#sundhedskommunikation

At give og at få – og så i en juletid 🎁


No Comments

At give og få er en del af julen. Men at give og få er også en del af det at have et netværk og i det hele taget nære venner. Jeg øver mig hver dag i at give uden at forvente at få noget igen. Det er noget, som jeg gerne vil have som en grundlæggende værdi for min tilstedeværelse i verden – i mit liv.

At række hånden ud og bede om hjælp er ikke nemt for mig. Jeg tror, at jeg i mange år har betragtet det at bede om hjælp som et svaghedstegn. Men i de seneste år har jeg øvet mig i at vende den overbevisning til det modsatte. For jeg kan ikke være god til alt. Og når man er iværksætter, er der mange ting, som man kan have brug for hjælp til. 

For nyligt bad jeg min veninde Mette Hegelund, der har mega god smag og er direktør i Raffinaderiet, om at vurdere noget markedsføringsmateriale, som jeg selv havde flikket sammen. Jeg bad om feedback. Og hvad fik jeg igen?

Jeg fik et nyt logo og en flot brochure, som jeg kan takke Raffinaderiet for. Hvor heldig er jeg ikke, at have sådan en veninde?

Patienter på opdagelsesrejse skal have “Patienternes google-oversæt”


No Comments

Jeg er interesseret i, at mennesker forstår sundhedsvæsnet bedre. For, når vi bliver patienter, (og 90% af danskerne er i kontakt med sundhedsvæsnet i løbet af et år), er det vigtigt, at vi føler os trygge ved mødet med lægen.

Det gør vi ikke, når det er som at komme til en fremmed stat med et fremmed sprog at besøge sundhedsvæsnet. Mange føler sig som gæster/turister i et univers, som er umodent i forhold til at kommunikere om sig selv og først for nyligt har opdaget, at der er en verden udenfor, der har glæde af at forstå mere af det, som foregår i eget ‘sundhedsvæsenland’. Hvis gæsterne/turisterne forstår mere, så er de bedre til at følge sundhedsvæsenlands love, kultur og gode hensigter.

Kan der ikke opfindes software, en Google oversæt, der kan oversætte en journal og andre former for tekster i sundhedsvæsnet? Eller er den der allerede?

Heldigvis øver sundhedsvæsnet sig i at kommunikere bedre. Nogle få er tydelige på sociale medier, andre nøjes med at lave skilte som kan forstås af gæsterne/turisterne, eller indkaldelsesbreve, hjemmesider pjecer og videoer, som formidler vigtige informationer om ‘sundhedsvæsenland’ på en tilgængelig måde.

Der vil altid være ‘opdagelsesrejsende’, der besøger og udforsker nye kontinenter. De mennesker, som selv vil lære og forstå mere af sundhedsvæsnets sprog, har ikke en google oversæt – der gør det nemmere. Hvor er den?

Amazon Comprehend Medical hjælper med data til udvikling af patientstøtteværktøjer

Software, der kan hjælpe patienter med at forstå medicinske termer bedre, kan jeg ikke finde, men der er udviklet software, der kan bruges til at generere data til forskning og udvikling. Sidste år kom tjenesten Amazon Comprehend Medical, der kan udlede data, som kan bruges til at udvikle belsutningsstøtteværktøjer, apps mm, og nu er der kommet et add on, som kan putte informationerne i små håndterbare ‘kasser’. Cloudsoftwaren kombinerer tekstanalyse og maskinlæring. De uploadede data selekteres og organiseres i forhold til diagnoser, behandlinger, dosering og bivirkninger. Den samler data i det uploadede indhold via algoritmer, omsættes altså og puttes i håndterbare ‘kasser’.

