Robot ELLER læge? Nej, robot OG læge


No Comments

Heldigvis forlod jeg Folkemødet netop som himlen åbnede sig over Bornholm. Pyha. Min glæde over solskinsøens årlige møde mellem mennesker, der vil gøre en forskel i verden, er hver gang en dejlig anledning til små bobler af begejstring i maven.

I år var jeg især rundt og høre debatter inden for healthtech, etik og data. Især en debat syntes jeg var rigtig spændende. Temaet var: Kan kunstig intelligens gøre sundhedsvæsenet mere effektivt og give patienter bedre behandling? Overskriften var egentlig lidt misvisende og var heldigvis ikke præmissen for den debat, der udspillede sig. Den lød: ‘Robot eller læge: Hvor går grænsen for kunstig intelligens?’, og var arrangeret af Effector og Dansk Industri.

Set fra min stol er det ikke Robot ELLER læge men i stedet Robot OG læge.

robot_eller_laege
Robot eller læge: Hvor går grænsen for kunstig intelligens? En række spændende dilemmaer rundt om AI og teknologi debatteres. Både industri, interesseorganisation og offentligt sundhedsvæsen var repræsenteret i panelet.

Samarbejde mellem industri og sundhedsvæsen skal være bedre og  mere fleksibelt

Helga Scultz fra Yngre Læger mente, at det var vigtigt, at de lægestuderende i højere grad blev undervist i innovation, hvilket jeg er enig i er vigtigt, og at der bliver sat fut under.  Men integration af ny teknologi skal gå hurtigere allerede nu og vi skal se på, hvordan vi kan gøre det nemmere at afprøve og anvende nye opfindelser. Især når opfindelsen er en app, giver det ikke mening, at den skal testes på samme måde som andre teknologier, som eksempelvis er invasive.

Anne-Marie Axø Gerdes, der er formand for Etisk råd og klinikchef på Rigshospitalet, mente, at sundhedsvæsenet i høj grad allerede brugte mange gode techmuligheder til at forbedre kvaliteten, men det var deltagerne fra industrien ikke helt enige i.

Især en meget engageret Jacob Høy Berthelsen fra firmaet Enversion, kunne liste den ene spændende mulighed og opfindelse op efter den anden, og efterlyste et bedre samarbejde mellem industri og sundhedsvæsen.

Udfordringen for sundhedsvæsenet er, at man helst først tager behandlinger i brug, når de er gennemtestede. Det er betryggende, men det er problematisk i forhold til at tage teknologi i brug, som er kendetegnet ved at udvikle sig med stor hastighed.

Beskrivelse af eventen, taget fra Folkemødeprogrammet:

Kunstig intelligens giver os nye muligheder inden for sundhed. Muligheder, som kan være svære at tro på – og stole på. For hvor meget kunstig intelligens kan vi egentlig tillade os i det danske sundhedsvæsen? Vi tager et kig på de danske erfaringer – både set fra sundhedsvæsenet og fra virksomhederne bag løsningerne. Derudover tager vi de etiske briller på og spørger: Hvor går grænsen for kunstig intelligens? Få er imod, at Danmark skal udvikle kunstig intelligens på en etisk og ansvarlig måde. Men går det an på sundhedsområdet, når markedet drives af konkurrence? Og hvilke aktører skal drive udviklingen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet?

Sids men ikke mindst får du lige et stemningsbillede fra et hjørne af Folkemødet.

stemning_FM19
Jeg få små bobler af glæde i maven, når jeg er på Folkemødet. Det er livsbekræftende at så mange mennesker interesserer sig for at forbedre vores samfund.

Stiller op til Dansk Selskab for Kommunikation i Sundhedsvæsenets bestyrelse


No Comments

På opfordring stiller jeg, Line Gade, op til bestyrelsen i Dansk Selskab for kommunikation i sundhedsvæsenet. (Sundhedskommunikation.nu) Jeg håber, at få mulighed for, at være med til at få prioriteret området nationalt. Valget sker ved generalforsamlingen på torsdag, 6. juni 2019, hvor jeg også er vært samme dag for Nationalt Symposium om professionel patientkommunikation

Min motivation

Jeg vil arbejde for en positiv, åben og konstruktiv tilgang til videndeling og kommunikation, fordi jeg mener, at det gør en forskel både for medarbejdere og patienter. Jeg vil også arbejde for, at tendenser og fremtid i høj grad integreres i bestyrelsens arbejde, da både nye behandlinger,

AI, personlig medicin, teknologi og digitale løsninger, har betydning for den kommunikation, som er i sundhedsvæsenet. Etik, tvivl og meget andet, vil i højere og højere grad være en del af den kommunikation, som skal foregå mellem sundhedsfaglige og patienter.

Kryds fingre for, at jeg bliver valgt

Ny podcast! #30: Lægen der formidler, så danskerne forstår. Interview med Ida Donkin, læge, forfatter, debattør, foredragsholder og podcastvært


No Comments

Vil du have hjælp til at skabe sammenhæng og bedre kvalitet og kommunikation for patienter og borgere? Se, hvad Sundhedskommunikation kan hjælpe dig med her.

Hun mener, at alt for få sundhedsprofessionelle blander sig i debatten og hjælper danskerne med at sortere i de mange halve sandheder og pseudodebatter, som man støder på, hvis man forsøger at google sig til et svar på et sundhedsproblem.

Ida Donkin er aktiv i Læger formidler, som er et ditigtalt læringsunivers, hvor man kan hente formidling om sundhed og sygdom i letforståeligt sprog igennem podcasts, film, blogindlæg og workshops. Lægerne bag sitet ønsker at hjælpe til at sortere i den enorme bunke af misinformation om sundhed og sygdom på nettet.

I dag debuterer hun desuden med bogen: ‘Sygt eller sundt – sådan overlever du det næste sundhedsråd‘, hvor hun gør op med bl.a. ‘fake news’ i sundhedsformidlingen, modefænomener indenfor nutidens sundheds-dyrkelse samt ikke-evidens-baserede behandlingsformer. Med udgangspunkt i et utal af cases viser hun, hvordan farlige sundhedsråd kan have fatale konsekvenser.

Det er Lærke Sødring Nielsen, der er lydtekniker og Line Gade, der er vært på podcasten Sundhedsvisioner.

sygt eller sundt

 

Mød Ida Donkin i Sundhedsvisioner på mandag


No Comments

På mandag den 27. maj kan du møde Ida Donkin i podcasten Sundhedsvisioner. Jeg har talt med hende om hendes arbejde og hendes drømme, og du kan få pænt megen indsigt i, hvad der faktisk skal til, når det gælder at kommunikere sundhed til de brede masser.

Ida Donkin er læge, men bruger p.t. al sin tid på at arbejde med formidling. Hun mener, det er vigtigt at flere sundhedsprofessionelle blander sig i debatten på sociale medier og i de traditionelle medier, så danskerne kan få et modspil til de mange myter og sundhedsråd, som internettet næsten bugner over med.

På mandag udkommer hun med bogen ‘Sygt eller sundt – Sådan overlever du det næste sundhedsråd’ og kan dermed pynte sig med endnu en titel. Ida Donkins titler tæller ikke bare forsker, læge, forfatter og en del af inititativet/foreeningen Læger formidler, hun er også vært på podcastserien “Sundhedsjunglen”.

Line Gade er ny sundhedsredaktør på Denoffenlige, men også stadig podcastvært og ejer af Sundhedskommunikation


No Comments
Jeg har påtaget mig et nyt ansvar ved siden af mit arbejde i Sundhedskommunikation og som podcastvært. Fremover er jeg også redaktør for sundhedsstoffet på portalen Denoffentlige.dk. Sundhedsstoffet er der ind til nu blevet kælet knapt så meget for som socialstoffet, som chefredaktør Nick Allentoft selv brænder for, men nu kommer der turbo på sundhed også.
Jeg er vild med Sundhedsvæsenet, som er stort og forunderligt, kompliceret og alligevel så enkelt, at det der sker, i bund og grund handler om at hjælpe et andet menneske.
Debat og videndeling sker for sjældent på tværs af faglighed, sektor og interesser og for ofte i nicher. Der er værdifuld viden, som ligger og putter sig rundt omkring og som med fordel kan komme andre til gode. Gennemsigitighed og indsigt er med til at skabe bedre sammenhæng for borgerne og patienterne. Det vil jeg fokusere på som redaktør på DenOffentlige.
Derfor inviterer jeg dig til at blive udgiver på portalen. For en beskeden sum penge årligt kan du blive udgiver og frit selv lægge indhold ind. Indhold som jeg så vil bearbejde og fremhæve som redaktør.
Allerede nu er aktører som Danske Regioner, Region Hovedstaden og Center for Offentlig Innovation udgivere på portalen, og det kan du også blive. Både private og offentlige aktører er hjertens velkommen.
Du kan få mere at vide om at blive udgiver på denoffentlige.dk eller ved at kontakte mig på tlf. 26287065 eller mail line@denoffentlige.dk/line@sundhedskommunikation.com.

Mød den kinesiske kiosklæge


No Comments

Jeg er vild med teknologi og fremtidens mange spændende muligheder inden for #healthtech. Jeg kan se mange løsninger på sundhedsvæsenets udfordringer i den teknologiske verden.

Det er mit indtryk, at det står lidt sløjt til med selve implementeringen af tech i det danske sundhedsvæsen. Har jeg ret?

Et af de eksempler jeg for nyligt er stødte ind i, er denne mobile lægeklinik, som jo i den grad ville kunne gøre en forskel i ‘udkantsdanmark’, hvor lægemanglen er.

Patienten går blot ind og sætter sig, som i de gammeldags fotoautomater, og får en lægesamtale. Efter samtalen kan der udskrives en recept, og medicinen trækkes derpå i automaten. Enkelt og smart!

