relationel koordinering

Kommunikér og curl, når du vil skabe forandring


No Comments

Ledere, der vil lykkes med at gennemføre forbedringer, skal skabe fælles fodslag. Det er hårdt arbejde og sker ikke bag skrivebordet. Gå ud og vær detektiv i eget univers, og sørg for at kommunikere tydeligt og rettidigt. Og sidst men ikke mindst, hjælp personalet ved at curle for dem, hjælp dem til at få indsigt i hinandens arbejde – på tværs af de afdelinger og fagligheder, der er involveret i dit forbedringsprojekt.

Ledere med kompetencer i forbedringsledelse er efterspurgte og nødvendige, i et sundhedvæsen der skriger på forandring.

Hvis du er offentlig leder og vil gennemføre en forbedring som eksempelvis at skabe bedre sammenhæng for borgere og patienter, er det først og fremmest vigtigt at erkende, at en forbedring er en forandring, og at forandringen ikke kan gennemføres uden hårdt, systematisk arbejde. Hvis du vil lykkes, er noget af det vigtigste at skabe fælles fodslag mod målet med forandringen. Så er der gode chancer for, at din forandring bliver en succes.

I store offentlige virksomheder er der ikke altid tilstrækkelig fælles fodslag om forandringer. Mange forandringer der skal lede til forbedringer, besluttes fra toppen, og måske af politiske årsager, og skal helst effektueres med det samme.

Ganske ofte viser det sig, at den besluttede forandring ikke er helt i ‘sync’ med medarbejdernes virkelighed. Det kan være, at forandringen ikke længere er relevant, fordi den faktisk er overhalet af virkeligheden, men det kan også være, at beslutningen er taget på et for spinkelt grundlag og fx af politiske, strategiske årsager. Der kan være mange andre årsager, men pointen er, at det bliver unødigt besværligt at gennemføre forandringen, hvis der ikke arbejdes grundigt med fundamentet.

👉🏻 Se mere om Forandringskommunikation

Kommunikation og relationer er essentielt

Du skal tage kommunikationen i organisationen meget seriøst, hvis din forbedring skal blive en succes. Og det er en stor opgave at sørge for, at alle har den viden, der skal til for at handle problemløsende og i den rigtige retning. Du skal hele tiden spørge dig selv, om du får kommunikeret ofte nok, og om du har sørget for, at alle har korrekt og rettidig viden. Du skal også sørge for, at medarbejderne har indsigt i deres kollegaers arbejde, at relationerne mellem medarbejderne er solide. Ikke kun i eget team eller afdeling. Alle afdelinger skal have indsigt i hinandens arbejde for at forstå den andel, de selv har i forbedringen. Det er vigtigt at forstå, hvilken del af ens opgaveløsning, der er vigtig for næste led, fx når det gælder at skabe sammenhæng for borgere og patienter.

Detektivarbejde skaber et gedigent grundlag for det fælles fodslag

Hvis din forandring skal få godt fodfæste, er det bedste du kan gøre at gå ud og se, hvad der foregår i din organisation, og tale med dem, der er frontlinjemedarbejdere. Og det skal gøres med en åben og nysgerrig tilgang – du skal være detektiv i din egen organisation. Fortæl personalet hvad du vil ændre og spørg, om de er enige i, at det er en vigtig forbedring. Spørg også, hvad de mener er vigtigt for dig at vide, for at kunne gennemføre den ønskede forbedring. Og om de har ideer og input til dit arbejde.

Lyt til medarbejderne uden forudindtagethed og sæt ikke spørgsmålstegn ved den måde, de oplever virkeligheden på. Den viden du henter i ‘virkeligheden’, skal du bruge til at finpudse din indsats. Værdifuld viden kan komme ad de mest spektakulære veje.

magnifying-glass-1374389_1280Nysgerrighed er din vigtigste ‘ven’. Det er ikke sikkert, det er nemt for dig at være nysgerrig. Ægte nysgerrighed er en svær ‘ven’ at danse med, når man arbejder i en 0-fejls-kultur, hvor nysgerrighed kan opfattes som at være uvidende og inkompetent. Men nysgerrighed er at være åben og villig til at lære, og nysgerrighed skaber tillid, fordi den du er nysgerrig på, føler sig set og hørt. En nysgerrig, fordomsfri ledelsesstil understøtter en medarbejderkultur, der bygger på tillid og vidensdeling.

Som leder skal du curle, så forbedringerne kan komme til

Som leder i en organisation med forandringer, skal man løbende spørge sig selv, om ens ledelsesstil understøtter personalets evne til at tænke kreativt og problemløsende, og om du arbejder målrettet med at fjerne de barrierer, der kan være for at personalet kan skabe den forandring, der ønskes.

Du skal curle, og sørge for at banen mod målet er ryddet og klar for dine medarbejdere.

curling-670195_1920

New ways of working

Når alle har en fælles forståelse af mening og mål, og det fælles fodslag er skabt, er I nået til at iværksætte nye måder at arbejde på, designet til at skabe den ønskede forbedring. Det er krævende, og i det arbejde er det vigtigt, at tilliden mellem ledelse og personale er til stede.

