Jeg er fan af sundhedsvæsnet – jeg er nørd i sundhedsvæsnet. Jeg ser et presset personale og ledelser, som jeg synes burde tage mere ansvar, før det er for sent, i denne ulykkelige tendens med at personalet anonymiserer sig selv og ikke vil have sit efternavn på sit navneskilt.
Det gør mig SÅ ærgerlig, for min vision er, at skabe et menneskeligt sundhedsvæsen. Et sundhedsvæsen, der i højere grad viser sit menneskelige ansigt og møder patienterne som mennesker, ikke som diagnoser på ben. Derfor smerter det mig at læse denne artikel, der fortæller, at man i dele af Danmark har set sig nødsaget til at lade personalet fjerne efternavnet på deres navneskilte, fordi sygeplejersker opsøges af vrede patienter i privaten.
Læs artiklen: Sygeplejersker fjerner efternavn på navneskilte efter trusler
Det er meget meget ærgerligt for tilliden mellem sundhedsvæsen og patienter, hvis sygeplejersker og hospitalsledelser anerkender, at personalet ikke vil vise sit efternavn. Hvis man lige hæver sig op i helikopterperspektiv, ville du så have tillid til en mekaniker, en babysitter, en lærer, som ikke ville fortælle dig sit efternavn?
Nej, vel?
Jeg husker tydeligt, da navneskiltet blev lanceret, og jeg husker også at mange var imod det. Men jeg synes, det er det eneste rigtige. Personalet er jo ikke en anonym masse, men mennesker af kød og blod, der hver dag gør en forskel for andre.
Vores sundhedsvæsen er en af grundpillerne i det danske velfærdssamfund.
Vi er alle “medejere” og brugere. Der er noget helt galt i det her. Det er en glidebane, som ikke bringer noget godt med sig. De sundhedsfaglige er hverdagens helte.
At patienter kan finde på at opsøge sygeplejersker i eget hjem og udsætte dem for vold og trusler, må være resultatet af så voldsom en konflikt, at en leder burde have grebet ind på tidligere tidspunkt.
Det må også dreje sig om mangel på kompetencer til konflikthåndtering blandt personalet. Det er muligt, at der mangler midler, og at konflikter til dels opstår på grund af manglende tid og ressourcer, men det er ledelsernes ansvar at reagere langt før, det når et punkt, som her beskrevet. Ved at hjælpe den ansatte i den konkrete situation, opgradere personalets kompetencer, eller ved at gå til den øverste hospitalsledelse og på bedste konstruktive vis, gøre opmærksom på og tage hånd om problemet.
Indsigt i situationsbestemt kommunikation
Indsigt i hvordan kommunikation kan gøre en forskel er en væsentlig kompetence, som desværrre ikke altid prioriteres i sundhedsvæsenet. Et af de mest læste blogindlæg, jeg har her på siden er dette: I patientens sko, information eller kommunikation i akutmodtagelsen. Artiklen er også en del af undervisningen på Absalons professionshøjskole.
Der er stor forskel på, hvordan man kommunikerer mest effektivt i forskellige situationer. Der skal noget ganske andet til i akutmodtagelsen end på afdelingen eller ambulatoriet. Den indsigt er noget af det, som jeg underviser i. Videoen herunder er en introduktion til det, som er på spil, når det gælder navneskilte og kommunikationssituation.
👉🏻Lyt til podcasten Sundhedsvisioner, hvor du kan lytte til konstruktive tanker og ønsker, fra en lang række personer, som har de bedste intentioner for fremtidens social- og sundhedsvæsen.
👉🏻Læs alle dennes sides indlæg om at lytte
Det er ikke din skyld, hvis du ikke allerede har opdaget, at hvis du lytter godt efter, så har patienter af i dag viden og indsigt på højt niveau, som du kan bruge i dit arbejde, og som kan gøre din behandling endnu bedre. Det er heller ikke din skyld, at det er svært at forstå og behandle en muslimsk kvinde, der ikke vil tage ordet “cancer” i sin mund, fordi hun mener, det smitter at sige ordet. Det kan være svært at lytte og favne både de altvidende og de anderledes patienter, når du vælter rundt i det enorme hav af viden, muligheder, teknologiske vidundere og den uendelige løben rundt i hamsterhjulet.