Sådan forstår jeg det i hvert fald :-). Kunne man ikke lave googleoversæt for patienter?

abstract art blur bright
Photo by Pixabay on Pexels.com

 

Sundhedsvæsnet har da masser af ressourcer! Nemlig patienterne


No Comments

I en tid, hvor vi lige om hjørnet har en ny sundhedsreform, hvor vi næsten dagligt har historier i medierne om et presset sundhedsvæsen, og hvor vi har patienter, der fortæller, hvordan de tager deres sygdomsforløb i egen hånd, fordi de ikke føler sig mødt i sundhedsvæsnet, er det på tide, vi taler om den helt store uudnyttede ressource – nemlig patienterne.

Igennem mere end 10 år har vi vidst og talt om, at den største uudnyttede ressource i sundhedsvæsnet er patienterne. Vi kender alle en patient, som ikke har følt sig mødt respektfuldt i vores sundhedsvæsen. Patienter, som kommer med en reel bekymring for deres helbred, som bliver fejet af bordet, og hvor det senere viser sig, at der virkelig var en alvorlig sygdom, som blev overset. Eller patienter, der finder udenlandske undersøgelser, der peger på effektive behandlinger, som bliver fejet af bordet af deres læge som ikke evidente. Heldigvis er der også historier og mennesker, der beviser det modsatte.

Lægeinddragelse  – ikke patientinddragelse

For nyligt hørte jeg et oplæg fra en læge, der sagde: Det burde ikke hedde patientinddragelse, men snarere lægeinddragelse. Han havde indset, at når han lyttede til sine patienter og lagde planer sammen med dem, så skete der færre fejl, patienterne var gladere og flere patienter fulgte den behandling, der blev tilrettelagt i fællesskab.

Det er et møde mellem to mennesker

Der går ikke en dag, uden at der bliver talt om, at sundhedsvæsnet gerne vil lytte til patienterne og samarbejde med dem. Men der er mange skåltaler, som bliver ved det lille nik mellem lederne og har svært ved at komme ud på gulvet blandt personalet – der hvor det rigtige sker – der, hvor der hver dag er et møde mellem en sundhedsfaglig og en patient. Et mellemmenneskeligt møde, som netop er: et møde mellem to mennesker.

Den lavthængede frugt

Der er mange årsager til, hvorfor det er svært at være en empatisk og lyttende læge. Men det skal ændre sig nu. Både fordi et trængt sundhedsvæsen bør høste de lavthængende frugter, og fordi fremtidens sundhedsvæsen har brug for personale med stærke empatiske kompetencer og evnen til at lytte og samarbejde tillidsfuldt med patienterne. Lærke, som er en 25årig kvinde med diabetes 1, siger det sådan her:

Nogle læger er bedre til at lytte, være empatiske og kommunikere end andre. Nu er jeg kommet på Steno Diabetes Center, hvor de gør meget ud af at kommunikere og samarbejde med patienterne, men jeg har haft diabetes 1 siden jeg var fem år, jeg ved somme tider mere om min sygdom og behandlingsmuligheder end den læge, jeg sidder overfor. Igennem mit liv, har jeg haft mange oplevelser med læger, der slet ikke lyttede til mig eller viste interesse for min person.

Jeg har det her store spørgsmål: Hvorfor skal vi altid tale om mit tal (insulinniveau)? Hvorfor taler vi ikke om mig? Der er jo noget i mit liv, som gør, at mit tal ser ud, som det gør. Årsagen til et højt tal skal typisk hentes i, at jeg er påvirket psykisk. Tallet stiger på grund af min psykiske status. De skulle i stedet spørge: Er der noget, som du tænker, der er årsagen til et dårligt tal? Spørge ind til, hvad der sker i mit liv.

At fokusere på tallet har gjort, at jeg har jeg følt skam og skyld. Jeg er ikke blevet mødt som menneske, men med en løftet pegefinger. Det har taget mig lang tid at være ærlig og smide skyld og skam væk, fordi jeg var så skamfuld.

