#Line Gade

⭐️ Bakterier har et sprog, som skal oversættes på google, de slås som bander og elsker som i Hamlet. Super dygtig taler ved #Tedxaarhus shiner ⭐️ #VidensdelingErGuld


No Comments

Når jeg er sammen med en stor gruppe mennesker, som giver det bedste i sig for at gøre en forskel, så er jeg nærmest høj og synes, at livet er stort. Det skete, da jeg var til #Tedxaahus i lørdags. En af de helt store talere var Fatima AlZahr’a Alatrakchi, som har fundet frem til bakteriers sprog. Hun formidlede r…… ud af bukserne, med referencer til både Hamlet, bandekrige og Google. ⭐️ En dag vil jeg gerne stå der selv.

Hvorfor deler vi ikke mere viden?

Der går så mange erfaringer tabt i det danske social- og sundhedsvæsen, fordi der ikke er overskud og prioritering af deling af viden. Det betyder, at mange ressourcer bruges uhentsigtsmæssigt. Et projekt, der støttes af satspuljemidler, laver et projekt, som til forveksling ligner et andet projekt i landet, simpelthen fordi, de ikke ved, der findes erfaringer inden for deres område. På den måde bruges vores samlede ressourcer ikke klogt. Det er frustrerende, og noget som jeg er optaget af. Det er noget af det, som min podcast Sundhedsvisioner blandt andet skal gøre noget ved. Podcasten er min gave til social-og sundhedsvæsnet.

TedTalks er en utrolig gave, som du kan lade dig inspirere af, lære fra og begejstres ved. Du kan finde talks inden for mange områder, der er nærmest en uendelig kilde af visdom at hente.

🎧 Find podcasten Sundhedsvisioner 

🗣 Find TedTalks

Line Gade til Tedxaarhus
Til afterparty ved #TedXaarhus

IMG_8814IMG_8811IMG_8818

 

Når patienten selv stiller diagnosen, er lægens vigtigste rolle at lytte og guide 👂🏻


No Comments

Af Camilla Kuhlmann og Line Gade

Vores sundhedsvæsen er i eksplosiv udvikling, og både patienter og sundhedsansatte er allerede nu ombord på rejsen til fremtiden. Fremtiden er ikke noget som kommer, den er noget, som sker allerede nu. Det nu, du er i lige nu, er datid, når du har læst denne linje. Derfor kan vi ikke læne os tilbage og se, hvor det hele bærer hen…..Der er ikke en endestation – fremtiden er konstant.

Jeg er ikke i tvivl om, at de kompetencer, der vil være mere og mere vigtige at besidde som ansat i sundhedsvæsnet, vil være evnen til at være empatisk, lyttende og anerkendende og mestre en ligeværdig dialog med patienter og pårørende. Det er ikke kun noget som patienter og pårørende vil efterspørge men også noget, der vil være med til at ændre sundhedsvæsnet. Jeg vil påstå, at det også er den sundhedsansatte mulighed for at skabe stjernestunder med sin patient, blive gladere for sit arbejde og bruge ressourcerne der, hvor det giver mest mening.

Fremtidens sundhedsvæsen har stort fokus på digitale løsninger og en omfattende inddragelse af borgere. Denne leder i The Economist; Wellcome to doctor you. ‘Du er din fremtidige læge’, er en fremragende gennemgang, af den betydning den teknologiske betydning allerede nu har.

 A fundamental problem with today’s system is that patients lack of knowledge and control. Access to data can bestow both. The Economist, februar 2018

Fremtiden inkluderer en befolkning, som fortsat bliver ældre og lever længere med flere sygdomme og et generelt mere oplyst og veluddannet samfund. Helt centralt i fremtidens sundhedsvæsen bliver den rolle, den enkelte borger kommer til at spille.

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) lavede i 2017 en undersøgelse af fem megatrends, der vil have en indflydelse på fremtidens sundhedsvæsen. Et gennemgående tema i rapporten er vigtigheden af den enkelte borgers rolle i udviklingen.

Den klassiske rollefordeling mellem sundhedsfaglig og patient er udfordret

Mange tiltag fremover kommer til at være relateret til forebyggelse af sygdomme, og nutidens fokus på sundhed vil kun blive større og større i takt med, at borgerne bliver mere bevidste om deres helbred.

