#workshop

I mit medicinskab ligger der morfin nok til, at jeg kunne begå selvmord

By No Comments
I mit medicinskab ligger der morfin nok til, at jeg kunne begå selvmord

Den samme hjælp til alle har i mange år været en bærende tanke for både social- og sundhedsvæsen. Men ‘systemer på autopilot’ har vist sig at indebære en risiko for, at alle faktisk ikke få den bedste hjælp. Vi er forskellige som mennesker og vores udgangspunkt varierer. Derfor har ‘systemer på autopilot’ medvirket til ulighed i sundhed.

Fra min stol ser jeg et par lavthængende frugter i vores væsener, der kan løsgøre ressourcer, men som kræver en stor indsats. En af dem er at få borgernes/patienternes ressourcer mere i spil. En anden er at holde op med at lade systemerne køre på autopilot. Og på sin vis hænger de to ting sammen.

Der spildes dagligt menneskeliv, hældes penge ud af vinduet og udføres parallelle handlinger i sektorer og siloer i det offentlige.

Her er to eksempler:

I mit medicinskab ligger der morfin nok til, at jeg kunne begå selvmord

Pillerne ligger der, fordi jeg selv og min kæreste har gennemgået tre ortopædkirurgiske operationer i løbet af de seneste 2 år. Jeg ved fra tidligere, at hvis jeg afleverer pillerne tilbage, vil de blive destrueret. Der var ingen, som spurgte os, om der var brug for morfin. Vi fik automatisk udleveret en pakke med diverse smertestillende. Vi tænkte ikke over det, før senere, fordi ingen spurgte os, om vi havde noget i forvejen.

Min søn har autisme og kunne være havnet på førtidspension

Vi ved, at for at trives er det nødvendigt at føle man bidrager. Min søn har brug for hjælp og støtte. I dag er han 25 år og godt i gang med at tage en HF-eksamen på VUC. At han overhovedet er ved at tage en uddannelse og har håb og drømme for fremtiden er dejligt, Der har ikke været de store ambitioner på hans vegne fra systemets side, og det er virkelig spild af liv, at køre unge som ham ind i offentlig forsørgelse pr. automatik.

Da han var 19 år, var han ikke parat til at tage en ungdomsuddannelse og forstod ikke helt, hvad der skal til for at kunne blive en borger, der bidrager aktivt til samfundet. Kommunen ville sætte ham i et dagtilbud og indskrive ham på et bosted, hvor de ville undersøge hvilken støtte og hjælp han havde behov for i hverdagen. Min søn er intelligent på mange områder, og jeg har altid ment, han ville kunne få et job og en god tilværelse. Jeg kæmpede hårdt for, at han fik et andet tilbud. Jeg ville have ham afsted på en højskole, som også var en efterskole, hvor han kunne være sammen med andre og gerne også ‘normale’ unge, og blive kickstartet ud i en ny vej i livet. Han har gået i specialtilbud hele sit skoleliv og manglede derfor at opleve et normalt ungdomsliv. Han trængte også til at komme væk hjemmefra på en tryg mellemstation. Jeg endte med at vinde kampen, og da han kom hjem var han klar til at gå i gang med at kvalificere sig til en uddannelse. Inden han tog afsted, havde han ikke engang færdiggjort sin 10. klasse.

Vi skal styrke vores velfærd på en ny måde

Det kræver ‘nye boller på suppen’ at vende vores ‘velfærdsskude’. Det kræver en helt ny måde at organisere velfærdsstaten på. Organiseringen lader jeg andre om. Men min vision er at gøre vores systemer mere menneskelige. Ved at hjælpe til, at man i højere grad ser det enkelte menneske som ‘et helt menneske’. Og ved at anerkende og synliggøre mennesker og indsatser, som understøtter den dagsorden. Og det er der brug for….

 

 

Tak for de opgaver, jeg fik i 2017 🔝

By No Comments
Tak for de opgaver, jeg fik i 2017 🔝

Kære du

Jeg vil ønske dig en dejlig og hjertelig jul og et festligt nytår. Her i Sundhedskommunikation er der stadig et par opgaver, der skal løses inden jul – men det er som sædvanlig nogle spændende nogle.

Tak, fordi du var kunde hos Sundhedskommunikation i året, der er gået. Det er en daglig berigelse at få lov til at løse opgaver, som på den ene eller andet måde kan være med til at forbedre sundhedsvæsenet – bare en lille my.

Kærlig hilsen

Line

“Når man har med syge mennesker at gøre, er det vigtigt, at alle i teamet er enige”

By No Comments

Kommentar til et teamcoaching forløb på et hospital i Region Hovedstaden:

”Jeg mener, at teamarbejde er meget vigtigt, specielt i sundhedssektoren hvor vi har med på mange måder svage patienter og familier at gøre. Det er af største vigtighed, at vi siger de samme ting til patienterne og har de samme mål. Samtidig er det vigtigt at udstråle enighed. Når man har med syge mennesker at gøre, er det også vigtigt, at vi i teamet kan støtte hinanden i svære situationer. Det er vigtigt at holde sig for øje, at et team ikke skal bestå af personer med samme kompetencer, tværtimod er diversiteten vigtig.” Ledende overlæge på hospital.