Jeg har også ofte oplevet, at jeg ved mere om min sygdom end lægerne. Når jeg har en konkret problemstilling, søger jeg på Facebook grupper – og her er der tit andre patienter, der kan svare på spørgsmål, som lægerne ikke kan svare på. De er bedre til at komme med gode råd end mine læger. Læger er ikke psykologer – men derfor kan man jo godt have en menneske-til-menneske samtale.

Det er de små skridt i hverdagen, som kan gøre en forskel. Hvis skåltalerne skal omsættes til den kliniske virkelighed, så er det mødet, der skal mere fokus på. Hvordan bliver patienter og sundhedsfaglige bedre til at møde hinanden – med empati og nysgerrighed?

Empatiske og lyttende læger

En nyere undersøgelse lavet af patienter blandt patienter viser, at patienternes største ønske til fremtidens læge er, at lægen skal kunne lytte og være empatisk. Den havde Sundhedsstyrelsen og Det nationale råd ikke set komme – da de i 2013 definerende fremtidens syv lægeroller  – men de havde heller ikke spurgt patienterne, hvilket jo i sig selv er paradoksalt. Heldigvis var der nogle engagerede patienter, der tog sagen i egen hånd og i 2018 lavede en undersøgelse, som nu er resulteret i, at de som de første patienter, har fået trykt en artikel i et medicinsk tidsskrift (!) Patienter ønsker sig et mere holistisk sundhedsvæsen. Basta.

Og viljen er der…..!

Jeg udgiver podcasten Sundhedsvisioner, hvor jeg interviewer mennesker, som går forrest på vejen til fremtidens social- og sundhedsvæsen. Jeg har ét tilbagevendende spørgsmål: Hvad ville den ene ting være, som du i morgen ville ændre, hvis du fik superkræfter og alt kunne lade sig gøre. Mange af mine gæster nævner sammenhæng for og samarbejde med patienterne, som det væsentligste at ændre. Men det er som om, at sundhedsvæsnet sidder på sine hænder og venter på en fremtid med en anden organisering, en ny struktur, en ny sundhedsreform. Jeg siger: Just do it.

 

 

 

 

 

#19: Sundhedsvisioner: Mere mandat til sygeplejerskerne


No Comments

Line Gade har mødt Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, til en samtale om empati, nye måder at arbejde på for sygeplejerskerne og et lille fif til, hvordan sygeplejerskerne kan få mere glæde ind i en hektisk arbejdsdag.

Sundhedskommunikation hjælper dig med effektive kommunikationsløsninger, hvad enten du og din organsiation har brug for medie og kommunikationstræning, PR, tilrettelæggelse af arrangementer eller har brug for et foredrag, eller en professionel indsigtsfuld moderator. Se mere her

🎥🎧💙 Abonnér på nyhedsbrevet #sundkom, hvis du vil have nyt om podcasten, nyheder om fremtidens social- og sundhedsvæsen og gode tilbud fra Sundhedskommunikation.

Skriv dig på listen og modtag nyhedsbrevet #sundkom


Email Format

#LytTilLine: Ja, den sundhedsfaglige medarbejder skal vise patienten sit efternavn på sit navneskilt


No Comments

Der har været diskussioner internt i sundhedsvæsnet og offentligt i medier af hvor vidt sundhedsfagligt personale, som læger og sygeplejersker, skal have navneskilte med deres fulde navn synligt, når de møder patienterne. Årsagen til diskussionen har været, at enkelte medarbejdere har oplevet at blive chikaneret af patienter.

Hvis du ønsker at kommunikere empatisk og menneskeligt med dine patienter, så behold for guds skyld dit efternavn på dit navneskilt. Tænk på, at den kommunikationssituation, som er mellem sundhedsfaglig medarbejder og patient, som udgangspunkt er asymmetrisk. Den sundhedsfaglige er i en tryg og velkendt situation, patienten er i en utryg og uvant situation. Derfor skal den sundhedsfaglige gøre sit bedste for at møde patienten menneskeligt og empatisk. Patienter er ikke bare ‘Diagnoser på ben’, men mennsker, som skal mødes respektfuldt og med tillid.

