#forandringskommunikation

Så enkelt kan du blive bedre til at se dine patienter/borgere som ‘Hele mennesker’ i stedet for ‘Diagnoser på ben’ #OneStepForTheHumans


No Comments

Mødes patienter/borgere som mennesker? Jeg spørger, fordi jeg konstant render ind i det modsatte, når jeg lytter i social- og sundhedsvæsnet. “Tag dig lige af blindtarmen på stue 5”, “Kører du ud til parkinsonen ved 11-tiden?”, “Hoftepatienten på lejet har det godt”, “Den bipolare er i krise” osv. Bare nogle af de formuleringer, jeg er støder ind i og undres over, og jeg er sikker på, du kan supplere.

Det er mennesker.  Vi er alle af samme race. Alligevel omtales patienter og brugere som deres diagnose. Prøv at indsætte navne i stedet: “Tag dig lige af Jørgen på stue 5”, “Kører du ud til Bendt ved 11-tiden?”, “Ulla på lejet har det godt”, “Inger er i krise”. Er det et problem at være mere personlig? Vil det underminere tillid og faglighed?

Sproget er med til at sætte handling og retning. Sproget understreger din tilgang til din opgave og dit menneskesyn. Derfor er sproget vigtigt at være opmærksom på.

Hvis social- og sundhedsvæsnet gerne vil være mere menneskeligt, er sproget en væsentlig kilde til forandring.

Hvis du er leder eller medarbejder i social- og sundhedsvæsnet, så prøv at gøre dette en hel dag.

  1. Indsæt konsekvent navnet på den borger eller patient, som du har ansvaret for, når I taler sammen.
  2. Del jeres erfaringer to og to eller flere sammen.
  3. Evaluer, hvilken forskel det gjorde.

wordcloud navne (1)

 

Dialogpakke: Sammen kan vi blive endnu bedre 💙


No Comments

Det, man kan lære af at lytte til patienter, er omdrejningspunktet i dette nye materiale til ansatte i Region H.

Se filmen👆🏻

“En dialogpakke, som understøtter sundhedsansatte til at sætte fokus på den værdi patienter og pårørendes viden bidrager med”. Det var opgaven Region H stillede Sundhedskommunikation, og som nu er resulteret i en animationsfilm, der sætter scenen og dialogkort, som skal hjælpe og inspirere personalet til at få talt om værdien af patienter og pårørendes viden. Det er Sundhedskommunikation, der i samarbejde med Region Hovedstaden har udviklet idé, manuskript til filmen og dialogkortene, og det er animationsvideo.dk, der har animeret filmen.

Dialogkortene skal hjælpe personalet med at tale om den værdi, patienter og pårørendes viden kan bidrage med. Ansatte i Region Hovedstaden kan finde pakken på intranettet.

Se alle dialogkort som printklar PDF 👇🏻

Dialogkort til Sammen kan vi blive endnu bedre_sundhedskommunikation
Patienter og pårørendes viden kan være med til at skabe bedre kvalitet. Sammen kan vi blive endnu bedre!

Har du brug for hjælp til forandringskommunikation? Ring +45 2628 7065 eller skriv til line@sundhedskommunikation.com

Kommunikér og curl, når du vil skabe forandring


No Comments

Ledere, der vil lykkes med at gennemføre forbedringer, skal skabe fælles fodslag. Det er hårdt arbejde og sker ikke bag skrivebordet. Gå ud og vær detektiv i eget univers, og sørg for at kommunikere tydeligt og rettidigt. Og sidst men ikke mindst, hjælp personalet ved at curle for dem, hjælp dem til at få indsigt i hinandens arbejde – på tværs af de afdelinger og fagligheder, der er involveret i dit forbedringsprojekt.

Ledere med kompetencer i forbedringsledelse er efterspurgte og nødvendige, i et sundhedvæsen der skriger på forandring.

Hvis du er offentlig leder og vil gennemføre en forbedring som eksempelvis at skabe bedre sammenhæng for borgere og patienter, er det først og fremmest vigtigt at erkende, at en forbedring er en forandring, og at forandringen ikke kan gennemføres uden hårdt, systematisk arbejde. Hvis du vil lykkes, er noget af det vigtigste at skabe fælles fodslag mod målet med forandringen. Så er der gode chancer for, at din forandring bliver en succes.

I store offentlige virksomheder er der ikke altid tilstrækkelig fælles fodslag om forandringer. Mange forandringer der skal lede til forbedringer, besluttes fra toppen, og måske af politiske årsager, og skal helst effektueres med det samme.

Ganske ofte viser det sig, at den besluttede forandring ikke er helt i ‘sync’ med medarbejdernes virkelighed. Det kan være, at forandringen ikke længere er relevant, fordi den faktisk er overhalet af virkeligheden, men det kan også være, at beslutningen er taget på et for spinkelt grundlag og fx af politiske, strategiske årsager. Der kan være mange andre årsager, men pointen er, at det bliver unødigt besværligt at gennemføre forandringen, hvis der ikke arbejdes grundigt med fundamentet.

