Mødes patienter/borgere som mennesker? Jeg spørger, fordi jeg konstant render ind i det modsatte, når jeg lytter i social- og sundhedsvæsnet. “Tag dig lige af blindtarmen på stue 5”, “Kører du ud til parkinsonen ved 11-tiden?”, “Hoftepatienten på lejet har det godt”, “Den bipolare er i krise” osv. Bare nogle af de formuleringer, jeg er støder ind i og undres over, og jeg er sikker på, du kan supplere.
Det er mennesker. Vi er alle af samme race. Alligevel omtales patienter og brugere som deres diagnose. Prøv at indsætte navne i stedet: “Tag dig lige af Jørgen på stue 5”, “Kører du ud til Bendt ved 11-tiden?”, “Ulla på lejet har det godt”, “Inger er i krise”. Er det et problem at være mere personlig? Vil det underminere tillid og faglighed?
Sproget er med til at sætte handling og retning. Sproget understreger din tilgang til din opgave og dit menneskesyn. Derfor er sproget vigtigt at være opmærksom på.
Hvis social- og sundhedsvæsnet gerne vil være mere menneskeligt, er sproget en væsentlig kilde til forandring.
Hvis du er leder eller medarbejder i social- og sundhedsvæsnet, så prøv at gøre dette en hel dag.
- Indsæt konsekvent navnet på den borger eller patient, som du har ansvaret for, når I taler sammen.
- Del jeres erfaringer to og to eller flere sammen.
- Evaluer, hvilken forskel det gjorde.
