannet biolog og kandidat i statskundskab, har været medlem af Etisk Råd og er medforfatter på en lang række bøger.

Fra neurose til psykose

Sundhedsvæsenet er i en rivende udvikling, som kan tage pusten fra de fleste. Det kan virke uoverskueligt at favne den kompleksitet, som allerede nu er der. Vi kan blive bekymrede og handlingslammede. Udviklingen går stærkt, men Anne synes ikke, vi skal sidde på hænderne og vente på at se, hvad der sker. I stedet skal vi glæde os over, at vi lever i en tid, hvor så meget er muligt. Hun synes vi skal gå fra neurose til psykose – og bruge bekymringen til at handle.

Man skal både bruge sin fantasi og sin fornemmelse samt bruge kvalitative og kvantitative metoder systematisk, nå man vil favne fremtiden konstruktivt. Man må gå ind i den med naiv og konstruktiv tilgang, og det kræver, at man træner sin fremtidsforsker-muskel. For at gøre det, er det vigtigt at gøre op med vaner og ”plejermentalitet” uden at miste jordforbindelsen. Fremtiden kan ikke være evidensbaseret – du må møde den nysgerrig, naiv og håbefuld.

Rebel i stedet for pedel

Sundhedsansatte kan opleve hverdagen som presset, og mange føler at arbejdsglæden visner, når de ser, at de ikke kan slå til. Man vil gerne løse alle patienternes problemer, men det er simpelthen ikke muligt. I stedet for at føle mismod, skal du handle. Vi skal se hinanden som mennesker, og mennesket skal sættes først. Hvis du oplever, at du endnu engang får en ny rapport, en ny strategi eller et nyt tiltag at forholde dig til, så stil dig op og spørg, hvordan indholdet giver en synlig og konkret værdi til dit arbejde med dine patienter.

Anne Skare mener, at som et led i at arbejde med at bibeholde arbejdsglæden kan vi samle på magiske øjeblikke. Det er de situationer, hvor vi får den der særlige følelse i kroppen. Og så skal vi tage et billede og gemme det. Enten et mentalt billede, eller et billede af den hånd, man holdt, den blomst man fik, eller hvad det kan være, der gør en glad. Og så skal vi opbevare det som en skat, der beviser, hvor meget mening vores arbejde gør. Dele dine oplevelser med andre og begynde at skabe glæde sammen, ved at fokusere på de magiske øjeblikke. Og så skal du gå forrest og vise din glød. Så kan du være med til at ændre en kultur, som er mismodig og handlingslammet. Være rebel i stedet for pedel.

🎧 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Husk, at anmelde podcasten i din yndlingsapp.

🤑 støt podcasten med minimum 10 kr., de er tiltrængt.

Podcasten Sundhedsvisioner udgives af Sundhedskommunikation – kommunikationsbureau for sundhedsvæsnet og dets interessenter. Like og mød os også på Facebook og find alle episoder og mere information her på hjemmesiden.

  

#8 Vi styrer ikke efter det, som giver værdi for patienten. Interview med Adam Wolf, direktør i Danske Regioner


No Comments

Mød Adam Wolf, der er administrerende direktør for Danske Regioner. Det er ham, som blandt andet er forhandler ved de årlige økonomiforhandlinger med regeringen, når betingelserne for landets fem regioner skal forhandles på plads.

Hvis Adam Wolf fik superkræfter, ville han sørge for, at alle arbejdede mod et fælles mål om at skabe mest muligt sundhed og værdi for patienten i alt, hvad der blev gjort. Og det mener han ikke helt er på plads, da alle de, der har med styring og økonomi at gøre, har et andet fokus. Det vil han gerne have ændret på: – Aktivitetsstyring har haft god effekt, men nu skal vi gøre noget andet, siger han. Lyt til Line Gades spændende interview med ‘direktøren for det hele’ om fremtiden for sundhedsvæsenet.

Det er Sundhedskommunikation, som udgiver Sundhedsvisioner. 

Du kan se mere om Danske Regioner her.

#5 Sundhedsvisioner: Sårbarhed i sundhedsvæsenet: Interview med Morten Sodemann, professor, overlæge og forfatter


No Comments

I denne episode skal du møde Morten Sodemann, der er overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital. Han har for nyligt udgivet bogen ‘Sårbar – det kan du selv være’. Læger lærer at være bange for det subjektive, og konsekvensen af det kan blive, at læger medvirker til at få skabt patienter, der er unødvendigt sårbare. Han mener, at læger med fordel kan blive mere opmærksomme på deres egen sårbarhed, fx deres fordomme og bias i mødet med patienterne.