På det ambulatorium arbejdede en række fagligheder sammen. I teamet var der stor udskiftning af medarbejdere, og der havde været et par højspændte situationer, hvor temperamenter var eksploderet. Mangel på tillid og indsigt i hinandens kompetencer gjorde, at kollegaerne ikke sparrede fagligt med hinanden, eller på anden måde havde en velfungerende feedback kultur.

Haltende arbejdsmiljø giver dårligere kvalitet for patienten

Man ser det ofte i sundhedsvæsenet. Mange fagligheder er samlet i fx et ambulatorium og skal arbejde sammen. Her kan være bioteknikere, læger, sygeplejersker, psykologer, diætister, socialrådgiver og ledere, der dagligt skal tage sig af de mange patienter. Der er travlt, og der er mange daglige udfordringer. Alle brænder for deres arbejde og har høj faglig standard. Men man kender ikke hinanden så godt og har ikke indsigt i hvilken forskel andre fagligheder, end ens egen, gør for patienterne. Arbejdsmiljøet halter, man har ikke mulighed for at give hinanden feedback, men suser rundt i sit eget lille hamsterhjul. I en presset hverdag, med et højt engagement, kan det være svært for et stort team, at arbejde sammen som et team og bruge hinanden bedst muligt.

I et ambulatorium som SundhedsKommunikation har teamcoachet, betød det, at de ressourcer som rent faktisk var blandt medarbejderne, ikke blev fuldt udnyttet. Den manglende indsigt i hinandens faglighed gjorde, at teamet ikke sparrede fagligt med hinanden. Patienterne fik ikke den kvalitet, de kunne have fået, fordi medarbejderne ikke vidste, hvad kollegaen med en anden faglighed kunne bidrage med.

Tjek på teamet – et måleredskab fra Sundhedskommunikation

For at få hold på teamets status målte SundhedsKommunikation teamets ‘baseline’ med et redskab, der hedder ”Tjek på teamet”. Redskabet er en mindre ”spørgeskema-undersøgelse” der tager temperaturen på teamets status. Alle i teamet besvarer en række spørgsmål skriftligt, og der udarbejdes en status inden for områder, der vedrører et teams trivsel og evne til at performe. SundhedsKommunikation interviewede desuden ledelsen og derpå medarbejderne om teamets udfordringer.  Med denne grundige undersøgelse, blev et program tilrettelagt, der skulle øge teamets forståelse for hinandens forskelligheder og øge ”limen” i mellem dem, så de blev et mere velfungerende team med tillid til hinanden.

Jeg tror, at team coaching kan være med til at holde os på ret kurs, til at have respekt for hinandens holdninger og have en positiv tilgang til dagligdagens udfordringer. Det er vigtigt at tage kursets temaer op i teamet med regelmæssige intervaller, så vi bliver mindet om, hvilken vej vi skal gå. Ledende overlæge, team der blev coachet.

Indsigt i hinandens faglige kompetencer giver bedre samarbejde og kvalitet for patienten

ateamisnotatgruopbutthrust

Den fælles maggiterning i tværsektorielle projekter

By 1 Comment

Udfordringer ved tværgående udviklingsprojekter

Et udviklingsprojekt, der skal gå på tværs af kommuner, hospital, praktiserende læger m.fl. har langt større udfordringer end et mere enstrenget projekt. De mange aktører, der skal arbejde sammen, kommer fra forskellige udgangspunkter med forskellige forventninger. De kommer ikke bare fra forskellige sektorer, men også fra forskellige kulturer og interesser.
Når et tværgående projekt skal sættes i søen, er der først og fremmest en lang række økonomiske, juridiske og strukturellse issues, der skal behandles. Det er beskrevet fint af sygeplejerske og postdoc Karin Bundgaard i denne artikel.

Men

Det fælles fodslag skal hjælpes på vej i tværgående projekter

“Jeg troede, det her var en ny slags 1813-ting. Men det er jo en hjælp til os læger – en udstrakt arm og aflastning. Det ser jeg nu!”

Sådan sagde en læge efter en workshop, hvor de forskellige aktører i et nyt akuttilbud havde arbejdet med det fælles fodslag.

Find “limen” blandt aktørerne

I det tværgående projekt kender man ikke nødvendigvis hinanden, og man kender måske heller ikke til hinandens arbejde og organisation. Den indsigt kan man få ved at have fokus på den fælles maggiterning – ‘limen’ blandt aktørerne.

Maggi_terningHvad er den fælles maggiterning?

