#29: Toilettesten, Fælleshjernen og Fem-minutters-reglen: Anna Bogdanova

I dag kan du lytte til en ny episode af Sundhedsvisioner og få inspiration til at forbedre og udvikle vores social- og sundhedsvæsen. Denne gang med Anna Bogdanova, som netop er blevet nomineret til at være blandt de 100 mest talentfulde iværksættere under 35 år i Danmark. Hun er direktør i De Uimodståelige, der hjælper især kvinder med at få en stærkere og sundere krop. Hjælpen foregår online, og det har Anna stor succes med. Mere end 7000 kvinder har været gennem en af hendes online sundhedsløsninger.

Se, hvad Sundhedskommunikation kan hjælpe dig med!

I episoden får du indsigt i, hvordan hun bygger hjælpen til hendes klienter op, og du får lejlighed til at høste nogle af Annas erfaringer med at hjælpe kvinderne til varige resultater.

Her får du en smagsprøve på dagens podcast.

Toilettesten, Femminuttersreglen og Fælleshjernen

Min erfaring er, at hvis noget skal virke på længere sigt, så skal forandringerne og øvelserne være meget små. De skal leveres i små bitte bidder, så klienten får en succesoplevelse. Vores videoer med øvelser er aldrig længere end fem minutter, og vores skriftlige materiale bestræber vi os på kan bestå ‘toilettesten’, det vil sige at teksterne skal være så korte og lette at læse, at man orker at læse dem efter en lang dag, kl. 23 på toilettet, fortæller Anna med et glimt i øjet.

Hendes online-business har hjulpet over 7000 kvinder (og nogle få mænd) med at få en stærkere og sundere krop. Hun arbejder holistisk og tværfagligt, når hjælpen til hendes klienter tilrettelægges. Hendes team består af over 20 og rummer forskellige fagligheder. – Vi kalder teamets samlede viden og erfaring for Fælleshjernen, og vi hjælper hinanden i teamet, når vi skal finde frem til den bedste hjælp til en af vores klienter, fortæller hun.

💛Læs artikel i Berlingske om nomineringen af Anna Bogdanova til at være blandt de 100 største erhvervstalenter under 35 år

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.