Kommunikation i sundhedsvæsnet

Kommunikation i sundhedsvæsnet er ikke bare vigtigt for patienterne, men også sundhedsansatte har glæde af at lære at kommunikere bedre.

Lytter du 👂🏻 til mennesket bag diagnosen?

By No Comments
Lytter du 👂🏻 til mennesket bag diagnosen?

Sundhedsvæsnet udvikler sig eksplosivt. Som ansat i sundhedsvæsnet har det aldrig været mere komplekst, stressende og svært at gøre sit bedste. Aldrig. Det har heller aldrig været nemmere at få ny viden, uddanne sig og blive den bedste. Hele verdens internet, proppet med viden, er til din rådighed og de teknologiske muligheder er uendelige. Det kan tage pusten fra de fleste.

Min generation er kritiske og antiautoritære. Det gør det ikke nemmere at være læge. Jeg forventer, at lægen har respekt for mig og lytter. Hvis jeg siger, det gør ondt, så gør det ondt. Mit råd til lægerne er: Som udgangspunkt så lyt og drag ikke for hurtige konklusionerne. Anerkend. Det giver en åbenhed. Den har jeg med min nuværende læge. Ham stoler jeg på. Min behandling er blevet bedre og jeg følger den. Ingen tvivl om det.

Kvinde 26 år

Dine patienter har de samme muligheder – de rider på samme bølge. De kan også hente viden ind fra hele verden og kan spørge til andres erfaringer. Ikke bare naboens, men også en fra USA eller Schweitz. De kan læse de samme videnskabelige artikler, som du læser. Og det gør de! Du oplever sikkert patienter, som selv kommer med bud på diagnoser og behandlingsmuligheder. Eller som gerne vil fortælle dig om deres liv, og hvad de også mener, er vigtigt for dig at vide. Lytter du?

Du kan også opleve det modsatte. Dem, der ikke forstår dit sprog dem, der ikke ved, hvordan man får din opmærksomhed. Lytter du?

Jeg ville sådan ønske, at vi talte om andet end tallet. At lægen spurgte mig, hvorfor tallet så ud, som det gør. Vi taler altid kun om tallet. Jeg ved, at tallet ser ud som det gør, fordi jeg er stresset, forelsket eller i balance. Men det er aldrig det, vi taler om.

Kvinde 26 år

lytteDet er ikke din skyld, hvis du ikke allerede har opdaget, at hvis du lytter godt efter, så har patienter af i dag viden og indsigt på højt niveau, som du kan bruge i dit arbejde, og som kan gøre din behandling endnu bedre. Det er heller ikke din skyld, at det er svært at forstå og behandle en muslimsk kvinde, der ikke vil tage ordet “cancer” i sin mund, fordi hun mener, det smitter at sige ordet. Det kan være svært at lytte og favne både de altvidende og de anderledes patienter, når du vælter rundt i det enorme hav af viden, muligheder, teknologiske vidundere og den uendelige løben rundt i hamsterhjulet.

Jeg holdt op med at gå til læge, efter jeg havde forsøgt at få hjælp til mine problemer i lang tid. Da jeg til sidst fik hjælp for mine atypiske problemer, blev jeg placeret i kassen ‘Kronisk Nældefeber’. Det var ikke det, som jeg havde. Jeg havde en allergisk reaktion, men ikke nældefeber, men så var jeg lissom placeret i en etableret kasse.

Mand 39 år

Hvis du nu er frustreret på et højere plan, så tag en dyb indånding og slap af. Jeg kan hjælpe dig på vej. Sammen kan vi begive os ud på en rejse, hvor du får indsigter, som gør det nemmere at favne og lytte til dine patienter…..Det er 100% winwin: Du får mulighed for at leverer en endnu bedre behandling, og din patient bliver endnu mere tilfreds og velbehandlet.

Skal du have hjælp? Se, hvad vi kan hjælpe dig med, her eller ring +45 2628 7065.

Når stewardesserne ser skræmte og stressede ud, bliver vi utrygge. Det bliver vi også, når lægen gør.

By No Comments
Når stewardesserne ser skræmte og stressede ud, bliver vi utrygge. Det bliver vi også, når lægen gør.

Forleden hørte jeg en kræftpatient sige: ”Man bruger meget energi på at se efter, hvordan den, der henter en i venterummet, ser ud og agerer. Man lægger mærke til små signaler, som man ellers ikke ville lægge mærke til.” Vi kender det fra fx flyveturen. Hvis der sker noget skræmmende, begynder vi straks at lægge mærke til stewardessernes måde at agere på. For hvis de er bange, er der grund til at være bange. Det et blot et eksempel på, hvor meget man skal være bevist om, hvad man udstråler og kommunikerer.