Der er naturligvis mange etiske, sikkerhedsmæssige og politisk spørgsmål integreret i den løsning 😉 Men altså #sundpol og #lægeforeningen – her er et bud på en løsning, der kan understøtte arbejdet med at undgå lægemangel!

#29: Toilettesten, Fælleshjernen og Fem-minutters-reglen: Anna Bogdanova


No Comments

I dag kan du lytte til en ny episode af Sundhedsvisioner og få inspiration til at forbedre og udvikle vores social- og sundhedsvæsen. Denne gang med Anna Bogdanova, som netop er blevet nomineret til at være blandt de 100 mest talentfulde iværksættere under 35 år i Danmark. Hun er direktør i De Uimodståelige, der hjælper især kvinder med at få en stærkere og sundere krop. Hjælpen foregår online, og det har Anna stor succes med. Mere end 7000 kvinder har været gennem en af hendes online sundhedsløsninger.

Se, hvad Sundhedskommunikation kan hjælpe dig med!

I episoden får du indsigt i, hvordan hun bygger hjælpen til hendes klienter op, og du får lejlighed til at høste nogle af Annas erfaringer med at hjælpe kvinderne til varige resultater.

https://youtu.be/sRwdN_oE8g4
Her får du en smagsprøve på dagens podcast.

Toilettesten, Femminuttersreglen og Fælleshjernen

Min erfaring er, at hvis noget skal virke på længere sigt, så skal forandringerne og øvelserne være meget små. De skal leveres i små bitte bidder, så klienten får en succesoplevelse. Vores videoer med øvelser er aldrig længere end fem minutter, og vores skriftlige materiale bestræber vi os på kan bestå ‘toilettesten’, det vil sige at teksterne skal være så korte og lette at læse, at man orker at læse dem efter en lang dag, kl. 23 på toilettet, fortæller Anna med et glimt i øjet.

Hendes online-business har hjulpet over 7000 kvinder (og nogle få mænd) med at få en stærkere og sundere krop. Hun arbejder holistisk og tværfagligt, når hjælpen til hendes klienter tilrettelægges. Hendes team består af over 20 og rummer forskellige fagligheder. – Vi kalder teamets samlede viden og erfaring for Fælleshjernen, og vi hjælper hinanden i teamet, når vi skal finde frem til den bedste hjælp til en af vores klienter, fortæller hun.

💛Læs artikel i Berlingske om nomineringen af Anna Bogdanova til at være blandt de 100 største erhvervstalenter under 35 år

💛Læs blogindlæg af Anna Bogdanova om hendes nominering

#28: Døden er da noget, vi taler om. Interview med Ove Gaardboe, læge og konsulent


No Comments

I denne episode skal du møde en herre, der lægger sig i selen for at sætte fokus på noget, som med 100% sikkerhed sker for os alle. Nemlig det faktum, at vi alle skal dø. Det er noget, som vi sjældent taler om. Man siger endda, at døden er et tabu.

Skal du have hjælp til PR, events, foredrag, kommunikation eller andet?

Svært at tale om

Ansatte i sundhedsvæsenet er hver dag tæt på liv og død – men mange værger sig ved at tale med de svært syge om døden. Derfor er der patienter, som bliver overbehandlet i situationer, hvor deres livskvalitet den sidste tid af deres liv, kunne have været højere uden. Det mener Ove Gaardboe er en fejl, en utilsigtet hændelse. Nogle gange er den gode behandling ikke medicin og operation, men i stedet lindring, omsorg og en hånd at holde….

Det er vigtigt, at ledelsen prioriterer at tale om døden med personalet. Det er også vigtigt at ledelsen fremhæver, at succesfuldt lægearbejde ikke kun er der, hvor en patient bliver genoplivet. Det kan også være en god lægeindsats at lade være med at gøre noget.

Se, hvordan Sundhedskommunikation kan hjælpe dig!

Forvirring og misforståelser opstår

Hvis ikke personalet får talt med patienterne om, hvad de ønsker for deres sidste tid, kan der opstå tvivl og misforståelser. På et plejehjem, som Ove Gaardboe arbejdede med, vidste beboerne ikke, at hvis de ikke selv sagde fra, ville de blive genoplivet, hvis de faldt om. Beboerne troede, de var fredet – fordi de boede på plejehjemmet.

Det er den dygtige lydtekniker Lærke Sødring Nielsen, som har gjort lyden i podcasten lækker og fløjlsblød.

REHPA årsrapport: Fokus på ulighed og manglende sammenhænge i sundhedsvæsenet


No Comments

Læs om ulighed i palliation, om arbejdsliv, rehabilitering og livstruende sygdom samt få et overblik over REHPAs forsknings-, udviklings- og kliniske aktiviteter i REHPAs årsrapport 2018.

Skal du have hjælp til tekstarbejde?

Mød Lis Hell Ravn, der som tidligere kræftpatient har oplevet, hvordan systemet har mere fokus på standardforløb end på individuelle løsninger i arbejdsrettet rehabilitering. Professor Claus Vinther Nielsen fra DEFACTUM giver et fagligt indblik i rehabilitering og opfordrer til strukturelle ændringer, så personale og system kan omsætte viden til handling og dermed give borgere den nødvendige individuelle rehabilitering. Du kan også møde overlæge Kristoffer Marså fra Herlev og Gentofte Hospitaler, der arbejder på at vende den markante ulighed, der er i adgangen til palliative tilbud i Danmark.

Du finder en status over REHPAs kliniske ophold, hvor vi i 2018 har haft 374 deltagere fra alle landets regioner i forskningsklinikken, ligesom du kan se oversigter over alle REHPAs forsknings- og udviklingsprojekter.

Sundhedskommunikation har bidraget med artikler til Årsrapporten.

Find hele rapporten her

Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at stoppe behandling i tide og lindre og trøste, når den sidste tid er nær #tagsamtalen


No Comments

I næste episode af Sundhedsvisioner møder du Ove Gaardboe der hjælper sundhedsvæsenet med at blive bedre til at håndtere døden. Episoden ryger i æteren den 4. april. Her kan du høre Ove fortælle dig lidt om, hvad interviewet handler om.

Ove Gaardboe er næste gæst, som Line Gade har interviewet til podcasten Sundhedsvisioner.

DET ER VILDT! 🎧💃 Snart er Sundhedsvisioner blevet lyttet 10.000 gange


No Comments

Om ikke så længe runder jeg 10.000 downloads af Sundhedsvisioner. Jeg kender aldrig dagens lyttertal, de varierer meget. Så jeg ved ikke, hvornår jeg runder de 10.000 – men jeg håber, det bliver i denne uge.

Sundhedsvisioner søsatte jeg i april 2018. Den er branding for min virksomhed Sundhedskommunikation, men jeg søger i øjeblikket partnere, der vil støtte økonomisk, så jeg kan fortsætte med at udkomme. Det er ressourcetungt at producere podcasten.

Se, hvad Sundhedskommunikation kan hjælpe dig med her.

Se mere om podcasten her.

Se anmeldelse af podcasten her

Du er også velkommen til at lytte med 🎧😜Du finder alle episoder her eller via din podcast app.

Kommunikationsworkshop


Kommunikationsundervisning kan have flere former og formål.

Det kan være, at I gerne vil blive bedre til at kommunikere eksternt på sociale medier og løfte i flok, det kan være I vil forbedre den interne kommunikation og få større arbejdsglæde, det kan være I vil blive bedre til bruger/borger/patientkommunikation.

👉🏻 Se, hvordan vi kan hjælpe dig 

På billederne her underviser Line Gade et team fra Region Hovedstaden, der tilbyder Tværsektoriel kompetenceudvikling til hele landet. De ønskede at blive mere tydelige og bedre til at kommunikere om den forskel. de gør.

Tak Line for en professionel faciliteret workshop, hvor du gav os mange nyttige input til vores videre arbejde i det tværsektorielle felt.

 

Jette Holtzmann
Head of Office, Education and Competence Development at Centre for Human Resources, Region Hovedstaden

#27: Vi mangler det sidste nøk, så alle får lige behandling. Interview med Jesper Fisker, direktør for Kræftens Bekæmpelse


No Comments

Vi gør det godt, men vi mangler at gøre det godt for alle. Ikke alle patienter får lige god behandling, og der er en udtalt social slagside, siger Jesper Fisker i dagens nye podcast.

I dag kan du møde Jesper Fisker, der er direktør i Kræftens Bekæmpelse. Det blev han i midten af 2018. Han har en lang erfaring med sig fra departementer, Sundhedsstyrelsen, Slotsholmen og flere kommuner. Det gør ham til en erfaren herre med øje for mange nuancer. Glæd dig til at lytte til hans indsigter. Jeg håber, du kan bruge, noget af det han fortæller i dit eget arbejde.

Som afhopper fra det offentlige til en interesseorganisation, har en af de store aha oplevelser været at erfare, hvor imponerende det er, at så mange frivillige på daglig basis gør en forskel for kræftpatienter landet over.

Der er meget at gå i gang med for direktøren

Dagsordnerne står i kø og tæller bla.: Ny medicin og prioriteringsdebat, alternativ eller komplementær medicin, kræftforløb før og efter behandlingen på hospitalet og meget andet.

Jesper fisker tror ikke på, at man løser kræftens gåde med et fingerknips, men at de mange nye tiltag kommer til at ændre prognosen for kræft. Biomarkører kan eksempelvis vise vejen til forebyggelse, og det har svimlende muligheder, men fordrer også store etiske overvejelser.

⭐️Se hvilke services Sundhedskommunikation tilbyder⭐️

Cannabis er af mange udråbt som vidundermiddel

Fra 1. januar 2018 blev det lovligt at udskrive en række cannabisprodukter til patienter med sklerose, rygmarvsskader, kroniske smerter og kvalme og opkast efter kemoterapi. I Danmark skelnes der officielt mellem begreberne “medicinsk cannabis” og “cannabis til medicinsk brug eller cannabis-baseret medicin”. Medicinsk cannabis er lavet af cannabis-ekstrakter eller ved syntetisk fremstilling og har ligesom alt anden medicin gået igennem en officiel godkendelsesprocess. Cannabis til medicinsk brug er brugen af selve urten til at lave lægemidler, der består af alle de aktive stoffer i cannabis. Både læger og patienter er famlende overfor stoffet. Patienterne ved godt, de ikke bliver raske af cannabis, men de bruger det til at lindre med.