Man kan sikkert være enige om, at projektet skal forbedre noget specifikt for patienten/borgeren. Men netop fordi deltagerne kan have forskellige udgangspunkter, viden og incitamenter for at deltage, er det vigtigt at arbejde med en fælles forståelse af projektets formål og udbytte. Ikke bare hvad projektet skal forbedre, men også hvordan det vil ændre ens egen praksis, og hvad der skal til for, at de andre led i ligningen performer bedst muligt. Man skal udvikle et fælles sprog og en fælles referenceramme.

Jeg har fået mega effekt ved at hyre Sundhedskommunikation. Jeg har både fået meget ud af det i forhold til mine interessenter, fået politisk bevågenhed og fået ekstra ’bottom up’ effekt fra borgerne.
Sundhedskommunikation har lært mig, at det fælles fodslag mellem interessenterne er vigtigt, og jeg har set, hvordan man skaber det.
Omtalen har desuden gjort, at jeg blev opfordret til at fortælle sundhedsministeren og statsministeren om mine erfaringer og dele mine betragtninger for, hvad der skal ændres politisk/juridisk, for at et projekt som mit kan fungere optimalt.

Anne-Marie Bergstrøm Mølbæk, daglig leder af SHS-teamet.

Kort om tværsektoriel workshop

Workshoppen har til formål at finde frem til de budskaber og principper, der skal være centrale for projektet. At lave en ‘Maggiterning’ af deltagernes viden, til det videre arbejde med at implementere projektet.
Workshoppen varer fire timer og består af:
  1. Fremtidsværksted hvor deltagerne taler om, hvordan forskellige målgrupper ville opfatte projektet, og hvor det er efter 2 år.
  2. Vidensdeling i forhold til projektets formål – hvad er vores fælles maggiterning?
  3. Opsamling.

Workshoppen giver både godt input til, hvordan der kan kommunikeres i og om projektet, og indsigt i de barrierer og obs! punkter, der skal arbejdes videre med.

Ring +45 2628 7065 eller skriv til line@sundhedskommunikation.com

Tværgående fælles fodslag kommer ikke af sig selv

By

Klar kommunikation, fælles mål og gode samarbejder er nødvendigt

Manglende sammenhæng mellem sektorer og siloer i sundhedsvæsnet er patienternes værste udfordring. Derfor er der også mange gode initiativer i gang, for at lave pilotprojekter, der kan vise, hvordan vi bedst får skabt en bedre sammenhæng. Men sammenhæng og fælles fodslag, mellem de aktører der deltager i projektet, opstår ikke altid af sig selv. Det kræver klar kommunikation, fælles mål og gode samarbejder med solid indsigt i hinandens arbejde, at lave en ægte succes.

Spildte kræfter i sundhedsvæsenet?

Når jeg tager rundt og besøger aktører i sundhedsvæsenet, hører jeg jævnligt om tværsektorielle projekter, der er gået i sig selv, fordi de ikke blev brugt tilstrækkeligt af de involverede parter. Den praktiserende læge kunne ikke se relevansen, kommunen glemte at fortælle sagsbehandlerne om muligheden… – der kan være mange årsager til at at et projekt strander. Det bliver jeg så ærgerlig over, for hvert spildt projekt er spildte nye muligheder, for at se en vej til bedre sammenhæng for patienterne.

Fælles fodslag kan skabes med få midler

Der er ofte rigtig mange interessenter i et tværsektorielt projekt – og dem skal man have øje for og fokus på. Sundhedskommunikation har flere gange lavet kortere forløb for interessenterne, hvor vi får sat fokus på et fælles sprog, det fælles mål, klar kommunikation og indsigt i hinandens opgaver og andele i projektet. Det kan være gode ressourcer og tid givet ud. Sundhedskommunikation har hjulpet flere projekter på den måde, og på den måde skabt et godt fundament for projektet, der efterfølgende har vist sig at være særdeles bæredygtigt. Et af dem er SHSteam.dk

Klar kommunikation internt og mellem involverede parter

Det er vigtigt, at have fokus på hvordan man kommunikerer om projektet internt og mellem de involverede parter. De tværgående projekter kræver en meget præcis og velovervejet kommunikation. Både i aktørernes organisationer og mellem aktørerne. Hvilken fælles fortælling er udgangspunktet? Hvad skal der stå på intranettene? Hvilke kommunikationsveje og platforme er der at fortælle på? Hvordan sørger man for, at hele organisationen kender de nye muligheder? Alt sammen også vigtigt, for at skabe en succes.

Husk at fejre resultatet!

Og når resultaterne så kommer – så husk at fejre det og fortælle verden om jeres bedrift. Ikke kun fordi det lykkes, men også fordi det gode eksempel skal spredes og fordi de der har givet deres tid og hjerteblod til projektet, og fået det op og flyve, skal anerkendes.

Kontakt mig, hvis du vil vide mere om, hvordan du kan skabe en succes. Line Gade (tidl. Sprehn) Mob. 26287065.