Jeg har for første gang tre gæster med i min podcast Sundhedsvisioner. Optagelsen skete live ved WHINN festivalen i en gammel ambulance og udkommer senest den 17/12 2019.
Gæsterne er Erik Jylling, direktør for sundhed i Danske Regioner, Katrina Feilberg, chef for sundhed i Dansk Erhverv og Andreas Dam, CEO i Daman Digital.
Vi taler om barrierer og muligheder for teknologi og data i sundhedssektoren. Det er et emne, som jeg finder virkelig interessant, men som på ingen måde kan behandles færdigt i én samtale.
Derfor er min plan, at lave flere i samme tema. Især, hvis jeg kan finde en partner, der vil støtte udgivelsen økonomisk. Det arbejder jeg på, og skulle du have en idé, er du velkommen til at sende den min vej.
Interview med Anne Hertz, vicedirektør, Region Hovedstadens psykiatri.
Mere menneske og mindre system er Anne Hertz motto. Hun er gæst i dagens nye episode af Sundhedsvisioner.
Værdighed for både ansatte og patienter er centralt for vicedirektøren i Region Hovedstadens psykiatri, der gerne kaster lidt tryllestøv ud over det offentlige sundhedsvæsen, som hun har en stor passion for. Brugerinddragelse, recovery, kliniknær ledelse og håb er hendes metoder til at skabe forandringer. Forebyggelse af tvang har været et af hendes større forandringsprojekter, som har skabt flotte resultater. Mød lederen, der indtil nu har været 23. år i sundhedsvæsenet og som elsker væsenets kompleksitet.
Det siger lytterne om Sundhedsvisioner
Med podcasten Sundhedsvisioner udfylder du en stor blind plet i sundhedsdebatten med samtaler om ulighed, værdier, holdninger, fremtidsvisioner og patientoplevelser – højt hævet over kræftpakker, overenskomster og EPJ klik. Tak, fordi du flytter perspektivet væk fra penge og tid hen mod lyst, motivation og en humanistisk tilgang til et komplekst fag. Regionerne skal tilbage til truget og tale om lighed i sundhed – det kan du være med til at tvinge dem til.
Morten Sodemann, professor, læge og forfatter. Indvandrermedicinsk Klinik, OUH
I denne episode af podcasten mødes Line Gade med Dr. Imran Rashid.
Imran har en utraditionel lægekarriere. Hans trang til at udvikle, iværksætte og gøre noget godt for andre mennesker, har bragt ham vidt omkring. I dag er Imran trendsetter med sin indsats i forhold til vores digitale folkesundhed. Som meningsdanner og beslutningstager i egen virksomhed, har han den fulde frihed til at sige og gøre, som han vil. Og det gør han med succes.
Imran Rashid indledte sin karriere som offentlig praktiserende læge. Her fik han hurtigt ideen til Videodoktor, en digital lægetjeneste, hvor patienter kunne gå til lægen via sin smartphone.
Jeg kan sidde og skype med min pakistanske familie, hvornår det skal være – men min patient skal tage fri fra arbejde for at komme og sidde 1,5 meter fra mig. Det gav ikke mening, så jeg syntes, det var oplagt at tilbyde denne mulighed til patienterne.
Imran Rashid
Efter at have samlet en række praktiserende læger, som gerne ville deltage i tiltaget, stødte han dog ind i så mange bureaukratiske problemer, at han endte med at kaste håndklædet i ringen i det offentlige sundhedsvæsen og hoppe over på den private side af sundhedssektoren. I den private sundhedsvirksomhed Hamlet kom tjenesten ud over rampen, og Imran arbejdede efterfølgende i tre år som innovationschef dér og lærte en masse om, hvordan man driver en privat forretning, og hvad der skal til for at overleve i en konkurrencepræget kontekst.
Selv om Imran holder af at være fri af snærende bureaukratiske bånd, har han dog ikke forladt den offentlige arena. Som talsmand for digital folkesundhed fik han i 2018 bevilliget 10. millioner kroner i satspuljemidler, og fik dermed mulighed for at etablere ‘Center for digital sundhed’ under Sundhedsstyrelsen.
Kort om Imran Rashid
Dansk-pakistansk læge, som har en stor passion for IT og teknologiens
påvirkning på os som mennesker.
Blev uddannet som læge fra Københavns Universitet i år 2005. Siden da har han, udover sit arbejde som læge, arbejdet med flere forskellige ting. Eksempelvis som: forfatter, foredragsholder, klummeskribent og IT iværksætter.
Imran Rashid vil “bidrage til en verden, hvor mennesker bruger teknologi til at bliver bedre mennesker, uden at vi påvirkes negativt i processen”. Samt at hjælpe folk med at få skabt nogle bedre digitale vaner.
Det er netop også disse emner, som Imran Rashid har skrevet om i sine to bøger “SLUK” og “OFFLINE”. Her beskriver han, hvilken effekt de store datamængder har på vores hjerne og krop. Samt hvordan sociale medier bruger “mind hacks” som gør, at brugeren bliver afhængige af deres produkter.
Privat er Dr. Rashid gift med Naomi og har to børn. Sammen med Naomi har Dr. Rashid skabt Kreakassen, som er en abonnementstjeneste med forskellige kreative projekter rettet mod børnefamilier. Målet med projektet er at sikre alle børn oplever kreativitet, fordybelse og nærvær som en del af deres opvækst.
Lisbeth Knudsen er gæst i denne episode af Sundhedsvisioner. Hun er tværgående chefredaktør for Altinget og direktør for Tænketanken Mandag Morgen.
Hun har gennem de seneste år sat sig grundigt ind i sundhedsområdet. Hun synes, der mangler visioner for sundhedsvæsenet – og så vil hun rydde op i dårlig sundhedsformidling.
Hun fortæller blandt andet om baggrunden for et nyt initiativ: Et ‘Kodeks for god sundhedsformidling’, og så peger hun på, at sundhedsvæsenet for ofte kigger i bakspejlet i stedet for fremad. Især synes hun, at der bliver taget alt for lidt højde for den digitale udvikling, der går susende stærkt.
Flere undersøgelser, som Mandag Morgen og TrygFonden står bag, har vist, at danskerne er forvirrede over de sundhedsråd, de får via medier.
Kodeks for god sundhedsformidling er blevet til i et tæt samarbejde mellem medier og sundhedssektor, og under det arbejde kom det frem, at både medier og sundhedssektoren har brug for et sådan kodeks.
Kodekset opfordrer derfor begge parter til at tage særligt ansvar over for sundhedsformidling og at afsøge kilder og cases grundigt, samt at formidle med omhu for at mindske forvirringen blandt danskerne.
Lisbeth Knudsen har en lang karriere bag sig i danske medier og besidder flere betydningsfulde tillidsposter, eksempelvis er hun formand for bestyrelsen i Det Kgl. Teater. Hun er blandt andet tidligere ansvarshavende chefredaktør ved Berlingske, og har været nyhedsdirektør ved DR .
I denne video, kan du høre Lisbeth Knudsen kort fortælle om dagens podcast.
Se videoen og hør, hvad Lisbeth Knudsen fremhæver fra podcasten Sundhedsvisioner.
Sundhedsformidling skal blive mere lødig og velunderbygget med et nyt ‘kvalitetsmærke’, som Lisbeth Knudsen, der er direktør i tænketanken Mandag Morgen, har taget initiativ til. Det nye Kodeks for god sundhedsformidling, skal være danskernes garanti for, at de sundhedsråd, de ser, der hvor de kan se kodekset er, er velunderbygget og gennemresearchet.
Både medier og sundhedsprofessionelle kan tilslutte sig mærkatet, der er blevet til i et samarbejde mellem ansatte i sundhedssektoren og medier.
I podcasten Sundhedsvisioner fortæller Lisbeth om baggrunden for kodekset, samt peger på, at sundhedsvæsenet mangler visioner og for ofte kigger i bakspejlet i stedet for frem ad.
Har modtaget hæder, legater og anerkendelse i hobetal. Eksempelvis Lundbeckfondens Talentpris.