Skal du bruge en ordstyrer til dit næste arrangement – eller have hjælp til at udvikle en event, som huskes?

Sårbarheder kan også forstærkes eller direkte skabes på grund af sundhedsvæsenets organisering, specialisering og kultur. For eksempel vælger patienter med flere sygdomme typisk en af sygdommene ud, som de gør til deres primære. Det er som regel den, der behandles dér, hvor de føler sig hørt og set, og de andre sygdomme bliver dermed ikke behandlet optimalt, fortæller professor Morten Sodemann.

Som sundhedsansat forsøger man hele tiden at løse problemer, måske uden at forstå omfanget og dybden af en patients tilstand. Morten Sodemann synes, diagnosegarantien er det værste, der er sket, og at man skal gøre som Einstein sagde – nemlig bruge mest tid på at forstå problemet.

Hent bogen: Sårbar – Det kan du selv være

Mere om Morten Sodemann 

Læs anmeldelse af bogen i Ugeskrift for Læger

Blog indlæg om en læge, der under pseudonym skrev en bog om at være ung læge, der kæmper med den skjulte lægelærebog og de sværeste patienter.

Morten Sodemann
Morten Sodemann med sin bog ‘Sårbar – Det kan du selv være’.

Har du brug for hjælp til at nå dine mål? Så kontakt Line Gade på tlf. 26287065.

Se ydelser her

#4 Sundhedsvisioner: Interview med Peter Huntley, direktør for Medicoindustrien


1 Comment


I denne udgave af Sundhedsvisioner har Line Gade interviewet Peter Huntley, der er direktør for Medicoindustrien. Medicoindustrien er en brancheforening for 200 virksomheder, der producerer udstyr til sundhedsvæsenet. Du kan blandt andet høre, hvordan Peter Huntley arbejder som lobbyist for at påvirke beslutningsprocesser, hvordan han brænder for at hjælpe sundhedsvæsnet med at blive mere innovationsparat, hvordan der arbejdes med at udvikle en værdibaseret tilgang til indkøb, og så skal du høre om Life Science, der er udråbt til at kunne være en vækstdriver for Danmark.

En scanner er ikke bare en scanner – og det er ikke lige meget om den er kinesisk eller dansk, selvom den ser ud til at kunne stort set det samme, mener Peter Huntley. Hvis sundhedsvæsenet fortsat køber ind ved hele tiden af købe det billigste, er der risiko for, at det hele bliver et discountmarked frem for det modsatte. Peter Huntley frygter at sundhedsvæsnets komplicerede forhold til teknologi gør, at fremtidens sundhedsvæsen ligger på en knivsæg. Det kan se mørkt ud, men den lyse og positive udgave er, at Danmark kan blive et eksperimentarium for innovation og udvikling på området i stedet.

Mennesker i den hvide verden – er mennesker


No Comments

Noget af det, som altid har optaget mig, er sundhedsvæsenets enorme kulisse og dens tilhørende scene. Alt det som foregår på et hospital, et plejehjem, et behandlingshjem…

På scenen, foran kulissen, bliver mennesker raske, syge, dør, elsker, lever…..

Men liv bliver ikke bare levet på scenen af ‘gæsterne’ i sundhedsvæsenet. I kulissen er alle de, som arbejder der, lever et liv, bliver syge, elsker, er bange, er glade. Mennesker, der går på arbejde med trangen til at gøre noget særligt for andre mennesker. Det er ikke altid let. Det kan være meget svært. De kan begå fejl. De kan give den forkerte medicin. De kan operere den forkerte arm. De kan komme til at sige noget ‘forkert’. De kan føle sig som dippedutter på et samlebånd. De er mennesker, der arbejder i et stift system.

Strukturer, systemer og omstændigheder, kan spænde ben for deres autencitet og deres arbejdsglæde. De kan glemme, hvorfor de valgte at arbejde som sundhedsprofessionel.

Denne film giver et smukt billede af alt det, som sundhedsvæsenet består af. 💙

🎬 Se denne vidunderlige film, der så fint viser det hele: Empathy

Patient i seng_sundhedskommunikation_LineGade
Sundhedskommunikations Line Gades far, der her er indlagt.

 

Pressemeddelelse: Danmarks største kommunale samarbejde om tilbud til kræftpatienter


Den 1. oktober 2017

Ni kommuner i det såkaldte Planområde Midt i Region Hovedstaden står nu skulder ved skulder for at kunne tilbyde deres borgere en bred og nuanceret palet af tilbud, hvis de rammes af kræft og har brug for støtte, træning eller socialt samvær. Siden 2015 har de seks af kommunerne samarbejdet i ’Vi samler kræfterne’, men fra 1. oktober 2017 bliver samarbejdet udvidet til også at favne Rudersdal, Gentofte og Lyngby-Taarbæk. Samarbejdet er dermed det største af sin art i Danmark.