 

 

Patienters ønske til fremtidens læge: Det vigtigste er at være empatisk og at kunne kommunikere


No Comments

Uden at spørge patienterne har Sundhedsstyrelsen og Det Nationale Råd formuleret syv lægeroller, som fremtidens læge skal besidde. Men spørger man patienterne, er det primære ønske til fremtidens læge, at denne skal være mere empatisk og bedre til at kommunikere.

Det perspektiv har en gruppe frivillige patienter afdækket og har for første gang også fået publiceret en artikel i et lægevidenskabeligt tidsskrift.

Lægens rolle som kommunikator er den vigtigste for patienterne. Patienter har brug for en læge, de kan kommunikere med. Det lægefaglige bliver opfattet som et must. Vi skal derfor kigge på, hvordan vi får skabt nye rammer for dialogen, så patienten og lægen kan forstå hinanden på nye måder,

siger Dorthe Zinck Iversen, der har stået i spidsen for projektet.  (Kilde: Danske Patienter) Læs mere om projektet her

⭐️ Find #empati ⭐️

Få hjælp til at blive en mere empatisk og kommunikerende læge.

Ring 2628 7065 eller skriv til line@sundhedskommunikation.com

 

4 gode grunde til at misforståelser opstår, når læge og patient kommunikerer


No Comments

Patienter er dig, mig, naboen, genboen, manden på gaden, flygtningen, indvandreren, direktøren, rengøringsassistenten, lægen, læreren, moderen. Alle os der bor i Danmark. 90% af Danmarks befolkning er hvert år i kontakt med sundhedsvæsnet. Mange er særdeles godt informeret, inden de træder over tærsklen til sundhedsvæsnet, og andre ved kun det, som naboen, kollegaen, Facebook eller forsiden på Ekstrabladet har fortalt dem. Der er både overfladisk og dybdegående viden i hovederne på patienter. Men helt overordnet vil en patient være bekymret i en eller anden grad.

Og hvordan er det med bekymring i en kommunikationssituation? Den kræver noget særligt. Kommunikation i en presset situation kræver særlig opmærksomhed, fordi der ikke vil være en direkte og ligeværdig kommunikation mellem parterne. Den ene er den sundhedsfaglige, der er på arbejde i eget univers og i en velkendt situation, den anden er patienten, der er et fremmed sted i en utryg situation. Det betyder, at der er stor chance for misforståelser.

Her er fire typiske grundlag for, at der opstår misforståelser i en samtale:

  1. Det, du tror, du siger.
  2. Det, der reelt kommer ud af munden.
  3. Det, den anden hører, du siger.
  4. Det, den anden fortolker ud af det, du siger.

Derfor er det vigtigt at være tydelig og bede om en klar bekræftelse af, om det, som du regner med, der bliver sagt i samtalen, også er det, som modtageren forstår. Om I mener det samme, også selv om I tror, at I er enige.

Vil du have hjælp til at kommunikere strategisk og bevidst? Skriv til line@sundhedskommunikation eller ring 2628 7065.

Sundhedskommunikation hjælper dig med effektive kommunikationsløsninger, hvad enten du og din organsiation har brug for medie og kommunikationstræning, PR, tilrettelæggelse af arrangementer eller har brug for et foredrag, eller en professionel indsigtsfuld moderator. Se mere her

Se anmeldelser af Sundhedskommunikations arbejde

 

Drop evidensen og lyt til patienten ;-)


No Comments

Nå! Det fik dig op af stolen? Det er en strammet overskrift, for jeg mener naturligvis ikke, at evidensen skal droppes. Jeg mener blot, at når det gælder kommunikationen mellem læge og patient, kan det være en stor fordel at sundhedsprofessionelle lægger den videnskabelige tankegang lidt på hylden, og i stedet er åben, lyttende, anerkendende og nysgerrig på sin patient.

