Hvis du skal til Folkemødet i 2018, skal planlægningen begyndes nu


Tagged: , , , ,
Klædt på som pårørende, Folkemødet 2012
Klædt på som pårørende var en gadeevent, som skabte stor synlighed for Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Koordiner, hvem der har hvilke ‘slots’ på Folkemødet og dit indhold

Din organisations deltagelse i Fokemødet 2018 skal allerede planlægges nu. Alt det praktiske er et kapitel for sig, men hvis du vil opnå synlighed og få succes med jeres tilstedeværelse, er det nu, du skal begynde at støbe kuglerne.

Først og fremmest er det værd at vurdere, om I skal have en stand, et telt, eller om I vælger at deltage uden. Mange organisationer er begyndt at slå sig sammen om at bruge et fælles telt, og det kan der være god mening med. Men det betyder også, at I allerede nu skal begynde at koordinere, hvem der har hvilke ‘slots’, og hvad indholdet skal være.

I denne rapport fra firmaet Operate, kan du finde en analyse af Folkemødet, som du kan bruge som baggrund, til at planlægge din deltagelse.

Operates rapport viser blandt andet, at deltagerne synes Folkemødets program er helt uoverskueligt, og at der er for mange arrangementer, der ligner hinanden. De synes, det er de samme mennesker der deltager i panelerne, emnerne er for ofte de samme og formen er også, for det meste, den traditionelle paneldebat-form.

Skil dig ud på Folkemødet

Hvis du gerne vil skille dig ud, er det en god idé at begynde at overveje, hvilke andre former for arrangementer, I kan byde ind med. Folkemødet har allerede budt på nye former, som eksempelvis speed-dating som debatform, inddragelse af publikum i idéudvikling, sportsevent og andre mere ‘lette’ arrangementer. Det kan også være du skal lave gadeevents, som den du kan se på billedet foroven på denne side. Billedet stammer fra 2012, hvor jeg sammen med Dansk Selskab for Patientsikkerhed, lavede en kampagne for pårørende, og på Folkemødet lod læger og sygeplejersker køre rundt på cykler og tale med folk, samt give gode råd til, hvordan man bedst kunne gøre en forskel, som pårørende.

Måske skal du lave et idéværksted, hvor alle deltagerne bidrager. Måske skal I lave cafe-borde med mindre debat-cirkler – mulighederne er mange.

Line Gade hjælper med at gøre DIG synlig på Folkemødet

Sundhedskommunikations konsulent Line Gade har hjulpet organisationer og virksomheder med at deltage i Folkemødet siden 2011. Hun kommer gerne til et uforpligtende møde, og giver dig nogle inspirerende bud på, hvordan du bliver synlig på Folkemødet. Skriv eller ring

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.