Allerede nu betragter mange af os vores kroppe som et evigt forbedringsprojekt, og det fokus vil kun blive større fremover. Samtidig vil det blive lettere og lettere selv at holde øje med både kroppens status og udvikling. Rigtig mange har allerede apps og ure, der måler kroppens forskellige værdier, og allerede nu tager patienterne målingerne med til lægen.

Når man i fremtiden i langt højere grad selv måler og monitorerer sit helbred ved hjælp af sensorer, wearables, sociale medier, GPS-sporing og overvågning, vil det medføre, at borgerne på sigt principielt kan varetage opgaver, som sundhedsfaglige forvalter i dag.

Allerede i dag kan man se eksempler i sundhedsvæsnet på, at patienter selv måler deres blodtryk, mens de venter på at komme til i ambulatoriet.

Tjek_dit_blodtryk
På Holbæk Syghus kan patienterne selv tjekke deres blodtryk før samtalen med lægen i ambulatoriet.

Teknologien vil have stor betydning for fremtidens sundhedsvæsen.

Udviklingen inden for applikationer gør det muligt for patienter – langt hen af vejen –  at diagnosticere sig selv, diskutere symptomer med andre patienter, holde statistikker, mm. Nogle eksempler på denne slags app er WebMD, Medscape og Your.MD.

Yderligere lancerede Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL i januar 2018 en ny digital strategi bestående af 27 initiativer, som skal optimere sundhedsvæsenet på forskellige områder. Et af disse initiativer er appen ”Lægen i lommen”, som giver borgere mulighed for at kontakte deres læge, tjekke henvisninger, tidsbestilling, mm.

Statistikker viser, at danskerne er spritklar til at anvende digitale løsninger inden for sundhed og pleje – også blandt de ældre danskere.

🎧Lyt til podcasten med den førende fremtidsforsker Anne Skare

Kontakt Sundhedskommunikation på tlf. +45 2628 7065

  

#14: 🎧 Alle borgere i Danmark har ansvar for at hjælpe med at forbedre sundhedsvæsnet


No Comments

Han har oplevet det, som alle forældre frygter. Hans yngste søn Hans døde af meningitis nytårsdag 2017 på grund af en række fejl fra sundhedsvæsnets side. Det har ikke gjort ham bitter – i stedet hjælper han sundhedsvæsnet med at forbedre sig. For at få en mening med sin søns død, vier han nu al sin fritid til at hjælpe sundhedsvæsnet med at forbedre patientsikkerheden.

Ivar mener, at for at forbedre patientsikkerheden, skal der arbejdes grundigt med tillid i sundhedsvæsnet. Og så mener han, at der bør være et uafhængigt patientsikkerhedsorgan, der kan arbejde med på samme måde som en havarikommission gør det, når noget går galt i flyvevæsnet. Men mest af alt ønsker han, at de fejl der førte til hans søns død, aldrig var sket.

👉🏻Se mere om foreningen Bekæmp Meningitis

🤞🏻Se Ivars hjemmeside

🗣Se mere om vært Line Gade

🤑 Støt Sundhedsvisioner ved at donere et beløb via 10’er

#13: Podcasten Sundhedsvisioner: Allan Flyvbjerg: Relationer skaber sammenhæng


No Comments

I denne episode af Sundhedsvisioner skal du møde Allan Flyvbjerg. Han er direktør i Steno Diabetescenter Copenhagen (SDCC). Allan Flyvbjerg har beskæftiget sig med diabetesområdet i mange år og har også været formand for Diabetesforeningen. Han er en herre med meget på hjerte, stor energi og viljen til at gøre en forskel.

Allan Flyvbjerg mener, at for at skabe sammenhæng for patienterne i sundhedsvæsnet, skal man blive bedre til at danne relationer på tværs af fag og sektorer. Han mener også, at der både er brug for klinikere og ’djøffere’. Og så synes han, sundhedsvæsnet skal være meget mere serviceorienteret og brugerorienteret. Selv om det er noget, som der er stort fokus på i hans egen organisation og i resten af sundhedsvæsnet, er der stadig langt igen. Han mener også, at der gerne måtte være flere dygtige ledere. Ledelse er noget han selv er optaget af og er blevet klogere på med tiden. – Tidligere var jeg nok ikke så god til at få alle med, det gør jeg mig umage med i dag, fortæller han.

