patientinddragelse

Sundhedsvæsnet har da masser af ressourcer! Nemlig patienterne


No Comments

I en tid, hvor vi lige om hjørnet har en ny sundhedsreform, hvor vi næsten dagligt har historier i medierne om et presset sundhedsvæsen, og hvor vi har patienter, der fortæller, hvordan de tager deres sygdomsforløb i egen hånd, fordi de ikke føler sig mødt i sundhedsvæsnet, er det på tide, vi taler om den helt store uudnyttede ressource – nemlig patienterne.

Igennem mere end 10 år har vi vidst og talt om, at den største uudnyttede ressource i sundhedsvæsnet er patienterne. Vi kender alle en patient, som ikke har følt sig mødt respektfuldt i vores sundhedsvæsen. Patienter, som kommer med en reel bekymring for deres helbred, som bliver fejet af bordet, og hvor det senere viser sig, at der virkelig var en alvorlig sygdom, som blev overset. Eller patienter, der finder udenlandske undersøgelser, der peger på effektive behandlinger, som bliver fejet af bordet af deres læge som ikke evidente. Heldigvis er der også historier og mennesker, der beviser det modsatte.

Lægeinddragelse  – ikke patientinddragelse

For nyligt hørte jeg et oplæg fra en læge, der sagde: Det burde ikke hedde patientinddragelse, men snarere lægeinddragelse. Han havde indset, at når han lyttede til sine patienter og lagde planer sammen med dem, så skete der færre fejl, patienterne var gladere og flere patienter fulgte den behandling, der blev tilrettelagt i fællesskab.

Det er et møde mellem to mennesker

Der går ikke en dag, uden at der bliver talt om, at sundhedsvæsnet gerne vil lytte til patienterne og samarbejde med dem. Men der er mange skåltaler, som bliver ved det lille nik mellem lederne og har svært ved at komme ud på gulvet blandt personalet – der hvor det rigtige sker – der, hvor der hver dag er et møde mellem en sundhedsfaglig og en patient. Et mellemmenneskeligt møde, som netop er: et møde mellem to mennesker.

Den lavthængede frugt

Der er mange årsager til, hvorfor det er svært at være en empatisk og lyttende læge. Men det skal ændre sig nu. Både fordi et trængt sundhedsvæsen bør høste de lavthængende frugter, og fordi fremtidens sundhedsvæsen har brug for personale med stærke empatiske kompetencer og evnen til at lytte og samarbejde tillidsfuldt med patienterne. Lærke, som er en 25årig kvinde med diabetes 1, siger det sådan her:

Nogle læger er bedre til at lytte, være empatiske og kommunikere end andre. Nu er jeg kommet på Steno Diabetes Center, hvor de gør meget ud af at kommunikere og samarbejde med patienterne, men jeg har haft diabetes 1 siden jeg var fem år, jeg ved somme tider mere om min sygdom og behandlingsmuligheder end den læge, jeg sidder overfor. Igennem mit liv, har jeg haft mange oplevelser med læger, der slet ikke lyttede til mig eller viste interesse for min person.

Jeg har det her store spørgsmål: Hvorfor skal vi altid tale om mit tal (insulinniveau)? Hvorfor taler vi ikke om mig? Der er jo noget i mit liv, som gør, at mit tal ser ud, som det gør. Årsagen til et højt tal skal typisk hentes i, at jeg er påvirket psykisk. Tallet stiger på grund af min psykiske status. De skulle i stedet spørge: Er der noget, som du tænker, der er årsagen til et dårligt tal? Spørge ind til, hvad der sker i mit liv.

At fokusere på tallet har gjort, at jeg har jeg følt skam og skyld. Jeg er ikke blevet mødt som menneske, men med en løftet pegefinger. Det har taget mig lang tid at være ærlig og smide skyld og skam væk, fordi jeg var så skamfuld.

Jeg har også ofte oplevet, at jeg ved mere om min sygdom end lægerne. Når jeg har en konkret problemstilling, søger jeg på Facebook grupper – og her er der tit andre patienter, der kan svare på spørgsmål, som lægerne ikke kan svare på. De er bedre til at komme med gode råd end mine læger. Læger er ikke psykologer – men derfor kan man jo godt have en menneske-til-menneske samtale.

Det er de små skridt i hverdagen, som kan gøre en forskel. Hvis skåltalerne skal omsættes til den kliniske virkelighed, så er det mødet, der skal mere fokus på. Hvordan bliver patienter og sundhedsfaglige bedre til at møde hinanden – med empati og nysgerrighed?

Empatiske og lyttende læger

En nyere undersøgelse lavet af patienter blandt patienter viser, at patienternes største ønske til fremtidens læge er, at lægen skal kunne lytte og være empatisk. Den havde Sundhedsstyrelsen og Det nationale råd ikke set komme – da de i 2013 definerende fremtidens syv lægeroller  – men de havde heller ikke spurgt patienterne, hvilket jo i sig selv er paradoksalt. Heldigvis var der nogle engagerede patienter, der tog sagen i egen hånd og i 2018 lavede en undersøgelse, som nu er resulteret i, at de som de første patienter, har fået trykt en artikel i et medicinsk tidsskrift (!) Patienter ønsker sig et mere holistisk sundhedsvæsen. Basta.

