Den fælles maggiterning i tværsektorielle projekter


Tagged: , , , , , ,

Udfordringer ved tværgående udviklingsprojekter

Et udviklingsprojekt, der skal gå på tværs af kommuner, hospital, praktiserende læger m.fl. har langt større udfordringer end et mere enstrenget projekt. De mange aktører, der skal arbejde sammen, kommer fra forskellige udgangspunkter med forskellige forventninger. De kommer ikke bare fra forskellige sektorer, men også fra forskellige kulturer og interesser.
Når et tværgående projekt skal sættes i søen, er der først og fremmest en lang række økonomiske, juridiske og strukturellse issues, der skal behandles. Det er beskrevet fint af sygeplejerske og postdoc Karin Bundgaard i denne artikel.

Men

Det fælles fodslag skal hjælpes på vej i tværgående projekter

“Jeg troede, det her var en ny slags 1813-ting. Men det er jo en hjælp til os læger – en udstrakt arm og aflastning. Det ser jeg nu!”

Sådan sagde en læge efter en workshop, hvor de forskellige aktører i et nyt akuttilbud havde arbejdet med det fælles fodslag.

Find “limen” blandt aktørerne

I det tværgående projekt kender man ikke nødvendigvis hinanden, og man kender måske heller ikke til hinandens arbejde og organisation. Den indsigt kan man få ved at have fokus på den fælles maggiterning – ‘limen’ blandt aktørerne.

Maggi_terningHvad er den fælles maggiterning?

Man kan sikkert være enige om, at projektet skal forbedre noget specifikt for patienten/borgeren. Men netop fordi deltagerne kan have forskellige udgangspunkter, viden og incitamenter for at deltage, er det vigtigt at arbejde med en fælles forståelse af projektets formål og udbytte. Ikke bare hvad projektet skal forbedre, men også hvordan det vil ændre ens egen praksis, og hvad der skal til for, at de andre led i ligningen performer bedst muligt. Man skal udvikle et fælles sprog og en fælles referenceramme.

Det er billige penge med mega effekt at hyre Sundhedskommunikation. Jeg har både fået meget ud af det i forhold til mine interessenter, fået politisk bevågenhed og fået ekstra ’bottom up’ effekt fra borgerne.
Sundhedskommunikation har lært mig, at det fælles fodslag mellem interessenterne er vigtigt, og jeg har set, hvordan man skaber det.
Omtalen har desuden gjort, at jeg blev opfordret til at fortælle sundhedsministeren og statsministeren om mine erfaringer og dele mine betragtninger for, hvad der skal ændres politisk/juridisk, for at et projekt som mit kan fungere optimalt.

Anne-Marie Bergstrøm Mølbæk, daglig leder af SHS-teamet.

👉🏻Tjek kommunikationen i dit projekt med denne liste

Kort om den workshop, den citerede læge deltog i

Workshoppen havde til formål at finde frem til de budskaber og principper, der skulle være centrale for et akutprojekt. At lave en ‘Maggiterning’ af deltagernes viden, til det videre arbejde med at implementere projektet.
Workshoppen varede fire timer og bestod af:
  1. Fremtidsværksted hvor deltagerne talte om, hvordan forskellige målgrupper ville opfatte projektet, og hvor det var efter 2 år.
  2. Vidensdeling i forhold til projektets formål – hvad er vores fælles maggiterning?
  3. Opsamling.

Workshoppen gav både godt input til hvordan der kunne kommunikeres i og om projektet, og indsigt i de barrierer og obs! punkter der skulle arbejdes videre med. Projektet er i dag en stor succes.

Ring +45 2628 7065 eller skriv til line@sundhedskommunikation.com

 

Læs også denne artikel om, hvilke problemer der kan være ved tværsektorielt arbejde. Specialistsygeplejerske Ditte Høgsgaard har lavet en ph.d.-afhandling med titlen ‘Tværsektorielt samarbejde og kommunikation imellem sundhedsprofessionelle, når ældre patienter udskrives’, som har set på hvad der kan være problemet ved tværsektorielt arbejde.

One Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.