Folkesundhedsindsatsen foregår i medierne – især på de sociale

Eksempelvis mener jeg, at det etablerede sundhedsvæsen bør være mere til stede i medierne og oplyse, debattere og vise mere tydelig interesse for det alternative behandlingssystem. Det er dejligt at Læger formidler er på banen i denne artikel fra Berlingske i dag, der sætter fokus på fuldstændig hæmningsløs og uetisk markedsføring fra en alternativ behandler, men jeg savner generelt, at se flere sundhedspersoner kommunikere og debattere sagligt med patienterne uden at fordømme. Og aller helst på de sociale medier, hvor debatten i forhold til det alternative er næsten uimodsagt.

Danskerne har ikke  blind tillid til lægerne og slet ikke i fremtiden

Tillid mellem læge og patient er vigtig og er ikke længere automatisk. Nutidens og fremtidens patienter udfordrer fagligheden og menneskesynet i det etablerede sundhedsvæsen, og det er derfor vigtigere end nogen sinde, at sundhedsfaglige er tydelige i debatten – på anerkendende rummelig vis. Den manglende interesse og anerkendelse af det alternative, kan betyde mindre tillid mellem patient og læge/behandler. Det kan eksempelvis og meget tænkeligt betyde, at patienten simpelthen holder det hemmeligt, hvis de indtager alternativ medicin og med min ikkekliniske indsigt, tænker jeg, at det har betydning for den behandling, det konventionelle giver patienterne og også kan have fatale konsekvenser. Jeg savner, at se flere sundhedspersoner debattere åbent. Både de offentlige instanser og læger, sygeplejersker mv vil gavne patienterne ved at træde mere tydeligt ind på den boldgade.

To be evident, or not to be

Alternativ eller komplementær behandling er nemlig noget, som danskerne er storforbrugere af, og når det etablerede system er så sparsomt på banen, skal danskerne selv navigere i et ureguleret marked. Jeg ser, at det etablerede sundhedsvæsen mest kritiserer det alternative for ikke at have bevis for effekt. At alternative behandlinger ikke er tilstrækkeligt undersøgt, er ikke nødvendigvis det samme som, at det ikke virker. At så mange danskere bruger det alternative er vel også en slags bevis? I øvrigt er det ikke alt i det etablerede sundhedsvæsen, som der er evidens for – eksempelvis er der ikke bevis for at øredræn virker, og det er ellers anvendt i stor stil. Jeg er ikke ude i at diskutere evidens og videnskabelige undersøgelser, men jeg vil gerne diskutere, hvorfor det er vigtigt, at flere fra sundhedsvæsnet blander sig i debatten. Både i aviser, på Sociale medier og i radio og TV. Kun ved at være der, hvor danskerne er, kan danskerne aka patienterne få et mere nuanceret billede, de kan tage mere nuanceret stilling til.

Vil du have hjælp til at blive bedre til at debattere, optræde i medier eller på anden vis være mere synlig? Se min ydelse Bliv mere synlig og se mere om VIP spin eller ring 2628 7065, så taler vi om dine behov.

Så enkelt kan du blive bedre til at se dine patienter/borgere som ‘Hele mennesker’ i stedet for ‘Diagnoser på ben’ #OneStepForTheHumans


No Comments

Mødes patienter/borgere som mennesker? Jeg spørger, fordi jeg konstant render ind i det modsatte, når jeg lytter i social- og sundhedsvæsnet. “Tag dig lige af blindtarmen på stue 5”, “Kører du ud til parkinsonen ved 11-tiden?”, “Hoftepatienten på lejet har det godt”, “Den bipolare er i krise” osv. Bare nogle af de formuleringer, jeg er støder ind i og undres over, og jeg er sikker på, du kan supplere.

