Pårørende er en lavthængende frugt, der ikke plukkes af sundhedsvæsnet i det omfang, den kunne. Pårørende vil meget gerne bidrage, det viser alle undersøgelser. Deres viden er vigtig og kan bidrage til at patienten får den bedste behandling. De pårørende er ofte dem, som har det største overblik og ved, hvor skoen trykker for patienten.
Selv om sundhedsvæsnet på mange måder giver udtryk for, at pårørende er vigtige, er der stadig utallige eksempler på, at samarbejdet med pårørende er vanskeligt. Det samme gælder hjælpen til pårørende, som ofte har en meget stor opgave, især i forhold til svært syge nære relationer.
❤️ Se min mors dagsprogram, som pårørende til min far, der var parkinsonramt
🎧 Lyt til Mogens, der er pårørende til Judith, der er multisyg
Jeg lavede engang en kampagne der hed “Klædt på som pårørende”. Det var en kampagne, som havde stor gennemslagskraft. Vi delte foldere og t-shirts ud påtrykt 4 gode råd. På t-shirten var også trykt den ‘rolle’, man havde som pårørende. Rollen, der var påtrykt, kunne fx være: Kæreste, Søster, Bror og Datter.
Når vi var ude og dele foldere og t-shirts ud, oplevede vi et kæmpe stort behov for de pårørende for at fortælle deres historie. De stillede sig i kø, for at kunne vende deres erfaringer med os i kampagnegruppen.
Danskerne var så begejstrede, at jeg en dag fandt 100 kr. i en af de foldere, som vi delte gratis ud, som en taknemmelig pårørende havde lagt der.
Se den fine film ‘Ramt af livet’, og bliv klogere på rollen som pårørende
En af mine veninder, Helle-Vibeke Riisgaard, har lavet denne smukke film om at være pårørende. Hvis du har brug for en dygtig filmmager, kan du ringe til hende på: +45 3030 7370. Se mere om Riisgaard.tv her
Tryk på billedet, så kan du se hele filmen på YouTube.
You must log in to post a comment.