#patientkommunikation

Har du tillid til en anonym sygeplejerske?


No Comments

Jeg er fan af sundhedsvæsnet – jeg er nørd i sundhedsvæsnet. Jeg ser et presset personale og ledelser, som jeg synes burde tage mere ansvar, før det er for sent, i denne ulykkelige tendens med at personalet anonymiserer sig selv og ikke vil have sit efternavn på sit navneskilt.

Det gør mig SÅ ærgerlig, for min vision er, at skabe et menneskeligt sundhedsvæsen. Et sundhedsvæsen, der i højere grad viser sit menneskelige ansigt og møder patienterne som mennesker, ikke som diagnoser på ben. Derfor smerter det mig at læse denne artikel, der fortæller, at man i dele af Danmark har set sig nødsaget til at lade personalet fjerne efternavnet på deres navneskilte, fordi sygeplejersker opsøges af vrede patienter i privaten.

Læs artiklen: Sygeplejersker fjerner efternavn på navneskilte efter trusler

Det er meget meget ærgerligt for tilliden mellem sundhedsvæsen og patienter, hvis sygeplejersker og hospitalsledelser anerkender, at personalet ikke vil vise sit efternavn. Hvis man lige hæver sig op i helikopterperspektiv, ville du så have tillid til en mekaniker, en babysitter, en lærer, som ikke ville fortælle dig sit efternavn?

Nej, vel?

Jeg husker tydeligt, da navneskiltet blev lanceret, og jeg husker også at mange var imod det. Men jeg synes, det er det eneste rigtige. Personalet er jo ikke en anonym masse, men mennesker af kød og blod, der hver dag gør en forskel for andre.

Vores sundhedsvæsen er en af grundpillerne i det danske velfærdssamfund.

Vi er alle “medejere” og brugere. Der er noget helt galt i det her. Det er en glidebane, som ikke bringer noget godt med sig. De sundhedsfaglige er hverdagens helte.

At patienter kan finde på at opsøge sygeplejersker i eget hjem og udsætte dem for vold og trusler, må være resultatet af så voldsom en konflikt, at en leder burde have grebet ind på tidligere tidspunkt.

Det må også dreje sig om mangel på kompetencer til konflikthåndtering blandt personalet. Det er muligt, at der mangler midler, og at konflikter til dels opstår på grund af manglende tid og ressourcer, men det er ledelsernes ansvar at reagere langt før, det når et punkt, som her beskrevet. Ved at hjælpe den ansatte i den konkrete situation, opgradere personalets kompetencer, eller ved at gå til den øverste hospitalsledelse og på bedste konstruktive vis, gøre opmærksom på og tage hånd om problemet.

Indsigt i situationsbestemt kommunikation

Indsigt i hvordan kommunikation kan gøre en forskel er en væsentlig kompetence, som desværrre ikke altid prioriteres i sundhedsvæsenet. Et af de mest læste blogindlæg, jeg har her på siden er dette: I patientens sko, information eller kommunikation i akutmodtagelsen. Artiklen er også en del af undervisningen på Absalons professionshøjskole.

Der er stor forskel på, hvordan man kommunikerer mest effektivt i forskellige situationer. Der skal noget ganske andet til i akutmodtagelsen end på afdelingen eller ambulatoriet. Den indsigt er noget af det, som jeg underviser i. Videoen herunder er en introduktion til det, som er på spil, når det gælder navneskilte og kommunikationssituation.

👉🏻Se mere om mine ydelser

👉🏻Lyt til podcasten Sundhedsvisioner, hvor du kan lytte til konstruktive tanker og ønsker, fra en lang række personer, som har de bedste intentioner for fremtidens social- og sundhedsvæsen.

👉🏻Læs alle dennes sides indlæg om at lytte 

Patienter på opdagelsesrejse skal have “Patienternes google-oversæt”


No Comments

Jeg er interesseret i, at mennesker forstår sundhedsvæsnet bedre. For, når vi bliver patienter, (og 90% af danskerne er i kontakt med sundhedsvæsnet i løbet af et år), er det vigtigt, at vi føler os trygge ved mødet med lægen.