​Steno Diabetes Center har i mere end 85 år været drevet som et hospital, specialiseret i behandling, forskning, forebyggelse af diabetes og i uddannelse af sundhedspersonale inden for diabetes. Centret er tidligere eget af medicinalvirksomheden Novo Nordisk, men er i dag overdraget til Region Hovedstaden.

Da SDCC blev overdraget til Region Hovedstaden, blev der doneret 3. milliarder kroner fra Novo Nordisk fonden. Centret har derfor en særdeles god økonomi, der giver mulighed for at gøre noget helt ekstraordinært. En vigtig del af centrets virke er at dele den viden som centret har med diabetesafdelingerne på hospitalerne i Region Hovedstaden. Der deles ikke blot viden, der ydes også kontant støtte til afdelingerne. Eksempelvis har man sørget for at alle hospitaler i regionen kan tilbyde den bedste behandling af diabetespatienternes fod-problemer, ved at give støtte til at der kan etableres særlige rum til behandling af fødder og ansættes fodterapeuter. Håbet er, at de forbedrede behandlingsmuligheder kan reducere frekvensen af amputationer med 85%, sådan som den tilsvarende behandling på SDCC har vist. Pengene fra Novo Nordisk Fonden bliver også brugt på større projekter. For eksempel på Bornholm hvor 7. millioner kroner skal gøre godt i et projekt, der skal undersøge, hvordan man kan skabe bedre sammenhæng for patienterne – især for dem, der har flere sygdomme på samme tid.

Du gætter ikke, hvad du skal opleve fra august og frem 😎


No Comments

Jeg brænder for at hjælpe social- og sundhedsvæsnet med at blive bedre til at kommunikere og dele viden. Mit omdrejningspunkt er brugeren. Social-og sundhedsvæsnet kan godt blive meget meget bedre til at møde brugeren som andet end “diagnoser på ben”. Det vil jeg gerne hjælpe på vej. Det er vigtigt for mig at finde ind til mennesket bag fagligheden og bringe det personlige engagement frem i lyset. Det vi bringer frem i lyset er det som vokser, derfor laver jeg Sundhedsvisioner.

I efteråret skal du møde en ny række spændende ildsjæle i podcasten Sundhedsvisioner, der fortæller hvad de brænder for, og hvad der motiverer dem. Du får indblik i deres dyrtkøbte erfaringer, og……….

Læs hele nyhedsbrevet #sundkom

And the winner is!


No Comments

Den seneste uge har jeg kørt en afstemning, hvor I har haft mulighed for at vælge mellem tre kandidater og bestemme, hvilket interview I gerne vil høre først, når Sundhedsvisioner begynder at sende igen den 16. august. Det blev Allan Flyvbjerg, som løb af med sejren. Se videoen, og hør hvorfor I skal lytte til ham. Allan er en mand med særdeles meget på hjerte – så glæd jer!

Venlig Hilsen

Line Gade

Hvis

#9 Favn fremtiden: Interview med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen


1 Comment

I denne episode af Sundhedsvisioner skal vi helt op i helikopteren og kigge ud i fremtiden og tale om den på en konstruktiv og positiv måde. Vært Line Gade har interviewet en fremtidsforsker, som har hæsblæsende meget på hjerte. Gæsten er fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, der er en af Skandinaviens og verdens førende fremtidsforskere. Hun bliver ofte benyttet som ekspert i medierne og er i høj kurs som foredragsholder over hele verden. I 2003 stiftede hun virksomheden Future Navigator sammen med Liselotte Lyngsø. Anne er uddannet biolog og kandidat i statskundskab, har været medlem af Etisk Råd og er medforfatter på en lang række bøger.