Jeg husker tydeligt den dag, jeg fik en kræftdiagnose. Da jeg satte mig på stolen i venteværelset, var jeg sikker på, at alt var, som det skulle være. Men da sygeplejersken kom ud i venteværelset og tog mig omsorgsfuldt i hånden, for at føre mig ind til lægens dom, var jeg helt sikker på, at det ikke var. Line Gade

 

Din evne til at nå dine brugere afhænger i høj grad af, hvordan du kommunikerer. Mange patienterne fortæller, at de synes personalet er venlige og rare, men at de ikke rigtigt hører, hvad de siger. Og det, der fungerer for patienterne, bliver ikke altid anerkendt af sundhedspersonalet.

Det er ikke nok at tage et kursus i ”Den svære samtale”. Du skal i gang med at se på dig selv som et kommunikerende væsen og tage det alvorligt. Og den glædelige nyhed er, at det ikke behøver at være svært! Når du bliver mere bevidst om dig selv og dine kommunikative muligheder, vil du opleve, at du får lettere adgang til vigtig viden fra patienterne og at patienterne gør, hvad du siger og tager den medicin, de får ordineret. For nu forstår de hvorfor. Du vil også undgå konflikter, fordi patienterne kan mærke du lytter og spørger til dem på en anerkendende og ressourcegivende måde.

Book et møde med Sundhedskommunikation – så kan vi sammen se på, hvad der skal til for, at du og dine kollegaer bliver bevidste kommunikatører.

Ring +45 26287065 eller skriv til info@sundhedskommunikation.com

#3 Sundhedsvisioner er udkommet: Ansvarshavende chefredaktør på Dagens Medicin, Nicolai Döllner, ønsker sig mindre rockwool og mere kommunikation uden akademiske forbehold.

By No Comments

I denne episode af Sundhedsvisioner skal du møde Nicolai Döllner, der er ansvarshavende chefredaktør på Dagens Medicin.

Chefredaktøren er naturligvis kritisk over for sundhedsvæsenet og leverer her en kærlig revsen af både system og væsenets evne til at kommunikere – men han leverer også gode råd og betragtninger, som du kan tage med dig. Hør også, hvorfor Nicolai Döllnerer er så fascineret af sundhedsstoffet og hvorfor læger skal udfordres.

Den største sag i 20 år

Styrelsen for Patientsikkerhed har været på manges læber i sundhedsvæsenet i den seneste tid, og Nicolai Döllner mener, det er den største sag i de 20 år, han har været i gamet. Også HPV-sagen kommer på banen som et eksempel på, at sundhedsvæsenet har svært ved at møde danskerne i øjenhøjde. Chefredaktøren synes, lægerne skal give slip på de akademiske forbehold og komme danskerne i møde med kommunikation, som de kan forstå, og ikke rynke på næsen af populistisk formidling.

Kommunikationsfolk isolerer lægerne med rockwool

Sundhedsvæsenet har ansat mange kommunikationsfolk, men det ser chefredaktøren ikke som løsningen på at få sundhedsansatte til at kommunikere bedre – tværtimod oplever han, at der er kommet rockwool mellem pressen og sundhedsvæsenet, fordi kommunikationsfolkene primært betjener afsenderen og ikke altid er skarpe til at se, hvad der er væsentligt for modtageren. Han mener, man bør give fri adgang for pressen til at kontakte de ansatte på hospitalerne. Den direkte kontakt, der ikke går via et teflon-mellemled, er der, hvor der er let adgang, og kommunikationen bliver renest.

Væk med de akademiske forbehold

Chefredaktøren oplever, at læger ikke bryder sig om at kommunikere i følelser og synes det er svært at se, hvordan man kan hjælpe dem til at gøre det. Læger kan bedst lide at kommunikere til andre læger eller intellektuelle. Men, som han påpeger, er det jo med følelser, man rammer den brede befolkning. Sagen om HPV-kampagnen er et godt eksempel på, at danskerne har flyttet sig til et sted, som sundhedsvæsenet ikke har haft øje for. Det bør sundhedsvæsenet blive meget mere bevidste om. Da Calmette-vaccinen i sin tid blev lanceret, var der ikke nogen, der stillede spørgsmål ved den, men det har ændret sig. Danskerne gør ikke længere bare, som der bliver sagt, men forholder sig kritisk og undersøger eksempelvis, hvad bivirkningerne ved en behandling er.

Chefredaktør, der vrider sig

Journalister skal jo også mærke, hvordan det kan blive lidt ubehageligt at blive interviewet, og derfor skal du til sidst høre Nicolai Döllner komme på glatis – når værten Line Gade udfordrer ham til at fortælle om sig selv som privat person.

Bridrag, anmeld og følg med

Podcasten Sundhedsvisioner udgives af Sundhedskommunikation.com – Kommunikationsbureau for sundhedsvæsnet og dets interessenter. Det er Line Gade, der er vært. Line Gade er også ejer og rådgiver i Sundhedskommunikation.

Mød Sundhedsvisioner på facebook.com/sundhedsvisioner. Mød Sundhedskommunikation på facebook.com/sundhedskommunikation og sundhedskommunikation.com Du er altid velkommen til at bidrage med debat og mening, og du er også velkommen til at anmelde podcasten.