Ny podcast: #42 Teknologi gi’r tid til empati

Andreas Pihl er læge og vild med teknologi og mener, der skal endnu mere turbo på den digitale udvikling i sundhedsvæsenet, også selv om coronapandemien har medført en eksplosion på området.
I foråret 2020 udgav han debatbogen Dr. Hansen har set sin sidste patient sammen med kollegaen Michael Hejmadi-Pedersen, for at sætte fut i en debat om, hvordan læger kan bruge teknologi klogt og til at få skabt en ny, moderne og bedre relation til patienterne.
Relationen mellem patienter og læger er blevet udfordret gennem de seneste år. Læger bruger for meget værdifuld tid med at sidde bag en skærm. Tid som læger dybest set hellere vil bruge sammen med patienterne og det er både frustrerende for lægerne og for patienterne.
Bruges teknologi som støtte dér, hvor det er nyttigt og gør behandling bedre, kan den være med til at skabe rum og tid til en tættere kontakt med patienterne.

‘Kom og giv mit store egetræ et kram’, sagde sygeplejersken

Din arbejdsglæde kan blive stor, hvis du tillader dig at tage din personlighed med på arbejdet og ikke parkerer den i omklædningsrummet. Dine patienter vil elske dig for det.

Sygeplejersken Vivi var en enorm ildsjæl. Hun brændte for sit fag og brændte for at patienterne følte sig set og taget hånd om. Det var hun kendt for – hun udstrålede en enorm arbejdsglæde. Hun gav noget ekstra af sig selv i relationen, det var der delte meninger om. Hun var ikke bare fagligt dygtig, men tillod sig at være personlig i sin kontakt med patienten. Patienten var mig, og jeg elskede hende for det. Jeg var ikke et sekund i tvivl om hendes faglighed.

Situationen var svær. Jeg var diagnosticeret med kræft – brystkræft. Jeg var bange. Jeg var fortvivlet. Det så hun. Hun ringede til mig ofte for at høre, hvordan jeg havde det i tiden lige efter min operation. Ordene om egetræet har jeg aldrig glemt. Jeg gjorde det aldrig, men jeg ved, der står et egetræ i en have ved Hørsholm, hvor jeg altid kan komme og kramme livets kræfter. For mig var det en indikation på, at hun ville være der for mig, hvis jeg fik det svært.
Det hjalp mig. Andre patienter ville måske have tænkt, det var totalt langt ude sagt. Jeg tror ikke, hun sagde det til dem. Hun var en stor menneskekender.

Og hvorfor er den historie værd at fortælle? Det er den, fordi hun uden tvivl elskede sit job, og fordi hun lagde en ekstra dimension ind i sit fag. Nemlig en enorm empati og en frihed til at sige ting, som det med egetræet. Hun gav af sig selv som menneske.

Jeg fortalte det for nyligt til en gruppe sundhedsfaglige og en af dem udbrød: Gud hvor uprofessionelt! Jeg er helt uenig. Det er rigtigt, at du naturligvis ikke skal smide om dig med personlige invitationer. Men hvis du har overskuddet og kan hvile i din faglighed, så er det at bruge sin personlighed i sit arbejde både givende for dig selv og din patient.