Ny podcastepisode i luften: Stærkere faglighed, kommunikation og sammenhold fra frivilligt lægearbejde på Facebook

I denne nye episode af podcasten Sundhedsvisioner skal du møde tre læger, som besvarer spørgsmål i Facebookgruppen ’Spørg en læge om coronavirus’. Gruppen blev i første omgang stiftet af en lille gruppe læger, ud fra et ønske om at kunne hjælpe med at lindre det pres på sundhedsvæsenet, som man forudså, da Danmark i marts 2020 blev ramt af pandemien.

Lyt til episoden på din podcastafspiller eller find den her. Sundhedsvisioner findes på alle podcastplatforme.

  • Det var læge Elif Orbe, som fik ideen til Facebookgruppen og hende kan du høre fortælle om opstartsarbejdet i episode 40.

Facebookgruppen har udviklet sig eksplosivt siden starten og har i dag omkring 60.000 medlemmer. ca. 200 læger arbejder frivilligt med at besvare de mange utroligt forskellige spørgsmål fra medlemmerne.

#48 podcasten Sundhedsvisioner
Gæster fra Facebookgruppen ‘Spørg en læge om coronavirus’ sammen med vært Line Gade. 2 i studiet en med virtuelt.

Alle spørgsmål besvares, hvis de er stillet i en form, hvor spørgsmålet er generelt og ikke personligt. Spørgsmålene strækker sig fra at være helt basale – til spørgsmål til den enorme mængde ’fake news’, som har verseret i forhold til Corona.

Lægerne bag gruppen optræder og svarer fra deres personlige Facebookprofil. Nogle har oplevet at blive hånet og skældt ud, andre at få en stor fanskare, men mest har der været en stor taknemmelighed fra medlemmerne af gruppen over, at de er der.

Det frivillige arbejde har gjort lægerne klogere på patienter og har styrket deres faglighed. De ca. 200 læger har et lukket forum, hvor de sparrer med hinanden, og det har været en helt særlig oplevelse, at det virtuelle rum har skabt en utrolig stemning af omsorg og hjælpsomhed blandt dem og at de hierarkiske skel er blevet udlignet.

Dorte Furstrand
Coronaramt læge fra ‘Spørg en læge om coronavirus’. Dorthe Furstrand måtte deltage virtuelt i interviewet.

Det er Lærke Sødring Nielsen, som har redigeret og trimmet lyden, og det er Line Gade, som har tilrettelagt, optaget og interviewet til denne episode.

 

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.