Jeg har lige lagt røret efter at have talt med en patient med mange diagnoser i forbindelse med, at jeg er ved at tilrettelægge en lancering af et nyt Videnscenter for multisygdom og kronisk sygdom. Hun er det stærke eksempel på et menneske, en multisyg kronisk patient, der er berørt af de problemer, som et ufleksibelt og usammenhængende sundhedsvæsen genererer.

Det er svært at høre på. Det er svært at forstå, at en velfungerende borger med arbejde, men med mange sygdomme, har så mange dårlige oplevelser, at hun vælger at tage næsten det fulde ansvar for sine mange besøg og behandlinger, fordi hun gang på gang oplever, at hun har mere tjek på tingene end hun oplever at sundhedsvæsenet har.

Jeg ved, at ansatte i sundhedsvæsenet går på arbejde for at gøre en positiv forskel. For at hjælpe, lindre og drage omsorg. Og de eksempler, kvinden kunne fortælle om, relaterede sig mest til strukturer og omstændigheder, som var med til at gøre det svært for personalet at yde hende den bedste og sikreste behandling.

👆🏻 Se referencer for Sundhedskommunikations arbejde 

Når det kommer til et sammenhængende sundhedsvæsen, er patienten ikke en diagnose på ben men i stedet en mangehovedet diagnose på ben. Og der er ingen til at tage det fulde ansvar for disse patienter. Det må de selv gøre. Det skal vi gøre noget ved.