👉🏻 Se mere om Forandringskommunikation

Kommunikation og relationer er essentielt

Du skal tage kommunikationen i organisationen meget seriøst, hvis din forbedring skal blive en succes. Og det er en stor opgave at sørge for, at alle har den viden, der skal til for at handle problemløsende og i den rigtige retning. Du skal hele tiden spørge dig selv, om du får kommunikeret ofte nok, og om du har sørget for, at alle har korrekt og rettidig viden. Du skal også sørge for, at medarbejderne har indsigt i deres kollegaers arbejde, at relationerne mellem medarbejderne er solide. Ikke kun i eget team eller afdeling. Alle afdelinger skal have indsigt i hinandens arbejde for at forstå den andel, de selv har i forbedringen. Det er vigtigt at forstå, hvilken del af ens opgaveløsning, der er vigtig for næste led, fx når det gælder at skabe sammenhæng for borgere og patienter.

Detektivarbejde skaber et gedigent grundlag for det fælles fodslag

Hvis din forandring skal få godt fodfæste, er det bedste du kan gøre at gå ud og se, hvad der foregår i din organisation, og tale med dem, der er frontlinjemedarbejdere. Og det skal gøres med en åben og nysgerrig tilgang – du skal være detektiv i din egen organisation. Fortæl personalet hvad du vil ændre og spørg, om de er enige i, at det er en vigtig forbedring. Spørg også, hvad de mener er vigtigt for dig at vide, for at kunne gennemføre den ønskede forbedring. Og om de har ideer og input til dit arbejde.

Lyt til medarbejderne uden forudindtagethed og sæt ikke spørgsmålstegn ved den måde, de oplever virkeligheden på. Den viden du henter i ‘virkeligheden’, skal du bruge til at finpudse din indsats. Værdifuld viden kan komme ad de mest spektakulære veje.

magnifying-glass-1374389_1280Nysgerrighed er din vigtigste ‘ven’. Det er ikke sikkert, det er nemt for dig at være nysgerrig. Ægte nysgerrighed er en svær ‘ven’ at danse med, når man arbejder i en 0-fejls-kultur, hvor nysgerrighed kan opfattes som at være uvidende og inkompetent. Men nysgerrighed er at være åben og villig til at lære, og nysgerrighed skaber tillid, fordi den du er nysgerrig på, føler sig set og hørt. En nysgerrig, fordomsfri ledelsesstil understøtter en medarbejderkultur, der bygger på tillid og vidensdeling.

Som leder skal du curle, så forbedringerne kan komme til

Som leder i en organisation med forandringer, skal man løbende spørge sig selv, om ens ledelsesstil understøtter personalets evne til at tænke kreativt og problemløsende, og om du arbejder målrettet med at fjerne de barrierer, der kan være for at personalet kan skabe den forandring, der ønskes.

Du skal curle, og sørge for at banen mod målet er ryddet og klar for dine medarbejdere.

curling-670195_1920

New ways of working

Når alle har en fælles forståelse af mening og mål, og det fælles fodslag er skabt, er I nået til at iværksætte nye måder at arbejde på, designet til at skabe den ønskede forbedring. Det er krævende, og i det arbejde er det vigtigt, at tilliden mellem ledelse og personale er til stede.

Forbedringsmodellen, som anvendes flere steder i det offentlige sundhedsvæsen til at skabe forbedringer på kliniknært niveau, er en god metode til at udvikle nye måder at arbejde på, med afsæt i en fælles indsigt.

Har du brug for hjælp?

Du kan kontakte mig på +45 26287065. Eller line@sundhedskommunikation.com

Ud og tal med medarbejderne, når du vil skabe forandringer! Nysgerrighed er din ven 🔎


No Comments

Forandringsledere, der vil lykkes, skal skabe fælles fodslag. Det er hårdt arbejde og sker ikke bag skrivebordet. Du skal ud og være detektiv i eget univers, og så skal du sørge for at kommunikere tydeligt og rettidigt. Og sidst men ikke mindst curle for personalet og hjælpe dem til at få indsigt i hinandens arbejde – på tværs af de afdelinger, der er involveret i dit forbedringsprojekt.

📞Hvis du ønsker hjælp, er du velkommen til at kontakte mig på +45 26287065.

Hvis du vil gennemføre en forbedring, som eksempelvis at skabe bedre sammenhæng for borgere og patienter, er det først og fremmest vigtigt, at erkende at en forbedring er en forandring, og at forandringen ikke kan gennemføres uden hårdt systematisk arbejde. Hvis du vil lykkes, er noget af det vigtigste at skabe fælles fodslag mod målet med forandringen. Alle skal være enige om, hvilken vej der skal gås- og mod hvilket mål. Så er der gode chancer for, at din forandring bliver en succes.