Støt Sundhedsvisioner økonomisk, så den fortsat kan udkomme

Fremover vil Sundhedsvisioner udkomme hver 3. uge i stedet for hver 2. uge. Hvis kadencen igen skal sættes op, må der findes en sponsor eller anden form for økonomisk bidrag. Støt derfor podcasten økonomisk. Det kan du gøre via tjenesten 10er eller som partner.

Jesper Fisker er gæst i Sundhedsvisioner den 7. marts


No Comments
Jesper Fisker er næste gæst i Sundhedsvisioner

Den 7. marts bringer Sundhedsvisioner dig en ny episode, og denne gang er det med den erfarne Jesper Fisker, som har siddet i direktørstolen i Kræftens Bekæmpelse siden juni måned 2018. Han har en imponerende bagage med sig, som gør ham til en mand med utrolig stor indsigt, så du kan godt begynde at glæde dig.

Vi gør det godt, men vi får ikke taget det sidste nøk. Selv om flere overlever kræft, så vender det den sociale tunge ende ned af. Hvis vi kunne transformere den gode udvikling til at blive til gavn for alle, så ville det være fantastisk, siger Jesper Fisker i næste uges episode af Sundhedsvisioner.

Se her, hvordan sundhedskommunikation kan hjælpe dig til at kommunikere endnu bedre.

Her er en liste over Jesper Fiskers virke, siden han i 1987 blev færdig som cand.scient.pol.:

  • Departementschef i Ministeriet for Børn og Undervisning, 2011
  • Departementschef, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2010
  • Departementschef, Socialministeriet, 2010
  • Administrerende direktør for Sundhedsstyrelsen, 2007
  • Administrerende direktør for Sundheds- og omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2003
  • Kommunaldirektør, Hillerød Kommune, 2000
  • Socialdirektør, Brøndby Kommune, 1995
  • Vicesocialchef, Rødovre Kommune, 1993
  • Forsker, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (i dag VIVE)
  • Ph.d. i offentlig forvaltning, Københavns Universitet
  • Cand.scient.pol., Københavns Universitet, 1987

#26 Jordemødre skal arbejde mere med forebyggelse og rådgivning. Interview med Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen


No Comments

“Der er ingen, der er bedre, end det som brugeren oplever i en behandlingsituation”, siger Lillian Bondo og uddyber det med, at man ikke kan regne med, at det man selv oplever som sundhedsprofessionel, også er det patienten oplever. Derfor er det altid vigtigt at spørge patienten, hvordan vedkommende oplevede eksempelvis at føde. Lillian Bondo har selv et godt eksempel på, hvordan hun har haft en helt anden oplevelse af en fødsel, end den fødende havde, og det var en øjenåbneer.

Se, hvad Sundhedskommunikation kan hjælpe dig med

Forebyggelse er vigtigt for formanden, der vil arbejde for at flere jordemødre kommer til at arbejde mere med forebyggelse på flere planer. For eksempel i forhold til teenagere og prævention og i forhold til at sikre god trivsel for børnefamilier.

Selv om Sundhedsvisioner ikke er en aktuel podcast, taler Line Gade og Lillan Bondo alligevel om det udspil til en sundhedsreform, som er lanceret i starten af 2019 og som indebærer, at førstegangsfødende skal have ret til at blive på hospitalet 48 timer efter barsel. For Lillian Bondo er det vigtigt, at børn får en god start på livet, og derfor synes Lillian Bondo, det er på sin plads, hvis den nybagte familie finder det nødvendigt at få hjælp til en god start.

#25: Måske har vi ikke helt ramt plet med vores sundhedstilbud. Interview med Jonas Egebart, Danmarks (nok) yngste vicehospitalsdirektør


No Comments

Jonas Egebart er nok den yngste hospitalsvicedirektør i Danmark. Han er blot 40 år og har allerede haft en imponerende karriere i sundhedsvæsenet. Han arbejdede i flere år med patientsikkerhed, har været leder i Region Hovedstadens IT afdeling og har også været et smut til Bornholm, hvor han også var vicedirektør. Han er optaget af at arbejde for at forbedre sundhedsvæsnet. Han har i mange år arbejdet med, hvordan sundhedsvæsenet kan blive bedre til at inddrage patienter.

Måske har vi ikke helt ramt plet med vores sundhedstilbud, der er noget som tyder på, at nogle patienter ønsker noget andet, end det som sundhedsvæsnet faktisk tilbyder dem, siger Jonas Egebart i dagens podcast.

Jonas Egebart mener, at værktøjet ‘Shared decision making’, eller fælles beslutningstagning, kan gøre samarbejdet med patienter lettere og sikre, at den behandling, som vælges, er den rette.

I øjeblikket har han et særligt fokus på det akutte område, som i disse år gennemgår store forandringer i hospitalsvæsenet. Flere steder i landet har man indført fælles akutmodtagelser, som skal sørge for, at flere patienter hurtigt bliver undersøgt, og at der hurtigt kan lægges en plan for patienten. Jonas Egebart vil gerne have flere erfarne læger til at være der, hvor man tager i mod patienterne i stedet for sådan, som det er nu, hvor det er de yngre læger, som typisk tager imod i akutmodtagelsen.

Skal du også have produceret en podcast, have hjælp til at blive mere synlig i medierne, mere klar i spyttet, eller have hjælp til at lave den event, andre husker?

Se her

I 2018 lavede VIVE en kortlægning af status på området. På baggrund af kortlægningen fremhæver VIVE en række pejlemærker, som akutmodtagelserne skal have fokus på i fremtiden. De er:

  • Der skal være en bred repræsentation af specialer og speciallæger i akutmodtagelserne
  • Samarbejde og arbejdsdeling mellem kommuner, den præ-hospitale indsats og akutmodtagelserne skal styrkes
  • Der skal fortsat være fokus på at udvikle kvaliteten i de akutte patientforløb
  • Der skal tages særlig hånd om akutte, psykiatriske patienter.

Nordsjællands Hospital vil på et tidspunkt blive nedlagt og blive en del af Nyt Hospital Nordsjælland, som er et af de supersygehuse, der står klar i 2025. Det nye hospital kommer til at være hospital for flere end 325.000 borgere og der er bevilliget 4,4 mia. kr. til opførelsen.

Nyt_Hospital_Hilleroed
Nyt Hospital Nordsjælland er et af de supersygehuse, der står klar i 2025. Det nye hospital kommer til at være hospital for flere end 325.000 borgere og der er bevilliget 4,4 mia. kr. til opførelsen.

Nyt foredrag: Autisten, der drog til Hollywood


No Comments

Foredraget er til dig, som er interesseret i at høre, hvor ydmyg en mor kan være, og hvor meget en mor skal og kan bære, når barnet et udfordret. Hør, hvordan Line Gade fik ændret loven, og hvordan hun lærte, at hun skulle bruge sin sunde fornuft og mavefornemmelse i samarbejdet med ‘systemet’, for at curle sin søn ind i fremdrift og udvikling. I dag er han voksen og godt i gang med en uddannelse, men dér må Line Gade bare konstatere, at dét ikke systemets fortjeneste. Det er dog ikke en bitter fortælling – men i stedet en kraftfuld fortælling, som skal inspirere, motivere og give indsigt.

Testimonial

Tak for dig Line. Din oprigtighed, ærlighed og det håb du gav videre i går baseret på dine store erfaringer og ærlige beretninger. Din bevægende, stærke og kraftfulde fortælling var betydningsfuld for hele salen, både for forældre og ansatte. 
Vi fik alle noget at tænke over, og vi gik derfra med håb og power til at handle anderledes. 
Jeg håber, at mange vil lytte til dine erfaringer, så vi sammen kan skabe mere forståelse, mod, håb og tro på, at alle kan, lige det de vil her i livet.

Anne Søgaard, relationsekspert, inklusionsvejleder og debattør

Målgrupper for foredraget er især: pædagoger, sagsbehandlere, forældre/familienetværk, virksomheder, skoler, lærere, social og arbejdermedicin, institutioner, organisationer, kommuner og styrelser.

Ring eller SMS: +45 2628 7065, hvis du vil booke foredraget.

🗣Se mere om foredrag

Sundhedsvisioner er blevet anmeldt ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️


1 Comment

Podcasten er blevet anmeldt for første gang af journalist Maria Cucliza og fik så fin en anmeldelse, som du kan læse her i Sundhedspolitisk Tidsskrift

Her er et uddrag: 
(…)Podcast-føljetonen Sundhedsvisioner er i kraft af sin egen erklæret begejstrede tilgang til sundhedsvæsnets arbejde og dets ansatte samt programmernes fokus på motivation, innovation, visioner og best practice et anderledes og på mange måder indsigtsgivende og helt relevant supplement til de mange øvrige informationsstrømme om sundhedsvæsnet og dets aktører, som flyder rundt i mediehavet. Det er rart, men også væsentligt at høre positive meldinger fra en institution, som ellers trækker mange dårlige overskrifter.
At Line Gade har pakket de kritiske spørgsmål ned i en stor sort sæk, er således et helt bevidst valg. Det er ikke udtryk for, at hun ikke ved, hvad der er op og ned i sundhedsvæsnet, for det ved hun tydeligvist rigtigt meget om. Og hun får klart noget ud af sit valg, for man bliver som lytter klogere på, hvad der også rører sig inde i hovederne på hendes gæster, og hvordan disse gerne vil forstås af deres omgivelser. Og det skal hun have 5 stjerner for – også selv om man kan efterlades frustreret med manglende svar på oplagte spørgsmål, der ikke stilles på grund af programmernes klart og tydeligt valgte præmis.(…)

Hvordan får vi gang i de gode ressourcer, som er derude?