Fra neurose til psykose

Sundhedsvæsenet er i en rivende udvikling, som kan tage pusten fra de fleste. Det kan virke uoverskueligt at favne den kompleksitet, som allerede nu er der. Vi kan blive bekymrede og handlingslammede. Udviklingen går stærkt, men Anne synes ikke, vi skal sidde på hænderne og vente på at se, hvad der sker. I stedet skal vi glæde os over, at vi lever i en tid, hvor så meget er muligt. Hun synes vi skal gå fra neurose til psykose – og bruge bekymringen til at handle.

Man skal både bruge sin fantasi og sin fornemmelse samt bruge kvalitative og kvantitative metoder systematisk, nå man vil favne fremtiden konstruktivt. Man må gå ind i den med naiv og konstruktiv tilgang, og det kræver, at man træner sin fremtidsforsker-muskel. For at gøre det, er det vigtigt at gøre op med vaner og ”plejermentalitet” uden at miste jordforbindelsen. Fremtiden kan ikke være evidensbaseret – du må møde den nysgerrig, naiv og håbefuld.

Rebel i stedet for pedel

Sundhedsansatte kan opleve hverdagen som presset, og mange føler at arbejdsglæden visner, når de ser, at de ikke kan slå til. Man vil gerne løse alle patienternes problemer, men det er simpelthen ikke muligt. I stedet for at føle mismod, skal du handle. Vi skal se hinanden som mennesker, og mennesket skal sættes først. Hvis du oplever, at du endnu engang får en ny rapport, en ny strategi eller et nyt tiltag at forholde dig til, så stil dig op og spørg, hvordan indholdet giver en synlig og konkret værdi til dit arbejde med dine patienter.

Anne Skare mener, at som et led i at arbejde med at bibeholde arbejdsglæden kan vi samle på magiske øjeblikke. Det er de situationer, hvor vi får den der særlige følelse i kroppen. Og så skal vi tage et billede og gemme det. Enten et mentalt billede, eller et billede af den hånd, man holdt, den blomst man fik, eller hvad det kan være, der gør en glad. Og så skal vi opbevare det som en skat, der beviser, hvor meget mening vores arbejde gør. Dele dine oplevelser med andre og begynde at skabe glæde sammen, ved at fokusere på de magiske øjeblikke. Og så skal du gå forrest og vise din glød. Så kan du være med til at ændre en kultur, som er mismodig og handlingslammet. Være rebel i stedet for pedel.

🎧 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Husk, at anmelde podcasten i din yndlingsapp.

🤑 støt podcasten med minimum 10 kr., de er tiltrængt.

Podcasten Sundhedsvisioner udgives af Sundhedskommunikation – kommunikationsbureau for sundhedsvæsnet og dets interessenter. Like og mød os også på Facebook og find alle episoder og mere information her på hjemmesiden.

  

#8 Vi styrer ikke efter det, som giver værdi for patienten. Interview med Adam Wolf, direktør i Danske Regioner


No Comments

Mød Adam Wolf, der er administrerende direktør for Danske Regioner. Det er ham, som blandt andet er forhandler ved de årlige økonomiforhandlinger med regeringen, når betingelserne for landets fem regioner skal forhandles på plads.

Hvis Adam Wolf fik superkræfter, ville han sørge for, at alle arbejdede mod et fælles mål om at skabe mest muligt sundhed og værdi for patienten i alt, hvad der blev gjort. Og det mener han ikke helt er på plads, da alle de, der har med styring og økonomi at gøre, har et andet fokus. Det vil han gerne have ændret på: – Aktivitetsstyring har haft god effekt, men nu skal vi gøre noget andet, siger han. Lyt til Line Gades spændende interview med ‘direktøren for det hele’ om fremtiden for sundhedsvæsenet.

Det er Sundhedskommunikation, som udgiver Sundhedsvisioner. 

Du kan se mere om Danske Regioner her.

#4 Sundhedsvisioner: Interview med Peter Huntley, direktør for Medicoindustrien


1 Comment


I denne udgave af Sundhedsvisioner har Line Gade interviewet Peter Huntley, der er direktør for Medicoindustrien. Medicoindustrien er en brancheforening for 200 virksomheder, der producerer udstyr til sundhedsvæsenet. Du kan blandt andet høre, hvordan Peter Huntley arbejder som lobbyist for at påvirke beslutningsprocesser, hvordan han brænder for at hjælpe sundhedsvæsnet med at blive mere innovationsparat, hvordan der arbejdes med at udvikle en værdibaseret tilgang til indkøb, og så skal du høre om Life Science, der er udråbt til at kunne være en vækstdriver for Danmark.