Man kan godt blive lidt forpustet over Fatimas imponerende resultater. Og tænke !GISP!, jeg er en halvgammel sjover, der ikke har opnået en brøkdel af det, som hun har nået på blot 30 år. Men nogle skal jo være dem, der går forrest og bringe verden videre. Det er nok ikke sidste gang, du hører noget til hende….. Selv er jeg i næsegrus beundring!
Lyt til dagens crispie podcast!
På torsdag kan du møde den unge talentfulde forsker: Fatima AlZahra Alatraktchi, der forstår bakteriers sprog og som har høstet priser og international hæder. Hun er direktør i egen virksomhed medicovirksomhed: Prediagnose og kom i starten af 2019 på den prestigefyldte Forbes liste, der hylder de 300 aktuelt mest indflydelsesrige personer under 30 år indenfor blandt andet finans og videnskab. Som kun 14-årig skrev hun sin første prisbelønnede ungdomsroman ‘Da 3. verdenskrig brød ud’, og vandt flere priser og legater for sit talent som ung forfatter under 30 år.
Fatimas drøm er at færdigudvikle sin opfindelse, der er en nanosensor, der kan oversætte bakteriers sprog, fordi det kan hjælpe patienter med at få tidlig behandling og dermed være med til at redde liv, samt målrette antibiotikabehandlingen, så patienter ikke over og fejlbehandles.
Lyt med fra den 8. august 2019 og se her, hvad Fatima fremhæver fra vores interview.
Hun er både rebel og ildsjæl og har i stor stil påvirket dansk sundhedspolitik. Torsdag den 27. juni kan du lytte til Line Gades interview med Bente Klarlund, som ønsker sig mere fokus på folkesundhed end på at forebygge sygehusindlæggelser. Se videoen og hør, hvad Bente Klarlund fremhæver fra interviewet.
Hun mener, at alt for få sundhedsprofessionelle blander sig i debatten og hjælper danskerne med at sortere i de mange halve sandheder og pseudodebatter, som man støder på, hvis man forsøger at google sig til et svar på et sundhedsproblem.
Ida Donkin er aktiv i Læger formidler, som er et ditigtalt læringsunivers, hvor man kan hente formidling om sundhed og sygdom i letforståeligt sprog igennem podcasts, film, blogindlæg og workshops. Lægerne bag sitet ønsker at hjælpe til at sortere i den enorme bunke af misinformation om sundhed og sygdom på nettet.
I dag debuterer hun desuden med bogen: ‘Sygt eller sundt – sådan overlever du det næste sundhedsråd‘, hvor hun gør op med bl.a. ‘fake news’ i sundhedsformidlingen, modefænomener indenfor nutidens sundheds-dyrkelse samt ikke-evidens-baserede behandlingsformer. Med udgangspunkt i et utal af cases viser hun, hvordan farlige sundhedsråd kan have fatale konsekvenser.
Det er Lærke Sødring Nielsen, der er lydtekniker og Line Gade, der er vært på podcasten Sundhedsvisioner.
På mandag den 27. maj kan du møde Ida Donkin i podcasten Sundhedsvisioner. Jeg har talt med hende om hendes arbejde og hendes drømme, og du kan få pænt megen indsigt i, hvad der faktisk skal til, når det gælder at kommunikere sundhed til de brede masser.
Ida Donkin er læge, men bruger p.t. al sin tid på at arbejde med formidling. Hun mener, det er vigtigt at flere sundhedsprofessionelle blander sig i debatten på sociale medier og i de traditionelle medier, så danskerne kan få et modspil til de mange myter og sundhedsråd, som internettet næsten bugner over med.
På mandag udkommer hun med bogen ‘Sygt eller sundt – Sådan overlever du det næste sundhedsråd’ og kan dermed pynte sig med endnu en titel. Ida Donkins titler tæller ikke bare forsker, læge, forfatter og en del af inititativet/foreeningen Læger formidler, hun er også vært på podcastserien “Sundhedsjunglen”.
I dag kan du lytte til en ny episode af Sundhedsvisioner og få inspiration til at forbedre og udvikle vores social- og sundhedsvæsen. Denne gang med Anna Bogdanova, som netop er blevet nomineret til at være blandt de 100 mest talentfulde iværksættere under 35 år i Danmark. Hun er direktør i De Uimodståelige, der hjælper især kvinder med at få en stærkere og sundere krop. Hjælpen foregår online, og det har Anna stor succes med. Mere end 7000 kvinder har været gennem en af hendes online sundhedsløsninger.
I episoden får du indsigt i, hvordan hun bygger hjælpen til hendes klienter op, og du får lejlighed til at høste nogle af Annas erfaringer med at hjælpe kvinderne til varige resultater.
https://youtu.be/sRwdN_oE8g4
Her får du en smagsprøve på dagens podcast.
Toilettesten, Femminuttersreglen og Fælleshjernen
– Min erfaring er, at hvis noget skal virke på længere sigt, så skal forandringerne og øvelserne være meget små. De skal leveres i små bitte bidder, så klienten får en succesoplevelse. Vores videoer med øvelser er aldrig længere end fem minutter, og vores skriftlige materiale bestræber vi os på kan bestå ‘toilettesten’, det vil sige at teksterne skal være så korte og lette at læse, at man orker at læse dem efter en lang dag, kl. 23 på toilettet, fortæller Anna med et glimt i øjet.
Hendes online-business har hjulpet over 7000 kvinder (og nogle få mænd) med at få en stærkere og sundere krop. Hun arbejder holistisk og tværfagligt, når hjælpen til hendes klienter tilrettelægges. Hendes team består af over 20 og rummer forskellige fagligheder. – Vi kalder teamets samlede viden og erfaring for Fælleshjernen, og vi hjælper hinanden i teamet, når vi skal finde frem til den bedste hjælp til en af vores klienter, fortæller hun.
I denne episode skal du møde en herre, der lægger sig i selen for at sætte fokus på noget, som med 100% sikkerhed sker for os alle. Nemlig det faktum, at vi alle skal dø. Det er noget, som vi sjældent taler om. Man siger endda, at døden er et tabu.
Ansatte i sundhedsvæsenet er hver dag tæt på liv og død – men mange værger sig ved at tale med de svært syge om døden. Derfor er der patienter, som bliver overbehandlet i situationer, hvor deres livskvalitet den sidste tid af deres liv, kunne have været højere uden. Det mener Ove Gaardboe er en fejl, en utilsigtet hændelse. Nogle gange er den gode behandling ikke medicin og operation, men i stedet lindring, omsorg og en hånd at holde….
Det er vigtigt, at ledelsen prioriterer at tale om døden med personalet. Det er også vigtigt at ledelsen fremhæver, at succesfuldt lægearbejde ikke kun er der, hvor en patient bliver genoplivet. Det kan også være en god lægeindsats at lade være med at gøre noget.
Hvis ikke personalet får talt med patienterne om, hvad de ønsker for deres sidste tid, kan der opstå tvivl og misforståelser. På et plejehjem, som Ove Gaardboe arbejdede med, vidste beboerne ikke, at hvis de ikke selv sagde fra, ville de blive genoplivet, hvis de faldt om. Beboerne troede, de var fredet – fordi de boede på plejehjemmet.
Det er den dygtige lydtekniker Lærke Sødring Nielsen, som har gjort lyden i podcasten lækker og fløjlsblød.
I næste episode af Sundhedsvisioner møder du Ove Gaardboe der hjælper sundhedsvæsenet med at blive bedre til at håndtere døden. Episoden ryger i æteren den 4. april. Her kan du høre Ove fortælle dig lidt om, hvad interviewet handler om.
Ove Gaardboe er næste gæst, som Line Gade har interviewet til podcasten Sundhedsvisioner.
Om ikke så længe runder jeg 10.000 downloads af Sundhedsvisioner. Jeg kender aldrig dagens lyttertal, de varierer meget. Så jeg ved ikke, hvornår jeg runder de 10.000 – men jeg håber, det bliver i denne uge.