No Comments

Jakob Trier Møller har efter 20 år på Rigshospitalet sagt op på grund af desperation over den grønthøster, som han beskriver, kværner over det offentlige sundhedsvæsen år efter år. Han er dermed en del af den gruppe af ledende læger, som er gået fra Rigshospitalet. Det er så ægerligt at være vidne til og mest af alt, er det jo patienterne, der taber.

Så hvad kan der gøres? Sundhedskommunikation er ikke et firma, som beskæftiger sig med økonomi og ressourceforbrug. Vi laver ikke leanforløb eller økonomiske beregninger. Vi ser på, hvad der er af gode initiativer og tiltag og formidler dem på forskellig vis. Vi tror på, at vi ad den vej kan bidrage til en fornuftig brug af de tilsyneladende knebne ressourcer.

Her har vi samlet et par episoder af Sundhedsvisioner, som behandler ressourcer i sundhedssystemet, og så får du også lige et tip om en rapport fra VIVE.

Værdi for patienterne 🎧

Den første er Adam Wolf, som er direktøren for det hele hos Danske Regioner.
Hvis Adam Wolf fik superkræfter, ville han sørge for, at alle arbejdede mod et fælles mål om at skabe mest muligt sundhed og værdi for patienten i alt, hvad der blev gjort. Og det mener han ikke helt er på plads, da alle de, der har med styring og økonomi at gøre, har et andet fokus. Det vil han gerne have ændret på: – Aktivitetsstyring har haft god effekt, men nu skal vi gøre noget andet, siger han.
Lyt til podcasten Sundhedsvisioner med Adam Wolf herunder.

Verdens bedste sundhedsvæsen

Liselotte Højgaard, som jo også netop har vundet Frimærkeprisen, skrev for nogle år siden bogen “Sådan for vi verdens bedste sundhedsvæsen”.
Hun blev opfordret til at skrive bogen i kølvandet på de første opsigelser blandt lederne på Riget. Hun har disse grundbudskaber:

  • Øg budgetterne med eksempelvis 10%
  • Bedre IT, tak!
  • Mere fokus på forebyggelse, så færre bliver syge.
  • Mere fokus på at skabe sammenhæng og samarbejde for og med patienterne og at se og behandle dem som ’hele mennesker’.

Lyt til Liselotte Højgaards sundhedsvisioner her

Undersøgelse fra VIVE: Akutmodtagelserne i Danmark

VIVE har undersøgt, hvordan det er gået med akutmodtagelserne efter at man har besluttet at tilknytte speciallægerne til akut.

VIVE, Det nationale forskningscenter for viden til velfærd, har undersøgt effekterne ved at gøre bemandingen af akutmodtagelserne mere specialiseret.
Resultaterne er blandt andre:

Overordnet mener både ledere af akutmodtagelser og ledere af øvrige afdelinger på hospitalerne, at akutmodtagelserne har været med til at sikre kortere og mere fokuserede patientforløb. Der er i dag færre patienter i dag end for 10 år siden, der ligger i akutmodtagelsen og venter på udredning, og færre patienter indlægges unødigt.
Kommunerne oplever til gengæld de effektive patientforløb som en udfordring. De kræver nemlig blandt andet, at kommunerne har kompetencer og er organiseret på en måde, så de kan modtage patienter, der udskrives fra akutmodtagelserne, og færdiggøre visse typer behandling.
Kortlægningen viser også, at en af udfordringerne ved organiseringen af akutmodtagelserne er, at der er mange samarbejdsrelationer og store geografiske afstande mellem kommuner og hospital.

VIVE, i omtalen af undersøgelsen af akutmodtagelserne i Danmark, 2018.

Hvordan akutmodtagelsernes fremtid kan se ud, kan du høre meget mere om i næste uge, når Sundhedsvisioner udkommer med Jonas Egebart, vicedirektør ved Nordsjællands Hospital.

Sundhedsvisioners prisvindende gæster


No Comments

Det er med stor glæde, at vi hører, at to af gæsterne, som er med i vores podcast Sundhedsvisioner, har vundet Frimærkeprisen.
Frimærkeprisen er en pris, som Dagens Medicin uddeler til faglige fyrtårne for deres roller som ‘levende legender’.
Og den hæder har Henrik Kehlet, Liselotte Højgaard og Morten Sodemann netop modtaget.
Nederst i dette blogindlæg finder du links til de 2 episoder af Sundhedsvisioner, som er med Liselotte Højgaard og Morten Sodemann. Og så må vi få Henrik Kehlet med i Sundhedsvisioner også.

Line Gade_LiselotteHoejgaard
Line Gade har interviewet Liselotte Højgaard til podcasten Sundhedsvisioner.

Frimærkeprisen

Dagens Medicin skrev således om prisen, da de i oktober 2018 åbnede for indstilling af kandidater:
“Sundhedssektoren drives og løftes på mange måder i flok. Det er Danmark berømt for. I flokken af dedikerede fagfolk finder man også læger, som stråler ekstraordinært; læger som er beriget af helt særlige kliniske evner, en helt særlig energi og ambition og evne til at motivere.

Disse læger har enorm betydning for, at flokken og dermed sundhedsvæsenet flytter sig mere end forventeligt. Til gavn for det særlige sammenhold, som det kræver at drive en så vigtig og til tider udsat del af velfærdssamfundet, og – nok så vigtigt – til gavn for patienterne, som sikres en behandling, som er state of the art.

Dommerkomité for Frimærkeprisen

  • Professor Henrik Ullum, formand, Lægevidenskabelige Selskaber, LVS
  • Professor Lars Østergaard, Aarhus Universitetshospital
  • Professor Frede Olesen, Aarhus Universitet
  • Chefredaktør Nicolai Döllner, Dagens Medicin

Frimærkeprisen blev første gang udskrevet af Dagens Medicin i 2017. Professor Frede Olesen, Aarhus Universitetshospital, blev den første modtager.
Med prisen følger et frimærke med prismodtagerens kontrafej på, udformet af Dagens Medicins tegner Lars Andersen.

Lyt til Sundhedsvisionerne fra de to vindere

Liselotte Højgaard udgav i 2017 bogen ‘Sådan får vi verdens bedste sundhedsvæsen’. Lyt til Liselotte Højgaards sundhedsvisioner her

Morten Sodemann, overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital, taler om den sårbarhed, som sundhedsvæsenet utilsigtet kan komme til at tillægge patienter.

#24 Sundhedsvæsenets DNA sikrer dets fremtid. Interview med Stephanie Lose, formand for Danske Regioner


No Comments

Podcasten Sundhedsvisioner vil bringe dig tættere på alle de fantastiske mennesker, som går forrest på vejen til et nyt social og sundhedsvæsen. Det er Line Gade, som er din vært.

Husk, at hende kan du booke som vært for din næste event – se mere om det her.

Dagens episodes gæst er Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner og regionsrådformand for Region Syddanmark. Dermed er hun en af de politikere, hvis taburet vakler, med regeringens udspil til en ny sundhedsreform. Det handler podcasten ikke om, men interviewet er optaget dagen før, udspillet kom.

Stephanie Lose er begejstret for sundhedsvæsnet, som hun til dagligt facineres af. Skulle hun drømme vildt, ville hun trylle nok hænder og ressourcer frem, så det aldrig var en mangel. Skulle hun pege på et magisk øjeblik, er det, når hun møder personalet og lytter til deres engagement og gejst.

Som politiker er hun blevet mere og mere åben med årene. Det er sin sag at træde ind i en idrætshal med 500 indignerede borgere, som hun forventer er kritiske over for hende. Det har ikke altid været let for den unge men erfarne politiker. Men nu har hun lært, at når man stikker måsen frem og siger sin mening, så får man taget temperaturen og at det er ok. Hun mener, det er vigtigt at være tilgængelig og at lytte godt efter, hvad andre siger.

Det ekstra drys

Du får også lidt ekstra drys på toppen af #øreguffet (🤭). For vi har samlet lidt om Stephanie Lose i mediebilledet. Hvem er hun, og hvad vil hun, har været kriteriet, og du ser, hvad vi har fundet herunder.

Det har været en travl tid for Stephanie Lose. Lige nu ser det ud som om, at regionsrådsformændende skal overgå til at være bestyrelsesformænd for de bestyrelser, som skal administrere sundhedsfællesskaberne.
Men Lose er ikke enig med Løkke i, at det skal være et embedsværk, som skal styre det. Hun siger selv, at hun tror på folkestyret som styreform – også i regionerne.

Stephanie Lose i medierne

Se hvad Stephanie Lose har sagt her hos Fyens Stiftstidende 

Og her, med et link til DR, som Lose selv har delt fra sin twitterkonto. Det handler om GERI-kufferten og tidlig opsporing samt behandling af ældre i eget hjem. Det er også et emne, som hun tager op i podcasten.

Her er hun, sammen med en række andre prominente aktører fra Sundhedsvæsenet, afsender på et debatindlæg, som handler om rygning blandt børn og unge. For tager de nok ansvar på Christiansborg? Se det her 

Mød Stephanie Lose nu og på torsdag


No Comments

Allerede nu kan du hilse på Stephanie Lose, når hun forholder sig til to følgeres spørgsmål i disse to videoer, som jeg optog, da jeg interviewede hende til podcasten Sundhedsvisioner. Den kommer på torsdag.

Hør Stephanie forholde sig til regeringens udspil til sundhedsreformen

Mens jeg var i Danske Regioner, blev det klart, at sundhedsreformen ville blive offentliggjort dagen efter, så det var en lidt hektisk men professionel Stephanie, jeg mødte.

Hvordan er det, få ‘besked’ på af statsministeren på, at førstegangsfødende nu skal blive to døgn på hospitalet?

