#sundpol

‘Kom og giv mit store egetræ et kram’, sagde sygeplejersken


No Comments

Din arbejdsglæde kan blive stor, hvis du tillader dig at tage din personlighed med på arbejdet og ikke parkerer den i omklædningsrummet. Dine patienter vil elske dig for det.

Sygeplejersken Vivi var en enorm ildsjæl. Hun brændte for sit fag og brændte for at patienterne følte sig set og taget hånd om. Det var hun kendt for – hun udstrålede en enorm arbejdsglæde. Hun gav noget ekstra af sig selv i relationen, det var der delte meninger om. Hun var ikke bare fagligt dygtig, men tillod sig at være personlig i sin kontakt med patienten. Patienten var mig, og jeg elskede hende for det. Jeg var ikke et sekund i tvivl om hendes faglighed.

Situationen var svær. Jeg var diagnosticeret med kræft – brystkræft. Jeg var bange. Jeg var fortvivlet. Det så hun. Hun ringede til mig ofte for at høre, hvordan jeg havde det i tiden lige efter min operation. Ordene om egetræet har jeg aldrig glemt. Jeg gjorde det aldrig, men jeg ved, der står et egetræ i en have ved Hørsholm, hvor jeg altid kan komme og kramme livets kræfter. For mig var det en indikation på, at hun ville være der for mig, hvis jeg fik det svært. Det hjalp mig. Andre patienter ville måske have tænkt, det var totalt langt ude sagt. Jeg tror ikke, hun sagde det til dem. Hun var en stor menneskekender.kram_et_trae_sundhedskommunikation

Og hvorfor er den historie værd at fortælle? Det er den, fordi hun uden tvivl elskede sit job, og fordi hun lagde en ekstra dimension ind i sit fag. Nemlig en enorm empati og en frihed til at sige ting, som det med egetræet. Hun gav af sig selv som menneske.

Jeg fortalte det for nyligt til en gruppe sundhedsfaglige og en af dem udbrød: Gud hvor uprofessionelt! Jeg er helt uenig. Det er rigtigt, at du naturligvis ikke skal smide om dig med personlige invitationer. Men hvis du har overskuddet og kan hvile i din faglighed, så er det at bruge sin personlighed i sit arbejde både givende for dig selv og din patient.

 

Den fælles maggiterning i tværsektorielle projekter


1 Comment

Udfordringer ved tværgående udviklingsprojekter

Et udviklingsprojekt, der skal gå på tværs af kommuner, hospital, praktiserende læger m.fl. har langt større udfordringer end et mere enstrenget projekt. De mange aktører, der skal arbejde sammen, kommer fra forskellige udgangspunkter med forskellige forventninger. De kommer ikke bare fra forskellige sektorer, men også fra forskellige kulturer og interesser.
Når et tværgående projekt skal sættes i søen, er der først og fremmest en lang række økonomiske, juridiske og strukturellse issues, der skal behandles. Det er beskrevet fint af sygeplejerske og postdoc Karin Bundgaard i denne artikel.

Men

Det fælles fodslag skal hjælpes på vej i tværgående projekter

“Jeg troede, det her var en ny slags 1813-ting. Men det er jo en hjælp til os læger – en udstrakt arm og aflastning. Det ser jeg nu!”

Sådan sagde en læge efter en workshop, hvor de forskellige aktører i et nyt akuttilbud havde arbejdet med det fælles fodslag.

Find “limen” blandt aktørerne

I det tværgående projekt kender man ikke nødvendigvis hinanden, og man kender måske heller ikke til hinandens arbejde og organisation. Den indsigt kan man få ved at have fokus på den fælles maggiterning – ‘limen’ blandt aktørerne.

Maggi_terningHvad er den fælles maggiterning?

Man kan sikkert være enige om, at projektet skal forbedre noget specifikt for patienten/borgeren. Men netop fordi deltagerne kan have forskellige udgangspunkter, viden og incitamenter for at deltage, er det vigtigt at arbejde med en fælles forståelse af projektets formål og udbytte. Ikke bare hvad projektet skal forbedre, men også hvordan det vil ændre ens egen praksis, og hvad der skal til for, at de andre led i ligningen performer bedst muligt. Man skal udvikle et fælles sprog og en fælles referenceramme.

Jeg har fået mega effekt ved at hyre Sundhedskommunikation. Jeg har både fået meget ud af det i forhold til mine interessenter, fået politisk bevågenhed og fået ekstra ’bottom up’ effekt fra borgerne.
Sundhedskommunikation har lært mig, at det fælles fodslag mellem interessenterne er vigtigt, og jeg har set, hvordan man skaber det.
Omtalen har desuden gjort, at jeg blev opfordret til at fortælle sundhedsministeren og statsministeren om mine erfaringer og dele mine betragtninger for, hvad der skal ændres politisk/juridisk, for at et projekt som mit kan fungere optimalt.

Anne-Marie Bergstrøm Mølbæk, daglig leder af SHS-teamet.

Kort om tværsektoriel workshop

Workshoppen har til formål at finde frem til de budskaber og principper, der skal være centrale for projektet. At lave en ‘Maggiterning’ af deltagernes viden, til det videre arbejde med at implementere projektet.
Workshoppen varer fire timer og består af:
  1. Fremtidsværksted hvor deltagerne taler om, hvordan forskellige målgrupper ville opfatte projektet, og hvor det er efter 2 år.
  2. Vidensdeling i forhold til projektets formål – hvad er vores fælles maggiterning?
  3. Opsamling.

Workshoppen giver både godt input til, hvordan der kan kommunikeres i og om projektet, og indsigt i de barrierer og obs! punkter, der skal arbejdes videre med.

Ring +45 2628 7065 eller skriv til line@sundhedskommunikation.com