Sundhedsvisioner søsatte jeg i april 2018. Den er branding for min virksomhed Sundhedskommunikation, men jeg søger i øjeblikket partnere, der vil støtte økonomisk, så jeg kan fortsætte med at udkomme. Det er ressourcetungt at producere podcasten.
Vi gør det godt, men vi mangler at gøre det godt for alle. Ikke alle patienter får lige god behandling, og der er en udtalt social slagside, siger Jesper Fisker i dagens nye podcast.
I dag kan du møde Jesper Fisker, der er direktør i Kræftens Bekæmpelse. Det blev han i midten af 2018. Han har en lang erfaring med sig fra departementer, Sundhedsstyrelsen, Slotsholmen og flere kommuner. Det gør ham til en erfaren herre med øje for mange nuancer. Glæd dig til at lytte til hans indsigter. Jeg håber, du kan bruge, noget af det han fortæller i dit eget arbejde.
Som afhopper fra det offentlige til en interesseorganisation, har en af de store aha oplevelser været at erfare, hvor imponerende det er, at så mange frivillige på daglig basis gør en forskel for kræftpatienter landet over.
Der er meget at gå i gang med for direktøren
Dagsordnerne står i kø og tæller bla.: Ny medicin og prioriteringsdebat, alternativ eller komplementær medicin, kræftforløb før og efter behandlingen på hospitalet og meget andet.
Jesper fisker tror ikke på, at man løser kræftens gåde med et fingerknips, men at de mange nye tiltag kommer til at ændre prognosen for kræft. Biomarkører kan eksempelvis vise vejen til forebyggelse, og det har svimlende muligheder, men fordrer også store etiske overvejelser.
Fra 1. januar 2018 blev det lovligt at udskrive en række cannabisprodukter til patienter med sklerose, rygmarvsskader, kroniske smerter og kvalme og opkast efter kemoterapi. I Danmark skelnes der officielt mellem begreberne “medicinsk cannabis” og “cannabis til medicinsk brug eller cannabis-baseret medicin”. Medicinsk cannabis er lavet af cannabis-ekstrakter eller ved syntetisk fremstilling og har ligesom alt anden medicin gået igennem en officiel godkendelsesprocess. Cannabis til medicinsk brug er brugen af selve urten til at lave lægemidler, der består af alle de aktive stoffer i cannabis. Både læger og patienter er famlende overfor stoffet. Patienterne ved godt, de ikke bliver raske af cannabis, men de bruger det til at lindre med.
Støt Sundhedsvisioner økonomisk, så den fortsat kan udkomme
Fremover vil Sundhedsvisioner udkomme hver 3. uge i stedet for hver 2. uge. Hvis kadencen igen skal sættes op, må der findes en sponsor eller anden form for økonomisk bidrag. Støt derfor podcasten økonomisk. Det kan du gøre via tjenesten 10er eller som partner.
Den 7. marts bringer Sundhedsvisioner dig en ny episode, og denne gang er det med den erfarne Jesper Fisker, som har siddet i direktørstolen i Kræftens Bekæmpelse siden juni måned 2018. Han har en imponerende bagage med sig, som gør ham til en mand med utrolig stor indsigt, så du kan godt begynde at glæde dig.
Vi gør det godt, men vi får ikke taget det sidste nøk. Selv om flere overlever kræft, så vender det den sociale tunge ende ned af. Hvis vi kunne transformere den gode udvikling til at blive til gavn for alle, så ville det være fantastisk, siger Jesper Fisker i næste uges episode af Sundhedsvisioner.
“Der er ingen, der er bedre, end det som brugeren oplever i en behandlingsituation”, siger Lillian Bondo og uddyber det med, at man ikke kan regne med, at det man selv oplever som sundhedsprofessionel, også er det patienten oplever. Derfor er det altid vigtigt at spørge patienten, hvordan vedkommende oplevede eksempelvis at føde. Lillian Bondo har selv et godt eksempel på, hvordan hun har haft en helt anden oplevelse af en fødsel, end den fødende havde, og det var en øjenåbneer.
Forebyggelse er vigtigt for formanden, der vil arbejde for at flere jordemødre kommer til at arbejde mere med forebyggelse på flere planer. For eksempel i forhold til teenagere og prævention og i forhold til at sikre god trivsel for børnefamilier.
Selv om Sundhedsvisioner ikke er en aktuel podcast, taler Line Gade og Lillan Bondo alligevel om det udspil til en sundhedsreform, som er lanceret i starten af 2019 og som indebærer, at førstegangsfødende skal have ret til at blive på hospitalet 48 timer efter barsel. For Lillian Bondo er det vigtigt, at børn får en god start på livet, og derfor synes Lillian Bondo, det er på sin plads, hvis den nybagte familie finder det nødvendigt at få hjælp til en god start.
Jonas Egebart er nok den yngste hospitalsvicedirektør i Danmark. Han er blot 40 år og har allerede haft en imponerende karriere i sundhedsvæsenet. Han arbejdede i flere år med patientsikkerhed, har været leder i Region Hovedstadens IT afdeling og har også været et smut til Bornholm, hvor han også var vicedirektør. Han er optaget af at arbejde for at forbedre sundhedsvæsnet. Han har i mange år arbejdet med, hvordan sundhedsvæsenet kan blive bedre til at inddrage patienter.
Måske har vi ikke helt ramt plet med vores sundhedstilbud, der er noget som tyder på, at nogle patienter ønsker noget andet, end det som sundhedsvæsnet faktisk tilbyder dem, siger Jonas Egebart i dagens podcast.
Jonas Egebart mener, at værktøjet ‘Shared decision making’, eller fælles beslutningstagning, kan gøre samarbejdet med patienter lettere og sikre, at den behandling, som vælges, er den rette.
I øjeblikket har han et særligt fokus på det akutte område, som i disse år gennemgår store forandringer i hospitalsvæsenet. Flere steder i landet har man indført fælles akutmodtagelser, som skal sørge for, at flere patienter hurtigt bliver undersøgt, og at der hurtigt kan lægges en plan for patienten. Jonas Egebart vil gerne have flere erfarne læger til at være der, hvor man tager i mod patienterne i stedet for sådan, som det er nu, hvor det er de yngre læger, som typisk tager imod i akutmodtagelsen.
Skal du også have produceret en podcast, have hjælp til at blive mere synlig i medierne, mere klar i spyttet, eller have hjælp til at lave den event, andre husker?
I 2018 lavede VIVE en kortlægning af status på området. På baggrund af kortlægningen fremhæver VIVE en række pejlemærker, som akutmodtagelserne skal have fokus på i fremtiden. De er:
Der skal være en bred repræsentation af specialer og speciallæger i akutmodtagelserne
Samarbejde og arbejdsdeling mellem kommuner, den præ-hospitale indsats og akutmodtagelserne skal styrkes
Der skal fortsat være fokus på at udvikle kvaliteten i de akutte patientforløb
Der skal tages særlig hånd om akutte, psykiatriske patienter.
Nordsjællands Hospital vil på et tidspunkt blive nedlagt og blive en del af Nyt Hospital Nordsjælland, som er et af de supersygehuse, der står klar i 2025. Det nye hospital kommer til at være hospital for flere end 325.000 borgere og der er bevilliget 4,4 mia. kr. til opførelsen.
Nyt Hospital Nordsjælland er et af de supersygehuse, der står klar i 2025. Det nye hospital kommer til at være hospital for flere end 325.000 borgere og der er bevilliget 4,4 mia. kr. til opførelsen.
