NY! 🎧 Jubilæumspodcast: #50 🏆: Lykken er ikke at eje men at skabe

Ildsjælen børnelægen Morten Schrøder lever efter mottoet: Lykken er ikke at eje, men at være med til at skabe, som han har taget fra Jørgen Utzons far: Åge Utzon. Det er ikke små skibe, han har sat i søen.

Et af skibene er foreningen Børneliv, som otte unge læger startede i 2014. Foreningens frivillige underviser danske børn i krop og sundhed og har i 2021 lanceret Børnelægens Børnetips, som er en række videoer og viden, der giver gode råd til forældre omkring børns sygdomme.

Han mener, at læger bør kommunikere bredere og bedre. At sundhedsvæsenet har et ansvar for at dele den viden, der er og også at fortælle og vise, hvad og hvordan sundhedsvæsenet hver dag gør en forskel for syge danskere.

I podcasten giver han en række gode råd til, hvordan man gør og nogle eksempler på, hvad han selv ser som magiske øjeblikke i klinikken.

Morten arbejder til dagligt på Rigshospitalets børneafdeling og er med til at udvikle det nye børnehospital Børneriget. Det tæller blandt andet at opgradere personalets kommunikative og relationelle kompetencer.

Lydtekniker Lærke Sødring Nielsen har sørget for optimal lyd og klip og Line Gade har stået for tilrettelæggelse og optagelse.

Sundhedskommunikation producerer Sundhedsvisioner og forærer dig den gratis. Du finder den, der hvor du lytter til podcast.

Se, hvem der medvirker i Sundhedsvisioner

Se, mere om podcasten

FĂĄ din egen podcast

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.