gadelæge

Socialt udsattes gennemsnitslevealder er bare 57 år


No Comments

Af Istahil Ahmed Ibrahim, cand.scient.san.publ. og Line Gade, Sundhedskommunikation

I episode 2 af podcasten Sundhedsvisioner møder du ’gadelægen’ Henrik Thiesen, som har skabt et unikt tilbud til socialt udsatte borgere i København. Du har måske set tv-programmet Sociolancen på DR. I tv-programmet møder du hjemløse, psykisk syge og misbrugere, som færdes i gaderne i København. Sociolancen udfører et vigtigt stykke arbejde, men heldigvis har de mennesker, du ser i programmet, også en læge – nemlig Henrik Thiesen og hans kollega. Henrik Thiesen har gennem mere end 20 år arbejdet ihærdigt på at skabe et sundhedstilbud til udsatte borgere. Sundhedsteam er hans værk. Teamet består af endnu en læge og sygeplejersker.

🎧 Lyt til podcasten med Henrik Thiesen

Socialt udsatte dør 22 år før gennemsnitsdanskeren

Socialt udsatte borgere har typisk komplekse og forskelligartede problemstillinger, herunder økonomisk fattigdom, arbejdsløshed og dårlige boligforhold. De benytter sig ofte ikke af det eksisterende sundheds- og socialvæsen, som også kan have svært ved at rumme dem. En konsekvens af socialt udsatte borgeres dårlige sociale situation og sundhedstilstand er, at de i gennemsnit dør 22 år før den resterende del af befolkningen. Hvor gennemsnitslevealder for befolkningen som helhed ligger på 79 år, er den blot 57 år for socialt udsatte.

De socialt udsatte opsøger yderst sjældent en læge. For dem er der mange andre ting på dagsordenen – for eksempel at vedligeholde sit misbrug. Og det er først, når de er så syge, at de ikke længere kan noget, de søger læge og hjælp. Det særlige ved Henrik Thiesens Sundhedsteam er, at de går ud til de socialt udsatte, der hvor de er. Patienterne skal ikke komme et sted hen men mødes der, hvor de færdes, af lægen og sygeplejerskerne.

Danmark halter bagud

Ulighed i sundhed er i dag et globalt fænomen, hvor næsten alle lande har stigende sociale forskelle i sundhed. På trods af relativ lav økonomisk ulighed i Danmark, samt et sundhedsvæsen, som er tilgængelig for alle, har der, i forhold til øvrige vesteuropæiske lande, været en voksende ulighed i sundhed.

Forskning viser, at social udsathed og dårlig sundhedstilstand hænger sammen, og at denne gruppe borgere har en dårligere sundhed end den øvrige befolkning.

Social ulighed handler om, at der er en systematisk sammenhæng mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred (ibid.) Borgernes sociale position kan blandt andet afgøres ved uddannelse, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Sundhedsteam er ikke det eneste tilbud til socialt udsatte i Danmark

Som et led i at lette adgangen til sundhedsvæsnet for socialt udsatte borgere har der været afprøvet en række indsatser i Danmark, herunder tilstedeværelse af sundhedsfagligt personale i væresteder og klinikker, opsøgende indsatser, sundhedssamtaler, sundhedsplaner og tandbehandlinger. Denne type sundhedsfaglige indsatser, hvor sundhedsfagligt personale befinder sig i den udsattes borgers nærmiljø, giver blandt andet mulighed for tidlig opsporing og behandling af sundhedsmæssige problemstillinger. At være tilstede i nærmiljøet er også afgørende for at opbygge et tillidsforhold til de udsatte borgere, som ofte har negative erfaringer med dele af sundhedssystemet.

I 2005 nedsatte WHO en kommission, Commission on Social Determinants of Health, som udarbejdede en rapport, der førte til at WHO i maj 2009 vedtog en Resolution. Resolution opfordrer alle medlemslandene, herunder Danmark, til at analysere årsager og indsatser for at overkomme ulighedsproblematikkerne. Sundhedsstyrelsen udarbejdede en rapport, Ulighed i sundhed- årsager og indsatser, i 2011, for at komme nærmere på, hvad der skaber ulighed i sundhed i Danmark, samt hvad der kan gøres for at mindske denne.

Kilder

Diderichsen F, Andersen I, Manuel C, Andersen AM, Bach E, Baadsgaard M, et al. Health inequality– determinants and policies. Scand J Public Health 2012 Nov;40(8 Suppl):12-105.

Lyt til episode 2. af podcasten Sundhedsvisioner: Ulighed i sundhed: Gadelægen Henrik Thiesen har en praksis uden vægge


No Comments

I dette afsnit af Sundhedsvisioner møder du Gadelægen Henrik Thiesen, der går forrest, når det gælder at sørge for at sårbare udsatte danskere kan få hjælp, når de er syge – og i det hele taget få en bedre sundhedstilstand. Hans vigtigste formål er at udligne den ulighed i sundhed, som gælder dem. Som han siger: ”De socialt udsatte kommer ikke hen til en praksis eller et sundhedshus. Hvis vi vil hjælpe dem, må vi møde dem der, hvor de er. ” Det har han nu gjort i mere end 20 år.