Podcasten er blevet anmeldt for første gang af journalist Maria Cucliza og fik så fin en anmeldelse, som du kan læse her i Sundhedspolitisk Tidsskrift
Her er et uddrag: (…)Podcast-føljetonen Sundhedsvisioner er i kraft af sin egen erklæret begejstrede tilgang til sundhedsvæsnets arbejde og dets ansatte samt programmernes fokus på motivation, innovation, visioner og best practice et anderledes og på mange måder indsigtsgivende og helt relevant supplement til de mange øvrige informationsstrømme om sundhedsvæsnet og dets aktører, som flyder rundt i mediehavet. Det er rart, men også væsentligt at høre positive meldinger fra en institution, som ellers trækker mange dårlige overskrifter. At Line Gade har pakket de kritiske spørgsmål ned i en stor sort sæk, er således et helt bevidst valg. Det er ikke udtryk for, at hun ikke ved, hvad der er op og ned i sundhedsvæsnet, for det ved hun tydeligvist rigtigt meget om. Og hun får klart noget ud af sit valg, for man bliver som lytter klogere på, hvad der også rører sig inde i hovederne på hendes gæster, og hvordan disse gerne vil forstås af deres omgivelser. Og det skal hun have 5 stjerner for – også selv om man kan efterlades frustreret med manglende svar på oplagte spørgsmål, der ikke stilles på grund af programmernes klart og tydeligt valgte præmis.(…)
Jakob Trier Møller har efter 20 år på Rigshospitalet sagt op på grund af desperation over den grønthøster, som han beskriver, kværner over det offentlige sundhedsvæsen år efter år. Han er dermed en del af den gruppe af ledende læger, som er gået fra Rigshospitalet. Det er så ægerligt at være vidne til og mest af alt, er det jo patienterne, der taber.
Så hvad kan der gøres? Sundhedskommunikation er ikke et firma, som beskæftiger sig med økonomi og ressourceforbrug. Vi laver ikke leanforløb eller økonomiske beregninger. Vi ser på, hvad der er af gode initiativer og tiltag og formidler dem på forskellig vis. Vi tror på, at vi ad den vej kan bidrage til en fornuftig brug af de tilsyneladende knebne ressourcer.
Her har vi samlet et par episoder af Sundhedsvisioner, som behandler ressourcer i sundhedssystemet, og så får du også lige et tip om en rapport fra VIVE.
Værdi for patienterne 🎧
Den første er Adam Wolf, som er direktøren for det hele hos Danske Regioner. Hvis Adam Wolf fik superkræfter, ville han sørge for, at alle arbejdede mod et fælles mål om at skabe mest muligt sundhed og værdi for patienten i alt, hvad der blev gjort. Og det mener han ikke helt er på plads, da alle de, der har med styring og økonomi at gøre, har et andet fokus. Det vil han gerne have ændret på: – Aktivitetsstyring har haft god effekt, men nu skal vi gøre noget andet, siger han. Lyt til podcasten Sundhedsvisioner med Adam Wolf herunder.
Verdens bedste sundhedsvæsen
Liselotte Højgaard, som jo også netop har vundet Frimærkeprisen, skrev for nogle år siden bogen “Sådan for vi verdens bedste sundhedsvæsen”. Hun blev opfordret til at skrive bogen i kølvandet på de første opsigelser blandt lederne på Riget. Hun har disse grundbudskaber:
Øg budgetterne med eksempelvis 10%
Bedre IT, tak!
Mere fokus på forebyggelse, så færre bliver syge.
Mere fokus på at skabe sammenhæng og samarbejde for og med patienterne og at se og behandle dem som ’hele mennesker’.
Lyt til Liselotte Højgaards sundhedsvisioner her
Undersøgelse fra VIVE: Akutmodtagelserne i Danmark
VIVE har undersøgt, hvordan det er gået med akutmodtagelserne efter at man har besluttet at tilknytte speciallægerne til akut.
VIVE, Det nationale forskningscenter for viden til velfærd, har undersøgt effekterne ved at gøre bemandingen af akutmodtagelserne mere specialiseret. Resultaterne er blandt andre:
Overordnet mener både ledere af akutmodtagelser og ledere af øvrige afdelinger på hospitalerne, at akutmodtagelserne har været med til at sikre kortere og mere fokuserede patientforløb. Der er i dag færre patienter i dag end for 10 år siden, der ligger i akutmodtagelsen og venter på udredning, og færre patienter indlægges unødigt. Kommunerne oplever til gengæld de effektive patientforløb som en udfordring. De kræver nemlig blandt andet, at kommunerne har kompetencer og er organiseret på en måde, så de kan modtage patienter, der udskrives fra akutmodtagelserne, og færdiggøre visse typer behandling. Kortlægningen viser også, at en af udfordringerne ved organiseringen af akutmodtagelserne er, at der er mange samarbejdsrelationer og store geografiske afstande mellem kommuner og hospital.
Hvordan akutmodtagelsernes fremtid kan se ud, kan du høre meget mere om i næste uge, når Sundhedsvisioner udkommer med Jonas Egebart, vicedirektør ved Nordsjællands Hospital.
Podcasten Sundhedsvisioner vil bringe dig tættere på alle de fantastiske mennesker, som går forrest på vejen til et nyt social og sundhedsvæsen. Det er Line Gade, som er din vært.
Husk, at hende kan du booke som vært for din næste event – se mere om det her.
Dagens episodes gæst er Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner og regionsrådformand for Region Syddanmark. Dermed er hun en af de politikere, hvis taburet vakler, med regeringens udspil til en ny sundhedsreform. Det handler podcasten ikke om, men interviewet er optaget dagen før, udspillet kom.
Stephanie Lose er begejstret for sundhedsvæsnet, som hun til dagligt facineres af. Skulle hun drømme vildt, ville hun trylle nok hænder og ressourcer frem, så det aldrig var en mangel. Skulle hun pege på et magisk øjeblik, er det, når hun møder personalet og lytter til deres engagement og gejst.
Som politiker er hun blevet mere og mere åben med årene. Det er sin sag at træde ind i en idrætshal med 500 indignerede borgere, som hun forventer er kritiske over for hende. Det har ikke altid været let for den unge men erfarne politiker. Men nu har hun lært, at når man stikker måsen frem og siger sin mening, så får man taget temperaturen og at det er ok. Hun mener, det er vigtigt at være tilgængelig og at lytte godt efter, hvad andre siger.
Det ekstra drys
Du får også lidt ekstra drys på toppen af #øreguffet (🤭). For vi har samlet lidt om Stephanie Lose i mediebilledet. Hvem er hun, og hvad vil hun, har været kriteriet, og du ser, hvad vi har fundet herunder.
Det har været en travl tid for Stephanie Lose. Lige nu ser det ud som om, at regionsrådsformændende skal overgå til at være bestyrelsesformænd for de bestyrelser, som skal administrere sundhedsfællesskaberne.
Men Lose er ikke enig med Løkke i, at det skal være et embedsværk, som skal styre det. Hun siger selv, at hun tror på folkestyret som styreform – også i regionerne.
Her er hun, sammen med en række andre prominente aktører fra Sundhedsvæsenet, afsender på et debatindlæg, som handler om rygning blandt børn og unge. For tager de nok ansvar på Christiansborg? Se det her
Inge Kristensen er direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed og i denne podcast har Line Gade talt med hende om patientsikkerheden i det social- og sundhedsvæsen, som udvikler sig med lynets hast.
– Jeg synes ikke, at vi gør det så godt, som vi kan. 2 + 2 giver ikke 4 og slet ikke 5. Vi får ikke brugt summen af alle de gode menneskers kunnen og potentiale, som arbejder i væsenerne. Det kan vi blive bedre til, mener Inge Kristensen.
Fokus på det gode
Der er ingen, som går på arbejde for at gøre det skidt, men det sker, at de ansatte bliver vildledt af internt ufrugtbart fokus på alt det, som går dårligt, og det kan medføre, at de ikke får gjort det, som er bedst for borgere og patienterne. Samtidig er der masser af lavthængende frugter at høste, ved at lytte mere til det, som patienter/pårørende/borgere fortæller. Vi skal lære af de ting, som går godt og skifte noget af det fokus, mener Inge Kristensen.
