Hvordan hjælper man mennesker til at have livskvalitet – også i den sidste tid af livet?


Tagged: , , ,

Flere og flere mennesker lever med en uhelbredelig kræftsygdom, og mange af dem ønsker at blive i eget hjem, så længe som muligt. Men hvordan hjælper man mennesker til at have livskvalitet også i den sidste tid af livet? Det har en gruppe forskere undersøgt i et stort forskningsprojekt med titlen ”Aktivitet, kræft og livskvalitet i eget hjem”. Ikke overraskende er det vigtigt for folk at kunne mestre sit eget liv og håndtere almindelige hverdagsaktivitet, samt at have overskud til at være sammen med familie og venner.

Sundhedskommunikation har sammen med REPHA (Videncenter for Rehabilitering og Palliation) lavet rapporten Aktivitet, kræft og livskvalitet i eget hjem. Rapporten er skrevet i et let forståeligt sprog, fordi det skal være let at omsætte den viden, som forskningsprojektet har generet, til praksis.

Det er professor Karen la Cour, REHPA der  sammen med seniorforsker Åse Brandt, Socialstyrelsen har stået i spidsen for forskningsprojektet, der er det første og største studie af sin art i verden. Projektet er forløbet i 2012-2018 og bestod af tre delstudier, som tilsammen har sat væsentlige forskningsaftryk på et næsten uberørt område.

👉🏻Læs rapporten som I-paper

👉🏻Download rapporten som PDF

forsideakt

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.