Hvordan vil regionerne helt konkret skabe sammenhæng for patienterne?

Flere fælles funktioner, siger Stephanie Lose.

Har du endnu ikke lyttet til en eneste udsendelse af podcasten Sundhedvisioner, så er du med lytternes ord gået glip af en del. Men bare rolig, alle episoder kan du finde til evig tid i din podcast app eller her.

#23 Tag imod udfordringer og ha’ fokus på det som virker – interview med Inge Kristensen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed


No Comments

Inge Kristensen er direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed og i denne podcast har Line Gade talt med hende om patientsikkerheden i det social- og sundhedsvæsen, som udvikler sig med lynets hast.

– Jeg synes ikke, at vi gør det så godt, som vi kan. 2 + 2 giver ikke 4 og slet ikke 5. Vi får ikke brugt summen af alle de gode menneskers kunnen og potentiale, som arbejder i væsenerne. Det kan vi blive bedre til, mener Inge Kristensen.

Fokus på det gode 

Der er ingen, som går på arbejde for at gøre det skidt, men det sker, at de ansatte bliver vildledt af internt ufrugtbart fokus på alt det, som går dårligt, og det kan medføre, at de ikke får gjort det, som er bedst for borgere og patienterne. Samtidig er der masser af lavthængende frugter at høste, ved at lytte mere til det, som patienter/pårørende/borgere fortæller.
Vi skal lære af de ting, som går godt og skifte noget af det fokus, mener Inge Kristensen. 

Kvaliteten af pleje i hjemmet

Nogle opgaver skifter i disse år hænder i Social- og Sundhedsvæsenet. Det kan være udfordrende, men det kan også være en gave. Ved udfordringer opstår der også muligheder, og hvis patienternes oplevelser dermed får mere fokus, er det måske ikke så skidt.
Flere opgaver rykker til hjemmet. Og der er ikke i samme grad fokus på patientens sikkerhed. Institute for Healthcare Improvements har undersøgt og kortlagt, hvad der sker og hvad der skal til. De har udgivet hvidbogen No Place Like Home: Advancing the Safety of Care in the Home. Du kan læse om den her

Det er Sundhedskommunikation.com, der udgiver denne podcast. Se mere om podcasten og Line Gade, der er ekspert i kommunikation til, fra og om sundhedssystemerne, på linket.

Put guf i ørerne, når du steger anden


No Comments
Min julegave til dig er perler – dem du finder i podcasten Sundhedsvisioner.

Først og fremmest – så vil jeg ønske dig en glædelig jul og et godt nytår. Når du nu står bøjet over andestegen, pakker gaver ind, eller tager turen tværs over landet for at besøge dine nærmeste, så vil jeg opfordre dig til at få lyttet til nogle af de episoder, som du mangler at lytte til. I det nye år kommer der nemlig en ny perlerække, og allerede nu kan jeg fortælle, at jeg er ved at aftale datoer for interviews med eksempelvis Stephanie Lohse, formand for Danske Regioner, Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse og Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen. 

Du må i øvrigt gerne give mig en gave, nemlig at anmelde min podcast i Itunes. Når du er kommet ind på linket, så trykker du på “View in Itunes”, og så kan du anmelde podcasten samt meget gerne skrive en lille bemærkning. 

Hvis du har lidt tilbage på budgettet, som skal bruges inden nytår, så kan jeg træffes mellem jul og nytår. Du kan bestille mig som vært/moderator til dit arrangement, til kommunikationsopgaver, medietræning eller hvad du har brug for. Ring uforpligtende 2628 7065, så finder vi ud af det. 


OBS. Podcasten Sundhedsvisioner holder ferie og udkommer igen den 10. januar 2019. Hjertevarme julehilsner 

Line Gade
Rådgiver og vært

Jeg ønsker dig en dejlig jul og et festligt nytår.

Tilmeld dig nyhedsbrevet #sundkom, så er du altid opdateret på alt det, som sker i Sundhedskommunikation.

Skriv dig på listen #sundkom

* indicates required
Email Format

#22: Det medmenneskelige møde


No Comments

👉🏻Se hvad Sundhedskommunikation kan hjælpe dig med

Line Gade har interviewet formanden for Danske Patienter, Camilla Hersom, til denne episode af Sundhedsvisioner.

Mange patienter savner at blive mødt som menneske og ikke som en diagnose på ben. Camilla Hersom tror ikke på et quick fix men mener, at vi skal til at tænke på en helt anden måde, hvis patienternes ønske skal efterkommes.

Der er holdes mange skåltaler, der går på et stort ønsker om at arbejde med patientinddragelse. Det kan virke komplekst at komme i gang. Men helt simpelt kan det handle om at tune ind på den, man sidder overfor.

Line Gade laver denne podcast, fordi hun savnede at høre konstruktive og visionære tanker om vores social ogsundhedsvæsen.

Jeg tror på, at det vi nærer vokser, Derfor er det vigtigt at få sat spot på visioner, engagement, ideer og konstruktive tanker. For sådan kan vi komme ud af det spor, der kører den rigtige vej.

Line Gade

Ly til andre episoder af podcasten Sundhedsvisioner

Se mere om vært og foredrag

At give og at få – og så i en juletid 🎁


No Comments

At give og få er en del af julen. Men at give og få er også en del af det at have et netværk og i det hele taget nære venner. Jeg øver mig hver dag i at give uden at forvente at få noget igen. Det er noget, som jeg gerne vil have som en grundlæggende værdi for min tilstedeværelse i verden – i mit liv.

At række hånden ud og bede om hjælp er ikke nemt for mig. Jeg tror, at jeg i mange år har betragtet det at bede om hjælp som et svaghedstegn. Men i de seneste år har jeg øvet mig i at vende den overbevisning til det modsatte. For jeg kan ikke være god til alt. Og når man er iværksætter, er der mange ting, som man kan have brug for hjælp til. 

For nyligt bad jeg min veninde Mette Hegelund, der har mega god smag og er direktør i Raffinaderiet, om at vurdere noget markedsføringsmateriale, som jeg selv havde flikket sammen. Jeg bad om feedback. Og hvad fik jeg igen?

Jeg fik et nyt logo og en flot brochure, som jeg kan takke Raffinaderiet for. Hvor heldig er jeg ikke, at have sådan en veninde?

Brug julen til at klappe dig selv på skulderen og fokusér på dine gyldne øjeblikke ⭐️


No Comments

En lille julehilsen 🎄 fra mig til dig 🎁og et håb om at vi ses i 2019. 💙 Brug julen til at klappe dig selv på skulderen 👏🏻 og tænke positive tanker om den forskel, du gør i verden. Når vi nærer det positive og de ⭐️gyldne ⭐️øjeblikke, kommer der mere af lige det, og det har vi brug for 🙏. Verden 🌍 og livet 🍀 er dejligt.

Min gave til dig er både min podcast Sundhedsvisioner 🎧 og min blog 👩‍💻 Du kan altid kontakte mig på tlf. 2628 7065.

Spiritualitet er vigtigt for patienters livskvalitet


No Comments

At være patient kan være forbundet med nedsat fysisk formåen, men også livskvalitet og livsmod kan blive negativt påvirket. Et nyere studie har vist, hvordan religion og spiritualitet kan styrke og gøre patienter mere robuste og hjælpe dem med at håndtere livets udfordringer.

Tidligere undersøgelser er først og fremmest blevet gennemført i lande med en stor andel af religiøse/spirituelle mennesker, men det ser ud til, at dette er universelt, uanset herkomst.

LÆS artiklen som PDF

 Religion and spirituality as predictors of patient-reported outcomes in adults with congenital heart disease around the globe

Artiklen er hentet på ScienceDirect

Highlights fra undersøgelsen

  • Blandt I> 4000 voksne med medfødt hjertesygdom fra 15 lande, anså 49,2% sig for at være religiøse/spirituelle.
  • I alle lande er religion/spiritualitet positivt forbundet med livskvalitet og tilfredshed med livet.
  • Religion/spiritualitet understøtter at leve sundt, selv om sund adfærd generelt er bedre i lande, der ikke betragtes som religiøse (sekulære).
  • Hos patienter, der lever i sekulære lande, er religion/spiritualitet negativt forbundet med fysisk og psykisk sundhed.

Copenheart projektet

Rehabilitering af komplekse hjertepatienter

Tidligere på året var jeg hovedskribent på en rapport, som handlede om Rehabilitering af komplekse hjertepatienter, som forskningsprojektet Copenheart havde undersøgt. Rapporten fortæller på flere måder om rehabilitering, der ikke bare forbedrer hjertepatienternes fysisike formåen men også deres livskvalitet.

Find mere om resultaterne og hent rapporten “Rehabilitering hjælper hjertepatienter til at leve livet igen” 

 

Patienter savner at blive mødt som de mennesker, de er


No Comments

Selvfølgelig er det vigtigt, at patienterne får en god behandling, hvad enten det er en operation, medicin eller andet, men det, som patienterne ofte siger om mødet med sundhedsvæsnet, er, at de i højere grad ønsker at føle sig set, hørt og respekteret som det menneske, de er. Lyt med, når du torsdag den 13. december kan høre Line Gades samtale med Camilla Hersom, der er formand for Danske Patienter, i podcasten Sundhedsvisoner.

Du finder podcasten Sundhedsvisioner på din podcast app eller her på siden.

Sundhedskommunikation kan hjælpe dig med at få din egen podcast serie (og en del andet). Se mere om vores øvrige ydelser her.

Har du tillid til en anonym sygeplejerske?


No Comments

Jeg er fan af sundhedsvæsnet – jeg er nørd i sundhedsvæsnet. Jeg ser et presset personale og ledelser, som jeg synes burde tage mere ansvar, før det er for sent, i denne ulykkelige tendens med at personalet anonymiserer sig selv og ikke vil have sit efternavn på sit navneskilt.