Kvaliteten af pleje i hjemmet
Nogle opgaver skifter i disse år hænder i Social- og Sundhedsvæsenet. Det kan være udfordrende, men det kan også være en gave. Ved udfordringer opstår der også muligheder, og hvis patienternes oplevelser dermed får mere fokus, er det måske ikke så skidt. Flere opgaver rykker til hjemmet. Og der er ikke i samme grad fokus på patientens sikkerhed. Institute for Healthcare Improvements har undersøgt og kortlagt, hvad der sker og hvad der skal til. De har udgivet hvidbogen No Place Like Home: Advancing the Safety of Care in the Home. Du kan læse om den her
Det er Sundhedskommunikation.com, der udgiver denne podcast. Se mere om podcasten og Line Gade, der er ekspert i kommunikation til, fra og om sundhedssystemerne, på linket.
Min julegave til dig er perler – dem du finder i podcasten Sundhedsvisioner.
Først og fremmest – så vil jeg ønske dig en glædelig jul og et godt nytår. Når du nu står bøjet over andestegen, pakker gaver ind, eller tager turen tværs over landet for at besøge dine nærmeste, så vil jeg opfordre dig til at få lyttet til nogle af de episoder, som du mangler at lytte til. I det nye år kommer der nemlig en ny perlerække, og allerede nu kan jeg fortælle, at jeg er ved at aftale datoer for interviews med eksempelvis Stephanie Lohse, formand for Danske Regioner, Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse og Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen.
Du må i øvrigt gerne give mig en gave, nemlig at anmelde min podcast i Itunes. Når du er kommet ind på linket, så trykker du på “View in Itunes”, og så kan du anmelde podcasten samt meget gerne skrive en lille bemærkning.
Hvis du har lidt tilbage på budgettet, som skal bruges inden nytår, så kan jeg træffes mellem jul og nytår. Du kan bestille mig som vært/moderator til dit arrangement, til kommunikationsopgaver, medietræning eller hvad du har brug for. Ring uforpligtende 2628 7065, så finder vi ud af det.
OBS. Podcasten Sundhedsvisioner holder ferie og udkommer igen den 10. januar 2019. Hjertevarme julehilsner
Line Gade har interviewet formanden for Danske Patienter, Camilla Hersom, til denne episode af Sundhedsvisioner.
Mange patienter savner at blive mødt som menneske og ikke som en diagnose på ben. Camilla Hersom tror ikke på et quick fix men mener, at vi skal til at tænke på en helt anden måde, hvis patienternes ønske skal efterkommes.
Der er holdes mange skåltaler, der går på et stort ønsker om at arbejde med patientinddragelse. Det kan virke komplekst at komme i gang. Men helt simpelt kan det handle om at tune ind på den, man sidder overfor.
Line Gade laver denne podcast, fordi hun savnede at høre konstruktive og visionære tanker om vores social ogsundhedsvæsen.
Jeg tror på, at det vi nærer vokser, Derfor er det vigtigt at få sat spot på visioner, engagement, ideer og konstruktive tanker. For sådan kan vi komme ud af det spor, der kører den rigtige vej.
Selvfølgelig er det vigtigt, at patienterne får en god behandling, hvad enten det er en operation, medicin eller andet, men det, som patienterne ofte siger om mødet med sundhedsvæsnet, er, at de i højere grad ønsker at føle sig set, hørt og respekteret som det menneske, de er. Lyt med, når du torsdag den 13. december kan høre Line Gades samtale med Camilla Hersom, der er formand for Danske Patienter, i podcasten Sundhedsvisoner.
Mød Rikke Løvig Simonsen, der er formand for PharmaDanmark, der er en fagforening for farmaceuter og andre, der arbejder med medicin. Hun sætter stor pris på fællesskabet, og så synes hun, man skal holde op med at medicinere patienter på automatpilot. Hun kalder det “tankpassermedicinering”.
Et hygiejnebind, som screener for kvindesygdomme og en kontaktlinse, der kan måle blodsukkeret, er bare to eksempler på nye produkter, og der vil komme myriader af nye opfindelser allerede i morgen. Det synes Rikke kalder på, at der bliver tænkt flere strategiske tanker – for sundhedsvæsnet kan ikke optage alle nye opfindelse og skal bruge sine ressourcer så klogt som muligt.
Lyt på din app eller her. Find podcasten på alle podcast apps og abonner.
Line Gade har mødt Marlene Würgler, der er chef for Kompetencecenter for Patientoplevelser. og Göran Henriks, der er chef for Qulturum til en samtale om brugerinddragelse i sundhedsvæsnet. Göran Henriks er fra Sverige, og de er meget længere fremme på dette område end vi er i Danmark. Du kan høre om Göran Henriks spændende resultater, der har gjort en forskel for de mennesker, der har deltaget, og en stor forskel på bundlinjen også og så kan du få en status på, hvor vi er i Danmark.
Støt Sundhedsvisioner
Hvis din organisation eller virksomhed ønsker at støtte kærligt op om Sundhedsvisioner, kan du/I blive nævnt som supporter i podcasten og på de sociale medier, der er tilknyttet udgivelsen. Se mere her
Du kan også støtte Sundhedsvisioner på 10er.dk med et mindre beløb.
Sundhedskommunikation hjælper dig med effektive kommunikationsløsninger, hvad enten du og din organsiation har brug for medie og kommunikationstræning, PR, tilrettelæggelse af arrangementer eller har brug for et foredrag, eller en professionel indsigtsfuld moderator. Se mere her
Line Gade har mødt Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, til en samtale om empati, nye måder at arbejde på for sygeplejerskerne og et lille fif til, hvordan sygeplejerskerne kan få mere glæde ind i en hektisk arbejdsdag.
Sundhedskommunikation hjælper dig med effektive kommunikationsløsninger, hvad enten du og din organsiation har brug for medie og kommunikationstræning, PR, tilrettelæggelse af arrangementer eller har brug for et foredrag, eller en professionel indsigtsfuld moderator. Se mere her
Abonnér på nyhedsbrevet #sundkom, hvis du vil have nyt om podcasten, nyheder om fremtidens social- og sundhedsvæsen og gode tilbud fra Sundhedskommunikation.
I denne episode skal du møde direktøren for Muskelsvindfonden Henrik Ib Jørgensen. Ind til for nylig havde Muskelsvindfonden primært fokus på rehabilitering og livskvalitet – at leve godt med en sygdom som Muskelsvind hele livet. Men i takt med at der kan udvikles mere og mere raffineret medicin, er der nu også kommet medicin, der kan forbedrer tilstanden for mennesker med Muskelsvind, og det har ændret på fondens fokus til også at være sygdomsbekæmpende.
I 2017 fik vi et nyt medicinråd. Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder anbefalinger og vejledninger om lægemidler til de fem regioner. De tog i 2017 den beslutning, at den nyudviklede medicin Spinraza ikke skulle udbydes til danske patienter med muskelsvind, selv om man i mange andre lande tilbyder præparatet. Medicinen blev vurderet til at være for dyr, og det har fået Muskelsvindfonden op af stolen og ind i debatten.
Der sker fejl, når mennesker med muskelsvind er indlagt på vores hospitaler og sygehuse, og der kan også være mangel på viden om muskelsvind hos kommunerne. Man kan søge råd og viden hos muskelsvindfonden, som har en meget dygtig afdeling for rehabilitering, der meget gerne deler ud af deres viden. Højt specialiseret sygdom kræver højt specialiseret behandling.
Der skæres ned på sociale ydelser, og det har stækket vingerne på fondens medlemmer blandt andet fordi, der er skåret i personstøtteordningen.
Flexjob-ordningen er en gave, hvis det kan bidrage til øget livskvalitet for mennesker med muskelsvind. Men når flexjob pludselig bliver med fokus på at få patienterne videre i et normalt job, for at de kan blive selvforsørgende, så bliver det et problem, fordi udsigterne til at kunne fungere i et fuldtidsarbejde ikke er realistisk for mange mennesker med muskelsvind. Når et samfund har primært fokus på, at man er noget værd, når man bidrager til samfundet ved at arbejde og betale skat, betyder det at mange mennesker med muskelsvind føler sig som andenrangsborgere.
