Kommunikér og curl, når du vil skabe forandring


Tagged: , , ,

Ledere, der vil lykkes med at gennemføre forbedringer, skal skabe fælles fodslag. Det er hårdt arbejde og sker ikke bag skrivebordet. Gå ud og vær detektiv i eget univers, og sørg for at kommunikere tydeligt og rettidigt. Og sidst men ikke mindst, hjælp personalet ved at curle for dem, hjælp dem til at få indsigt i hinandens arbejde – på tværs af de afdelinger og fagligheder, der er involveret i dit forbedringsprojekt.

Ledere med kompetencer i forbedringsledelse er efterspurgte og nødvendige, i et sundhedvæsen der skriger på forandring.

Hvis du er offentlig leder og vil gennemføre en forbedring som eksempelvis at skabe bedre sammenhæng for borgere og patienter, er det først og fremmest vigtigt at erkende, at en forbedring er en forandring, og at forandringen ikke kan gennemføres uden hårdt, systematisk arbejde. Hvis du vil lykkes, er noget af det vigtigste at skabe fælles fodslag mod målet med forandringen. Så er der gode chancer for, at din forandring bliver en succes.

I store offentlige virksomheder er der ikke altid tilstrækkelig fælles fodslag om forandringer. Mange forandringer der skal lede til forbedringer, besluttes fra toppen, og måske af politiske årsager, og skal helst effektueres med det samme.

Ganske ofte viser det sig, at den besluttede forandring ikke er helt i ‘sync’ med medarbejdernes virkelighed. Det kan være, at forandringen ikke længere er relevant, fordi den faktisk er overhalet af virkeligheden, men det kan også være, at beslutningen er taget på et for spinkelt grundlag og fx af politiske, strategiske årsager. Der kan være mange andre årsager, men pointen er, at det bliver unødigt besværligt at gennemføre forandringen, hvis der ikke arbejdes grundigt med fundamentet.

👉🏻 Se mere om Forandringskommunikation

Kommunikation og relationer er essentielt

Du skal tage kommunikationen i organisationen meget seriøst, hvis din forbedring skal blive en succes. Og det er en stor opgave at sørge for, at alle har den viden, der skal til for at handle problemløsende og i den rigtige retning. Du skal hele tiden spørge dig selv, om du får kommunikeret ofte nok, og om du har sørget for, at alle har korrekt og rettidig viden. Du skal også sørge for, at medarbejderne har indsigt i deres kollegaers arbejde, at relationerne mellem medarbejderne er solide. Ikke kun i eget team eller afdeling. Alle afdelinger skal have indsigt i hinandens arbejde for at forstå den andel, de selv har i forbedringen. Det er vigtigt at forstå, hvilken del af ens opgaveløsning, der er vigtig for næste led, fx når det gælder at skabe sammenhæng for borgere og patienter.

Detektivarbejde skaber et gedigent grundlag for det fælles fodslag

Hvis din forandring skal få godt fodfæste, er det bedste du kan gøre at gå ud og se, hvad der foregår i din organisation, og tale med dem, der er frontlinjemedarbejdere. Og det skal gøres med en åben og nysgerrig tilgang – du skal være detektiv i din egen organisation. Fortæl personalet hvad du vil ændre og spørg, om de er enige i, at det er en vigtig forbedring. Spørg også, hvad de mener er vigtigt for dig at vide, for at kunne gennemføre den ønskede forbedring. Og om de har ideer og input til dit arbejde.

Lyt til medarbejderne uden forudindtagethed og sæt ikke spørgsmålstegn ved den måde, de oplever virkeligheden på. Den viden du henter i ‘virkeligheden’, skal du bruge til at finpudse din indsats. Værdifuld viden kan komme ad de mest spektakulære veje.

magnifying-glass-1374389_1280Nysgerrighed er din vigtigste ‘ven’. Det er ikke sikkert, det er nemt for dig at være nysgerrig. Ægte nysgerrighed er en svær ‘ven’ at danse med, når man arbejder i en 0-fejls-kultur, hvor nysgerrighed kan opfattes som at være uvidende og inkompetent. Men nysgerrighed er at være åben og villig til at lære, og nysgerrighed skaber tillid, fordi den du er nysgerrig på, føler sig set og hørt. En nysgerrig, fordomsfri ledelsesstil understøtter en medarbejderkultur, der bygger på tillid og vidensdeling.

Som leder skal du curle, så forbedringerne kan komme til

Som leder i en organisation med forandringer, skal man løbende spørge sig selv, om ens ledelsesstil understøtter personalets evne til at tænke kreativt og problemløsende, og om du arbejder målrettet med at fjerne de barrierer, der kan være for at personalet kan skabe den forandring, der ønskes.

Du skal curle, og sørge for at banen mod målet er ryddet og klar for dine medarbejdere.

curling-670195_1920

New ways of working

Når alle har en fælles forståelse af mening og mål, og det fælles fodslag er skabt, er I nået til at iværksætte nye måder at arbejde på, designet til at skabe den ønskede forbedring. Det er krævende, og i det arbejde er det vigtigt, at tilliden mellem ledelse og personale er til stede.

Forbedringsmodellen, som anvendes flere steder i det offentlige sundhedsvæsen til at skabe forbedringer på kliniknært niveau, er en god metode til at udvikle nye måder at arbejde på, med afsæt i en fælles indsigt.

Har du brug for hjælp?

Du kan kontakte mig på +45 26287065. Eller line@sundhedskommunikation.com

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.