En scanner er ikke bare en scanner – og det er ikke lige meget om den er kinesisk eller dansk, selvom den ser ud til at kunne stort set det samme, mener Peter Huntley. Hvis sundhedsvæsenet fortsat køber ind ved hele tiden af købe det billigste, er der risiko for, at det hele bliver et discountmarked frem for det modsatte. Peter Huntley frygter at sundhedsvæsnets komplicerede forhold til teknologi gør, at fremtidens sundhedsvæsen ligger på en knivsæg. Det kan se mørkt ud, men den lyse og positive udgave er, at Danmark kan blive et eksperimentarium for innovation og udvikling på området i stedet.

Mennesker i den hvide verden – er mennesker


No Comments

Noget af det, som altid har optaget mig, er sundhedsvæsenets enorme kulisse og dens tilhørende scene. Alt det som foregår på et hospital, et plejehjem, et behandlingshjem…

På scenen, foran kulissen, bliver mennesker raske, syge, dør, elsker, lever…..

Men liv bliver ikke bare levet på scenen af ‘gæsterne’ i sundhedsvæsenet. I kulissen er alle de, som arbejder der, lever et liv, bliver syge, elsker, er bange, er glade. Mennesker, der går på arbejde med trangen til at gøre noget særligt for andre mennesker. Det er ikke altid let. Det kan være meget svært. De kan begå fejl. De kan give den forkerte medicin. De kan operere den forkerte arm. De kan komme til at sige noget ‘forkert’. De kan føle sig som dippedutter på et samlebånd. De er mennesker, der arbejder i et stift system.

Strukturer, systemer og omstændigheder, kan spænde ben for deres autencitet og deres arbejdsglæde. De kan glemme, hvorfor de valgte at arbejde som sundhedsprofessionel.

Denne film giver et smukt billede af alt det, som sundhedsvæsenet består af. 💙

🎬 Se denne vidunderlige film, der så fint viser det hele: Empathy

Patient i seng_sundhedskommunikation_LineGade
Sundhedskommunikations Line Gades far, der her er indlagt.

 

Pressemeddelelse: Danmarks største kommunale samarbejde om tilbud til kræftpatienter


Den 1. oktober 2017

Ni kommuner i det såkaldte Planområde Midt i Region Hovedstaden står nu skulder ved skulder for at kunne tilbyde deres borgere en bred og nuanceret palet af tilbud, hvis de rammes af kræft og har brug for støtte, træning eller socialt samvær. Siden 2015 har de seks af kommunerne samarbejdet i ’Vi samler kræfterne’, men fra 1. oktober 2017 bliver samarbejdet udvidet til også at favne Rudersdal, Gentofte og Lyngby-Taarbæk. Samarbejdet er dermed det største af sin art i Danmark.

– ’Vi samler kræfterne’ er en fantastisk mulighed for at kunne give vores borgere de bedste tilbud, hvis de skulle blive ramt af kræft. Det er vigtigt for os at målrette vores tilbud til de behov, borgerne har, og det er muligt med dette samarbejde. Eksempelvis har nogle borgere et ønske om at kunne deltage på et rent mandehold eller et ’Puls og styrke’ hold, hvor det primært handler om intensiv motion. Indtil nu har det ikke været en mulighed i alle kommuner, men med dette samarbejde får alle borgere en mulighed for at deltage på et hold tilpasset deres behov, siger Mette Ryle, sundhedschef i Rudersdal Kommune, der er en af de nye kommuner i samarbejdet.

Læs og lyt til mere hos P4 Kbh

’Vi samler kræfterne’: Et flot eksempel på kommunalt samarbejde uden bureaukratisk bøvl

’Vi samler kræfterne’ er kendetegnet ved høj kvalitet i alle tilbud og ved ikke at have nogen form for bureaukratisk bøvl kommunerne imellem. Samtlige kommuner har tilsluttet sig et fælles værdigrundlag for samarbejdet, hvilket blandt andet betyder, at der ikke skal overføres midler mellem kommunerne.