Det gør mig SÅ ærgerlig, for min vision er, at skabe et menneskeligt sundhedsvæsen. Et sundhedsvæsen, der i højere grad viser sit menneskelige ansigt og møder patienterne som mennesker, ikke som diagnoser på ben. Derfor smerter det mig at læse denne artikel, der fortæller, at man i dele af Danmark har set sig nødsaget til at lade personalet fjerne efternavnet på deres navneskilte, fordi sygeplejersker opsøges af vrede patienter i privaten.

Læs artiklen: Sygeplejersker fjerner efternavn på navneskilte efter trusler

Det er meget meget ærgerligt for tilliden mellem sundhedsvæsen og patienter, hvis sygeplejersker og hospitalsledelser anerkender, at personalet ikke vil vise sit efternavn. Hvis man lige hæver sig op i helikopterperspektiv, ville du så have tillid til en mekaniker, en babysitter, en lærer, som ikke ville fortælle dig sit efternavn?

Nej, vel?

Jeg husker tydeligt, da navneskiltet blev lanceret, og jeg husker også at mange var imod det. Men jeg synes, det er det eneste rigtige. Personalet er jo ikke en anonym masse, men mennesker af kød og blod, der hver dag gør en forskel for andre.

Vores sundhedsvæsen er en af grundpillerne i det danske velfærdssamfund.

Vi er alle “medejere” og brugere. Der er noget helt galt i det her. Det er en glidebane, som ikke bringer noget godt med sig. De sundhedsfaglige er hverdagens helte.

At patienter kan finde på at opsøge sygeplejersker i eget hjem og udsætte dem for vold og trusler, må være resultatet af så voldsom en konflikt, at en leder burde have grebet ind på tidligere tidspunkt.

Det må også dreje sig om mangel på kompetencer til konflikthåndtering blandt personalet. Det er muligt, at der mangler midler, og at konflikter til dels opstår på grund af manglende tid og ressourcer, men det er ledelsernes ansvar at reagere langt før, det når et punkt, som her beskrevet. Ved at hjælpe den ansatte i den konkrete situation, opgradere personalets kompetencer, eller ved at gå til den øverste hospitalsledelse og på bedste konstruktive vis, gøre opmærksom på og tage hånd om problemet.

Indsigt i situationsbestemt kommunikation

Indsigt i hvordan kommunikation kan gøre en forskel er en væsentlig kompetence, som desværrre ikke altid prioriteres i sundhedsvæsenet. Et af de mest læste blogindlæg, jeg har her på siden er dette: I patientens sko, information eller kommunikation i akutmodtagelsen. Artiklen er også en del af undervisningen på Absalons professionshøjskole.

Der er stor forskel på, hvordan man kommunikerer mest effektivt i forskellige situationer. Der skal noget ganske andet til i akutmodtagelsen end på afdelingen eller ambulatoriet. Den indsigt er noget af det, som jeg underviser i. Videoen herunder er en introduktion til det, som er på spil, når det gælder navneskilte og kommunikationssituation.

👉🏻Se mere om mine ydelser

👉🏻Lyt til podcasten Sundhedsvisioner, hvor du kan lytte til konstruktive tanker og ønsker, fra en lang række personer, som har de bedste intentioner for fremtidens social- og sundhedsvæsen.

👉🏻Læs alle dennes sides indlæg om at lytte 

Patienter på opdagelsesrejse skal have “Patienternes google-oversæt”


No Comments

Jeg er interesseret i, at mennesker forstår sundhedsvæsnet bedre. For, når vi bliver patienter, (og 90% af danskerne er i kontakt med sundhedsvæsnet i løbet af et år), er det vigtigt, at vi føler os trygge ved mødet med lægen.

Det gør vi ikke, når det er som at komme til en fremmed stat med et fremmed sprog at besøge sundhedsvæsnet. Mange føler sig som gæster/turister i et univers, som er umodent i forhold til at kommunikere om sig selv og først for nyligt har opdaget, at der er en verden udenfor, der har glæde af at forstå mere af det, som foregår i eget ‘sundhedsvæsenland’. Hvis gæsterne/turisterne forstår mere, så er de bedre til at følge sundhedsvæsenlands love, kultur og gode hensigter.

Kan der ikke opfindes software, en Google oversæt, der kan oversætte en journal og andre former for tekster i sundhedsvæsnet? Eller er den der allerede?

Heldigvis øver sundhedsvæsnet sig i at kommunikere bedre. Nogle få er tydelige på sociale medier, andre nøjes med at lave skilte som kan forstås af gæsterne/turisterne, eller indkaldelsesbreve, hjemmesider pjecer og videoer, som formidler vigtige informationer om ‘sundhedsvæsenland’ på en tilgængelig måde.

Der vil altid være ‘opdagelsesrejsende’, der besøger og udforsker nye kontinenter. De mennesker, som selv vil lære og forstå mere af sundhedsvæsnets sprog, har ikke en google oversæt – der gør det nemmere. Hvor er den?

Amazon Comprehend Medical hjælper med data til udvikling af patientstøtteværktøjer

Software, der kan hjælpe patienter med at forstå medicinske termer bedre, kan jeg ikke finde, men der er udviklet software, der kan bruges til at generere data til forskning og udvikling. Sidste år kom tjenesten Amazon Comprehend Medical, der kan udlede data, som kan bruges til at udvikle belsutningsstøtteværktøjer, apps mm, og nu er der kommet et add on, som kan putte informationerne i små håndterbare ‘kasser’. Cloudsoftwaren kombinerer tekstanalyse og maskinlæring. De uploadede data selekteres og organiseres i forhold til diagnoser, behandlinger, dosering og bivirkninger. Den samler data i det uploadede indhold via algoritmer, omsættes altså og puttes i håndterbare ‘kasser’.

Sådan forstår jeg det i hvert fald :-). Kunne man ikke lave googleoversæt for patienter?

abstract art blur bright
Photo by Pixabay on Pexels.com

 

#21 episode af Sundhedsvisioner: Tankpassermedicinering er yt


No Comments

Mød Rikke Løvig Simonsen, der er formand for PharmaDanmark, der er en fagforening for farmaceuter og andre, der arbejder med medicin. Hun sætter stor pris på fællesskabet, og så synes hun, man skal holde op med at medicinere patienter på automatpilot. Hun kalder det “tankpassermedicinering”.

Et hygiejnebind, som screener for kvindesygdomme og en kontaktlinse, der kan måle blodsukkeret, er bare to eksempler på nye produkter, og der vil komme myriader af nye opfindelser allerede i morgen. Det synes Rikke kalder på, at der bliver tænkt flere strategiske tanker – for sundhedsvæsnet kan ikke optage alle nye opfindelse og skal bruge sine ressourcer så klogt som muligt.

Lyt på din app eller her. Find podcasten på alle podcast apps og abonner.

Har du brug for hjælp fra Sundhedskommunikation? Se, hvad vi kan hjælpe med.

Sundhedsvæsnet har da masser af ressourcer! Nemlig patienterne


No Comments

I en tid, hvor vi lige om hjørnet har en ny sundhedsreform, hvor vi næsten dagligt har historier i medierne om et presset sundhedsvæsen, og hvor vi har patienter, der fortæller, hvordan de tager deres sygdomsforløb i egen hånd, fordi de ikke føler sig mødt i sundhedsvæsnet, er det på tide, vi taler om den helt store uudnyttede ressource – nemlig patienterne.

Igennem mere end 10 år har vi vidst og talt om, at den største uudnyttede ressource i sundhedsvæsnet er patienterne. Vi kender alle en patient, som ikke har følt sig mødt respektfuldt i vores sundhedsvæsen. Patienter, som kommer med en reel bekymring for deres helbred, som bliver fejet af bordet, og hvor det senere viser sig, at der virkelig var en alvorlig sygdom, som blev overset. Eller patienter, der finder udenlandske undersøgelser, der peger på effektive behandlinger, som bliver fejet af bordet af deres læge som ikke evidente. Heldigvis er der også historier og mennesker, der beviser det modsatte.

Lægeinddragelse  – ikke patientinddragelse

For nyligt hørte jeg et oplæg fra en læge, der sagde: Det burde ikke hedde patientinddragelse, men snarere lægeinddragelse. Han havde indset, at når han lyttede til sine patienter og lagde planer sammen med dem, så skete der færre fejl, patienterne var gladere og flere patienter fulgte den behandling, der blev tilrettelagt i fællesskab.

Det er et møde mellem to mennesker

Der går ikke en dag, uden at der bliver talt om, at sundhedsvæsnet gerne vil lytte til patienterne og samarbejde med dem. Men der er mange skåltaler, som bliver ved det lille nik mellem lederne og har svært ved at komme ud på gulvet blandt personalet – der hvor det rigtige sker – der, hvor der hver dag er et møde mellem en sundhedsfaglig og en patient. Et mellemmenneskeligt møde, som netop er: et møde mellem to mennesker.

Den lavthængede frugt

Der er mange årsager til, hvorfor det er svært at være en empatisk og lyttende læge. Men det skal ændre sig nu. Både fordi et trængt sundhedsvæsen bør høste de lavthængende frugter, og fordi fremtidens sundhedsvæsen har brug for personale med stærke empatiske kompetencer og evnen til at lytte og samarbejde tillidsfuldt med patienterne. Lærke, som er en 25årig kvinde med diabetes 1, siger det sådan her:

Nogle læger er bedre til at lytte, være empatiske og kommunikere end andre. Nu er jeg kommet på Steno Diabetes Center, hvor de gør meget ud af at kommunikere og samarbejde med patienterne, men jeg har haft diabetes 1 siden jeg var fem år, jeg ved somme tider mere om min sygdom og behandlingsmuligheder end den læge, jeg sidder overfor. Igennem mit liv, har jeg haft mange oplevelser med læger, der slet ikke lyttede til mig eller viste interesse for min person.