Det gør vi ikke, når det er som at komme til en fremmed stat med et fremmed sprog at besøge sundhedsvæsnet. Mange føler sig som gæster/turister i et univers, som er umodent i forhold til at kommunikere om sig selv og først for nyligt har opdaget, at der er en verden udenfor, der har glæde af at forstå mere af det, som foregår i eget ‘sundhedsvæsenland’. Hvis gæsterne/turisterne forstår mere, så er de bedre til at følge sundhedsvæsenlands love, kultur og gode hensigter.

Kan der ikke opfindes software, en Google oversæt, der kan oversætte en journal og andre former for tekster i sundhedsvæsnet? Eller er den der allerede?

Heldigvis øver sundhedsvæsnet sig i at kommunikere bedre. Nogle få er tydelige på sociale medier, andre nøjes med at lave skilte som kan forstås af gæsterne/turisterne, eller indkaldelsesbreve, hjemmesider pjecer og videoer, som formidler vigtige informationer om ‘sundhedsvæsenland’ på en tilgængelig måde.

Der vil altid være ‘opdagelsesrejsende’, der besøger og udforsker nye kontinenter. De mennesker, som selv vil lære og forstå mere af sundhedsvæsnets sprog, har ikke en google oversæt – der gør det nemmere. Hvor er den?

Amazon Comprehend Medical hjælper med data til udvikling af patientstøtteværktøjer

Software, der kan hjælpe patienter med at forstå medicinske termer bedre, kan jeg ikke finde, men der er udviklet software, der kan bruges til at generere data til forskning og udvikling. Sidste år kom tjenesten Amazon Comprehend Medical, der kan udlede data, som kan bruges til at udvikle belsutningsstøtteværktøjer, apps mm, og nu er der kommet et add on, som kan putte informationerne i små håndterbare ‘kasser’. Cloudsoftwaren kombinerer tekstanalyse og maskinlæring. De uploadede data selekteres og organiseres i forhold til diagnoser, behandlinger, dosering og bivirkninger. Den samler data i det uploadede indhold via algoritmer, omsættes altså og puttes i håndterbare ‘kasser’.

Sådan forstår jeg det i hvert fald :-). Kunne man ikke lave googleoversæt for patienter?

abstract art blur bright
Photo by Pixabay on Pexels.com

 

4 gode grunde til at misforståelser opstår, når læge og patient kommunikerer


No Comments

Patienter er dig, mig, naboen, genboen, manden på gaden, flygtningen, indvandreren, direktøren, rengøringsassistenten, lægen, læreren, moderen. Alle os der bor i Danmark. 90% af Danmarks befolkning er hvert år i kontakt med sundhedsvæsnet. Mange er særdeles godt informeret, inden de træder over tærsklen til sundhedsvæsnet, og andre ved kun det, som naboen, kollegaen, Facebook eller forsiden på Ekstrabladet har fortalt dem. Der er både overfladisk og dybdegående viden i hovederne på patienter. Men helt overordnet vil en patient være bekymret i en eller anden grad.

Og hvordan er det med bekymring i en kommunikationssituation? Den kræver noget særligt. Kommunikation i en presset situation kræver særlig opmærksomhed, fordi der ikke vil være en direkte og ligeværdig kommunikation mellem parterne. Den ene er den sundhedsfaglige, der er på arbejde i eget univers og i en velkendt situation, den anden er patienten, der er et fremmed sted i en utryg situation. Det betyder, at der er stor chance for misforståelser.

Her er fire typiske grundlag for, at der opstår misforståelser i en samtale:

  1. Det, du tror, du siger.
  2. Det, der reelt kommer ud af munden.
  3. Det, den anden hører, du siger.
  4. Det, den anden fortolker ud af det, du siger.

Derfor er det vigtigt at være tydelig og bede om en klar bekræftelse af, om det, som du regner med, der bliver sagt i samtalen, også er det, som modtageren forstår. Om I mener det samme, også selv om I tror, at I er enige.

Vil du have hjælp til at kommunikere strategisk og bevidst? Skriv til line@sundhedskommunikation eller ring 2628 7065.

Sundhedskommunikation hjælper dig med effektive kommunikationsløsninger, hvad enten du og din organsiation har brug for medie og kommunikationstræning, PR, tilrettelæggelse af arrangementer eller har brug for et foredrag, eller en professionel indsigtsfuld moderator. Se mere her

Se anmeldelser af Sundhedskommunikations arbejde

 

Lytter du 👂🏻 til mennesket bag diagnosen?