– ’Vi samler kræfterne’ er en fantastisk mulighed for at kunne give vores borgere de bedste tilbud, hvis de skulle blive ramt af kræft. Det er vigtigt for os at målrette vores tilbud til de behov, borgerne har, og det er muligt med dette samarbejde. Eksempelvis har nogle borgere et ønske om at kunne deltage på et rent mandehold eller et ’Puls og styrke’ hold, hvor det primært handler om intensiv motion. Indtil nu har det ikke været en mulighed i alle kommuner, men med dette samarbejde får alle borgere en mulighed for at deltage på et hold tilpasset deres behov, siger Mette Ryle, sundhedschef i Rudersdal Kommune, der er en af de nye kommuner i samarbejdet.

Læs og lyt til mere hos P4 Kbh

’Vi samler kræfterne’: Et flot eksempel på kommunalt samarbejde uden bureaukratisk bøvl

’Vi samler kræfterne’ er kendetegnet ved høj kvalitet i alle tilbud og ved ikke at have nogen form for bureaukratisk bøvl kommunerne imellem. Samtlige kommuner har tilsluttet sig et fælles værdigrundlag for samarbejdet, hvilket blandt andet betyder, at der ikke skal overføres midler mellem kommunerne.

’Vi samler kræfterne’ blev tidligere på året fremhævet af sundhedsministeren som et eksempel på, hvordan kommunerne i Danmark med fordel kan arbejde sammen om at hæve kvaliteten og samtidig tilbyde specialiserede tilbud til borgere med kræft, og er nævnt som mønstereksempel i regeringens Kræftplan IV.

På borgernes præmisser: Mød andre patienter med samme diagnose

Selv om mange danskere rammes af en kræftsygdom, er der ikke altid nok patienter i en kommune til at kunne samle et hold med samme diagnose eller behov. De ni kommuners samarbejde gør det muligt at benytte hinandens ekspertiser og faciliteter til at skabe flere, bedre og mere målrettede tilbud. Det bliver nemmere at møde andre borgere med samme diagnose, mænd kan møde andre mænd på specifikke mandehold, og andre med kræft kan finde hinanden på ’Livskraft’, som er en fælles undervisning, der ruster de kræftramte til at tage hånd om såvel de sygdomsmæssige som psykologiske aspekter af kræftsygdommen.

Udover de fælles tilbud i ’Vi samler kræfterne’ tager den enkelte kommune hånd om de kræftborgere, som har behov for et individuelt tilbud.

Dennis på 49 år har været igennem en vellykket kræftoperation, men døjer med bivirkninger. Han deltager i et hold for kun mænd, hvor han sammen med de andre giver den gas to gange om ugen.
– Det er rart at komme ud og møde andre i samme situation. Det giver sammenhold, og man får rørt sine muskler. Fysisk får jeg det bedre, og jeg føler mig bedre tilpas efter træningen, fortæller han. Han bor i Rødovre men går til træning i Gladsaxe, og det er ikke et problem på nogen måde, synes han.

Anette Heller_besk

Anette er 65 år og deltager i et hold for brystopererede. Hun bor i Gladsaxe og træner i Rødovre. Det ser hun heller ikke som et problem: – Jeg har bil, det er slet ikke et problem. Jeg sætter pris på at kunne deltage i et tilbud kun for os, der er brystopererede. Vi har nogle særlige behov, som der tages hånd om på holdet, fortæller hun.

Kræftpatienter henvises fra Herlev, Gentofte og Rigshospitalet

– Det er dejligt, at det nu er alle ni kommuner i Planområde Midt, der kan tilbyde det samme til deres borgere, siger Pernille Slebsager, vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital. Hidtil har vi skullet holde øje med, hvor patienterne kom fra, så det var de rigtige patienter, der fik tilbuddet, men nu bliver det lettere.

Herlev og Gentofte Hospital har også selv styrket sin indsats ved at ansætte to kræftrehabiliteringssygeplejersker, som skal gøre forløbene nemmere for patienterne.

– Mange kræftpatienter har forløb på tværs af både afdelinger og hospitaler, og her kan de to rehabiliteringssygeplejersker gøre en forskel. De skaber overblik og koordinerer indsatsen for at sikre, at patienten får de rigtige tilbud – og samtidig er de kommunernes indgang til hospitalet, siger vicedirektør Pernille Slebsager.