Jeg har det her store spørgsmål: Hvorfor skal vi altid tale om mit tal (insulinniveau)? Hvorfor taler vi ikke om mig? Der er jo noget i mit liv, som gør, at mit tal ser ud, som det gør. Årsagen til et højt tal skal typisk hentes i, at jeg er påvirket psykisk. Tallet stiger på grund af min psykiske status. De skulle i stedet spørge: Er der noget, som du tænker, der er årsagen til et dårligt tal? Spørge ind til, hvad der sker i mit liv.

At fokusere på tallet har gjort, at jeg har jeg følt skam og skyld. Jeg er ikke blevet mødt som menneske, men med en løftet pegefinger. Det har taget mig lang tid at være ærlig og smide skyld og skam væk, fordi jeg var så skamfuld.

Jeg har også ofte oplevet, at jeg ved mere om min sygdom end lægerne. Når jeg har en konkret problemstilling, søger jeg på Facebook grupper – og her er der tit andre patienter, der kan svare på spørgsmål, som lægerne ikke kan svare på. De er bedre til at komme med gode råd end mine læger. Læger er ikke psykologer – men derfor kan man jo godt have en menneske-til-menneske samtale.

Det er de små skridt i hverdagen, som kan gøre en forskel. Hvis skåltalerne skal omsættes til den kliniske virkelighed, så er det mødet, der skal mere fokus på. Hvordan bliver patienter og sundhedsfaglige bedre til at møde hinanden – med empati og nysgerrighed?

Empatiske og lyttende læger

En nyere undersøgelse lavet af patienter blandt patienter viser, at patienternes største ønske til fremtidens læge er, at lægen skal kunne lytte og være empatisk. Den havde Sundhedsstyrelsen og Det nationale råd ikke set komme – da de i 2013 definerende fremtidens syv lægeroller  – men de havde heller ikke spurgt patienterne, hvilket jo i sig selv er paradoksalt. Heldigvis var der nogle engagerede patienter, der tog sagen i egen hånd og i 2018 lavede en undersøgelse, som nu er resulteret i, at de som de første patienter, har fået trykt en artikel i et medicinsk tidsskrift (!) Patienter ønsker sig et mere holistisk sundhedsvæsen. Basta.

Og viljen er der…..!

Jeg udgiver podcasten Sundhedsvisioner, hvor jeg interviewer mennesker, som går forrest på vejen til fremtidens social- og sundhedsvæsen. Jeg har ét tilbagevendende spørgsmål: Hvad ville den ene ting være, som du i morgen ville ændre, hvis du fik superkræfter og alt kunne lade sig gøre. Mange af mine gæster nævner sammenhæng for og samarbejde med patienterne, som det væsentligste at ændre. Men det er som om, at sundhedsvæsnet sidder på sine hænder og venter på en fremtid med en anden organisering, en ny struktur, en ny sundhedsreform. Jeg siger: Just do it.

 

 

 

 

 

#sundkom: 3. gode råd til at komme i medierne


No Comments

Tre god råd til at komme ud over rampen:

  1. Brug krogen
  2. Formidl forskning så alle kan forstå det og omsætte det til praksis
  3. Opret din egen kanal – fx podcast

Tak for velforberedt og professionel medietræning med nærvær og humor

Mette Ebdrup, kommunikationschef, Lægeforeningen

Får du ikke nyhedsbrevet? Skriv dig op her

Skriv din email i feltet

Email Format

Smart pillerobot hjælper med at huske, hvornår og hvilke piller der skal tages.


No Comments

Ny teknologi sparer tid og giver den sundhedsfaglige tid til nærvær med patienten. Hvis du trykker på billedet, kan du se et indslag på DR om pillerobotten, som fortæller, hvornår patienten skal tage sine piller og spytter dem ud, hun skal tage på det givne tidspunkt. Den er også mere sikker, fordi maskiner laver færre fejl end mennesker. Smart.

Tryk på billedet og læs og se hele indslaget hos DR.

Skærmbillede 2018-11-21 kl. 22.09.33.png

Lytter du til podcasten Sundhedsvisioner?

Hvis ikke, så find alle publicerede episoder her 

 

Sundhedskommunikation hjælper dig med effektive kommunikationsløsninger, hvad enten du og din organsiation har brug for medie og kommunikationstræning, PR, tilrettelæggelse af arrangementer eller har brug for et foredrag, eller en professionel indsigtsfuld moderator.

Se mere her

#LytTilRikke i Sundhedsvisioner torsdag den 29. november 🎧


No Comments

Rikke Løvig Simonsen er formand for Pharmadanmark, der er fagforening for mennesker, der beskæftiger sig med medicin. Hun er gæst i næste episode af Sundhedsvisioner, som du kan lytte til den 29. november.

Mange patienter har en medicinliste, men de tager ikke medicinen, sådan som den er udskrevet. Medicinering er i høj grad også at seponere – altså stoppe medicineringen – og Rikke er stor fortaler for en mere individuel tilgang til medicinering, hvor patienten i højere grad ska være med til at beslutte, hvor meget, hvordan og hvilken medicin, de vil tage.

Rikke fortæller, hvordan hendes medlemmer bidrager til sundhedsvæsnet, for eksempel ved at være generalister og have fokus på patientens medicinering på tværs af specialerne. Rikke er også leder på Amager-Hvidovre hospital, hvor hun har været med til at starte det første apotek i Danmark, der ligger på selve hospitalet.

Sundhedskommunikation hjælper dig med effektive kommunikationsløsninger, hvad enten du og din organsiation har brug for medie og kommunikationstræning, PR, tilrettelæggelse af arrangementer eller har brug for et foredrag, eller en professionel indsigtsfuld moderator. Se mere her

#20 Sundhedsvisioner: Brugerinddragelse der virker


No Comments

Line Gade har mødt Marlene Würgler, der er chef for Kompetencecenter for Patientoplevelser. og Göran Henriks, der er chef for Qulturum til en samtale om brugerinddragelse i sundhedsvæsnet. Göran Henriks er fra Sverige, og de er meget længere fremme på dette område end vi er i Danmark. Du kan høre om Göran Henriks spændende resultater, der har gjort en forskel for de mennesker, der har deltaget, og en stor forskel på bundlinjen også og så kan du få en status på, hvor vi er i Danmark.

Støt Sundhedsvisioner

Hvis din organisation eller virksomhed ønsker at støtte kærligt op om Sundhedsvisioner, kan du/I blive nævnt som supporter i podcasten og på de sociale medier, der er tilknyttet udgivelsen. Se mere her

Du kan også støtte Sundhedsvisioner på 10er.dk med et mindre beløb.

Sundhedskommunikation hjælper dig med effektive kommunikationsløsninger, hvad enten du og din organsiation har brug for medie og kommunikationstræning, PR, tilrettelæggelse af arrangementer eller har brug for et foredrag, eller en professionel indsigtsfuld moderator. Se mere her

Lyt med på torsdag i podcasten Sundhedsvisioner


No Comments

Jeg har mødt Goran Henriks og Marlene Willemann Würgler til en samtale om individinddragelse, som Göran Henriks helst vil kalde det. Lyt med på torsdag! #podcast #sundhedsvisioner #torsdagsøreguf

Sundhedskommunikation hjælper dig med effektive kommunikationsløsninger, hvad enten du og din organsiation har brug for medie og kommunikationstræning, PR, tilrettelæggelse af arrangementer eller har brug for et foredrag, eller en professionel indsigtsfuld moderator. Se mere her

#19: Sundhedsvisioner: Mere mandat til sygeplejerskerne


No Comments

Line Gade har mødt Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, til en samtale om empati, nye måder at arbejde på for sygeplejerskerne og et lille fif til, hvordan sygeplejerskerne kan få mere glæde ind i en hektisk arbejdsdag.

Sundhedskommunikation hjælper dig med effektive kommunikationsløsninger, hvad enten du og din organsiation har brug for medie og kommunikationstræning, PR, tilrettelæggelse af arrangementer eller har brug for et foredrag, eller en professionel indsigtsfuld moderator. Se mere her

Abonnér på nyhedsbrevet #sundkom, hvis du vil have nyt om podcasten, nyheder om fremtidens social- og sundhedsvæsen og gode tilbud fra Sundhedskommunikation.

#sundkom


Email Format

#LytTilLine: Ja, den sundhedsfaglige medarbejder skal vise patienten sit efternavn på sit navneskilt


No Comments

Der har været diskussioner internt i sundhedsvæsnet og offentligt i medier af hvor vidt sundhedsfagligt personale, som læger og sygeplejersker, skal have navneskilte med deres fulde navn synligt, når de møder patienterne. Årsagen til diskussionen har været, at enkelte medarbejdere har oplevet at blive chikaneret af patienter.

Hvis du ønsker at kommunikere empatisk og menneskeligt med dine patienter, så behold for guds skyld dit efternavn på dit navneskilt. Tænk på, at den kommunikationssituation, som er mellem sundhedsfaglig medarbejder og patient, som udgangspunkt er asymmetrisk. Den sundhedsfaglige er i en tryg og velkendt situation, patienten er i en utryg og uvant situation. Derfor skal den sundhedsfaglige gøre sit bedste for at møde patienten menneskeligt og empatisk. Patienter er ikke bare ‘Diagnoser på ben’, men mennsker, som skal mødes respektfuldt og med tillid.

 

 

Patienters ønske til fremtidens læge: Det vigtigste er at være empatisk og at kunne kommunikere


No Comments

Uden at spørge patienterne har Sundhedsstyrelsen og Det Nationale Råd formuleret syv lægeroller, som fremtidens læge skal besidde. Men spørger man patienterne, er det primære ønske til fremtidens læge, at denne skal være mere empatisk og bedre til at kommunikere.

Det perspektiv har en gruppe frivillige patienter afdækket og har for første gang også fået publiceret en artikel i et lægevidenskabeligt tidsskrift.