Og viljen er der…..!

Jeg udgiver podcasten Sundhedsvisioner, hvor jeg interviewer mennesker, som går forrest på vejen til fremtidens social- og sundhedsvæsen. Jeg har ét tilbagevendende spørgsmål: Hvad ville den ene ting være, som du i morgen ville ændre, hvis du fik superkræfter og alt kunne lade sig gøre. Mange af mine gæster nævner sammenhæng for og samarbejde med patienterne, som det væsentligste at ændre. Men det er som om, at sundhedsvæsnet sidder på sine hænder og venter på en fremtid med en anden organisering, en ny struktur, en ny sundhedsreform. Jeg siger: Just do it.

 

 

 

 

 

#20 Sundhedsvisioner: Brugerinddragelse der virker


No Comments

Line Gade har mødt Marlene Würgler, der er chef for Kompetencecenter for Patientoplevelser. og Göran Henriks, der er chef for Qulturum til en samtale om brugerinddragelse i sundhedsvæsnet. Göran Henriks er fra Sverige, og de er meget længere fremme på dette område end vi er i Danmark. Du kan høre om Göran Henriks spændende resultater, der har gjort en forskel for de mennesker, der har deltaget, og en stor forskel på bundlinjen også og så kan du få en status på, hvor vi er i Danmark.

Støt Sundhedsvisioner

Hvis din organisation eller virksomhed ønsker at støtte kærligt op om Sundhedsvisioner, kan du/I blive nævnt som supporter i podcasten og på de sociale medier, der er tilknyttet udgivelsen. Se mere her

Du kan også støtte Sundhedsvisioner på 10er.dk med et mindre beløb.

Sundhedskommunikation hjælper dig med effektive kommunikationsløsninger, hvad enten du og din organsiation har brug for medie og kommunikationstræning, PR, tilrettelæggelse af arrangementer eller har brug for et foredrag, eller en professionel indsigtsfuld moderator. Se mere her

Lyt med på torsdag i podcasten Sundhedsvisioner


No Comments

Jeg har mødt Goran Henriks og Marlene Willemann Würgler til en samtale om individinddragelse, som Göran Henriks helst vil kalde det. Lyt med på torsdag! #podcast #sundhedsvisioner #torsdagsøreguf

Sundhedskommunikation hjælper dig med effektive kommunikationsløsninger, hvad enten du og din organsiation har brug for medie og kommunikationstræning, PR, tilrettelæggelse af arrangementer eller har brug for et foredrag, eller en professionel indsigtsfuld moderator. Se mere her

Dialogpakke: Sammen kan vi blive endnu bedre 💙


1 Comment

Det, man kan lære af at lytte til patienter, er omdrejningspunktet i dette nye materiale til ansatte i Region H.

Se filmen👆🏻

“En dialogpakke, som understøtter sundhedsansatte til at sætte fokus på den værdi patienter og pårørendes viden bidrager med”. Det var opgaven Region H stillede Sundhedskommunikation, og som nu er resulteret i en animationsfilm, der sætter scenen og dialogkort, som skal hjælpe og inspirere personalet til at få talt om værdien af patienter og pårørendes viden. Det er Sundhedskommunikation, der i samarbejde med Region Hovedstaden har udviklet idé, manuskript til filmen og dialogkortene, og det er animationsvideo.dk, der har animeret filmen.

👉🏻 Se et andet eksempel på forandringskommunikaton: En god henvisning til billeddiagnostik

Dialogkortene skal hjælpe personalet med at tale om den værdi, patienter og pårørendes viden kan bidrage med. Ansatte i Region Hovedstaden kan finde pakken på intranettet.

Se alle dialogkort som printklar PDF 👇🏻

Dialogkort til Sammen kan vi blive endnu bedre_sundhedskommunikation
Patienter og pårørendes viden kan være med til at skabe bedre kvalitet. Sammen kan vi blive endnu bedre!

Har du brug for hjælp til forandringskommunikation? Ring +45 2628 7065 eller skriv til line@sundhedskommunikation.com

Lytter du 👂🏻 til mennesket bag diagnosen?


No Comments

Sundhedsvæsnet udvikler sig eksplosivt. Som ansat i sundhedsvæsnet har det aldrig været mere komplekst, stressende og svært at gøre sit bedste. Aldrig. Det har heller aldrig været nemmere at få ny viden, uddanne sig og blive den bedste. Hele verdens internet, proppet med viden, er til din rådighed og de teknologiske muligheder er uendelige. Det kan tage pusten fra de fleste.

Min generation er kritiske og antiautoritære. Det gør det ikke nemmere at være læge. Jeg forventer, at lægen har respekt for mig og lytter. Hvis jeg siger, det gør ondt, så gør det ondt. Mit råd til lægerne er: Som udgangspunkt så lyt og drag ikke for hurtige konklusionerne. Anerkend. Det giver en åbenhed. Den har jeg med min nuværende læge. Ham stoler jeg på. Min behandling er blevet bedre og jeg følger den. Ingen tvivl om det.