No Comments

Sundhedsvæsnet udvikler sig eksplosivt. Som ansat i sundhedsvæsnet har det aldrig været mere komplekst, stressende og svært at gøre sit bedste. Aldrig. Det har heller aldrig været nemmere at få ny viden, uddanne sig og blive den bedste. Hele verdens internet, proppet med viden, er til din rådighed og de teknologiske muligheder er uendelige. Det kan tage pusten fra de fleste.

Min generation er kritiske og antiautoritære. Det gør det ikke nemmere at være læge. Jeg forventer, at lægen har respekt for mig og lytter. Hvis jeg siger, det gør ondt, så gør det ondt. Mit råd til lægerne er: Som udgangspunkt så lyt og drag ikke for hurtige konklusionerne. Anerkend. Det giver en åbenhed. Den har jeg med min nuværende læge. Ham stoler jeg på. Min behandling er blevet bedre og jeg følger den. Ingen tvivl om det.

Kvinde 26 år

Dine patienter har de samme muligheder – de rider på samme bølge. De kan også hente viden ind fra hele verden og kan spørge til andres erfaringer. Ikke bare naboens, men også en fra USA eller Schweitz. De kan læse de samme videnskabelige artikler, som du læser. Og det gør de! Du oplever sikkert patienter, som selv kommer med bud på diagnoser og behandlingsmuligheder. Eller som gerne vil fortælle dig om deres liv, og hvad de også mener, er vigtigt for dig at vide. Lytter du?

Du kan også opleve det modsatte. Dem, der ikke forstår dit sprog dem, der ikke ved, hvordan man får din opmærksomhed. Lytter du?

Jeg ville sådan ønske, at vi talte om andet end tallet. At lægen spurgte mig, hvorfor tallet så ud, som det gør. Vi taler altid kun om tallet. Jeg ved, at tallet ser ud som det gør, fordi jeg er stresset, forelsket eller i balance. Men det er aldrig det, vi taler om.

Kvinde 26 år

lytteDet er ikke din skyld, hvis du ikke allerede har opdaget, at hvis du lytter godt efter, så har patienter af i dag viden og indsigt på højt niveau, som du kan bruge i dit arbejde, og som kan gøre din behandling endnu bedre. Det er heller ikke din skyld, at det er svært at forstå og behandle en muslimsk kvinde, der ikke vil tage ordet “cancer” i sin mund, fordi hun mener, det smitter at sige ordet. Det kan være svært at lytte og favne både de altvidende og de anderledes patienter, når du vælter rundt i det enorme hav af viden, muligheder, teknologiske vidundere og den uendelige løben rundt i hamsterhjulet.

Jeg holdt op med at gå til læge, efter jeg havde forsøgt at få hjælp til mine problemer i lang tid. Da jeg til sidst fik hjælp for mine atypiske problemer, blev jeg placeret i kassen ‘Kronisk Nældefeber’. Det var ikke det, som jeg havde. Jeg havde en allergisk reaktion, men ikke nældefeber, men så var jeg lissom placeret i en etableret kasse.

Mand 39 år

Hvis du nu er frustreret på et højere plan, så tag en dyb indånding og slap af. Jeg kan hjælpe dig på vej. Sammen kan vi begive os ud på en rejse, hvor du får indsigter, som gør det nemmere at favne og lytte til dine patienter…..Det er 100% winwin: Du får mulighed for at leverer en endnu bedre behandling, og din patient bliver endnu mere tilfreds og velbehandlet.

Skal du have hjælp? Se, hvad jeg kan hjælpe dig med, her eller ring +45 2628 7065.

Når stewardesserne ser skræmte og stressede ud, bliver vi utrygge. Det bliver vi også, når lægen gør.


No Comments

Forleden hørte jeg en kræftpatient sige: ”Man bruger meget energi på at se efter, hvordan den, der henter en i venterummet, ser ud og agerer. Man lægger mærke til små signaler, som man ellers ikke ville lægge mærke til.” Vi kender det fra fx flyveturen. Hvis der sker noget skræmmende, begynder vi straks at lægge mærke til stewardessernes måde at agere på. For hvis de er bange, er der grund til at være bange. Det et blot et eksempel på, hvor meget man skal være bevist om, hvad man udstråler og kommunikerer.

