I sundhedsvæsenet er der sket en dramatisk udvikling siden 30érne. Lægerne er blevet enorm dygtige til at behandle patienterne. I 30érne kunne man ikke behandle så meget medicinsk. Men i dag kan man behandle virkelig mange sygdomme med flere tusinde medikamenter. Den udvikling er sket, fordi læger til alle tider har været optaget af, hvordan de kunne forbedre behandlingen og redde flere menneskeliv. De er blevet super-specialiserede – og sub-specialiserede.
Teamsamarbejde og tjeklister efterlyses i sundhedsvæsenet
Men måske har vores sundhedsvæsen sejret sig selv i knæ? Evnen til at helbrede og behandle er steget drastisk og dermed også udgifterne. Så hvordan kommer sundhedsvæsenet op på næste udviklingstrin? Hvad skal der til, for at sundhedsvæsenet både opnår en bedre kvalitet og bruger færre omkostninger? Teamsamarbejde og tjeklister ser ud til at være svaret.
TED Talk: Om evnen til at arbejde i teams
I denne spændende TED-talk fortæller legendariske Atul Gawande, hvordan evnen til at arbejde i teams kan gøre den store forskel. Og som det første skridt i den retning har han erfaret, at noget så simpelt som tjeklister kan gøre en forskel. For tjeklisterne understøtter udviklingen af en kultur, der tydeliggør at teamet er vigtigt for succes med behandlingen.
Få hjælp til at skabe teams, der performer på højt niveau
Teamsamarbejde og tjeklister redder liv
En nyere publiceret undersøgelse viser, at dødeligeheden faldt med 22% på 14 hospitaler i North Carolina. Hospitalerne fik hjælp til at implementere tjeklister. De fik også redskaber til at arbejde i teams og indsigt i, hvad der skal til for at få et samarbejde op at flyve. Efter implementeringen var dødeligheden faldet fra 3,38 % til 2,84 %, mens den på de øvrige hospitaler i delstaten var 3,50 % i 2010 og 3,71 % i 2013. Det svarer til en 22 % lavere postoperativ dødelighed på de medvirkende hospitaler.
Fagligt nyt fra Dansk selskab for Patientsikkerhed har omtalt undersøgelsen i seneste nyhedsbrev. De skriver: ‘De 14 hospitaler deltog i et frivilligt program, hvor de fik hjælp til at implementere den kirurgiske tjekliste efter en collaborativ-model. På delstatsniveau var der nedsat et team af eksperter, kliniske eksperter og implementeringseksperter, til at lede indsatsen, der omfattede læringsaktiviteter, opbygning af engagement blandt det kliniske personale og halvårlige møder med erfaringsudveksling. Hvert hospital nedsatte et team af ledere med repræsentanter for alle de relevante specialer. Implementeringen foregik gradvist, der var mulighed for lokal tilpasning af tjeklisten, og arbejdsgangene blev afprøvet af et pilotteam, før de blev lanceret i hele organisationen.’
