Alt for mange børn og unge lider for længe og unødigt, fordi opsporing og forebyggelse af mentale helbredsproblemer er usystematisk og utilstrækkelig og indsatserne, der skal hjælpe dem, er spredte og usammenhængende. Det er noget man nu ved, da der er lavet to store grundige undersøgelser på området, som du kan høre om i dagens episode af Sundhedsvisioner.
Jeg har en voksen søn, som fik en diagnose, da han var 8 år. Han har gået på to specialskoler, først en, som han blev henvist til og et par år senere på en skole, som han først kom til, da jeg tog sagen i egen hånd og ikke længere lod ’systemet’ bestemme. Det kan jeg fortælle nærmere om ved en anden lejlighed, men jeg nævner det, fordi det var startskuddet til, at jeg begyndte at handle selv. Indtil da havde jeg blind tillid til systemet, men den slap op.