#sundhedskommunikation

Så enkelt kan du blive bedre til at se dine patienter/borgere som ‘Hele mennesker’ i stedet for ‘Diagnoser på ben’ #OneStepForTheHumans


No Comments

Mødes patienter/borgere som mennesker? Jeg spørger, fordi jeg konstant render ind i det modsatte, når jeg lytter i social- og sundhedsvæsnet. “Tag dig lige af blindtarmen på stue 5”, “Kører du ud til parkinsonen ved 11-tiden?”, “Hoftepatienten på lejet har det godt”, “Den bipolare er i krise” osv. Bare nogle af de formuleringer, jeg er støder ind i og undres over, og jeg er sikker på, du kan supplere.

Det er mennesker.  Vi er alle af samme race. Alligevel omtales patienter og brugere som deres diagnose. Prøv at indsætte navne i stedet: “Tag dig lige af Jørgen på stue 5”, “Kører du ud til Bendt ved 11-tiden?”, “Ulla på lejet har det godt”, “Inger er i krise”. Er det et problem at være mere personlig? Vil det underminere tillid og faglighed?

Sproget er med til at sætte handling og retning. Sproget understreger din tilgang til din opgave og dit menneskesyn. Derfor er sproget vigtigt at være opmærksom på.

Hvis social- og sundhedsvæsnet gerne vil være mere menneskeligt, er sproget en væsentlig kilde til forandring.

Hvis du er leder eller medarbejder i social- og sundhedsvæsnet, så prøv at gøre dette en hel dag.

  1. Indsæt konsekvent navnet på den borger eller patient, som du har ansvaret for, når I taler sammen.
  2. Del jeres erfaringer to og to eller flere sammen.
  3. Evaluer, hvilken forskel det gjorde.

wordcloud navne (1)

 

#17 🎧 #LytTilTorben Mogensen i Sundhedsvisioner


No Comments


Sundhedsvisioners vært Line Gade har mødt den passionerede pensionist Torben Mogensen til en længere samtale fra den nu forhenværende vicedirektørs villa. Mød ham i dagens podcast til en gavmild dosering af erfaringer og betragtninger, baseret på et langt arbejdsliv i det danske sundhedsvæsen. Torben Mogensen er slet ikke stoppet med at arbejde – han arbejder stadig, men nu mere lystbetonet – som en fri fugl 🦅

En passioneret engageret pensionist

Torben Mogensen har mange jern i ilden. Han er Formand for Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering, formand for Rådet for Lægemiddelovervågning, Professor i sygehusdrift ved Lanzhou University i Kina, mentor for start ups og unge kollegaer, sidder i bestyrelsen for Augusta Victoria Hospital som drives af Lutheransk Verdensforbund og så er han debattør. Torben Mogensen debatterer både som skribent, han gir den gas på de sociale medier, og så kan man høre ham i DR, hvor han er i panelet i programmet P4 debat om søndagen.

I september 2018 fik dagens gæst endda prisen ‘Foreign Expert Friendsship Award’ for sit arbejde i Kina, som han fik overrakt af vicepremierministeren. 50 eksperter fra hele verden var nomineret. Kun to fra Danmark. Jørgen Mads Clausen fra Danfoss var den anden. Efterfølgende var der tale fra premierministeren og senere på aftenen, var der banket med præsidenten Xi i selskab med 1600 andre deltagere.

Torben Mogensen faar overrakt prisen Foreign Expert Friendsship Award
Torben Mogensen får overrakt prisen Foreign Expert Friendsship Award af den kinesiske regering.

Torben Mogensen er især stolt af sit arbejde med at få patientsikkerhed sat på dagsordenen og af sit arbejde med at indføre ‘fast track’. Alt sammen fordi han mener, han på den måde har været med til at sørge for det bedste til patienterne. Det er nemlig det, som er hans holdepunkt. Hvordan kan vi gøre det bedre – for patienterne?

Torben Mogensen mener, at teamsamarbejde er essentielt for at sundhedsvæsnet skal lykkes bedre, at den patientansvarlige læge både er vigtig for patienterne og for lægernes arbejdsglæde, og at AI kommer til at betyde en afgørende ændring af den måde, lægerne arbejder på.

