Det var en af mine første arbejdsdage som pressekonsulent i det hedengangne H:S (Hovedstadens Sygehusfællesskab) Der var møde i kommunikationsteamet og medicinske udtryk føg gennem lokalet. Det var min første stilling som pressekonsulent efter at have arbejdet som tv-journalist i ti år.

En fagterm

Især et af de ord, som igen og igen blev nævnt, var fuldstændigt ukendt for mig. Det var ordet ‘endokrinologi’, og jeg anede ikke, hvad det betød. Men det gjorde alle de andre, kunne jeg høre. Til trods for at jeg havde arbejdet som journalist indtil for nyligt, turde jeg ikke spørge, hvad ordet betød. Det lå lissom i luften, at det vidste alle da. Og jeg turde ikke vise min uvidenhed. Jeg havde ikke tillid til, at mine kollegaer ville svare mig uden, at de samtidig ville tænke, jeg var håbløst uvidende. Jeg følte mig mindre værd, som igen gjorde, at jeg performede dårligt den dag.

Jeg var flov

Jeg betragter mig selv som et nysgerrigt menneske. Og det er jeg glad for at være, ligesom det er en naturlig del af det DNA, man har som journalist. Men lige i denne situation undlod jeg altså at spørge.

Jeg var flov over min uvidenhed, som jo faktisk var fuldstændig forventelig, da jeg var ny i rollen som pressekonsulent internt i sundhedsvæsenet.

Jeg gik tilbage til mit kontor og brugte derpå det meste af arbejdsdagen på at forsøge at finde ud af, hvad ordet betød. Totalt spild af min tid og ressourcerne på min arbejdsplads. Det lykkedes mig at finde svaret selv, men siden da har jeg simpelthen bare spurgt, når der var noget, jeg ikke forstod i den sundhedsfaglige verden.

Jeg har aldrig oplevet, at der var nogle, der synes jeg var dum, eller som ikke ville svare mig. Det simple spørgsmål: Hvad betyder det? Tænk, det kunne være så svært at stille det simple og åbne spørgsmål.

Tør du være nysgerrig og blive klogere?

Møder man sine medmennesker åbent og fordomsfrit, og spørger man nysgerrigt og åbent, vil man i det fleste tilfælde få en livlig og indsigtsfuld samtale. Som en sidegevinst vil den du spørger ofte føle sig set og anerkendt. Og som endnu en sidegevinst bliver du naturligvis klogere hver gang, du vælger at spørge løs.

På mange arbejdspladser i sundhedssektoren har man samarbejder med forskellige kollegaer i forskellige sammenhænge. Det kan være korte samarbejder omkring en konkret opgave, og det kan være i eksempelvis et ambulatorium, hvor flere forskellige fagligheder skal samarbejde om at give patienten den bedst mulige behandling.

I har en fælles ambition om at løse en konkret opgave, helbrede eller bedre et menneskes situation.

Men hvad hvis du ikke ved, hvad eksempelvis psykologen på den anden side af gangen i ambulatoriet kan bidrage med i forhold til patientens behandling? Går du så hen til psykologen og spørger? Er du i det hele taget nysgerrig nok på dine kollegaers kompetencer? Og tør du i det hele taget være nysgerrig?

Nogle anser det som et svaghedstegn, hvis de får et nysgerrigt spørgsmål i en faglig situation. Men langt de fleste mennesker kan faktisk godt lide at der bliver spurgt ind til det, som er lige deres faglighed og det, de brænder for.

Så hvis du spørger åbent og fordomsfrit, så vil de fleste af os med glæde svare.

Og hvad vil det så sige at stille åbne og fordomsfrie spørgsmål?

At spørge åbent

En samtale, som skal bidrage til at løse en opgave eller nå et fælles mål, kan blive vanskelig og præget af misforståelser og forforståelser, som gør begge parter i dårligt humør, hvis I ikke møder hinanden åbent og uden forudindtagede holdninger til hinanden.

Forudantagelser kan du læse mere om her

At spørge åbent er det, som journalister og detektiver ofte gør, når de vil vide så meget som muligt om en sag. Det er en spørgeteknik, som så vidt muligt er så objektiv som muligt. Åbne spørgsmål er spørgsmål, som man ikke kan svare ‘ja’ eller ‘nej’ til. Det vil meget ofte være spørgsmål, der begynder med ‘hv’.

Hvis du var den, der gik hen til psykologen, kunne dine spørgsmål være:

• Hvad sker der, når patienterne kommer hos dig?
• Hvad oplever du, de får ud af at besøge dig?
• Hvad taler I ofte om?
• Hvordan oplever du, at det du hjælper patienten eller borgeren til at få det bedre?

Når du så får et svar, kan du yderligere vælge at spørge åbent ind til svaret. Det kunne være med spørgsmål som:

• Hvordan gør du helt konkret?
• Kan du fortælle om sidste gang, du havde en samtale?
• Kan du fortælle mere?

Andre måder at få folk til at åbne op på kan være at tie = pausen. Mange mennesker føler et ansvar for at udfylde pauser, så de vil automatisk uddybe det, de lige har sagt.

En anden metode kan være at gentage det eller de sidste ord, som personen svarede: …..sagde det var noget, hun skulle tale med sygeplejersken om.

Så gentager du: Noget hun skulle tale med sygeplejersken om?

Kemien i samtaler

Der er store faglige gevinster ved at have åbne ligeværdige samtaler.

Når man oplever at være i en god og sund samtale, hvor man ikke føler sig angrebet eller mødt med forudantagelser. Altså en ligeværdig og åben samtale. Så vil din ‘båndbredde’ være bred, og du kan både opleve at føle dig begejstret, engageret og optimistisk. I en teamsammenhæng vil du performe højt.

Føler du dig omvendt mødt med fordomme og negative forventninger fra dine kollegaer og som part i en ikke ligeværdigt samtale. Føler du dig skældt ud. Så vil din hjerne begynder at producere stresshormonet kortisol. Du kan føle dig stresset og opleve en mindreværdsfølelse. Du vil også performe dårligere end du faktisk er i stand til.

Den dag jeg ikke spurgte hvad ‘endokronologi’ betød, var ikke en af de dage, hvor jeg performede uovertruffent. I min efterfølgende karriere har jeg til hver en tid opfordret nyansatte kolleger til at spørge løs, når der var noget de ikke forstod. Og det har de gjort og samtidig udtrykt, at det var rart, der var nogle som italesatte det. Så hermed en opfordring til dig om at gøre det samme.

Hvorfor er jeg optaget af det her?

Det er jeg, fordi jeg også er uddannet til at facilitere teamsamarbejde. En uddannelse jeg tog i 2014. For mig giver kombinationen af mine evner som journalist og min indsigt i teamsamarbejde fuldstændig mening. Det har været en interesse, siden jeg på RUC brugte et semester på organisationspsykologi og antropologi.

Jeg bookes heldigvis til både at hjælpe med at optimere teamsamarbejde og til at facilitere lederseminarer eller temadage, og det er jeg dybt taknemmelig for.

Hvis du har brug for min hjælp, så ringer du bare 26 28 70 65 eller skriver via denne kontaktform.