’Vi samler kræfterne’ blev tidligere på året fremhævet af sundhedsministeren som et eksempel på, hvordan kommunerne i Danmark med fordel kan arbejde sammen om at hæve kvaliteten og samtidig tilbyde specialiserede tilbud til borgere med kræft, og er nævnt som mønstereksempel i regeringens Kræftplan IV.

På borgernes præmisser: Mød andre patienter med samme diagnose

Selv om mange danskere rammes af en kræftsygdom, er der ikke altid nok patienter i en kommune til at kunne samle et hold med samme diagnose eller behov. De ni kommuners samarbejde gør det muligt at benytte hinandens ekspertiser og faciliteter til at skabe flere, bedre og mere målrettede tilbud. Det bliver nemmere at møde andre borgere med samme diagnose, mænd kan møde andre mænd på specifikke mandehold, og andre med kræft kan finde hinanden på ’Livskraft’, som er en fælles undervisning, der ruster de kræftramte til at tage hånd om såvel de sygdomsmæssige som psykologiske aspekter af kræftsygdommen.

Udover de fælles tilbud i ’Vi samler kræfterne’ tager den enkelte kommune hånd om de kræftborgere, som har behov for et individuelt tilbud.

Dennis på 49 år har været igennem en vellykket kræftoperation, men døjer med bivirkninger. Han deltager i et hold for kun mænd, hvor han sammen med de andre giver den gas to gange om ugen.
– Det er rart at komme ud og møde andre i samme situation. Det giver sammenhold, og man får rørt sine muskler. Fysisk får jeg det bedre, og jeg føler mig bedre tilpas efter træningen, fortæller han. Han bor i Rødovre men går til træning i Gladsaxe, og det er ikke et problem på nogen måde, synes han.

Anette Heller_besk

Anette er 65 år og deltager i et hold for brystopererede. Hun bor i Gladsaxe og træner i Rødovre. Det ser hun heller ikke som et problem: – Jeg har bil, det er slet ikke et problem. Jeg sætter pris på at kunne deltage i et tilbud kun for os, der er brystopererede. Vi har nogle særlige behov, som der tages hånd om på holdet, fortæller hun.

Kræftpatienter henvises fra Herlev, Gentofte og Rigshospitalet

– Det er dejligt, at det nu er alle ni kommuner i Planområde Midt, der kan tilbyde det samme til deres borgere, siger Pernille Slebsager, vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital. Hidtil har vi skullet holde øje med, hvor patienterne kom fra, så det var de rigtige patienter, der fik tilbuddet, men nu bliver det lettere.

Herlev og Gentofte Hospital har også selv styrket sin indsats ved at ansætte to kræftrehabiliteringssygeplejersker, som skal gøre forløbene nemmere for patienterne.

– Mange kræftpatienter har forløb på tværs af både afdelinger og hospitaler, og her kan de to rehabiliteringssygeplejersker gøre en forskel. De skaber overblik og koordinerer indsatsen for at sikre, at patienten får de rigtige tilbud – og samtidig er de kommunernes indgang til hospitalet, siger vicedirektør Pernille Slebsager.

– Med projektet samler vi kræfterne dér, hvor de giver mest og bedst mening for borgerne. Selv om kræft er en sygdom, som mange vil møde i deres liv, så optræder den ikke ens. Der er store forskelle på behovene hos en kvinde, der har fået brystkræft, en mand med hoved- halskræft og en som er ramt af lungekræft, siger sundhedschef i Ballerup Kommune Tina Roikjer Køtter, der er formand for styregruppen bag projektet.