Jeg husker tydeligt den dag, jeg fik en kræftdiagnose. Da jeg satte mig på stolen i venteværelset, var jeg sikker på, at alt var, som det skulle være. Men da sygeplejersken kom ud i venteværelset og tog mig omsorgsfuldt i hånden, for at føre mig ind til lægens dom, var jeg helt sikker på, at det ikke var. Line Gade

 

Din evne til at nå dine brugere afhænger i høj grad af, hvordan du kommunikerer. Mange patienterne fortæller, at de synes personalet er venlige og rare, men at de ikke rigtigt hører, hvad de siger. Og det, der fungerer for patienterne, bliver ikke altid anerkendt af sundhedspersonalet.

Det er ikke nok at tage et kursus i ”Den svære samtale”. Du skal i gang med at se på dig selv som et kommunikerende væsen og tage det alvorligt. Og den glædelige nyhed er, at det ikke behøver at være svært! Når du bliver mere bevidst om dig selv og dine kommunikative muligheder, vil du opleve, at du får lettere adgang til vigtig viden fra patienterne og at patienterne gør, hvad du siger og tager den medicin, de får ordineret. For nu forstår de hvorfor. Du vil også undgå konflikter, fordi patienterne kan mærke du lytter og spørger til dem på en anerkendende og ressourcegivende måde.

Book et møde med Sundhedskommunikation – så kan vi sammen se på, hvad der skal til for, at du og dine kollegaer bliver bevidste kommunikatører.

Ring +45 26287065 eller skriv til info@sundhedskommunikation.com

#5 Sundhedsvisioner: Sårbarhed i sundhedsvæsenet: Interview med Morten Sodemann, professor, overlæge og forfatter


No Comments

I denne episode skal du møde Morten Sodemann, der er overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital. Han har for nyligt udgivet bogen ‘Sårbar – det kan du selv være’. Læger lærer at være bange for det subjektive, og konsekvensen af det kan blive, at læger medvirker til at få skabt patienter, der er unødvendigt sårbare. Han mener, at læger med fordel kan blive mere opmærksomme på deres egen sårbarhed, fx deres fordomme og bias i mødet med patienterne.

Sårbarheder kan også forstærkes eller direkte skabes på grund af sundhedsvæsenets organisering, specialisering og kultur. For eksempel vælger patienter med flere sygdomme typisk en af sygdommene ud, som de gør til deres primære. Det er som regel den, der behandles dér, hvor de føler sig hørt og set, og de andre sygdomme bliver dermed ikke behandlet optimalt, fortæller professor Morten Sodemann.

Som sundhedsansat forsøger man hele tiden at løse problemer, måske uden at forstå omfanget og dybden af en patients tilstand. Morten Sodemann synes, diagnosegarantien er det værste, der er sket, og at man skal gøre som Einstein sagde – nemlig bruge mest tid på at forstå problemet.

Hent bogen: Sårbar – Det kan du selv være

Mere om Morten Sodemann 

Du kan møde ham på Folkemødet, hvor han skal i Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøms ‘Varme Stol’ lørdag d. 16.juni Kl. 10.30.

Læs anmeldelse af bogen i Ugeskrift for Læger

Blog indlæg om en læge, der under pseudonym skrev en bog om at være ung læge, der kæmper med den skjulte lægelærebog og de sværeste patienter.

Selskab for patientkommunikation har lavet et todelt video-interview. Se Del 1 og Del 2.

Morten Sodemann
Morten Sodemann med sin bog ‘Sårbar – Det kan du selv være’.

Har du brug for hjælp til at nå dine mål? Så kontakt Line Gade på tlf. 26287065.

Se ydelser her

Er du realist eller optimist, når du kommunikerer med din patient?


No Comments

‘Du kan leve længe med den diagnose’, sagde sygeplejersken. Det var ikke lige det, jeg havde brug for at høre! Jeg havde en stærk tro på, at jeg nok skulle overleve, og var også blevet opmuntret af personalet, siden jeg en sensommerdag dejsede om på en briks, da jeg fik beskeden om, at jeg havde kræft. Jeg var 42 år.

For mere end ti år siden, blev jeg opereret for brystkræft. Det var på det nu nedlagte Hørsholm Sygehus, og de var kendt for at være gode til det med brystkræft. Så jeg var glad for, at det var der, jeg blev behandlet. Jeg havde på mange måder et godt forløb. De var dygtige til at kommunikere til mig i små doser, som var nøje tilrettelagt ud fra en lang erfaring i, hvornår og hvor meget man som patient kunne kapere.