Det er mennesker.  Vi er alle af samme race. Alligevel omtales patienter og brugere som deres diagnose. Prøv at indsætte navne i stedet: “Tag dig lige af Jørgen på stue 5”, “Kører du ud til Bendt ved 11-tiden?”, “Ulla på lejet har det godt”, “Inger er i krise”. Er det et problem at være mere personlig? Vil det underminere tillid og faglighed?

Sproget er med til at sætte handling og retning. Sproget understreger din tilgang til din opgave og dit menneskesyn. Derfor er sproget vigtigt at være opmærksom på.

Hvis social- og sundhedsvæsnet gerne vil være mere menneskeligt, er sproget en væsentlig kilde til forandring.

Hvis du er leder eller medarbejder i social- og sundhedsvæsnet, så prøv at gøre dette en hel dag.

  1. Indsæt konsekvent navnet på den borger eller patient, som du har ansvaret for, når I taler sammen.
  2. Del jeres erfaringer to og to eller flere sammen.
  3. Evaluer, hvilken forskel det gjorde.

wordcloud navne (1)

 

#17 🎧 #LytTilTorben Mogensen i Sundhedsvisioner


No Comments


Sundhedsvisioners vært Line Gade har mødt den passionerede pensionist Torben Mogensen til en længere samtale fra den nu forhenværende vicedirektørs villa. Mød ham i dagens podcast til en gavmild dosering af erfaringer og betragtninger, baseret på et langt arbejdsliv i det danske sundhedsvæsen. Torben Mogensen er slet ikke stoppet med at arbejde – han arbejder stadig, men nu mere lystbetonet – som en fri fugl 🦅

En passioneret engageret pensionist

Torben Mogensen har mange jern i ilden. Han er Formand for Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering, formand for Rådet for Lægemiddelovervågning, Professor i sygehusdrift ved Lanzhou University i Kina, mentor for start ups og unge kollegaer, sidder i bestyrelsen for Augusta Victoria Hospital som drives af Lutheransk Verdensforbund og så er han debattør. Torben Mogensen debatterer både som skribent, han gir den gas på de sociale medier, og så kan man høre ham i DR, hvor han er i panelet i programmet P4 debat om søndagen.

I september 2018 fik dagens gæst endda prisen ‘Foreign Expert Friendsship Award’ for sit arbejde i Kina, som han fik overrakt af vicepremierministeren. 50 eksperter fra hele verden var nomineret. Kun to fra Danmark. Jørgen Mads Clausen fra Danfoss var den anden. Efterfølgende var der tale fra premierministeren og senere på aftenen, var der banket med præsidenten Xi i selskab med 1600 andre deltagere.

Torben Mogensen faar overrakt prisen Foreign Expert Friendsship Award
Torben Mogensen får overrakt prisen Foreign Expert Friendsship Award af den kinesiske regering.

Torben Mogensen er især stolt af sit arbejde med at få patientsikkerhed sat på dagsordenen og af sit arbejde med at indføre ‘fast track’. Alt sammen fordi han mener, han på den måde har været med til at sørge for det bedste til patienterne. Det er nemlig det, som er hans holdepunkt. Hvordan kan vi gøre det bedre – for patienterne?

Torben Mogensen mener, at teamsamarbejde er essentielt for at sundhedsvæsnet skal lykkes bedre, at den patientansvarlige læge både er vigtig for patienterne og for lægernes arbejdsglæde, og at AI kommer til at betyde en afgørende ændring af den måde, lægerne arbejder på.

Lyt til det hele på din yndlingsapp eller her

Et skridt ind i nutiden, som længe har været et stort ønske fra patienterne


No Comments

Hvorfor kan man ikke gå til lægen, lige så let som man går i banken? Det spørgsmål har længe været mange danskeres. Derfor er det også prisværdigt, at der nu bliver taget et skridt i den retning.

