Kender du det, at du på forhånd ved, præcis hvordan situationen er? Og senere finder ud af, at sådan var det ikke alligevel?

Du glemte at være nysgerrig og åben over for situationen?

Jeg er ved at forberede et foredrag om betydningen af relationerne i samarbejder på tværs af sektorer. Og så dette indslag igen – som jeg hver gang får gåsehud over.

Det er den første audition med Susan Boyle, som er over 10 år gammel. Klippet er et fantastisk godt eksempel på, hvordan vi alle dømmer en situation ud fra forudantagelser.

Både publikum og dommerpanel har ikke meget tilovers for den klumsede og ikke så kønne Susan og griner hånligt, da hun fortæller, at hun drømmer om at synge med de store. Da hun begynder at synge, bliver alle imidlertid meget overraskede.

Se eller gense denne og tænk over, om dine egne forudantagelser kan spænde ben for din kommunikation med patienterne. God fornøjelse!