Nysgerrige professionelle har mere succes

Curiosity killed the cat – 😼 

Udtrykket er gennem tiden blevet brugt til at advare om, at nu skal den nysgerrige til at trække næsen til sig, hvis der ikke skal ske noget grumt.

Jeg brugte udtrykket forleden, da jeg holdt et foredrag for nogle modige og nysgerrige sundhedsprofessionelle, som arbejdede med at skabe sammenhæng og god kvalitet for medicinske patienter. Jeg er så glad for, at den type projekter findes.

Jeg kan være angst for, at de resultater og succeser som medarbejderne oplever, ikke får lov til at leve videre. Det er min skeptiske Line, der tænker det. Men min positive Line tænker, at det ikke kommer til at ske.

For der er ikke en eneste gæst i Sundhedsvisioner, en eneste sundhedsminister og en eneste sundhedsprofessionel, som ikke er fortvivlet over den manglende sammenhæng for patienterne i social- og sundhedsvæsen. Som jeg har mødt.

👉🏻 Læs resten af dagens nyhedsbrev her

Nysgerrighed skaber fremdrift og udvikling

Når du er nysgerrig, er det nemt at blive fremtidsorienteret – du spørger fx (dig selv): Hvad ville der ske, hvis…? Hvordan mon det kommer til at se ud? Gad vide om? og på den måde begynder du at undersøge, hvordan et alternativ til det, du nu ved, kunne være.

I forhold til at udvikle vores social- og sundhedsvæsen kan nysgerrighed have trange kår

Det kan være svært at få lov til at være nysgerrig og gå på gyngende grund, når nye veje skal betrædes, for at skabe nye arbejdsgange og nye muligheder for at kunne gøre det bedste for borgerne. Kulturen er ikke så ofte orienteret den vej. Det kræver stærke ledelseskompetencer og stort engagement fra medarbejderne,

Når ‘plejer’ er død, sker der spændende ting

Manglende nysgerrighed spænder ben for udvikling. Gevinsten er stor, når du får mulighed for at at arbejde åbent, tillidsfuldt og nysgerrigt. Erstat ‘Vi plejer’ med Hvad nu hvis eller endnu vildere: Hvad kunne vi MERE gøre?

Gå ud og vær nysgerrig og bliv ved med at undersøge, hvordan noget kan blive bedre for borgerne og for velfærden 

🙏

Bedste hilsner Line 

 

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.