Ny podcast! #30: Lægen der formidler, så danskerne forstår. Interview med Ida Donkin, læge, forfatter, debattør, foredragsholder og podcastvært

Ida Donkin mener, at alt for få sundhedsprofessionelle blander sig i debatten og hjælper danskerne med at sortere i de mange halve sandheder og pseudodebatter, som man støder på, hvis man forsøger at google sig til et svar på et sundhedsproblem. 

I dag debuterer hun desuden med bogen: ‘Sygt eller sundt – sådan overlever du det næste sundhedsråd’, hvor hun gør op med bl.a. ‘fake news’ i sundhedsformidlingen, modefænomener indenfor nutidens sundheds-dyrkelse samt ikke-evidens-baserede behandlingsformer. Med udgangspunkt i et utal af cases viser hun, hvordan farlige sundhedsråd kan have fatale konsekvenser.

 

Det er Lærke Sødring Nielsen, der er lydtekniker og Line Gade, der er vært på podcasten Sundhedsvisioner.