Forbedringsmodellen, som anvendes flere steder i det offentlige sundhedsvæsen til at skabe forbedringer på kliniknært niveau, er en god metode til at udvikle nye måder at arbejde på, med afsæt i en fælles indsigt.

Har du brug for hjælp?

Du kan kontakte mig på +45 26287065. Eller line@sundhedskommunikation.com

#13: Podcasten Sundhedsvisioner: Allan Flyvbjerg: Relationer skaber sammenhæng


No Comments

I denne episode af Sundhedsvisioner skal du møde Allan Flyvbjerg. Han er direktør i Steno Diabetescenter Copenhagen (SDCC). Allan Flyvbjerg har beskæftiget sig med diabetesområdet i mange år og har også været formand for Diabetesforeningen. Han er en herre med meget på hjerte, stor energi og viljen til at gøre en forskel.

Allan Flyvbjerg mener, at for at skabe sammenhæng for patienterne i sundhedsvæsnet, skal man blive bedre til at danne relationer på tværs af fag og sektorer. Han mener også, at der både er brug for klinikere og ’djøffere’. Og så synes han, sundhedsvæsnet skal være meget mere serviceorienteret og brugerorienteret. Selv om det er noget, som der er stort fokus på i hans egen organisation og i resten af sundhedsvæsnet, er der stadig langt igen. Han mener også, at der gerne måtte være flere dygtige ledere. Ledelse er noget han selv er optaget af og er blevet klogere på med tiden. – Tidligere var jeg nok ikke så god til at få alle med, det gør jeg mig umage med i dag, fortæller han.

​Steno Diabetes Center har i mere end 85 år været drevet som et hospital, specialiseret i behandling, forskning, forebyggelse af diabetes og i uddannelse af sundhedspersonale inden for diabetes. Centret er tidligere eget af medicinalvirksomheden Novo Nordisk, men er i dag overdraget til Region Hovedstaden.

Da SDCC blev overdraget til Region Hovedstaden, blev der doneret 3. milliarder kroner fra Novo Nordisk fonden. Centret har derfor en særdeles god økonomi, der giver mulighed for at gøre noget helt ekstraordinært. En vigtig del af centrets virke er at dele den viden som centret har med diabetesafdelingerne på hospitalerne i Region Hovedstaden. Der deles ikke blot viden, der ydes også kontant støtte til afdelingerne. Eksempelvis har man sørget for at alle hospitaler i regionen kan tilbyde den bedste behandling af diabetespatienternes fod-problemer, ved at give støtte til at der kan etableres særlige rum til behandling af fødder og ansættes fodterapeuter. Håbet er, at de forbedrede behandlingsmuligheder kan reducere frekvensen af amputationer med 85%, sådan som den tilsvarende behandling på SDCC har vist. Pengene fra Novo Nordisk Fonden bliver også brugt på større projekter. For eksempel på Bornholm hvor 7. millioner kroner skal gøre godt i et projekt, der skal undersøge, hvordan man kan skabe bedre sammenhæng for patienterne – især for dem, der har flere sygdomme på samme tid.

And the winner is!


No Comments

Den seneste uge har jeg kørt en afstemning, hvor I har haft mulighed for at vælge mellem tre kandidater og bestemme, hvilket interview I gerne vil høre først, når Sundhedsvisioner begynder at sende igen den 16. august. Det blev Allan Flyvbjerg, som løb af med sejren. Se videoen, og hør hvorfor I skal lytte til ham. Allan er en mand med særdeles meget på hjerte – så glæd jer!

Venlig Hilsen

Line Gade

Hvis

Samordningskonsulent Helle Høstrup får det hele til at hænge sammen for Rigshospitalets patienter, når de udskrives.


No Comments

I denne episode af Sundhedsvisioner skal du møde Helle Høstrup, som er samordningskonsulent på Rigshospitalet. Hun hjælper klinikerne med at skabe de bedste betingelser for de patienter, som udskrives fra Rigshospitalet til efterfølgende pleje, rehabilitering og behandling og taler også med de kommuner, som patienterne udskrives til, for at finde de bedste muligheder frem. Det kræver store samarbejdsmuskler, og dem har Helle. Hun er både uddannet sygeplejerske og sociolog.

Rigshospitalet har patienter fra hele Danmark, så det er alle landets kommuner, hun har måttet lære at kende, og de er meget forskellige. Helle arbejder derfor på mange forskellige måder – men mest af alt danner hun relationer og forholder sig nysgerrigt, lyttende og anerkendende over for sine mange samarbejdsparter.

Rigshospitalet har mange komplekse sager, som skal håndteres i kommunerne fx døende børn, som kommunerne ikke har store erfaringer med og neurologiske patienter, som har brug for flere forskellige forvaltningers hjælp. Det kan godt være at hospitaler er siloopdelte, men det er faktisk endnu mere komplekst i kommunerne.

Hvis du overvejer at få hjælp til PR og kommunikation, kan du kontakte Line Gade fra Sundhedskommunikation ved at ringe på +45 2628 7065.