🗣 Hjælp og støtte til at kommunikere situationsbestemt

🗣Foredrag, coaching, workshops og facilitering

lineGade_lineSprehn_sompatient

Jeg havde ellers en stærk tro på, at jeg nok skulle overleve, og var også blevet opmuntret af personalet, siden jeg en sensommerdag dejsede om på en briks, da jeg fik beskeden om, at jeg havde kræft. Jeg var 42 år.

Dagen efter min operation, som var vellykket, blev jeg pludselig bange for at dø.

Iført hospitalstøj traskede jeg ned ad gangen for at søge lidt støtte og hjælp. Personalet havde tilsyneladende kaffepause, for der var ingen at se. Jeg stak hovedet ind i kaffestuen for at få kontakt. En af sygeplejerskerne kiggede op fra avisen og kaffekoppen. Jeg så på hende, og udbrød med tårer i øjnene: ‘Jamen, jeg er jo lige midt i mit liv! Jeg kan ikke dø nu! Jeg har et lille dreng!’ – sygeplejersken så venligt på mig og sagde: ‘Bare rolig, du kan leve meget længe med den diagnose’. Det var ikke det, jeg ville høre. Jeg ville have en forsikring om, at jeg nu var rask, sådan som lægen tidligere havde sagt, jeg ville være, når de havde fjernet kræftknuden. Men hun talte af erfaring. Hun vidste, at ikke alle ville overleve – også selv om knuden blev fjernet.

Når man som sundhedsansat arbejder et sted, hvor kræft er hverdag, kan det være svært at målrette sin kommunikation, så den passer til situationen. Man vil have en viden, som betyder, at man har et nuanceret forhold til kræft. Men nuancerne er ikke altid velkommen hos kræftpatienten. Bemærkningen var bestemt ikke ment som uigennemtænkt – snarere som en opmuntrende bemærkning 🙂

Hvad tænker du? Skal man give patienterne realistiske eller optimistiske informationer? Er det svært, som sundhedsprofessionel selv at tolke situationen og give de informationer, som passer til mennesket og situationen?

Mennesker i den hvide verden – er mennesker


No Comments

Noget af det, som altid har optaget mig, er sundhedsvæsenets enorme kulisse og dens tilhørende scene. Alt det som foregår på et hospital, et plejehjem, et behandlingshjem…

På scenen, foran kulissen, bliver mennesker raske, syge, dør, elsker, lever…..

Men liv bliver ikke bare levet på scenen af ‘gæsterne’ i sundhedsvæsenet. I kulissen er alle de, som arbejder der, lever et liv, bliver syge, elsker, er bange, er glade. Mennesker, der går på arbejde med trangen til at gøre noget særligt for andre mennesker. Det er ikke altid let. Det kan være meget svært. De kan begå fejl. De kan give den forkerte medicin. De kan operere den forkerte arm. De kan komme til at sige noget ‘forkert’. De kan føle sig som dippedutter på et samlebånd. De er mennesker, der arbejder i et stift system.

Strukturer, systemer og omstændigheder, kan spænde ben for deres autencitet og deres arbejdsglæde. De kan glemme, hvorfor de valgte at arbejde som sundhedsprofessionel.

Denne film giver et smukt billede af alt det, som sundhedsvæsenet består af. 💙

🎬 Se denne vidunderlige film, der så fint viser det hele: Empathy

Patient i seng_sundhedskommunikation_LineGade
Sundhedskommunikations Line Gades far, der her er indlagt.

 

‘Kom og giv mit store egetræ et kram’, sagde sygeplejersken


No Comments

Din arbejdsglæde kan blive stor, hvis du tillader dig at tage din personlighed med på arbejdet og ikke parkerer den i omklædningsrummet. Dine patienter vil elske dig for det.

Sygeplejersken Vivi var en enorm ildsjæl. Hun brændte for sit fag og brændte for at patienterne følte sig set og taget hånd om. Det var hun kendt for – hun udstrålede en enorm arbejdsglæde. Hun gav noget ekstra af sig selv i relationen, det var der delte meninger om. Hun var ikke bare fagligt dygtig, men tillod sig at være personlig i sin kontakt med patienten. Patienten var mig, og jeg elskede hende for det. Jeg var ikke et sekund i tvivl om hendes faglighed.