Lægens rolle som kommunikator er den vigtigste for patienterne. Patienter har brug for en læge, de kan kommunikere med. Det lægefaglige bliver opfattet som et must. Vi skal derfor kigge på, hvordan vi får skabt nye rammer for dialogen, så patienten og lægen kan forstå hinanden på nye måder,

siger Dorthe Zinck Iversen, der har stået i spidsen for projektet.  (Kilde: Danske Patienter) Læs mere om projektet her

⭐️ Find #empati ⭐️

Få hjælp til at blive en mere empatisk og kommunikerende læge.

Ring 2628 7065 eller skriv til line@sundhedskommunikation.com

 

4 gode grunde til at misforståelser opstår, når læge og patient kommunikerer


No Comments

Patienter er dig, mig, naboen, genboen, manden på gaden, flygtningen, indvandreren, direktøren, rengøringsassistenten, lægen, læreren, moderen. Alle os der bor i Danmark. 90% af Danmarks befolkning er hvert år i kontakt med sundhedsvæsnet. Mange er særdeles godt informeret, inden de træder over tærsklen til sundhedsvæsnet, og andre ved kun det, som naboen, kollegaen, Facebook eller forsiden på Ekstrabladet har fortalt dem. Der er både overfladisk og dybdegående viden i hovederne på patienter. Men helt overordnet vil en patient være bekymret i en eller anden grad.

Og hvordan er det med bekymring i en kommunikationssituation? Den kræver noget særligt. Kommunikation i en presset situation kræver særlig opmærksomhed, fordi der ikke vil være en direkte og ligeværdig kommunikation mellem parterne. Den ene er den sundhedsfaglige, der er på arbejde i eget univers og i en velkendt situation, den anden er patienten, der er et fremmed sted i en utryg situation. Det betyder, at der er stor chance for misforståelser.

Her er fire typiske grundlag for, at der opstår misforståelser i en samtale:

  1. Det, du tror, du siger.
  2. Det, der reelt kommer ud af munden.
  3. Det, den anden hører, du siger.
  4. Det, den anden fortolker ud af det, du siger.

Derfor er det vigtigt at være tydelig og bede om en klar bekræftelse af, om det, som du regner med, der bliver sagt i samtalen, også er det, som modtageren forstår. Om I mener det samme, også selv om I tror, at I er enige.

Vil du have hjælp til at kommunikere strategisk og bevidst? Skriv til line@sundhedskommunikation eller ring 2628 7065.

Sundhedskommunikation hjælper dig med effektive kommunikationsløsninger, hvad enten du og din organsiation har brug for medie og kommunikationstræning, PR, tilrettelæggelse af arrangementer eller har brug for et foredrag, eller en professionel indsigtsfuld moderator. Se mere her

Se anmeldelser af Sundhedskommunikations arbejde

 

En god henvisning til billeddiagnostik: Ide og manuskript udviklet af SK


1 Comment

Sundhedskommunikation har udviklet manuskript og idé til denne film, der formidler faglig viden mellem to lægegrupper. Formålet er at kommunikere, hvad en god henvisning til billeddiagnostik skal indeholde.

Radiologerne får for mange henvisninger, som indeholder for mange og ofte irrelevante informationer, der kan gøre det svært at stille en korrekt og præcis diagnose. Med anbefalingerne i denne film, skal det blive klart, hvordan man kan lave den bedste henvising, så radiologen kan diagnosticere korrekt. Og dermed bidrage til at patienten får den bedste behandling.

👉🏻 Se et andet eksempel på forandringskommunikation: Dialogpakken

Blåstemplet forandringskommunikation

Det Sundhedsfaglige Råd for #radiologi i Region Hovedstaden har sagt god for materialet til undervisningsbrug fx i introduktionen af nye læger på hospitalerne. Materialet består af en film på 3½ minut og en folder, der giver 9 tips til en god henvisning.

👉🏻 Gratis! Hent film og en tilhørende folder her

Kunden er Bornholms Udviklingshospital. 👉🏻 Og hvad siger kunden om Sundhedskommunikation?

Sundhedskommunikation hjælper dig med effektive kommunikationsløsninger, hvad enten du og din organsiation har brug for medie og kommunikationstræning, PR, tilrettelæggelse af arrangementer eller har brug for et foredrag, eller en professionel indsigtsfuld moderator. Se mere her

 

Drop evidensen og lyt til patienten ;-)


No Comments

Nå! Det fik dig op af stolen? Det er en strammet overskrift, for jeg mener naturligvis ikke, at evidensen skal droppes. Jeg mener blot, at når det gælder kommunikationen mellem læge og patient, kan det være en stor fordel at sundhedsprofessionelle lægger den videnskabelige tankegang lidt på hylden, og i stedet er åben, lyttende, anerkendende og nysgerrig på sin patient.

Folkesundhedsindsatsen foregår i medierne – især på de sociale

Eksempelvis mener jeg, at det etablerede sundhedsvæsen bør være mere til stede i medierne og oplyse, debattere og vise mere tydelig interesse for det alternative behandlingssystem. Det er dejligt at Læger formidler er på banen i denne artikel fra Berlingske i dag, der sætter fokus på fuldstændig hæmningsløs og uetisk markedsføring fra en alternativ behandler, men jeg savner generelt, at se flere sundhedspersoner kommunikere og debattere sagligt med patienterne uden at fordømme. Og aller helst på de sociale medier, hvor debatten i forhold til det alternative er næsten uimodsagt.

Danskerne har ikke  blind tillid til lægerne og slet ikke i fremtiden

Tillid mellem læge og patient er vigtig og er ikke længere automatisk. Nutidens og fremtidens patienter udfordrer fagligheden og menneskesynet i det etablerede sundhedsvæsen, og det er derfor vigtigere end nogen sinde, at sundhedsfaglige er tydelige i debatten – på anerkendende rummelig vis. Den manglende interesse og anerkendelse af det alternative, kan betyde mindre tillid mellem patient og læge/behandler. Det kan eksempelvis og meget tænkeligt betyde, at patienten simpelthen holder det hemmeligt, hvis de indtager alternativ medicin og med min ikkekliniske indsigt, tænker jeg, at det har betydning for den behandling, det konventionelle giver patienterne og også kan have fatale konsekvenser. Jeg savner, at se flere sundhedspersoner debattere åbent. Både de offentlige instanser og læger, sygeplejersker mv vil gavne patienterne ved at træde mere tydeligt ind på den boldgade.

To be evident, or not to be

Alternativ eller komplementær behandling er nemlig noget, som danskerne er storforbrugere af, og når det etablerede system er så sparsomt på banen, skal danskerne selv navigere i et ureguleret marked. Jeg ser, at det etablerede sundhedsvæsen mest kritiserer det alternative for ikke at have bevis for effekt. At alternative behandlinger ikke er tilstrækkeligt undersøgt, er ikke nødvendigvis det samme som, at det ikke virker. At så mange danskere bruger det alternative er vel også en slags bevis? I øvrigt er det ikke alt i det etablerede sundhedsvæsen, som der er evidens for – eksempelvis er der ikke bevis for at øredræn virker, og det er ellers anvendt i stor stil. Jeg er ikke ude i at diskutere evidens og videnskabelige undersøgelser, men jeg vil gerne diskutere, hvorfor det er vigtigt, at flere fra sundhedsvæsnet blander sig i debatten. Både i aviser, på Sociale medier og i radio og TV. Kun ved at være der, hvor danskerne er, kan danskerne aka patienterne få et mere nuanceret billede, de kan tage mere nuanceret stilling til.

Vil du have hjælp til at blive bedre til at debattere, optræde i medier eller på anden vis være mere synlig? Se min ydelse Bliv mere synlig og se mere om VIP spin eller ring 2628 7065, så taler vi om dine behov.

#18 Sundhedsvisioner: Lille patientgruppe klemt mellem ny medicin og sociale omprioriteringer


No Comments

I denne episode skal du møde direktøren for Muskelsvindfonden Henrik Ib Jørgensen. Ind til for nylig havde Muskelsvindfonden primært fokus på rehabilitering og livskvalitet –  at leve godt med en sygdom som Muskelsvind hele livet. Men i takt med at der kan udvikles mere og mere raffineret medicin, er der nu også kommet medicin, der kan forbedrer tilstanden for mennesker med Muskelsvind, og det har ændret på fondens fokus til også at være sygdomsbekæmpende.

I 2017 fik vi et nyt medicinråd. Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder anbefalinger og vejledninger om lægemidler til de fem regioner. De tog i 2017 den beslutning, at den nyudviklede medicin Spinraza ikke skulle udbydes til danske patienter med muskelsvind, selv om man i mange andre lande tilbyder præparatet. Medicinen blev vurderet til at være for dyr, og det har fået Muskelsvindfonden op af stolen og ind i debatten.

Der sker fejl, når mennesker med muskelsvind er indlagt på vores hospitaler og sygehuse, og der kan også være mangel på viden om muskelsvind hos kommunerne. Man kan søge råd og viden hos muskelsvindfonden, som har en meget dygtig afdeling for rehabilitering, der meget gerne deler ud af deres viden. Højt specialiseret sygdom kræver højt specialiseret behandling.

Der skæres ned på sociale ydelser, og det har stækket vingerne på fondens medlemmer blandt andet fordi, der er skåret i personstøtteordningen.

Flexjob-ordningen er en gave, hvis det kan bidrage til øget livskvalitet for mennesker med muskelsvind. Men når flexjob pludselig bliver med fokus på at få patienterne videre i et normalt job, for at de kan blive selvforsørgende, så bliver det et problem, fordi udsigterne til at kunne fungere i et fuldtidsarbejde ikke er realistisk for mange mennesker med muskelsvind. Når et samfund har primært fokus på, at man er noget værd, når man bidrager til samfundet ved at arbejde og betale skat, betyder det at mange mennesker med muskelsvind føler sig som andenrangsborgere.

Se mere om podcasten og podcastens vært Line Gade