– Med projektet samler vi kræfterne dér, hvor de giver mest og bedst mening for borgerne. Selv om kræft er en sygdom, som mange vil møde i deres liv, så optræder den ikke ens. Der er store forskelle på behovene hos en kvinde, der har fået brystkræft, en mand med hoved- halskræft og en som er ramt af lungekræft, siger sundhedschef i Ballerup Kommune Tina Roikjer Køtter, der er formand for styregruppen bag projektet.

Borgere og andre interesserede kan finde hold og oplysninger på sitet: www.visamlerkræfterne.dk

Fakta om ’Vi samler kræfterne’:

  • I januar 2012 fik kommunerne til opgave at varetage borgerens almene rehabiliteringsbehov efter en kræftsygdom. Desuden har kommunerne ansvar for at varetage dele af den palliative indsatset på et basalt niveau i samarbejde med hospitaler og almen praksis.
  • I 2013 nedsatte Ballerup, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Furesø og Egedal Kommune en tværkommunal arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle seks kommuner, som  havde til opgave at påbegynde udviklingen af en model for det tværkommunale samarbejde.
  • I 2014 blev projektet udvidet til at være tværsektorielt ud fra en erkendelse af, at hvis
    man skal tage udgangspunkt i en kræftsyg borgers virkelighed, er det vigtigt at se på hele forløbet, som typisk vil gå på tværs af hospital, egen læge og kommune. ’Vi samler kræfterne’ modtog en bevilling fra Forebyggelsespuljen 2014.
  • I maj 2015 var 6 kommuner klar til at tilbyde de tværkommunale ydelser til borgerne.
  • 1. oktober 2017 indtræder Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal i samarbejdet.

Målsætninger for samarbejdet kommunerne imellem:

Formålet med det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft er at sikre, at borgere med kræft i Ballerup, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Furesø og Egedal, Rudersdal, Gentofte og Lyngby- Taarbæk Kommune får tilbudt målrettede rehabiliterende og palliative indsatser af høj faglig kvalitet. Det er centralt, at de involverede kommuners ressourcer udnyttes mest effektivt, således at det er muligt at have flere forskellige og differentierede tilbud til gavn for forskellige.

 

Kontakt:
Kontakt til patienter:
Line Gade, Sundhedskommunikation Tlf. 26287065
Kontakt til kræftsygeplejersker på Herlev og Gentofte Hospital: Andreas Bennekou, pressekonsulent
Tlf: 24459812
Øvrige kontakter
Tina Roikjer Køtter, sundhedschef i Ballerup Kommune og formand for styregruppen for ’Vi samler kræfterne’
Tlf. 41751246
Mette Ryle, sundhedschef i Rudersdal Kommune Tlf. 46115020
Pernille Slebsager, vicedirektør, Gentofte- Herlev Hospital Tlf. 38683499

I patientens sko – information eller kommunikation i akutmodtagelsen


1 Comment

far_isengAf Annemette Høgedal og Line Gade (tidl. Sprehn) Første gang publiceret i 2014.

Akutmodtagelsen – det første møde med sundhedsvæsenet

Hver dag vil omkring 2.500 mennesker henvende sig til en akutmodtagelse et sted i Danmark. Hver med deres mere eller mindre presserende problem, og med en forhåbning om at hjælpen nu endelig er lige om hjørnet. For mange patienter er skadestuen/akutmodtagelsen der hvor de støder på det offentlige sundhedsvæsen første gang, og den kommunikation de oplever dér har betydning for hvordan de fremover opfatter sundhedssystemet-, men også for hvordan deres behandling for deres sygdom eller skade vil forløbe.

Kortvarig kommunikationspraksis: Sygeplejersken skal forholde sig til mennesket bag skaden

Når en sundhedsansat og en patient taler sammen – i kort tid som i en akutmodtagelse – sker der meget andet end en informationsproces. Hver gang en patient og en sygeplejerske eller anden sundhedsansat taler sammen – kommunikerer de, med hver deres udgangspunkt. Sygeplejerskernes faglighed er mere end blot instrumentelle færdigheder; den tilskadekomne er mere end blot en legemsdel. De er også to mennesker med forskellig baggrund og forskellig følelsesmæssigt udgangspunkt. Magtforholdet er asymmetrisk – da patienten er afhængig af sygeplejerskens hjælp. Hvis kommunikationen mellem de to skal lykkes, må sygeplejersken forholde sig til mennesket bag skaden.

Den kortvarige kommunikationspraksis stiller nogle helt andre krav til den sundhedsprofessionelles kommunikation, end den måde man kommunikerer med sine patienter under en længere relation, fx med en patient på en afdeling på hospitalet.