Sundhedsvisioners vært Line Gade har mødt den passionerede pensionist Torben Mogensen til en længere samtale fra den nu forhenværende vicedirektørs villa. Mød ham i dagens podcast til en gavmild dosering af erfaringer og betragtninger, baseret på et langt arbejdsliv i det danske sundhedsvæsen. Torben Mogensen er slet ikke stoppet med at arbejde – han arbejder stadig, men nu mere lystbetonet – som en fri fugl 🦅
En passioneret engageret pensionist
Torben Mogensen har mange jern i ilden. Han er Formand for Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering, formand for Rådet for Lægemiddelovervågning, Professor i sygehusdrift ved Lanzhou University i Kina, mentor for start ups og unge kollegaer, sidder i bestyrelsen for Augusta Victoria Hospital som drives af Lutheransk Verdensforbund og så er han debattør. Torben Mogensen debatterer både som skribent, han gir den gas på de sociale medier, og så kan man høre ham i DR, hvor han er i panelet i programmet P4 debat om søndagen.
I september 2018 fik dagens gæst endda prisen ‘Foreign Expert Friendsship Award’ for sit arbejde i Kina, som han fik overrakt af vicepremierministeren. 50 eksperter fra hele verden var nomineret. Kun to fra Danmark. Jørgen Mads Clausen fra Danfoss var den anden. Efterfølgende var der tale fra premierministeren og senere på aftenen, var der banket med præsidenten Xi i selskab med 1600 andre deltagere.
Torben Mogensen får overrakt prisen Foreign Expert Friendsship Award af den kinesiske regering.
Torben Mogensen er især stolt af sit arbejde med at få patientsikkerhed sat på dagsordenen og af sit arbejde med at indføre ‘fast track’. Alt sammen fordi han mener, han på den måde har været med til at sørge for det bedste til patienterne. Det er nemlig det, som er hans holdepunkt. Hvordan kan vi gøre det bedre – for patienterne?
Torben Mogensen mener, at teamsamarbejde er essentielt for at sundhedsvæsnet skal lykkes bedre, at den patientansvarlige læge både er vigtig for patienterne og for lægernes arbejdsglæde, og at AI kommer til at betyde en afgørende ændring af den måde, lægerne arbejder på.
På torsdag kan du møde Torben Mogensen i podcasten Sundhedsvisioner. Han er tidligere vicedirektør på Hvidovre Hospital og har til alle tider været et engageret og nogle gange kontroversielt menneske.
Han øser gavmildt ud af sin store erfaring, som han har fra et langt engagement i det danske sundhedsvæsen. Et engagement, som han ikke har lagt fra sig, nu da han er pensionist. Han har stadig mange jern i ilden og er eksempelvis debattør på ‘P4 debat’ om søndagen, debattør i podcasten Politisk Stuegang (Altinget) og professor i sygehusdrift ved Lanzhou University i Kina.
Bliv klogere – lyt til podcasten på tordag! #torsdagsøreguf
I denne episode af Sundhedsvisioner møder du Anne Frølich, som er nyudnævnt professor i multisygdom og kroniske sygdomme. Episoden er fra 2018, da hun endnu ikke var professor.
Anne Frølich brænder for at få sat gang i initiativer, som skal hjælpe sundhedsvæsenet med at finde løsninger for, hvordan man håndterer patienter, der har flere forskellige sygdomme samtidig. Det er nemlig et problem, som kun vil vokse fremover. Danskerne vil leve længere, og der vil dermed være flere og flere ældre. Vi vil også overleve flere og flere sygdomme, som i stedet vil blive kroniske sygdomme, der vil kræve løbende behandling fra sundhedsvæsenet.
Multisygdom er allerede et problem for sundhedsvæsnet, fordi patienter med mange sygdomme ikke passer ned i et subspecialiseret sundhedsvæsen. Nogle steder er man lykkedes med at skabe klinikker – hvor man som patient med mange diagnoser kan få behandling for det hele på en dag, men det er bestemt ikke alle steder i Danmark. Denne patientgruppe har nemlig brug for ydelser på tværs af sundhedsvæsenet og på tværs af sektorer, og det gør det ekstra vanskeligt at skabe sammenhæng for dem.
I 2017 hjalp Sundhedskommunikation redaktionen bag Hvidbog om multisygdom med at få redigeret og samlet bogen og med at få begrebet multisygdom sat på den sundhedspolitiske dagsorden. Redaktionen bag bogen bestod af Anne, Frede Olesen og Inge Kristensen, og bogen er skrevet med bidrag fra en lang række toneangivnede mennesker fra sundhedsvæsenet. Bogen er støttet af TrygFonden og kan downloades gratis fra hjemmesiden her på Sundhedskommunikations hjemmeside.
Siden udgivelsen af hvidbogen har Anne Frølich arbejdet på at skaffe bud på løsninger, på de udfordringer sundhedsvæsenet står med i forhold til de multisyge patienter. Blandt andet ved at søsætte konkrete projekter, der viser vejen, ved at lave netværk som deler erfaringer og viden om Multisygdom.
Vores sundhedsvæsen er i eksplosiv udvikling, og både patienter og sundhedsansatte er allerede nu ombord på rejsen til fremtiden. Fremtiden er ikke noget som kommer, den er noget, som sker allerede nu. Det nu, du er i lige nu, er datid, når du har læst denne linje. Derfor kan vi ikke læne os tilbage og se, hvor det hele bærer hen…..Der er ikke en endestation – fremtiden er konstant.
Jeg er ikke i tvivl om, at de kompetencer, der vil være mere og mere vigtige at besidde som ansat i sundhedsvæsnet, vil være evnen til at være empatisk, lyttende og anerkendende og mestre en ligeværdig dialog med patienter og pårørende. Det er ikke kun noget som patienter og pårørende vil efterspørge men også noget, der vil være med til at ændre sundhedsvæsnet. Jeg vil påstå, at det også er den sundhedsansatte mulighed for at skabe stjernestunder med sin patient, blive gladere for sit arbejde og bruge ressourcerne der, hvor det giver mest mening.
Fremtidens sundhedsvæsen har stort fokus på digitale løsninger og en omfattende inddragelse af borgere. Denne leder i The Economist; Wellcome to doctor you. ‘Du er din fremtidige læge’, er en fremragende gennemgang, af den betydning den teknologiske betydning allerede nu har.
A fundamental problem with today’s system is that patients lack of knowledge and control. Access to data can bestow both. The Economist, februar 2018
Fremtiden inkluderer en befolkning, som fortsat bliver ældre og lever længere med flere sygdomme og et generelt mere oplyst og veluddannet samfund. Helt centralt i fremtidens sundhedsvæsen bliver den rolle, den enkelte borger kommer til at spille.
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) lavede i 2017 en undersøgelse af fem megatrends, der vil have en indflydelse på fremtidens sundhedsvæsen. Et gennemgående tema i rapporten er vigtigheden af den enkelte borgers rolle i udviklingen.
Den klassiske rollefordeling mellem sundhedsfaglig og patient er udfordret
Mange tiltag fremover kommer til at være relateret til forebyggelse af sygdomme, og nutidens fokus på sundhed vil kun blive større og større i takt med, at borgerne bliver mere bevidste om deres helbred.
Allerede nu betragter mange af os vores kroppe som et evigt forbedringsprojekt, og det fokus vil kun blive større fremover. Samtidig vil det blive lettere og lettere selv at holde øje med både kroppens status og udvikling. Rigtig mange har allerede apps og ure, der måler kroppens forskellige værdier, og allerede nu tager patienterne målingerne med til lægen.
Når man i fremtiden i langt højere grad selv måler og monitorerer sit helbred ved hjælp af sensorer, wearables, sociale medier, GPS-sporing og overvågning, vil det medføre, at borgerne på sigt principielt kan varetage opgaver, som sundhedsfaglige forvalter i dag.
Allerede i dag kan man se eksempler i sundhedsvæsnet på, at patienter selv måler deres blodtryk, mens de venter på at komme til i ambulatoriet.
På Holbæk Syghus kan patienterne selv tjekke deres blodtryk før samtalen med lægen i ambulatoriet.
Teknologien vil have stor betydning for fremtidens sundhedsvæsen.