Borgere og andre interesserede kan finde hold og oplysninger på sitet: www.visamlerkræfterne.dk

Fakta om ’Vi samler kræfterne’:

  • I januar 2012 fik kommunerne til opgave at varetage borgerens almene rehabiliteringsbehov efter en kræftsygdom. Desuden har kommunerne ansvar for at varetage dele af den palliative indsatset på et basalt niveau i samarbejde med hospitaler og almen praksis.
  • I 2013 nedsatte Ballerup, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Furesø og Egedal Kommune en tværkommunal arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle seks kommuner, som  havde til opgave at påbegynde udviklingen af en model for det tværkommunale samarbejde.
  • I 2014 blev projektet udvidet til at være tværsektorielt ud fra en erkendelse af, at hvis
    man skal tage udgangspunkt i en kræftsyg borgers virkelighed, er det vigtigt at se på hele forløbet, som typisk vil gå på tværs af hospital, egen læge og kommune. ’Vi samler kræfterne’ modtog en bevilling fra Forebyggelsespuljen 2014.
  • I maj 2015 var 6 kommuner klar til at tilbyde de tværkommunale ydelser til borgerne.
  • 1. oktober 2017 indtræder Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal i samarbejdet.

Målsætninger for samarbejdet kommunerne imellem:

Formålet med det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft er at sikre, at borgere med kræft i Ballerup, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Furesø og Egedal, Rudersdal, Gentofte og Lyngby- Taarbæk Kommune får tilbudt målrettede rehabiliterende og palliative indsatser af høj faglig kvalitet. Det er centralt, at de involverede kommuners ressourcer udnyttes mest effektivt, således at det er muligt at have flere forskellige og differentierede tilbud til gavn for forskellige.

 

Kontakt:
Kontakt til patienter:
Line Gade, Sundhedskommunikation Tlf. 26287065
Kontakt til kræftsygeplejersker på Herlev og Gentofte Hospital: Andreas Bennekou, pressekonsulent
Tlf: 24459812
Øvrige kontakter
Tina Roikjer Køtter, sundhedschef i Ballerup Kommune og formand for styregruppen for ’Vi samler kræfterne’
Tlf. 41751246
Mette Ryle, sundhedschef i Rudersdal Kommune Tlf. 46115020
Pernille Slebsager, vicedirektør, Gentofte- Herlev Hospital Tlf. 38683499

I patientens sko – information eller kommunikation i akutmodtagelsen


far_isengAf Annemette Høgedal og Line Gade (tidl. Sprehn) Første gang publiceret i 2014.

Akutmodtagelsen – det første møde med sundhedsvæsenet

Hver dag vil omkring 2.500 mennesker henvende sig til en akutmodtagelse et sted i Danmark. Hver med deres mere eller mindre presserende problem, og med en forhåbning om at hjælpen nu endelig er lige om hjørnet. For mange patienter er skadestuen/akutmodtagelsen der hvor de støder på det offentlige sundhedsvæsen første gang, og den kommunikation de oplever dér har betydning for hvordan de fremover opfatter sundhedssystemet-, men også for hvordan deres behandling for deres sygdom eller skade vil forløbe.

Kortvarig kommunikationspraksis: Sygeplejersken skal forholde sig til mennesket bag skaden

Når en sundhedsansat og en patient taler sammen – i kort tid som i en akutmodtagelse – sker der meget andet end en informationsproces. Hver gang en patient og en sygeplejerske eller anden sundhedsansat taler sammen – kommunikerer de, med hver deres udgangspunkt. Sygeplejerskernes faglighed er mere end blot instrumentelle færdigheder; den tilskadekomne er mere end blot en legemsdel. De er også to mennesker med forskellig baggrund og forskellig følelsesmæssigt udgangspunkt. Magtforholdet er asymmetrisk – da patienten er afhængig af sygeplejerskens hjælp. Hvis kommunikationen mellem de to skal lykkes, må sygeplejersken forholde sig til mennesket bag skaden.

Den kortvarige kommunikationspraksis stiller nogle helt andre krav til den sundhedsprofessionelles kommunikation, end den måde man kommunikerer med sine patienter under en længere relation, fx med en patient på en afdeling på hospitalet.

Den korte tid kræver formidling, som er både kort og koncis

”Når kontakten med patienten strækker sig over ganske kort tid, er udfordringen for den sundhedsprofessionelle at få de kommunikative kompetencer til at gå hånd i hånd med de relationelle kompetencer. Den korte tid kræver formidling, som er både kort og koncis, men da patienten ofte er påvirket af smerte og angst, må den professionelle samtidig sikre, at patienten har forstået budskabet. Desuden må sygeplejersken opfordre patienten til at sætte ord på ofte kaotiske følelser og bekymringer.” Ruth Mach-Zagal , forfatter, og underviser i blandt andet korttidskontakt i Region Sjælland.