Sundhedskommunikation lever af at hjælpe dig – se hvordan

13,7 diagnoser

Som forholdsvis nyuddannet alment praktiserende læge arbejdede Henrik Thiesen med misbrugsbehandling og som skolelæge. Det arbejde fandt han meningsfyldt og spændende. ”Jeg kunne have faderen i misbrugsbehandling, og datteren kunne jeg tage hånd om som skolelæge”, fortæller han. Det gav ham mulighed for at arbejde med den sociale del af lægegerningen, som han finder meget vigtig, og som han mener er blevet gjort besværlig. Alment praktiserende læger har nemlig ikke længere mulighed for at tage på hjemmebesøg i samme omfang som før. ”’Et hjemmebesøg giver informationer, som kan være meget vigtige. De informationer får du ikke, når patienterne kommer nyvaskede hen på en klinik”, mener han.

For mere end 20 år siden så Henrik Thiesen en ledig tidsbegrænset stilling som læge i et nystartet projekt, der skulle arbejde med socialt udsatte i København. Han søgte stillingen og fik den. Og frisk fra fad – blev han kastet ud i den københavnske underverden af socialt udsatte for at undersøge, hvordan deres sundhedstilstand og tilfredshed med systemerne var. Deres sundhedstilstand viste sig at være meget ringe, og deres tillid og tilfredshed med systemerne kunne ligge på et meget lille sted. Han fandt i gennemsnit 13, 7 diagnoser på hver patient. Det var en skønsom blanding af somatiske, psykiatriske- og misbrugsdiagnoser. De var hverken tilfredse med deres sagsbehandler eller deres læge – som de i øvrigt yderst sjældent besøgte. Hans undersøgelse viste, at kontakten til sundhedsvæsenet oftest var med skadestuer og akuttilbud. Hans fund var dengang helt nye, men er siden udbygget og dokumenteret yderligere. Henrik Thiesen kunne se, at hvis denne gruppe skulle have mulighed for at få hjælp, når de var syge og få et sundere liv, skulle der noget helt nyt til.

Med udgangspunkt i patientens behov

Ved at ændre på traditionel praksis og fokus skabte Henrik Thiesen derfor et tilbud, som hedder: SundhedsTeam, og som nu har eksisteret siden 1. maj 2005. Det er en del af Københavns Kommunes tilbud til hjemløse og andre socialt udsatte mennesker. Gadelægen tog udgangspunkt i brugernes konkrete behov og ressourcer og designede det tilbud, som passede til dem. Det betyder, at han og hans team går ud i Københavns lille verden af hjemløse, misbrugere og psykisk syge og gør en forskel – lige der – på gaden, på herberget, i varmestuen. Henrik Thiesen har fået lavet beregninger, som viser, at han sparer samfundet for op til 1,2 millioner kroner på én patient blot ved at være tilstede.

Det tværgående sundhedsteam er et sundhedstilbud, som ligger under socialforvaltningen i Københavns Kommune. Det har været vigtigt for ham, at hans tilbud er et socialt tilbud, så han kan arbejde på tværs af social- og sundhedsområdet. Han mener, at folkesundhed er en vigtig del af lægens arbejde, og den kan han arbejde optimalt med i denne organisering. Han er ansat til en fast løn i stedet for at blive honoreret som alment praktiserende læger ellers gør – som er pr. patient.

Ønsker ’Doktor Hansen’ tilbage

Henrik Thiesen opfordrer sundhedsminister Ellen Thrane Nørreby til at se på, hvordan man kan tilføje noget elastik til den måde, alment praktiserende læger honoreres på. Han ønsker sig ’Doktor Hansen’ (matadorlægen) tilbage. Ikke sådan at han mener, at lægen skal til at lave papirarbejde og arbejde gammeldags – men på den måde, at alment praktiserende læger skal have større mulighed for at forlade praksis, gå derhen hvor patienterne er og have mulighed for at se og vurdere hele patientens livssituation. Det, mener han, især er vigtigt, når det drejer sig om sårbare og socialt udsatte borgere. Han synes, det skal være muligt for de praktiserende læger at kunne tilbyde at være til stede på det lokale værested en halv eller en hel dag om ugen. Som honoreringen af den alment praktiserende læge er i dag, er det ikke muligt.

Sammenhæng i systemet = sammenhæng for brugeren

Henrik Thiesen har skabt sammenhæng for sine patienter og for dem, som arbejder i systemet. Som så mange andre steder i sundheds- og socialvæsnet vidste det ene sted ikke altid, hvad det andet gjorde. Patienterne kunne derfor blive sat i gang med forskellige behandlinger forskellige steder. Ved at tage det overordnede ansvar, skabe systematik og gennemsigtighed og sørge for at kommunikere med alle på rette tid og om de rette ting, er det ikke længere tilfældet. En patient kan nu gå ind i en varmestue på Nørrebro, blive sat i gang med en behandling der og fortsætte den samme behandling på eksempelvis Sundholm.

Du er velkommen til at ’like’ os på Facebook.com/sundhedskommunikation

Hvis du har spørgsmål til Henrik Thiesen kan du kontakte ham på telefon:  26 75 89 11 eller E-mail: gg63@sof.kk.dk