Udviklingen inden for applikationer gør det muligt for patienter – langt hen af vejen –at diagnosticere sig selv, diskutere symptomer med andre patienter, holde statistikker, mm. Nogle eksempler på denne slags app er WebMD, Medscape og Your.MD.
Yderligere lancerede Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL i januar 2018 en ny digital strategi bestående af 27 initiativer, som skal optimere sundhedsvæsenet på forskellige områder. Et af disse initiativer er appen ”Lægen i lommen”, som giver borgere mulighed for at kontakte deres læge, tjekke henvisninger, tidsbestilling, mm.
Han har oplevet det, som alle forældre frygter. Hans yngste søn Hans døde af meningitis nytårsdag 2017 på grund af en række fejl fra sundhedsvæsnets side. Det har ikke gjort ham bitter – i stedet hjælper han sundhedsvæsnet med at forbedre sig. For at få en mening med sin søns død, vier han nu al sin fritid til at hjælpe sundhedsvæsnet med at forbedre patientsikkerheden.
Ivar mener, at for at forbedre patientsikkerheden, skal der arbejdes grundigt med tillid i sundhedsvæsnet. Og så mener han, at der bør være et uafhængigt patientsikkerhedsorgan, der kan arbejde med på samme måde som en havarikommission gør det, når noget går galt i flyvevæsnet. Men mest af alt ønsker han, at de fejl der førte til hans søns død, aldrig var sket.
I denne episode af Sundhedsvisioner skal du møde Allan Flyvbjerg. Han er direktør i Steno Diabetescenter Copenhagen (SDCC). Allan Flyvbjerg har beskæftiget sig med diabetesområdet i mange år og har også været formand for Diabetesforeningen. Han er en herre med meget på hjerte, stor energi og viljen til at gøre en forskel.
Allan Flyvbjerg mener, at for at skabe sammenhæng for patienterne i sundhedsvæsnet, skal man blive bedre til at danne relationer på tværs af fag og sektorer. Han mener også, at der både er brug for klinikere og ’djøffere’. Og så synes han, sundhedsvæsnet skal være meget mere serviceorienteret og brugerorienteret. Selv om det er noget, som der er stort fokus på i hans egen organisation og i resten af sundhedsvæsnet, er der stadig langt igen. Han mener også, at der gerne måtte være flere dygtige ledere. Ledelse er noget han selv er optaget af og er blevet klogere på med tiden. – Tidligere var jeg nok ikke så god til at få alle med, det gør jeg mig umage med i dag, fortæller han.
Steno Diabetes Center har i mere end 85 år været drevet som et hospital, specialiseret i behandling, forskning, forebyggelse af diabetes og i uddannelse af sundhedspersonale inden for diabetes. Centret er tidligere eget af medicinalvirksomheden Novo Nordisk, men er i dag overdraget til Region Hovedstaden.
Da SDCC blev overdraget til Region Hovedstaden, blev der doneret 3. milliarder kroner fra Novo Nordisk fonden. Centret har derfor en særdeles god økonomi, der giver mulighed for at gøre noget helt ekstraordinært. En vigtig del af centrets virke er at dele den viden som centret har med diabetesafdelingerne på hospitalerne i Region Hovedstaden. Der deles ikke blot viden, der ydes også kontant støtte til afdelingerne. Eksempelvis har man sørget for at alle hospitaler i regionen kan tilbyde den bedste behandling af diabetespatienternes fod-problemer, ved at give støtte til at der kan etableres særlige rum til behandling af fødder og ansættes fodterapeuter. Håbet er, at de forbedrede behandlingsmuligheder kan reducere frekvensen af amputationer med 85%, sådan som den tilsvarende behandling på SDCC har vist. Pengene fra Novo Nordisk Fonden bliver også brugt på større projekter. For eksempel på Bornholm hvor 7. millioner kroner skal gøre godt i et projekt, der skal undersøge, hvordan man kan skabe bedre sammenhæng for patienterne – især for dem, der har flere sygdomme på samme tid.
På torsdag sender podcasten Sundhedsvisioner igen. Måske har du ønsker til, hvem jeg skal interviewe i efteråret? Så er du velkommen til at sende dit forslag til mig.
Hvis du har ideer til, hvordan Sundhedsvisoner kan blive finansieret fremadrettet, så skriv til Line@sundhedskommunikation.com eller ring +45 2628 7065.
I denne episode af Sundhedvisioner skal du møde Mogens, der er pårørende til Judith, som har mange sygdomme. Judith har været syg igennem mange år og tager meget medicin og er i dialyse tre gange om ugen, fordi hun igen nyrer har. Mogens og Judith har mange gode og mange mindre heldige erfaringer at dele ud af, og så er de svært glade for den udskældte Sundhedsplatform.
Mogens savner, at der er en i sundhedsvæsenet, der er hovedansvarlig for Judith. Lige nu er han den, der har det bedste overblik, og han synes, det er et stort ansvar at have. Mogens synes også, der burde være mere kommunikationsundervisning til lægerne. Han mener, at de ansatte i sundhedsvæsnet så ville blive bedre til at se situationen fra kundens – eller patientens perspektiv.
I denne episode af Sundhedsvisioner skal du møde Helle Høstrup, som er samordningskonsulent på Rigshospitalet. Hun hjælper klinikerne med at skabe de bedste betingelser for de patienter, som udskrives fra Rigshospitalet til efterfølgende pleje, rehabilitering og behandling og taler også med de kommuner, som patienterne udskrives til, for at finde de bedste muligheder frem. Det kræver store samarbejdsmuskler, og dem har Helle. Hun er både uddannet sygeplejerske og sociolog.
Rigshospitalet har patienter fra hele Danmark, så det er alle landets kommuner, hun har måttet lære at kende, og de er meget forskellige. Helle arbejder derfor på mange forskellige måder – men mest af alt danner hun relationer og forholder sig nysgerrigt, lyttende og anerkendende over for sine mange samarbejdsparter.
Rigshospitalet har mange komplekse sager, som skal håndteres i kommunerne fx døende børn, som kommunerne ikke har store erfaringer med og neurologiske patienter, som har brug for flere forskellige forvaltningers hjælp. Det kan godt være at hospitaler er siloopdelte, men det er faktisk endnu mere komplekst i kommunerne.
Vært Line Gade har interviewet Ida Sofie Jensen, der er koncernchef for Lægemiddelindustriforeningen. Hun har en fortid i det offentlige sundhedsvæsen, og har blandt andet været direktør for Herlev Hospital. Hun ser det som sin fornemmeste opgave at bygge bro mellem sundhedsvæsenet og medicinalindustrien. Hun mener, det er to forbundne kar. Uden hinanden var der ikke udvikling af nye produkter, men hun ser også, at der er mange fordomme om hinanden, der kan stoppe kredsløbet.
Koncernchefen er til stadighed overrasket over, at det danske samfund er opdelt mellem dem, der arbejde i det offentlige og dem, der arbejder i det private. Meget få bevæger sig fra det offentlige til det private og vice verca, som Ida Sofie Jensen selv har gjort.
Hospitalerne er hårdt styret økonomisk og har etårige budgetter. Det betyder, at det kan være svært at tænke langsigtet. Det betyder, at man må prioritere benhårdt mellem behandlingsmuligheder for patienterne, fortæller Ida Sofie Jensen, der også bidrager med erfaringer på det område fra sin tid som direktør for Herlev Hospital.
Personlig medicin buldrer frem
Ida Sofie Jensen mener, at den digitale udvikling kommer til at have afgørende betydning for et skift i sundhedsvæsenet, men tror der mindst går 10 år før, vi ser den fulde udnyttelse af de muligheder, det bringer med sig. Til gengæld ser hun, at personlig medicin allerede nu buldrer frem, og at fremtiden bringer store gevinster for patienterne på den front.
Lægemidler som eksportvare
Halvdelen af verdens insulinproduktion produceres i Kalundborg, og eksport af dansk udviklet medicin udgør 14 – 15 % af Danmarks samlede eksport. Koncernchefen mener, at det tal vil stige fremover.