Lyt til det hele på din yndlingsapp eller her

Et skridt ind i nutiden, som længe har været et stort ønske fra patienterne


No Comments

Hvorfor kan man ikke gå til lægen, lige så let som man går i banken? Det spørgsmål har længe været mange danskeres. Derfor er det også prisværdigt, at der nu bliver taget et skridt i den retning.

Så kom den dag, hvor det danske sundhedsvæsen trådte ind i nutiden, selv om hensigten endnu ikke er en realitet og sikkert skal vise sig at have en del knaster på vejen.

Men det er alligevel et skridt på vejen, at det nu er planen at lancere en app ‘Min sundhed’ i 2019. Jeg har netop siddet og logget ind på ‘Lægevejen’ for at bestille Paracetamol, og må bare sige at den brugervenlighed, der ligger på sundhed.dk i den sammenhæng, er nærmest ikke-eksisterende.

Et ligeværdigt møde mellem sundhedsvæsen og patient er essentielt og det skabes langsomt men sikkert.

At kunne møde sin læge via en app er en vej.

At eje sine egne data er en anden.

At højne kommunikationskompetencerne hos de ansatte i sundhedsvæsnet er en tredie vej at gå.

HEP!

Læs om Danske Regioners app ´Min sundhed´ her

Du ringer bare, hvis vi skal tale mere om det: +45 2628 7065.

Er du realist eller optimist, når du kommunikerer med din patient?


No Comments

‘Du kan leve længe med den diagnose’, sagde sygeplejersken. Det var ikke lige det, jeg havde brug for at høre! Jeg havde en stærk tro på, at jeg nok skulle overleve, og var også blevet opmuntret af personalet, siden jeg en sensommerdag dejsede om på en briks, da jeg fik beskeden om, at jeg havde kræft. Jeg var 42 år.

For mere end ti år siden, blev jeg opereret for brystkræft. Det var på det nu nedlagte Hørsholm Sygehus, og de var kendt for at være gode til det med brystkræft. Så jeg var glad for, at det var der, jeg blev behandlet. Jeg havde på mange måder et godt forløb. De var dygtige til at kommunikere til mig i små doser, som var nøje tilrettelagt ud fra en lang erfaring i, hvornår og hvor meget man som patient kunne kapere.

🗣 Hjælp og støtte til at kommunikere situationsbestemt

🗣Foredrag, coaching, workshops og facilitering

lineGade_lineSprehn_sompatient

Jeg havde ellers en stærk tro på, at jeg nok skulle overleve, og var også blevet opmuntret af personalet, siden jeg en sensommerdag dejsede om på en briks, da jeg fik beskeden om, at jeg havde kræft. Jeg var 42 år.

Dagen efter min operation, som var vellykket, blev jeg pludselig bange for at dø.

Iført hospitalstøj traskede jeg ned ad gangen for at søge lidt støtte og hjælp. Personalet havde tilsyneladende kaffepause, for der var ingen at se. Jeg stak hovedet ind i kaffestuen for at få kontakt. En af sygeplejerskerne kiggede op fra avisen og kaffekoppen. Jeg så på hende, og udbrød med tårer i øjnene: ‘Jamen, jeg er jo lige midt i mit liv! Jeg kan ikke dø nu! Jeg har et lille dreng!’ – sygeplejersken så venligt på mig og sagde: ‘Bare rolig, du kan leve meget længe med den diagnose’. Det var ikke det, jeg ville høre. Jeg ville have en forsikring om, at jeg nu var rask, sådan som lægen tidligere havde sagt, jeg ville være, når de havde fjernet kræftknuden. Men hun talte af erfaring. Hun vidste, at ikke alle ville overleve – også selv om knuden blev fjernet.

Når man som sundhedsansat arbejder et sted, hvor kræft er hverdag, kan det være svært at målrette sin kommunikation, så den passer til situationen. Man vil have en viden, som betyder, at man har et nuanceret forhold til kræft. Men nuancerne er ikke altid velkommen hos kræftpatienten. Bemærkningen var bestemt ikke ment som uigennemtænkt – snarere som en opmuntrende bemærkning 🙂

Hvad tænker du? Skal man give patienterne realistiske eller optimistiske informationer? Er det svært, som sundhedsprofessionel selv at tolke situationen og give de informationer, som passer til mennesket og situationen?