Situationen var svær. Jeg var diagnosticeret med kræft – brystkræft. Jeg var bange. Jeg var fortvivlet. Det så hun. Hun ringede til mig ofte for at høre, hvordan jeg havde det i tiden lige efter min operation. Ordene om egetræet har jeg aldrig glemt. Jeg gjorde det aldrig, men jeg ved, der står et egetræ i en have ved Hørsholm, hvor jeg altid kan komme og kramme livets kræfter. For mig var det en indikation på, at hun ville være der for mig, hvis jeg fik det svært. Det hjalp mig. Andre patienter ville måske have tænkt, det var totalt langt ude sagt. Jeg tror ikke, hun sagde det til dem. Hun var en stor menneskekender.kram_et_trae_sundhedskommunikation

Og hvorfor er den historie værd at fortælle? Det er den, fordi hun uden tvivl elskede sit job, og fordi hun lagde en ekstra dimension ind i sit fag. Nemlig en enorm empati og en frihed til at sige ting, som det med egetræet. Hun gav af sig selv som menneske.

Jeg fortalte det for nyligt til en gruppe sundhedsfaglige og en af dem udbrød: Gud hvor uprofessionelt! Jeg er helt uenig. Det er rigtigt, at du naturligvis ikke skal smide om dig med personlige invitationer. Men hvis du har overskuddet og kan hvile i din faglighed, så er det at bruge sin personlighed i sit arbejde både givende for dig selv og din patient.

 

Tak for de opgaver, jeg fik i 2017 🔝


No Comments

Kære du

Jeg vil ønske dig en dejlig og hjertelig jul og et festligt nytår. Her i Sundhedskommunikation er der stadig et par opgaver, der skal løses inden jul – men det er som sædvanlig nogle spændende nogle.

Tak, fordi du var kunde hos Sundhedskommunikation i året, der er gået. Det er en daglig berigelse at få lov til at løse opgaver, som på den ene eller andet måde kan være med til at forbedre sundhedsvæsenet – bare en lille my.

Kærlig hilsen

Line

Gør som Johan! Spark din forskning ud over rampen 🎤


No Comments
johanOlsenForsker

Medier hjælper dig på vej – lur dem af!

Forsningsformidling har aldrig været ‘hottere’, og der er gode muligheder for at få formidlet sine resultater i medierne. Et medie som Videnskab.dk har haft stor succes med at få forskning ud til den almindelige dansker. For at gøre forsknings-stoffet let tilgængeligt, bruger de sjove uforudsigelige formuleringer og har som tommelfingerregel at artiklerne skrives, så en 15 årig kan forstå det! Som forsker kan det virke som om de banaliserer stoffet, men se artiklerne nærmere efter og brug de greb, du synes kan passe til dig og din personlige stil.
I TV-genren kan man lade sig inspirere af deltagerne i Ph.d. Cup, forskningens talentshow, hvor forskere kæmper om at vinde dysten. Dem kan du også lure tips og triks fra. Du kan tilmelde dig 2018-udgaven allerede nu, og hvis du udvælges til at deltage i showet, får du hjælp og støtte fra en række formidlingseksperter.
På den internationale arena er TedTalks et overdådighedshorn af nyttig viden – men også et sted man med fordel kan se efter triks til at formidle svært tilgængeligt stof.

👉🏻Vil du hellere undervises af Sundhedskommunikation?

Hos Sundhedskommunikation kan du få tips og tricks til at blive set og hørt – når du står med dine forskningsresultater og er klar til at dele resultaterne med resten af verden.

SundhedsKommunikation gør meget, for at gøre undervisningen spændende og relevant. Derfor har vi fx interviewet Bente Klarlund om forskningsformidling. Hun er en blændende formidler og hvorfor ikke lære fra en af de bedste?

 

Ny undersøgelse: Læger spørger ikke ind til patienters trivsel


To ud af tre læger i undersøgelsen giver omvendt udtryk for, at de gerne vil have den viden, patienterne ligger inde med.

Få hjælp til at kommunikere med dine brugere

Konklusionen må blandt andet være, at man mangler redskaber til at tale ordentligt sammen. Samt at der ikke er tradition for at bruge tiden sammen på andet end den lægefaglige ydelse. Og at livsstil og trivsel ikke anses som en del af det lægefaglige?kommunikationisundhedsvaesen