Hvis flypersonalet på et fly ser skræmte ud, bliver vi utrygge.
Vi aflæser deres ansigter og bevægelser som pejlemærker for, om alt er under kontrol.
Det samme sker i sundhedsvæsenet.
Patienter aflæser læger og sygeplejersker på samme måde: Ser de rolige ud? Virker de pressede? Har de tid?

De små signaler kan ændre hele oplevelsen af en behandling – længe før ordene falder.

Jeg har selv oplevet det som kræftpatient – især i den tid, hvor jeg gik til kontrol og var ængstelig for, at noget ikke var, som det skulle være:

Man bruger meget energi på at se efter, hvordan den, der henter en i venterummet, ser ud og agerer. Et blik, en håndbevægelse, tempoet i skridtene – alt bliver analyseret. Er hun/han rolig eller stresset? Smiler hun/han, eller er hun/han anspændt? Har hun/han tid til mig, eller er jeg bare endnu et navn på listen?

Som patient er man ofte i undtagelsestilstand, hvor usikkerheden forstørrer selv de mindste signaler. Ting, man til daglig ville overse, bliver pludselig tolket som tegn på, hvad der venter én.

Det er en form for stille kommunikation, der sker uden ord – men som kan ændre hele oplevelsen af behandlingen.

😨 Jeg husker tydeligt den dag, jeg fik min kræftdiagnose.
Jeg satte mig i venteværelset – næsten sikker på, at alt var som det skulle være. Men da sygeplejersken kom ud, tog mig omsorgsfuldt i hånden og nænsomt førte mig ind til lægen, var jeg ikke i tvivl: Noget var helt galt.

Eksemplet viser, hvor meget patienter aflæser signaler, stemninger og udstråling.
Og hvor meget man som sundhedsprofessionel skal være bevidst om, hvad man kommunikerer – også med sit kropssprog.

Derfor er det ikke nok at tage et kursus i ”Den svære samtale”.
Man skal arbejde med sig selv som kommunikerende væsen – og tage det alvorligt.

Den gode nyhed?
Det behøver ikke være svært…….

Når man bliver mere bevidst om sine signaler og kommunikative muligheder:
✔️ får man lettere adgang til vigtig viden fra patienterne
✔️ patienterne forstår hvorfor – og følger i højere grad behandlingen
✔️ og konflikter undgås, fordi patienterne mærker, at man lytter og spørger på en anerkendende måde.

KOMMUNIKATION ER IKKE PYNT – DET ER EN DEL AF BEHANDLINGEN

SÅ – tænker du over, hvad du udstråler i mødet?

VIL ROLLERNE I SUNDHEDSVÆSENET ÆNDRE SIG?