Den kommunikationspraksis der knytter sig til kort patientkontakt – som fx på en akutmodtagelse er ikke undersøgt særligt grundigt. På en dansk akutafdeling søsatte man et undersøgelses- og træningsforløb for de sundhedsansatte i 2014. Forløbet fik sat fokus på netop den korte kommunikations-situation på akutmodtagelsen og gav særdeles god mening for personalet, der fik redskaber til at forbedre deres kommunikation – fx ved simulationstræning. Især simulationstræningen udløste interessante refleksioner over hvordan man kommunikerede med patienten.

”Kan (…) det være én af problematikkerne for vores kommunikation, hvis vi betragterpatienterne som en albue eller et knæ? ”, spurgte en af deltagerne i træningsforløbet.

Den sundhedsprofessionelle i patientens sko

Forløbet havde som formål at udfordre de sundhedsprofessionelles forståelse af deres kommunikationspraksis med patienten. Formålet var ikke at finde nogle endelige svar på, præcis hvordan kommunikationen i korttidskontakten skal praktiseres. Ærindet var derimod at skærpe de sundhedsprofessionelles blik for, at kommunikation er mere end bare en afsender – modtager proces.

Udgangspunktet for simulationstræningen var nogle scenarier, der repræsenterede nogle situationer fra det virkelige liv, hvor deltagerne havde følt sig særligt udfordret i kommunikationen med patienten. Da gruppen skulle spille deres eget scenarie igennem, i rollen som patienten, udløste det en nuanceret forståelse for patienternes situation:       ”Det var vildt mærkeligt at skulle stå og lege, at man var på den anden side, for jeg synes jo, at sygeplejerskens svar virkede komplet åndssvage. Og når jeg er i det (til dagligt, red.), så synes jeg, det er det mest naturlige i verden.” 

Ved, på egen krop, at genopleve nogle kommunikativt udfordrende situationer, gennem patientens øjne, blev de sundhedsprofessionelle presset til at smide de faglige briller. Dét at spille patientrollen skabte en mere nuanceret forståelse for, hvordan den kommunikation der dagligt praktiseres, kan opleves forskelligt af medarbejdere og patienter.

Korttidskontakten, en overset kontakt?

Én af de helt store udfordringer, som de deltagende sygeplejersker og lægesekretærer oplever i korttidskontakten, er kommunikationen med patienten omkring ventetiden:

”Det er simpelthen så svært, hvad det er, der gør, at de bliver tilfredse og accepterer de der to timer, de har foran sig. Det der virker den ene dag, virker måske overhovedet ikke den næste.”

Akutmodtagelse

Når patienterne ankommer til akutafdelingen, starter de som regel med at skulle vente og de sundhedsprofessionelle forbinder ofte denne del af korttidskontakten med brokkende patienter. Patienterne bliver fx frustrerede, fordi de ikke kender ventetidens varighed. Det efterlader de skadestueansatte i et skisma, fordi de, som repræsentanter for den offentlige sundhedssektor, er nødt til at forholde sig til nogle fastlagte organisatoriske procedurer, på samme tid med at de skal håndtere de ventende patienters frustrationer.

At tage imod patienter rangerer desværre ikke højt på ønskede arbejdsopgaver

At være den der tager imod patienterne forud for behandlingen, rangerer derfor ikke højt på listen over foretrukne arbejdsopgaver. Det er ærgerligt, set i lyset af hvor mange gange de ansatte på skadestuen, dagligt, skal udøve denne særlige form for patientkontakt.

Simulationstræning med en skuespiller var udviklende for deltagerne, fordi de fik mulighed for at træde ud af deres faglige rolle, og opleve korttidskontakten, set fra patientens perspektiv.

”Det var utroligt spændende at arbejde med personalet og de var super gode til at sætte sig i patienternes sted. Det er dejligt at kunne bruge begge sine fag, i så meningsfuld en sammenhæng. ” siger Annemette Høgedal, skuespiller, cand.comm. og tilrettelægger af forløbet.