Så kom den dag, hvor det danske sundhedsvæsen trådte ind i nutiden, selv om hensigten endnu ikke er en realitet og sikkert skal vise sig at have en del knaster på vejen.

Men det er alligevel et skridt på vejen, at det nu er planen at lancere en app ‘Min sundhed’ i 2019. Jeg har netop siddet og logget ind på ‘Lægevejen’ for at bestille Paracetamol, og må bare sige at den brugervenlighed, der ligger på sundhed.dk i den sammenhæng, er nærmest ikke-eksisterende.

Et ligeværdigt møde mellem sundhedsvæsen og patient er essentielt og det skabes langsomt men sikkert.

At kunne møde sin læge via en app er en vej.

At eje sine egne data er en anden.

At højne kommunikationskompetencerne hos de ansatte i sundhedsvæsnet er en tredie vej at gå.

HEP!

Læs om Danske Regioners app ´Min sundhed´ her

Du ringer bare, hvis vi skal tale mere om det: +45 2628 7065.

Er du realist eller optimist, når du kommunikerer med din patient?


No Comments

‘Du kan leve længe med den diagnose’, sagde sygeplejersken. Det var ikke lige det, jeg havde brug for at høre! Jeg havde en stærk tro på, at jeg nok skulle overleve, og var også blevet opmuntret af personalet, siden jeg en sensommerdag dejsede om på en briks, da jeg fik beskeden om, at jeg havde kræft. Jeg var 42 år.

For mere end ti år siden, blev jeg opereret for brystkræft. Det var på det nu nedlagte Hørsholm Sygehus, og de var kendt for at være gode til det med brystkræft. Så jeg var glad for, at det var der, jeg blev behandlet. Jeg havde på mange måder et godt forløb. De var dygtige til at kommunikere til mig i små doser, som var nøje tilrettelagt ud fra en lang erfaring i, hvornår og hvor meget man som patient kunne kapere.

🗣 Hjælp og støtte til at kommunikere situationsbestemt

🗣Foredrag, coaching, workshops og facilitering

lineGade_lineSprehn_sompatient

Jeg havde ellers en stærk tro på, at jeg nok skulle overleve, og var også blevet opmuntret af personalet, siden jeg en sensommerdag dejsede om på en briks, da jeg fik beskeden om, at jeg havde kræft. Jeg var 42 år.

Dagen efter min operation, som var vellykket, blev jeg pludselig bange for at dø.

Iført hospitalstøj traskede jeg ned ad gangen for at søge lidt støtte og hjælp. Personalet havde tilsyneladende kaffepause, for der var ingen at se. Jeg stak hovedet ind i kaffestuen for at få kontakt. En af sygeplejerskerne kiggede op fra avisen og kaffekoppen. Jeg så på hende, og udbrød med tårer i øjnene: ‘Jamen, jeg er jo lige midt i mit liv! Jeg kan ikke dø nu! Jeg har et lille dreng!’ – sygeplejersken så venligt på mig og sagde: ‘Bare rolig, du kan leve meget længe med den diagnose’. Det var ikke det, jeg ville høre. Jeg ville have en forsikring om, at jeg nu var rask, sådan som lægen tidligere havde sagt, jeg ville være, når de havde fjernet kræftknuden. Men hun talte af erfaring. Hun vidste, at ikke alle ville overleve – også selv om knuden blev fjernet.

Når man som sundhedsansat arbejder et sted, hvor kræft er hverdag, kan det være svært at målrette sin kommunikation, så den passer til situationen. Man vil have en viden, som betyder, at man har et nuanceret forhold til kræft. Men nuancerne er ikke altid velkommen hos kræftpatienten. Bemærkningen var bestemt ikke ment som uigennemtænkt – snarere som en opmuntrende bemærkning 🙂

Hvad tænker du? Skal man give patienterne realistiske eller optimistiske informationer? Er det svært, som sundhedsprofessionel selv at tolke situationen og give de informationer, som passer til mennesket og situationen?