Brænder for lægemidler
Ida Sofie Jensen har altid haft en brændende interesse for lægemidler. Hun fortæller, at som direktør for Herlev hospital kæmpede hun dagligt for at få flere penge til medicin.
Medicin er som regel en bærende del af patientens rejse, der indgår i stort set alle dele af et patientforløb. Ida Sofie Jensen mener, at der er stor forskel på, om patienterne får et gammelt præparat eller noget ny opdaget medicin. Hun mener, at en væsentlig driver for Sundhedsvæsnets udvikling er medicin.
I denne episode af Sundhedsvisioner skal vi helt op i helikopteren og kigge ud i fremtiden og tale om den på en konstruktiv og positiv måde. Vært Line Gade har interviewet en fremtidsforsker, som har hæsblæsende meget på hjerte. Gæsten er fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, der er en af Skandinaviens og verdens førende fremtidsforskere. Hun bliver ofte benyttet som ekspert i medierne og er i høj kurs som foredragsholder over hele verden. I 2003 stiftede hun virksomheden Future Navigator sammen med Liselotte Lyngsø. Anne er uddannet biolog og kandidat i statskundskab, har været medlem af Etisk Råd og er medforfatter på en lang række bøger.
Fra neurose til psykose
Sundhedsvæsenet er i en rivende udvikling, som kan tage pusten fra de fleste. Det kan virke uoverskueligt at favne den kompleksitet, som allerede nu er der. Vi kan blive bekymrede og handlingslammede. Udviklingen går stærkt, men Anne synes ikke, vi skal sidde på hænderne og vente på at se, hvad der sker. I stedet skal vi glæde os over, at vi lever i en tid, hvor så meget er muligt. Hun synes vi skal gå fra neurose til psykose – og bruge bekymringen til at handle.
Man skal både bruge sin fantasi og sin fornemmelse samt bruge kvalitative og kvantitative metoder systematisk, nå man vil favne fremtiden konstruktivt. Man må gå ind i den med naiv og konstruktiv tilgang, og det kræver, at man træner sin fremtidsforsker-muskel. For at gøre det, er det vigtigt at gøre op med vaner og ”plejermentalitet” uden at miste jordforbindelsen. Fremtiden kan ikke være evidensbaseret – du må møde den nysgerrig, naiv og håbefuld.
Rebel i stedet for pedel
Sundhedsansatte kan opleve hverdagen som presset, og mange føler at arbejdsglæden visner, når de ser, at de ikke kan slå til. Man vil gerne løse alle patienternes problemer, men det er simpelthen ikke muligt. I stedet for at føle mismod, skal du handle. Vi skal se hinanden som mennesker, og mennesket skal sættes først. Hvis du oplever, at du endnu engang får en ny rapport, en ny strategi eller et nyt tiltag at forholde dig til, så stil dig op og spørg, hvordan indholdet giver en synlig og konkret værdi til dit arbejde med dine patienter.
Anne Skare mener, at som et led i at arbejde med at bibeholde arbejdsglæden kan vi samle på magiske øjeblikke. Det er de situationer, hvor vi får den der særlige følelse i kroppen. Og så skal vi tage et billede og gemme det. Enten et mentalt billede, eller et billede af den hånd, man holdt, den blomst man fik, eller hvad det kan være, der gør en glad. Og så skal vi opbevare det som en skat, der beviser, hvor meget mening vores arbejde gør. Dele dine oplevelser med andre og begynde at skabe glæde sammen, ved at fokusere på de magiske øjeblikke. Og så skal du gå forrest og vise din glød. Så kan du være med til at ændre en kultur, som er mismodig og handlingslammet. Være rebel i stedet for pedel.
🎧 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Husk, at anmelde podcasten i din yndlingsapp.
Podcasten Sundhedsvisioner udgives af Sundhedskommunikation – kommunikationsbureau for sundhedsvæsnet og dets interessenter. Like og mød os også på Facebook og find alle episoder og mere information her på hjemmesiden.
Mød Adam Wolf, der er administrerende direktør for Danske Regioner. Det er ham, som blandt andet er forhandler ved de årlige økonomiforhandlinger med regeringen, når betingelserne for landets fem regioner skal forhandles på plads.
Hvis Adam Wolf fik superkræfter, ville han sørge for, at alle arbejdede mod et fælles mål om at skabe mest muligt sundhed og værdi for patienten i alt, hvad der blev gjort. Og det mener han ikke helt er på plads, da alle de, der har med styring og økonomi at gøre, har et andet fokus. Det vil han gerne have ændret på: – Aktivitetsstyring har haft god effekt, men nu skal vi gøre noget andet, siger han. Lyt til Line Gades spændende interview med ‘direktøren for det hele’ om fremtiden for sundhedsvæsenet.
Det er Sundhedskommunikation, som udgiver Sundhedsvisioner.
På torsdag kan du møde Else Smith i podcasten Sundhedsvisioner. Hun fortæller hudløst ærligt, hvordan det har været at komme fra 25 års tro tjenenste i staten til Amager-Hvidvore Hospital. Det har været lidt af et granatchock.💣
I denne episode skal du høre den organisatorisk ansvarlig læge Anne Jung fortælle om hendes arbejde med at etablere et ambulatorium for multisyge patienter på Holbæk Sygehus. Ambulatoriet hedder Medicinsk Fælles Ambulatorium, og her har man samlet alle medicinske specialer under mottoet ”Alt under ét tag på én dag”. Nye patienter bliver udredt og dem med flere langvarige sygdomme kommer til tjek for alle deres sygdomme på én og samme dag. Det var en yngre patient, som blev den afgørende årsag til at Anne tog tyren ved hornene, og hun er lykkedes ganske godt. Her får du indsigt i både udfordringer og landvindinger undervejs.
Der kom pludselig stor mediebevågenhed på Anne Jung i forbindelse med udgivelsen af Hvidbog om Multisygdom i marts måned 2017 og den eksponering var ikke noget hun havde prøvet tidligere.
Personalet på ambulatoriet har skullet vænne sig til at arbejde på en ny måde, for patienterne er i centrum og derfor kan man som ansat ikke have sit eget kontor.
Patienterne har bestemt
Der er blevet lyttet til patienterne i forbindelse med etableringen af ambulatoriet. Patienterne har for eksempel ønsket at ambulatoriet ikke var en del af det akutte sygehus, da man som kronisk syg ikke identificerer sig med det at være akut syg. Ambulatoriet ligger for sig selv, og det er patienterne glade for. Det er patienterne, der er omdrejningspunkt for behandlingerne. Der er lagt vægt på at patienterne føler sig velkommen og der er for eksempel et hyggeligt cafeområde, hvor patienterne kan få forfriskninger.
Nørdeklub
Det tværfaglige samarbejde om patienterne foregår blandt andet i den såkaldte Nørdeklub – som bliver mere og mere populær. Det var den ikke fra start, men i dag er det et tilløbsstykke.
I denne episode skal du møde Morten Sodemann, der er overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital. Han har for nyligt udgivet bogen ‘Sårbar – det kan du selv være’. Læger lærer at være bange for det subjektive, og konsekvensen af det kan blive, at læger medvirker til at få skabt patienter, der er unødvendigt sårbare. Han mener, at læger med fordel kan blive mere opmærksomme på deres egen sårbarhed, fx deres fordomme og bias i mødet med patienterne.
Sårbarheder kan også forstærkes eller direkte skabes på grund af sundhedsvæsenets organisering, specialisering og kultur. For eksempel vælger patienter med flere sygdomme typisk en af sygdommene ud, som de gør til deres primære. Det er som regel den, der behandles dér, hvor de føler sig hørt og set, og de andre sygdomme bliver dermed ikke behandlet optimalt, fortæller professor Morten Sodemann.
Som sundhedsansat forsøger man hele tiden at løse problemer, måske uden at forstå omfanget og dybden af en patients tilstand. Morten Sodemann synes, diagnosegarantien er det værste, der er sket, og at man skal gøre som Einstein sagde – nemlig bruge mest tid på at forstå problemet.