Kvinde 26 år

Dine patienter har de samme muligheder – de rider på samme bølge. De kan også hente viden ind fra hele verden og kan spørge til andres erfaringer. Ikke bare naboens, men også en fra USA eller Schweitz. De kan læse de samme videnskabelige artikler, som du læser. Og det gør de! Du oplever sikkert patienter, som selv kommer med bud på diagnoser og behandlingsmuligheder. Eller som gerne vil fortælle dig om deres liv, og hvad de også mener, er vigtigt for dig at vide. Lytter du?

Du kan også opleve det modsatte. Dem, der ikke forstår dit sprog dem, der ikke ved, hvordan man får din opmærksomhed. Lytter du?

Jeg ville sådan ønske, at vi talte om andet end tallet. At lægen spurgte mig, hvorfor tallet så ud, som det gør. Vi taler altid kun om tallet. Jeg ved, at tallet ser ud som det gør, fordi jeg er stresset, forelsket eller i balance. Men det er aldrig det, vi taler om.

Kvinde 26 år

lytteDet er ikke din skyld, hvis du ikke allerede har opdaget, at hvis du lytter godt efter, så har patienter af i dag viden og indsigt på højt niveau, som du kan bruge i dit arbejde, og som kan gøre din behandling endnu bedre. Det er heller ikke din skyld, at det er svært at forstå og behandle en muslimsk kvinde, der ikke vil tage ordet “cancer” i sin mund, fordi hun mener, det smitter at sige ordet. Det kan være svært at lytte og favne både de altvidende og de anderledes patienter, når du vælter rundt i det enorme hav af viden, muligheder, teknologiske vidundere og den uendelige løben rundt i hamsterhjulet.

Jeg holdt op med at gå til læge, efter jeg havde forsøgt at få hjælp til mine problemer i lang tid. Da jeg til sidst fik hjælp for mine atypiske problemer, blev jeg placeret i kassen ‘Kronisk Nældefeber’. Det var ikke det, som jeg havde. Jeg havde en allergisk reaktion, men ikke nældefeber, men så var jeg lissom placeret i en etableret kasse.

Mand 39 år

Hvis du nu er frustreret på et højere plan, så tag en dyb indånding og slap af. Jeg kan hjælpe dig på vej. Sammen kan vi begive os ud på en rejse, hvor du får indsigter, som gør det nemmere at favne og lytte til dine patienter…..Det er 100% winwin: Du får mulighed for at leverer en endnu bedre behandling, og din patient bliver endnu mere tilfreds og velbehandlet.

Skal du have hjælp? Se, hvad jeg kan hjælpe dig med, her eller ring +45 2628 7065.

‘Kom og giv mit store egetræ et kram’, sagde sygeplejersken


No Comments

Din arbejdsglæde kan blive stor, hvis du tillader dig at tage din personlighed med på arbejdet og ikke parkerer den i omklædningsrummet. Dine patienter vil elske dig for det.

Sygeplejersken Vivi var en enorm ildsjæl. Hun brændte for sit fag og brændte for at patienterne følte sig set og taget hånd om. Det var hun kendt for – hun udstrålede en enorm arbejdsglæde. Hun gav noget ekstra af sig selv i relationen, det var der delte meninger om. Hun var ikke bare fagligt dygtig, men tillod sig at være personlig i sin kontakt med patienten. Patienten var mig, og jeg elskede hende for det. Jeg var ikke et sekund i tvivl om hendes faglighed.

Situationen var svær. Jeg var diagnosticeret med kræft – brystkræft. Jeg var bange. Jeg var fortvivlet. Det så hun. Hun ringede til mig ofte for at høre, hvordan jeg havde det i tiden lige efter min operation. Ordene om egetræet har jeg aldrig glemt. Jeg gjorde det aldrig, men jeg ved, der står et egetræ i en have ved Hørsholm, hvor jeg altid kan komme og kramme livets kræfter. For mig var det en indikation på, at hun ville være der for mig, hvis jeg fik det svært. Det hjalp mig. Andre patienter ville måske have tænkt, det var totalt langt ude sagt. Jeg tror ikke, hun sagde det til dem. Hun var en stor menneskekender.kram_et_trae_sundhedskommunikation

Og hvorfor er den historie værd at fortælle? Det er den, fordi hun uden tvivl elskede sit job, og fordi hun lagde en ekstra dimension ind i sit fag. Nemlig en enorm empati og en frihed til at sige ting, som det med egetræet. Hun gav af sig selv som menneske.

Jeg fortalte det for nyligt til en gruppe sundhedsfaglige og en af dem udbrød: Gud hvor uprofessionelt! Jeg er helt uenig. Det er rigtigt, at du naturligvis ikke skal smide om dig med personlige invitationer. Men hvis du har overskuddet og kan hvile i din faglighed, så er det at bruge sin personlighed i sit arbejde både givende for dig selv og din patient.