Den korte tid kræver formidling, som er både kort og koncis

”Når kontakten med patienten strækker sig over ganske kort tid, er udfordringen for den sundhedsprofessionelle at få de kommunikative kompetencer til at gå hånd i hånd med de relationelle kompetencer. Den korte tid kræver formidling, som er både kort og koncis, men da patienten ofte er påvirket af smerte og angst, må den professionelle samtidig sikre, at patienten har forstået budskabet. Desuden må sygeplejersken opfordre patienten til at sætte ord på ofte kaotiske følelser og bekymringer.” Ruth Mach-Zagal , forfatter, og underviser i blandt andet korttidskontakt i Region Sjælland.

Den kommunikationspraksis der knytter sig til kort patientkontakt – som fx på en akutmodtagelse er ikke undersøgt særligt grundigt. På en dansk akutafdeling søsatte man et undersøgelses- og træningsforløb for de sundhedsansatte i 2014. Forløbet fik sat fokus på netop den korte kommunikations-situation på akutmodtagelsen og gav særdeles god mening for personalet, der fik redskaber til at forbedre deres kommunikation – fx ved simulationstræning. Især simulationstræningen udløste interessante refleksioner over hvordan man kommunikerede med patienten.

”Kan (…) det være én af problematikkerne for vores kommunikation, hvis vi betragterpatienterne som en albue eller et knæ? ”, spurgte en af deltagerne i træningsforløbet.

Den sundhedsprofessionelle i patientens sko

Forløbet havde som formål at udfordre de sundhedsprofessionelles forståelse af deres kommunikationspraksis med patienten. Formålet var ikke at finde nogle endelige svar på, præcis hvordan kommunikationen i korttidskontakten skal praktiseres. Ærindet var derimod at skærpe de sundhedsprofessionelles blik for, at kommunikation er mere end bare en afsender – modtager proces.

Udgangspunktet for simulationstræningen var nogle scenarier, der repræsenterede nogle situationer fra det virkelige liv, hvor deltagerne havde følt sig særligt udfordret i kommunikationen med patienten. Da gruppen skulle spille deres eget scenarie igennem, i rollen som patienten, udløste det en nuanceret forståelse for patienternes situation:       ”Det var vildt mærkeligt at skulle stå og lege, at man var på den anden side, for jeg synes jo, at sygeplejerskens svar virkede komplet åndssvage. Og når jeg er i det (til dagligt, red.), så synes jeg, det er det mest naturlige i verden.” 

Ved, på egen krop, at genopleve nogle kommunikativt udfordrende situationer, gennem patientens øjne, blev de sundhedsprofessionelle presset til at smide de faglige briller. Dét at spille patientrollen skabte en mere nuanceret forståelse for, hvordan den kommunikation der dagligt praktiseres, kan opleves forskelligt af medarbejdere og patienter.

Korttidskontakten, en overset kontakt?

Én af de helt store udfordringer, som de deltagende sygeplejersker og lægesekretærer oplever i korttidskontakten, er kommunikationen med patienten omkring ventetiden:

”Det er simpelthen så svært, hvad det er, der gør, at de bliver tilfredse og accepterer de der to timer, de har foran sig. Det der virker den ene dag, virker måske overhovedet ikke den næste.”

Akutmodtagelse

Når patienterne ankommer til akutafdelingen, starter de som regel med at skulle vente og de sundhedsprofessionelle forbinder ofte denne del af korttidskontakten med brokkende patienter. Patienterne bliver fx frustrerede, fordi de ikke kender ventetidens varighed. Det efterlader de skadestueansatte i et skisma, fordi de, som repræsentanter for den offentlige sundhedssektor, er nødt til at forholde sig til nogle fastlagte organisatoriske procedurer, på samme tid med at de skal håndtere de ventende patienters frustrationer.

At tage imod patienter rangerer desværre ikke højt på ønskede arbejdsopgaver

At være den der tager imod patienterne forud for behandlingen, rangerer derfor ikke højt på listen over foretrukne arbejdsopgaver. Det er ærgerligt, set i lyset af hvor mange gange de ansatte på skadestuen, dagligt, skal udøve denne særlige form for patientkontakt.

Simulationstræning med en skuespiller var udviklende for deltagerne, fordi de fik mulighed for at træde ud af deres faglige rolle, og opleve korttidskontakten, set fra patientens perspektiv.

”Det var utroligt spændende at arbejde med personalet og de var super gode til at sætte sig i patienternes sted. Det er dejligt at kunne bruge begge sine fag, i så meningsfuld en sammenhæng. ” siger Annemette Høgedal, skuespiller, cand.comm. og tilrettelægger af forløbet.