Jeg er sådan en, der råber højt, når det gælder at opnå bedst mulig behandling! 🗣

Så jeg er en af dem, som kommer forrest i køen og får scanningstiden, som er blevet ledig, dagen efter. Som får ændret kørselsordningen for min søn, fordi jeg går til politikere og medier. Som ved, hvor jeg skal få den bedste operation for slidgigt og af hvem. OSV OSV.
Jeg har indsigten, netværket og den power, som skal til.

Det er alment kendt, at patientgrupper med ‘svage’ patienter ikke får lige så mange forskningsmidler og dermed ikke får lige så god en behandling som de patientgrupper, som består af dem, som kan råbe op. Lungepatienter versus brystkræftpatienter eksempelvis.
Der er utallige eksempler på ulighed i sundhed. Også nationalt i Danmark. Det er ikke nyt. Men hvad gør vi?

De multisyge er også særligt udsatte i den her forbindelse. Det kan du læse om i eksempelvis Hvidbog om multisygdom.

Jeg ville ønske, jeg havde løsningen på det her. Jeg er bekymret for, om man overhovedet kan løse det. For jeg ser det som en grundlæggende menneskelig ting, at der er nogle mennesker, som råber højt og siger fra, og det er ret menneskeligt, at reagere på dem, som råber højt.

Hvis man vil læse lidt om, hvordan jeg selv sikrede mig bedste behandling, da jeg fik konstateret brystkræft, og altså som “stærk” patient, kan man læse dette blogindlæg : “Den dag jeg indså, at livet har en horisont.”

Jeg har svært ved at se, hvordan man kan løse det med et organisatorisk eller systemisk tiltag.