Else Smith_Line Gade_podcasten_Sundhedsvisioner_ny

Lyt til Else Smith i podcasten Sundhedsvisioner, hvor hun fortæller, hvordan hun i mange år skrev forslag til forandringer, men nu kan se, at en forandring skal ske med indblik i konteksten.
Mange forandringer, der skal lede til forbedringer, besluttes fra toppen og måske af politiske årsager og skal helst effektueres med det samme

Ganske ofte viser det sig, at den besluttede forandring ikke er helt i ‘sync’ med medarbejdernes virkelighed. Det kan være, at forandringen ikke længere er relevant, fordi den faktisk er overhælet af virkeligheden, men det kan også være, at beslutningen er taget på et for spinkelt grundlag og fx af politiske strategiske årsager. Der kan være mange andre årsager, men pointen er, at det bliver unødigt besværligt at gennemføre forandringen, hvis der ikke arbejdes grundigt med fundamentet.

Detektivarbejde skaber et gedigent grundlag for det fælles fodslag

Hvis din forandring skal få godt fodfæste, er det bedste du kan gøre, at gå ud og se, hvad der foregår i din organisation og tale med dem, der er frontlinjemedarbejdere. Og det skal gøres med en åben og nysgerrig tilgang – du skal være detektiv i din egen organisation. Fortæl personalet hvad du vil ændre og spørg, om de er enige i, at det er en vigtig forbedring. Spørg også, hvad de mener er vigtigt for dig at vide, for at kunne gennemføre den ønskede forbedring. Og om de har ideer og input til dit arbejde.

Lyt til medarbejderne uden forudindtagethed og sæt ikke spørgsmålstegn ved den måde, de oplever virkeligheden på. Den viden du henter i ‘virkeligheden’, skal du bruge til at finpudse din indsats. Værdifuld viden kan komme ad de særeste veje.

Nysgerrighed er din vigtigste ‘ven’

Det er ikke sikkert, det er nemt for dig at være nysgerrig. Ægte nysgerrighed er en svær ‘ven’ at danse med, når man arbejder i en 0-fejls-kultur, hvor nysgerrighed kan opfattes som at være uvidende og inkompetent. Men nysgerrighed er at være åben og villig til at lære, og nysgerrighed skaber tillid, fordi den du er nysgerrig på føler sig set og hørt. En nysgerrig, fordomsfri ledelsesstil understøtter en medarbejderkultur, der bygger på tillid og vidensdeling.

Du skal tage kommunikationen i organisationen meget seriøst, hvis din forbedring skal blive en succes

Det er en stor opgave at sørge for, at alle har den viden, der skal til, for at handle problemløsende og i den rigtige retning. Du skal hele tiden spørge dig selv, om du får kommunikeret ofte nok, og om du har sørget for, at alle har korrekt og rettidig viden. Du skal også sørge for, at medarbejderne har indsigt i deres kollegaers arbejde, at relationerne mellem medarbejderne er solide. Ikke kun i eget team eller afdeling. Alle afdelinger skal have indsigt i hinandens arbejde, for at forstå den andel de selv har i forbedringen. Det er vigtigt at forstå, hvilken del af ens opgaveløsning, der er vigtigt for næste led, fx når det gælder at skabe sammenhæng for borgere og patienter.

Forandringen klar til start

Når alle har en fælles forståelse af mening og mål, og det fælles fodslag er skabt, er I nået til at iværksætte nye måder at arbejde på, designet til at skabe den ønskede forbedring. Det er krævende, og i det arbejde er det vigtigt at tilliden mellem ledelse og personale er til stede. Den har du skabt et godt fundament for ved at være nysgerrig.

Forbedringsmodellen, som anvendes flere steder i det offentlige sundhedsvæsen til at skabe forbedringer på kliniknært niveau, er en god metode til at udvikle nye måder at arbejde på med afsæt i en fælles indsigt.

Podcast – et kommunikationsværktøj til forandringsledelse


No Comments

Forleden fortalte en kunde, hvordan hun havde brugt podcast som kommunikationsværktøj, i et arbejde med at hjælpe sundhedspersonalet med at blive bedre til at møde patienterne i øjenhøjde. Personalet havde lyttet til interviews med patienter. Det havde været en stor succes og havde haft en effekt, som ikke alverdens surveys og artikler havde haft.

I mit interview med Niels Würgler Hansen i podcasten Sundhedsvisioner, fortæller han også, hvordan de ansatte på hans center har lyttet til en patient, der blev interviewet af en facilitator og sad med ryggen til. Med lidt god vilje kan det godt sammenlignes med en lydfil.

Podcast 🎧 er et fortrinligt værktøj til forandringskommunikation. I kan afspille lydfiler ved møder 🗣som fælles diskussionsoplæg eller lade medarbejderne lytte 👂🏻 til dem individuelt som forberedelse til et møde.  Se mere om kommunikationsværktøjer til forandringskommunikation 

LineGade_sundhedskommunikation.com
Podcast kan bruges som kommunikationsværktøj til forandringsledelse.