·

Prioritering af god kommunikation: En klinisk faktor, der gavner patienter og personale

Når sundhedspersonale er gode til kommunikation, bidrager det til at skabe tryghed, tillid og engagement hos patienten. Det kliniske output bliver bedre. Så hvorfor er det, at kommunikation for sjældent bliver anset som en klinisk faktor? Heldigvis får flere og flere øjnene op for, at kommunikation er noget, man kan arbejde professionelt med. Det er…

Når sundhedspersonale er gode til kommunikation, bidrager det til at skabe tryghed, tillid og engagement hos patienten. Det kliniske output bliver bedre.

Så hvorfor er det, at kommunikation for sjældent bliver anset som en klinisk faktor?

Heldigvis får flere og flere øjnene op for, at kommunikation er noget, man kan arbejde professionelt med. Det er ikke nødvendigvis (kun) patientkommunikation bestående af foldere og web-tekster. Det er faktisk noget, som man kan prioritere at arbejde med i klinikken, og som også beviseligt har en positiv indflydelse på personalets arbejdsglæde.

God kommunikation fra sundhedspersonalet kan påvirke patientens adfærd og det kliniske output positivt på flere måder:

☺️ Øget tillid: Når patienten oplever en god og respektfuld kommunikation fra sundhedspersonalet, kan det skabe tillid hos patienten. Det kan resultere i, at patienten får spurgt mere om det, patienten er usikker på, er mere åben og følger behandlingsanbefalinger og råd.

⭐️ Bedre forståelse: En klar og forståelig kommunikation fra sundhedspersonalet kan bidrage til, at patienten bedre forstår hvad der er på fære med deres helbred, hvilke behandlingsmuligheder der er, og hvilke resultater, de kan forvente. Det kan motivere patienten til at engagere sig mere aktivt i deres egen behandling.

🤩 Støtte og empowerment: God kommunikation kan give patienten en følelse af støtte og empowerment. Det kan have afgørende betydning for patientens evne til at tackle deres sygdom og følge behandlingsplanen.

🤗 Færre bekymringer og angst: Når sundhedspersonalet formår at kommunikere tydeligt og beroligende med patienten, kan det mindske patientens bekymringer og angst i forbindelse med deres sygdom og behandling. Det kan gøre det lettere for patienten at håndtere sin situation.

🔎 Forskning viser, at når en sundhedsperson er i god kontakt med sin patient: Lytter nysgerrigt, er i tæt og løbende dialog, tilkendegiver empati og involverer sig, så bliver sundhedspersonen også mere glad for sit arbejde.

📣 Så! Prioriter god kommunikation i dit sundhedsarbejde. Lyt, vær empatisk og skab tillid. Det gavner både patienterne og personale.

Billederne er fra en temadag om kommunikation for Afdeling for led og knogler på Herlev Hospital! Og de gjorde det mega godt! Billederne viser det store engagement.

#patientkommunikation #professionelkommunikation #compassion #sundhedskommunikation

More from the blog

Discover more from

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading