Så enkelt kan du blive bedre til at se dine patienter/borgere som ‘Hele mennesker’ i stedet for ‘Diagnoser på ben’ #OneStepForTheHumans


No Comments

Mødes patienter/borgere som mennesker? Jeg spørger, fordi jeg konstant render ind i det modsatte, når jeg lytter i social- og sundhedsvæsnet. “Tag dig lige af blindtarmen på stue 5”, “Kører du ud til parkinsonen ved 11-tiden?”, “Hoftepatienten på lejet har det godt”, “Den bipolare er i krise” osv. Bare nogle af de formuleringer, jeg er støder ind i og undres over, og jeg er sikker på, du kan supplere.

Det er mennesker.  Vi er alle af samme race. Alligevel omtales patienter og brugere som deres diagnose. Prøv at indsætte navne i stedet: “Tag dig lige af Jørgen på stue 5”, “Kører du ud til Bendt ved 11-tiden?”, “Ulla på lejet har det godt”, “Inger er i krise”. Er det et problem at være mere personlig? Vil det underminere tillid og faglighed?

Sproget er med til at sætte handling og retning. Sproget understreger din tilgang til din opgave og dit menneskesyn. Derfor er sproget vigtigt at være opmærksom på.

Hvis social- og sundhedsvæsnet gerne vil være mere menneskeligt, er sproget en væsentlig kilde til forandring.

Hvis du er leder eller medarbejder i social- og sundhedsvæsnet, så prøv at gøre dette en hel dag.

  1. Indsæt konsekvent navnet på den borger eller patient, som du har ansvaret for, når I taler sammen.
  2. Del jeres erfaringer to og to eller flere sammen.
  3. Evaluer, hvilken forskel det gjorde.

wordcloud navne (1)

 

⭐️ Bakterier har et sprog, som skal oversættes på google, de slås som bander og elsker som i Hamlet. Super dygtig taler ved #Tedxaarhus shiner ⭐️ #VidensdelingErGuld


No Comments

Når jeg er sammen med en stor gruppe mennesker, som giver det bedste i sig for at gøre en forskel, så er jeg nærmest høj og synes, at livet er stort. Det skete, da jeg var til #Tedxaahus i lørdags. En af de helt store talere var Fatima AlZahr’a Alatrakchi, som har fundet frem til bakteriers sprog. Hun formidlede r…… ud af bukserne, med referencer til både Hamlet, bandekrige og Google. ⭐️ En dag vil jeg gerne stå der selv.

Hvorfor deler vi ikke mere viden?

Der går så mange erfaringer tabt i det danske social- og sundhedsvæsen, fordi der ikke er overskud og prioritering af deling af viden. Det betyder, at mange ressourcer bruges uhentsigtsmæssigt. Et projekt, der støttes af satspuljemidler, laver et projekt, som til forveksling ligner et andet projekt i landet, simpelthen fordi, de ikke ved, der findes erfaringer inden for deres område. På den måde bruges vores samlede ressourcer ikke klogt. Det er frustrerende, og noget som jeg er optaget af. Det er noget af det, som min podcast Sundhedsvisioner blandt andet skal gøre noget ved. Podcasten er min gave til social-og sundhedsvæsnet.

TedTalks er en utrolig gave, som du kan lade dig inspirere af, lære fra og begejstres ved. Du kan finde talks inden for mange områder, der er nærmest en uendelig kilde af visdom at hente.

🎧 Find podcasten Sundhedsvisioner 

🗣 Find TedTalks

Line Gade til Tedxaarhus
Til afterparty ved #TedXaarhus

IMG_8814IMG_8811IMG_8818

 

#17 🎧 #LytTilTorben Mogensen i Sundhedsvisioner


No Comments


Sundhedsvisioners vært Line Gade har mødt den passionerede pensionist Torben Mogensen til en længere samtale fra den nu forhenværende vicedirektørs villa. Mød ham i dagens podcast til en gavmild dosering af erfaringer og betragtninger, baseret på et langt arbejdsliv i det danske sundhedsvæsen. Torben Mogensen er slet ikke stoppet med at arbejde – han arbejder stadig, men nu mere lystbetonet – som en fri fugl 🦅

En passioneret engageret pensionist

Torben Mogensen har mange jern i ilden. Han er Formand for Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering, formand for Rådet for Lægemiddelovervågning, Professor i sygehusdrift ved Lanzhou University i Kina, mentor for start ups og unge kollegaer, sidder i bestyrelsen for Augusta Victoria Hospital som drives af Lutheransk Verdensforbund og så er han debattør. Torben Mogensen debatterer både som skribent, han gir den gas på de sociale medier, og så kan man høre ham i DR, hvor han er i panelet i programmet P4 debat om søndagen.

I september 2018 fik dagens gæst endda prisen ‘Foreign Expert Friendsship Award’ for sit arbejde i Kina, som han fik overrakt af vicepremierministeren. 50 eksperter fra hele verden var nomineret. Kun to fra Danmark. Jørgen Mads Clausen fra Danfoss var den anden. Efterfølgende var der tale fra premierministeren og senere på aftenen, var der banket med præsidenten Xi i selskab med 1600 andre deltagere.

Torben Mogensen faar overrakt prisen Foreign Expert Friendsship Award
Torben Mogensen får overrakt prisen Foreign Expert Friendsship Award af den kinesiske regering.

Torben Mogensen er især stolt af sit arbejde med at få patientsikkerhed sat på dagsordenen og af sit arbejde med at indføre ‘fast track’. Alt sammen fordi han mener, han på den måde har været med til at sørge for det bedste til patienterne. Det er nemlig det, som er hans holdepunkt. Hvordan kan vi gøre det bedre – for patienterne?

Torben Mogensen mener, at teamsamarbejde er essentielt for at sundhedsvæsnet skal lykkes bedre, at den patientansvarlige læge både er vigtig for patienterne og for lægernes arbejdsglæde, og at AI kommer til at betyde en afgørende ændring af den måde, lægerne arbejder på.

Lyt til det hele på din yndlingsapp eller her

Mød Torben Mogensen i Sundhedsvisioner på torsdag 🎧


No Comments

På torsdag kan du møde Torben Mogensen i podcasten Sundhedsvisioner. Han er tidligere vicedirektør på Hvidovre Hospital og har til alle tider været et engageret og nogle gange kontroversielt menneske.

Han øser gavmildt ud af sin store erfaring, som han har fra et langt engagement i det danske sundhedsvæsen. Et engagement, som han ikke har lagt fra sig, nu da han er pensionist. Han har stadig mange jern i ilden og er eksempelvis debattør på ‘P4 debat’ om søndagen, debattør i podcasten Politisk Stuegang (Altinget) og professor i sygehusdrift ved Lanzhou University i Kina.

Bliv klogere – lyt til podcasten på tordag! #torsdagsøreguf

Et skridt ind i nutiden, som længe har været et stort ønske fra patienterne


No Comments

Hvorfor kan man ikke gå til lægen, lige så let som man går i banken? Det spørgsmål har længe været mange danskeres. Derfor er det også prisværdigt, at der nu bliver taget et skridt i den retning.

Så kom den dag, hvor det danske sundhedsvæsen trådte ind i nutiden, selv om hensigten endnu ikke er en realitet og sikkert skal vise sig at have en del knaster på vejen.

Men det er alligevel et skridt på vejen, at det nu er planen at lancere en app ‘Min sundhed’ i 2019. Jeg har netop siddet og logget ind på ‘Lægevejen’ for at bestille Paracetamol, og må bare sige at den brugervenlighed, der ligger på sundhed.dk i den sammenhæng, er nærmest ikke-eksisterende.

Et ligeværdigt møde mellem sundhedsvæsen og patient er essentielt og det skabes langsomt men sikkert.

At kunne møde sin læge via en app er en vej.

At eje sine egne data er en anden.

At højne kommunikationskompetencerne hos de ansatte i sundhedsvæsnet er en tredie vej at gå.

HEP!

Læs om Danske Regioners app ´Min sundhed´ her

Du ringer bare, hvis vi skal tale mere om det: +45 2628 7065.

Dialogpakke: Sammen kan vi blive endnu bedre 💙


No Comments

Det, man kan lære af at lytte til patienter, er omdrejningspunktet i dette nye materiale til ansatte i Region H.

Se filmen👆🏻

“En dialogpakke, som understøtter sundhedsansatte til at sætte fokus på den værdi patienter og pårørendes viden bidrager med”. Det var opgaven Region H stillede Sundhedskommunikation, og som nu er resulteret i en animationsfilm, der sætter scenen og dialogkort, som skal hjælpe og inspirere personalet til at få talt om værdien af patienter og pårørendes viden. Det er Sundhedskommunikation, der i samarbejde med Region Hovedstaden har udviklet idé, manuskript til filmen og dialogkortene, og det er animationsvideo.dk, der har animeret filmen.

Dialogkortene skal hjælpe personalet med at tale om den værdi, patienter og pårørendes viden kan bidrage med. Ansatte i Region Hovedstaden kan finde pakken på intranettet.

Se alle dialogkort som printklar PDF 👇🏻

Dialogkort til Sammen kan vi blive endnu bedre_sundhedskommunikation
Patienter og pårørendes viden kan være med til at skabe bedre kvalitet. Sammen kan vi blive endnu bedre!

Har du brug for hjælp til forandringskommunikation? Ring +45 2628 7065 eller skriv til line@sundhedskommunikation.com

Find jeres ⭐️GYLDNE ØJEBLIKKE⭐️, og DEL dem med hinanden


No Comments

Saml de gyldne øjeblikke, og del dem med hinanden

Har du for nylig tænkt over, hvornår du har den allerbedste oplevelse i løbet af en arbejdsdag? Det der GYLDNE ØJEBLIK, hvor du føler, at lige dér var dit arbejde det bedste, man kunne forstille sig at have? Delte du det øjeblik med nogen? Hvis ikke – så skal du begynde at gøre det. Det, der får fokus, vokser 🌱 Brug 10 minutter sammen med dine kollegaer et par gange om ugen, hvor I sammen taler om de GYLDNE ØJEBLIKKE. Så vil I sammen skabe en positiv spiral. 

Hver dag møder du overskrifter i medierne, der fortæller dig om et presset social- og sundhedsvæsen, kollegaer der går ned med stress, og ledere der taler om KPIér og mål, I skal nå. Du valgte at arbejde med mennesker, og nu sidder du og registrerer og halser rundt i hamsterhjulet for at tjene tal og statistikker.

Der er ikke noget at sige til, at du kan blive nedtrykt og begynde at tvivle på, om du har det rigtige arbejde. Men ved du hvad? Det har du! Se filmen her 🎬 og bliv sikker i din sag.

Fremtiden tegner lys, hvis det du savner er kontakten og nærværet med patienterne/brugerne/borgerne – sæt selv det ind, som passer til din hverdag. Ny teknologi og en masse velmenende initiativer baner vejen til en fremtid, hvor der er mere tid med dine brugere, og hvor du kan få din empati sat i svingninger.

Skal I have hjælp til at få fokus på de GYLDNE ØJEBLIKKE? Ring +45 2628 7065 eller skriv til line@sundhedskommunikation.com

 

#16 🎧 #LytTilAnneFrølich i dagens nye episode af Sundhedsvisioner


No Comments


I denne episode af Sundhedsvisioner skal du møde Anne Frølich, som er overlæge, forskningsleder, samt ekstern lektor i multisygdom, innovation og telemedicin. Anne Frølich brænder for at få sat gang i initiativer, som skal hjælpe sundhedsvæsnet med at finde løsninger for, hvordan man håndterer patienter, der har flere forskellige sygdomme samtidig. Det er nemlig et problem, som kun vil vokse fremover. Danskerne vil leve længere, og der vil dermed være flere og flere ældre. Vi vil også overleve flere og flere sygdomme, som i stedet vil blive kroniske sygdomme, der vil kræve løbende behandling fra sundhedsvæsnet. Multisygdom er allerede et problem for sundhedsvæsnet, fordi patienter med mange sygdomme ikke passer ned i et subspecialiseret sundhedsvæsen. Nogen steder er man lykkedes med at skabe klinikker – hvor man som patient med mange diagnoser kan få behandling for det hele på en dag, men det er bestemt ikke alle steder i Danmark. Denne patientgruppe har nemlig brug for ydelser på tværs af sundhedsvæsnet og på tværs af sektorer, og det gør det ekstra vanskeligt at skabe sammenhæng for dem.

I 2017 hjalp Sundhedskommunikation redaktionen bag Hvidbog om multisygdom med at få redigeret og samlet bogen og med at få begrebet multisygdom sat på den sundhedspolitiske dagsorden. Redaktionen bag bogen bestod af Anne, Frede Olesen og Inge Kristensen, og bogen er skrevet med bidrag fra en lang række toneangivnede mennesker fra sundhedsvæsnet. Bogen er støttet af TrygFonden og kan downloades gratis fra hjemmesiden Multisygdom.dk.

Siden udgivelsen har Anne Frølich arbejdet på at skaffe bud på løsninger, på de udfordringer sundhedsvæsnet står med i forhold til de multisyge patienter. Blandt andet ved at søsætte konkrete projekter, der viser vejen, ved at lave netværk som deler erfaringer og ved at arbejde på at lave, det hun kalder et murstensløst videncenter for Multisygdom.

Robot træner patienten, så er der tid til samtale 🦋


No Comments

Lad os favne fremtidens muligheder og bruge dem som løftestang til at lave et skift til nærhed og ligværdige møder mellem den ansatte i sundhedsvæsnet og patienten.

Robotten her tager sig af træning af en sengeliggende patient, og den sundhedsansatte kan i stedet tale med patienten. Win – win.

Lad os tale om fremtiden som en mulighed i stedet for en trussel. Det kan være dit jobindhold vil ændre sig drastisk i løbet af de næste ganske få år – men hvis du savner tid med patienterne, så er der mange muligheder at få øje på.

Ring 2628 7065 for samtale med Line Gade.

Xiaoyi stiller mere præcise diagnoser end lægen 👩‍⚕️ Nu får du tid til nærvær med patienten


No Comments

Eksperter er generelt enige om, at kunstig intelligens (AI) faktisk er virkelig intelligent – det er på niveau med menneskelig bevidsthed.

Xiaoyi, en AI-drevet robot i Kina, har for nylig taget den kinesiske medicinske lægeeksamen og bestået. Det er første gang en robot gør det. Ikke alene passerede robotten eksamenen, den fik faktisk en score på 456 point, hvilket er 96 point over det antal point, der kræves, for at bestå.

Når fremtiden på den måde udfordrer sundhedsvæsnets ansattes arbejde, vil de medmenneskelige egenskaber blive efterspurgt. Hvis en robot klarer diagnosen, er der pludselig bedre plads til samtalen – den ligeværdige samtale, hvor behandlingen tilrettelægges i tæt samarbejde med patienten.

Skal vi tale nærmere om, hvordan du kan kan blive klar til fremtiden?

Ring 26287065 eller skriv line@sundhedskommunikation.com

 

 

Når patienten selv stiller diagnosen, er lægens vigtigste rolle at lytte og guide 👂🏻


No Comments

Af Camilla Kuhlmann og Line Gade

Vores sundhedsvæsen er i eksplosiv udvikling, og både patienter og sundhedsansatte er allerede nu ombord på rejsen til fremtiden. Fremtiden er ikke noget som kommer, den er noget, som sker allerede nu. Det nu, du er i lige nu, er datid, når du har læst denne linje. Derfor kan vi ikke læne os tilbage og se, hvor det hele bærer hen…..Der er ikke en endestation – fremtiden er konstant.

Jeg er ikke i tvivl om, at de kompetencer, der vil være mere og mere vigtige at besidde som ansat i sundhedsvæsnet, vil være evnen til at være empatisk, lyttende og anerkendende og mestre en ligeværdig dialog med patienter og pårørende. Det er ikke kun noget som patienter og pårørende vil efterspørge men også noget, der vil være med til at ændre sundhedsvæsnet. Jeg vil påstå, at det også er den sundhedsansatte mulighed for at skabe stjernestunder med sin patient, blive gladere for sit arbejde og bruge ressourcerne der, hvor det giver mest mening.

Fremtidens sundhedsvæsen har stort fokus på digitale løsninger og en omfattende inddragelse af borgere. Denne leder i The Economist; Wellcome to doctor you. ‘Du er din fremtidige læge’, er en fremragende gennemgang, af den betydning den teknologiske betydning allerede nu har.

 A fundamental problem with today’s system is that patients lack of knowledge and control. Access to data can bestow both. The Economist, februar 2018

Fremtiden inkluderer en befolkning, som fortsat bliver ældre og lever længere med flere sygdomme og et generelt mere oplyst og veluddannet samfund. Helt centralt i fremtidens sundhedsvæsen bliver den rolle, den enkelte borger kommer til at spille.

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) lavede i 2017 en undersøgelse af fem megatrends, der vil have en indflydelse på fremtidens sundhedsvæsen. Et gennemgående tema i rapporten er vigtigheden af den enkelte borgers rolle i udviklingen.

Den klassiske rollefordeling mellem sundhedsfaglig og patient er udfordret

Mange tiltag fremover kommer til at være relateret til forebyggelse af sygdomme, og nutidens fokus på sundhed vil kun blive større og større i takt med, at borgerne bliver mere bevidste om deres helbred.

Allerede nu betragter mange af os vores kroppe som et evigt forbedringsprojekt, og det fokus vil kun blive større fremover. Samtidig vil det blive lettere og lettere selv at holde øje med både kroppens status og udvikling. Rigtig mange har allerede apps og ure, der måler kroppens forskellige værdier, og allerede nu tager patienterne målingerne med til lægen.

Når man i fremtiden i langt højere grad selv måler og monitorerer sit helbred ved hjælp af sensorer, wearables, sociale medier, GPS-sporing og overvågning, vil det medføre, at borgerne på sigt principielt kan varetage opgaver, som sundhedsfaglige forvalter i dag.

Allerede i dag kan man se eksempler i sundhedsvæsnet på, at patienter selv måler deres blodtryk, mens de venter på at komme til i ambulatoriet.

Tjek_dit_blodtryk
På Holbæk Syghus kan patienterne selv tjekke deres blodtryk før samtalen med lægen i ambulatoriet.

Teknologien vil have stor betydning for fremtidens sundhedsvæsen.

Udviklingen inden for applikationer gør det muligt for patienter – langt hen af vejen –  at diagnosticere sig selv, diskutere symptomer med andre patienter, holde statistikker, mm. Nogle eksempler på denne slags app er WebMD, Medscape og Your.MD.

Yderligere lancerede Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL i januar 2018 en ny digital strategi bestående af 27 initiativer, som skal optimere sundhedsvæsenet på forskellige områder. Et af disse initiativer er appen ”Lægen i lommen”, som giver borgere mulighed for at kontakte deres læge, tjekke henvisninger, tidsbestilling, mm.

Statistikker viser, at danskerne er spritklar til at anvende digitale løsninger inden for sundhed og pleje – også blandt de ældre danskere.

🎧Lyt til podcasten med den førende fremtidsforsker Anne Skare

Kontakt Sundhedskommunikation på tlf. +45 2628 7065

  

#15 Sådan får vi verdens bedste sundhedsvæsen


No Comments


I denne episode af Sundhedsvisioner skal du møde Liselotte Højgaard, der i 2017 fik udgivet bogen ‘Sådan får vi verdens bedste sundhedsvæsen’.

Forskeren, professoren, klinikchefen, forfatteren, har noget på hjerte, men da hun fik opfordringen til at skrive bogen, måtte hun lige tænke sig om, inden hun sagde ja. Det er sin sag at kritisere det system, som man selv er en del af. Men som hun siger: Det er den som gør det, som gør det! Og så tilføjer hun med et blink i øjet:….og man får godt nok nogle tæsk for det.

Nogen kan give en bold op, men andre skal sige det samme, siger hun også og tilføjer, at det er der mange der har gjort og at hun er uforbederlig optimist, så hun tror på, det hele nok skal blive bedre inden længe.

Liselotte Højgaard har følgende grundbudskaber:

Øg budgetterne med eksempelvis 10%

Bedre IT, tak!

Mere fokus på forebyggelse, så færre bliver syge.

Mere fokus på at skabe sammenhæng og samarbejde for og med patienterne og at se og behandle dem som ’hele mennesker’.

Og så er hun ikke imponeret over organiseringen af sundhedsvæsnet, som hun godt synes kunne være bedre. Hun ser gerne flere sundhedsfaglige i ledelsen af sundhedsvæsnet, som hun mener skal være præget af dygtigt faglige folk. Fagligheden skal tilbage i den kliniknære ledelse, sådan at det i højere grad bliver et forskningsbaseret system end et teknokratisk.

#LytTilLotte på torsdag


No Comments

Torsdag den 6/9 kan du møde Liselotte Højgaard, der i 2017 fik udgivet bogen ‘Sådan får vi verdens bedste sundhedsvæsen’.

Forskeren, professoren, klinikchefen, forfatteren, har noget på hjerte, men da hun fik opfordringen til at skrive bogen, måtte hun lige tænke sig om, inden hun sagde ja. Det er sin sag at kritisere det system, som man selv er en del af. Men som hun siger: Det er den som gør det, som gør det! Og så tilføjer hun med et blink i øjet:….og man får godt nok nogle tæsk for det.

Lyt på din yndlingspodcast app eller find episoden her på sundhedskommunikation.com fra torsdag morgen.

Lytter du 👂🏻 til mennesket bag diagnosen?


No Comments

Sundhedsvæsnet udvikler sig eksplosivt. Som ansat i sundhedsvæsnet har det aldrig været mere komplekst, stressende og svært at gøre sit bedste. Aldrig. Det har heller aldrig været nemmere at få ny viden, uddanne sig og blive den bedste. Hele verdens internet, proppet med viden, er til din rådighed og de teknologiske muligheder er uendelige. Det kan tage pusten fra de fleste.

Min generation er kritiske og antiautoritære. Det gør det ikke nemmere at være læge. Jeg forventer, at lægen har respekt for mig og lytter. Hvis jeg siger, det gør ondt, så gør det ondt. Mit råd til lægerne er: Som udgangspunkt så lyt og drag ikke for hurtige konklusionerne. Anerkend. Det giver en åbenhed. Den har jeg med min nuværende læge. Ham stoler jeg på. Min behandling er blevet bedre og jeg følger den. Ingen tvivl om det.

Kvinde 26 år

Dine patienter har de samme muligheder – de rider på samme bølge. De kan også hente viden ind fra hele verden og kan spørge til andres erfaringer. Ikke bare naboens, men også en fra USA eller Schweitz. De kan læse de samme videnskabelige artikler, som du læser. Og det gør de! Du oplever sikkert patienter, som selv kommer med bud på diagnoser og behandlingsmuligheder. Eller som gerne vil fortælle dig om deres liv, og hvad de også mener, er vigtigt for dig at vide. Lytter du?

Du kan også opleve det modsatte. Dem, der ikke forstår dit sprog dem, der ikke ved, hvordan man får din opmærksomhed. Lytter du?

Jeg ville sådan ønske, at vi talte om andet end tallet. At lægen spurgte mig, hvorfor tallet så ud, som det gør. Vi taler altid kun om tallet. Jeg ved, at tallet ser ud som det gør, fordi jeg er stresset, forelsket eller i balance. Men det er aldrig det, vi taler om.

Kvinde 26 år

lytteDet er ikke din skyld, hvis du ikke allerede har opdaget, at hvis du lytter godt efter, så har patienter af i dag viden og indsigt på højt niveau, som du kan bruge i dit arbejde, og som kan gøre din behandling endnu bedre. Det er heller ikke din skyld, at det er svært at forstå og behandle en muslimsk kvinde, der ikke vil tage ordet “cancer” i sin mund, fordi hun mener, det smitter at sige ordet. Det kan være svært at lytte og favne både de altvidende og de anderledes patienter, når du vælter rundt i det enorme hav af viden, muligheder, teknologiske vidundere og den uendelige løben rundt i hamsterhjulet.

Jeg holdt op med at gå til læge, efter jeg havde forsøgt at få hjælp til mine problemer i lang tid. Da jeg til sidst fik hjælp for mine atypiske problemer, blev jeg placeret i kassen ‘Kronisk Nældefeber’. Det var ikke det, som jeg havde. Jeg havde en allergisk reaktion, men ikke nældefeber, men så var jeg lissom placeret i en etableret kasse.

Mand 39 år

Hvis du nu er frustreret på et højere plan, så tag en dyb indånding og slap af. Jeg kan hjælpe dig på vej. Sammen kan vi begive os ud på en rejse, hvor du får indsigter, som gør det nemmere at favne og lytte til dine patienter…..Det er 100% winwin: Du får mulighed for at leverer en endnu bedre behandling, og din patient bliver endnu mere tilfreds og velbehandlet.

Skal du have hjælp? Se, hvad jeg kan hjælpe dig med, her eller ring +45 2628 7065.

Kommunikér og curl, når du vil skabe forandring


No Comments

Ledere, der vil lykkes med at gennemføre forbedringer, skal skabe fælles fodslag. Det er hårdt arbejde og sker ikke bag skrivebordet. Gå ud og vær detektiv i eget univers, og sørg for at kommunikere tydeligt og rettidigt. Og sidst men ikke mindst, hjælp personalet ved at curle for dem, hjælp dem til at få indsigt i hinandens arbejde – på tværs af de afdelinger og fagligheder, der er involveret i dit forbedringsprojekt.

Ledere med kompetencer i forbedringsledelse er efterspurgte og nødvendige, i et sundhedvæsen der skriger på forandring.

Hvis du er offentlig leder og vil gennemføre en forbedring som eksempelvis at skabe bedre sammenhæng for borgere og patienter, er det først og fremmest vigtigt at erkende, at en forbedring er en forandring, og at forandringen ikke kan gennemføres uden hårdt, systematisk arbejde. Hvis du vil lykkes, er noget af det vigtigste at skabe fælles fodslag mod målet med forandringen. Så er der gode chancer for, at din forandring bliver en succes.

I store offentlige virksomheder er der ikke altid tilstrækkelig fælles fodslag om forandringer. Mange forandringer der skal lede til forbedringer, besluttes fra toppen, og måske af politiske årsager, og skal helst effektueres med det samme.

Ganske ofte viser det sig, at den besluttede forandring ikke er helt i ‘sync’ med medarbejdernes virkelighed. Det kan være, at forandringen ikke længere er relevant, fordi den faktisk er overhalet af virkeligheden, men det kan også være, at beslutningen er taget på et for spinkelt grundlag og fx af politiske, strategiske årsager. Der kan være mange andre årsager, men pointen er, at det bliver unødigt besværligt at gennemføre forandringen, hvis der ikke arbejdes grundigt med fundamentet.

👉🏻 Se mere om Forandringskommunikation

Kommunikation og relationer er essentielt

Du skal tage kommunikationen i organisationen meget seriøst, hvis din forbedring skal blive en succes. Og det er en stor opgave at sørge for, at alle har den viden, der skal til for at handle problemløsende og i den rigtige retning. Du skal hele tiden spørge dig selv, om du får kommunikeret ofte nok, og om du har sørget for, at alle har korrekt og rettidig viden. Du skal også sørge for, at medarbejderne har indsigt i deres kollegaers arbejde, at relationerne mellem medarbejderne er solide. Ikke kun i eget team eller afdeling. Alle afdelinger skal have indsigt i hinandens arbejde for at forstå den andel, de selv har i forbedringen. Det er vigtigt at forstå, hvilken del af ens opgaveløsning, der er vigtig for næste led, fx når det gælder at skabe sammenhæng for borgere og patienter.

Detektivarbejde skaber et gedigent grundlag for det fælles fodslag

Hvis din forandring skal få godt fodfæste, er det bedste du kan gøre at gå ud og se, hvad der foregår i din organisation, og tale med dem, der er frontlinjemedarbejdere. Og det skal gøres med en åben og nysgerrig tilgang – du skal være detektiv i din egen organisation. Fortæl personalet hvad du vil ændre og spørg, om de er enige i, at det er en vigtig forbedring. Spørg også, hvad de mener er vigtigt for dig at vide, for at kunne gennemføre den ønskede forbedring. Og om de har ideer og input til dit arbejde.

Lyt til medarbejderne uden forudindtagethed og sæt ikke spørgsmålstegn ved den måde, de oplever virkeligheden på. Den viden du henter i ‘virkeligheden’, skal du bruge til at finpudse din indsats. Værdifuld viden kan komme ad de mest spektakulære veje.

magnifying-glass-1374389_1280Nysgerrighed er din vigtigste ‘ven’. Det er ikke sikkert, det er nemt for dig at være nysgerrig. Ægte nysgerrighed er en svær ‘ven’ at danse med, når man arbejder i en 0-fejls-kultur, hvor nysgerrighed kan opfattes som at være uvidende og inkompetent. Men nysgerrighed er at være åben og villig til at lære, og nysgerrighed skaber tillid, fordi den du er nysgerrig på, føler sig set og hørt. En nysgerrig, fordomsfri ledelsesstil understøtter en medarbejderkultur, der bygger på tillid og vidensdeling.

Som leder skal du curle, så forbedringerne kan komme til

Som leder i en organisation med forandringer, skal man løbende spørge sig selv, om ens ledelsesstil understøtter personalets evne til at tænke kreativt og problemløsende, og om du arbejder målrettet med at fjerne de barrierer, der kan være for at personalet kan skabe den forandring, der ønskes.

Du skal curle, og sørge for at banen mod målet er ryddet og klar for dine medarbejdere.

curling-670195_1920

New ways of working

Når alle har en fælles forståelse af mening og mål, og det fælles fodslag er skabt, er I nået til at iværksætte nye måder at arbejde på, designet til at skabe den ønskede forbedring. Det er krævende, og i det arbejde er det vigtigt, at tilliden mellem ledelse og personale er til stede.

Forbedringsmodellen, som anvendes flere steder i det offentlige sundhedsvæsen til at skabe forbedringer på kliniknært niveau, er en god metode til at udvikle nye måder at arbejde på, med afsæt i en fælles indsigt.

Har du brug for hjælp?

Du kan kontakte mig på +45 26287065. Eller line@sundhedskommunikation.com

#14: 🎧 Alle borgere i Danmark har ansvar for at hjælpe med at forbedre sundhedsvæsnet


No Comments

Han har oplevet det, som alle forældre frygter. Hans yngste søn Hans døde af meningitis nytårsdag 2017 på grund af en række fejl fra sundhedsvæsnets side. Det har ikke gjort ham bitter – i stedet hjælper han sundhedsvæsnet med at forbedre sig. For at få en mening med sin søns død, vier han nu al sin fritid til at hjælpe sundhedsvæsnet med at forbedre patientsikkerheden.

Ivar mener, at for at forbedre patientsikkerheden, skal der arbejdes grundigt med tillid i sundhedsvæsnet. Og så mener han, at der bør være et uafhængigt patientsikkerhedsorgan, der kan arbejde med på samme måde som en havarikommission gør det, når noget går galt i flyvevæsnet. Men mest af alt ønsker han, at de fejl der førte til hans søns død, aldrig var sket.

👉🏻Se mere om foreningen Bekæmp Meningitis

🤞🏻Se Ivars hjemmeside

🗣Se mere om vært Line Gade

🤑 Støt Sundhedsvisioner ved at donere et beløb via 10’er

#13: Podcasten Sundhedsvisioner: Allan Flyvbjerg: Relationer skaber sammenhæng


No Comments

I denne episode af Sundhedsvisioner skal du møde Allan Flyvbjerg. Han er direktør i Steno Diabetescenter Copenhagen (SDCC). Allan Flyvbjerg har beskæftiget sig med diabetesområdet i mange år og har også været formand for Diabetesforeningen. Han er en herre med meget på hjerte, stor energi og viljen til at gøre en forskel.

Allan Flyvbjerg mener, at for at skabe sammenhæng for patienterne i sundhedsvæsnet, skal man blive bedre til at danne relationer på tværs af fag og sektorer. Han mener også, at der både er brug for klinikere og ’djøffere’. Og så synes han, sundhedsvæsnet skal være meget mere serviceorienteret og brugerorienteret. Selv om det er noget, som der er stort fokus på i hans egen organisation og i resten af sundhedsvæsnet, er der stadig langt igen. Han mener også, at der gerne måtte være flere dygtige ledere. Ledelse er noget han selv er optaget af og er blevet klogere på med tiden. – Tidligere var jeg nok ikke så god til at få alle med, det gør jeg mig umage med i dag, fortæller han.

​Steno Diabetes Center har i mere end 85 år været drevet som et hospital, specialiseret i behandling, forskning, forebyggelse af diabetes og i uddannelse af sundhedspersonale inden for diabetes. Centret er tidligere eget af medicinalvirksomheden Novo Nordisk, men er i dag overdraget til Region Hovedstaden.

Da SDCC blev overdraget til Region Hovedstaden, blev der doneret 3. milliarder kroner fra Novo Nordisk fonden. Centret har derfor en særdeles god økonomi, der giver mulighed for at gøre noget helt ekstraordinært. En vigtig del af centrets virke er at dele den viden som centret har med diabetesafdelingerne på hospitalerne i Region Hovedstaden. Der deles ikke blot viden, der ydes også kontant støtte til afdelingerne. Eksempelvis har man sørget for at alle hospitaler i regionen kan tilbyde den bedste behandling af diabetespatienternes fod-problemer, ved at give støtte til at der kan etableres særlige rum til behandling af fødder og ansættes fodterapeuter. Håbet er, at de forbedrede behandlingsmuligheder kan reducere frekvensen af amputationer med 85%, sådan som den tilsvarende behandling på SDCC har vist. Pengene fra Novo Nordisk Fonden bliver også brugt på større projekter. For eksempel på Bornholm hvor 7. millioner kroner skal gøre godt i et projekt, der skal undersøge, hvordan man kan skabe bedre sammenhæng for patienterne – især for dem, der har flere sygdomme på samme tid.

Du gætter ikke, hvad du skal opleve fra august og frem 😎


No Comments

Jeg brænder for at hjælpe social- og sundhedsvæsnet med at blive bedre til at kommunikere og dele viden. Mit omdrejningspunkt er brugeren. Social-og sundhedsvæsnet kan godt blive meget meget bedre til at møde brugeren som andet end “diagnoser på ben”. Det vil jeg gerne hjælpe på vej. Det er vigtigt for mig at finde ind til mennesket bag fagligheden og bringe det personlige engagement frem i lyset. Det vi bringer frem i lyset er det som vokser, derfor laver jeg Sundhedsvisioner.

I efteråret skal du møde en ny række spændende ildsjæle i podcasten Sundhedsvisioner, der fortæller hvad de brænder for, og hvad der motiverer dem. Du får indblik i deres dyrtkøbte erfaringer, og……….

Læs hele nyhedsbrevet #sundkom

And the winner is!


No Comments

Den seneste uge har jeg kørt en afstemning, hvor I har haft mulighed for at vælge mellem tre kandidater og bestemme, hvilket interview I gerne vil høre først, når Sundhedsvisioner begynder at sende igen den 16. august. Det blev Allan Flyvbjerg, som løb af med sejren. Se videoen, og hør hvorfor I skal lytte til ham. Allan er en mand med særdeles meget på hjerte – så glæd jer!

Venlig Hilsen

Line Gade

Hvis

Vælg din favorit


No Comments

Vær med til at bestemme, hvilket interview jeg bringer i Sundhedsvisioner den 16. august. Stem!

Så er jeg så småt ved at varme op til at sende podcasten Sundhedsvisioner igen. Der ligger 8 knitrende nye episoder og venter på at nå din øregang. De første tre har jeg klar. De er med Ivar Petersen, som er far til en af de drenge, der på tragisk vis døde af meningitis på grund af en række fejl fra sundhedsvæsnets side. I dag hjælper han konstruktivt sundhedsvæsnet med at forbedre sig, ved at bidrage med sin viden og sine komeptencer. Den næste er Lise-Lotte Højgaard, der sidste år skrev bogen: Sådan får vi verdens bedste sundhedsvæsen. Hun har meningers mod og er en erfaren og skarp dame med en enorm ekspertice. Udgivelsen har givet hende et talerør, som hun bruger til at pege på løsninger – hun er en uforbederlig optimist og tror klippefast på, at det hele snart bliver bedre. Sidst men ikke mindst har jeg interviewet Allan Flyvbjerg, der er direktør for Steno diabetes Center i Region Hovedstaden, som har fået ikke mindre end 7 miiliarder kroner af Novo Nordisk Fonden, som han har tænkt sig at bruge på at vise vejen til bedre behandlinger og nye løsninger for diabetespatienter.

Klik på billedet og vælg din favorit

saesonstart_sundhedsvisioner_ivarpetersen_liselottehoejgaard_allanflyvbjerg
De første tre deltagere i Sudhedsvisioner fra 16. august er Allan Flyvbjerg, Lise-LotteHøjgaard og Ivar Petersen

Mere magt til de pårørende!


No Comments

Pårørende er en lavthængende frugt, der ikke plukkes af sundhedsvæsnet i det omfang, den kunne. Pårørende vil meget gerne bidrage, det viser alle undersøgelser. Deres viden er vigtig og kan bidrage til at patienten får den bedste behandling. De pårørende er ofte dem, som har det største overblik og ved, hvor skoen trykker for patienten.

Selv om sundhedsvæsnet på mange måder giver udtryk for, at pårørende er vigtige, er der stadig utallige eksempler på, at samarbejdet med pårørende er vanskeligt. Det samme gælder hjælpen til pårørende, som ofte har en meget stor opgave, især i forhold til svært syge nære relationer.

❤️ Se min mors dagsprogram, som pårørende til min far, der var parkinsonramt

🎧 Lyt til Mogens, der er pårørende til Judith, der er multisyg

Jeg lavede engang en kampagne der hed “Klædt på som pårørende”. Det var en kampagne, som havde stor gennemslagskraft. Vi delte foldere og t-shirts ud påtrykt 4 gode råd. På t-shirten var også trykt den ‘rolle’, man havde som pårørende. Rollen, der var påtrykt, kunne fx være: Kæreste, Søster, Bror og Datter.

Når vi var ude og dele foldere og t-shirts ud, oplevede vi et kæmpe stort behov for de pårørende for at fortælle deres historie. De stillede sig i kø, for at kunne vende deres erfaringer med os i kampagnegruppen.

Danskerne var så begejstrede, at jeg en dag fandt 100 kr. i en af de foldere, som vi delte gratis ud, som en taknemmelig pårørende havde lagt der.

Se den fine film ‘Ramt af livet’, og bliv klogere på rollen som pårørende

En af mine veninder, Helle-Vibeke Riisgaard, har lavet denne smukke film om at være pårørende.  Hvis du har brug for en dygtig filmmager, kan du ringe til hende på: +45 3030 7370. Se mere om Riisgaard.tv her

Tryk på billedet, så kan du se hele filmen på YouTube.

Skærmbillede 2018-07-24 kl. 12.02.58

 

#12 Sundhedsvisioner: Betragt din patient som en kunde


1 Comment

I denne episode af Sundhedvisioner skal du møde Mogens, der er pårørende til Judith, som har mange sygdomme. Judith har været syg igennem mange år og tager meget medicin og er i dialyse tre gange om ugen, fordi hun igen nyrer har. Mogens og Judith har mange gode og mange mindre heldige erfaringer at dele ud af, og så er de svært glade for den udskældte Sundhedsplatform.

Mogens og Judith støtter det danske program Medicin uden skadehvor målet er at reducere antallet af alvorlige skader som følge af lægemiddelbrug. Programmet bakker op om det globale WHO-initiativ Medication Without Harm. Programmet udføres i et samarbejde mellem en lang række myndigheder og organisationer. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der koordinerer indsatsen.

Mogens savner, at der er en i sundhedsvæsenet, der er hovedansvarlig for Judith. Lige nu er han den, der har det bedste overblik, og han synes, det er et stort ansvar at have. Mogens synes også, der burde være mere kommunikationsundervisning til lægerne. Han mener, at de ansatte i sundhedsvæsnet så ville blive bedre til at se situationen fra kundens – eller patientens perspektiv.

Vi kan altid gøre det bedre! Få inspiration fra en pårørende – lyt til Mogens 🎧


No Comments

Sundhedsvisioners vært Line Gade har mødt Mogens og Judith, der er henholdsvis pårørende og patient. Det er Mogens, der fører ordet, når du på torsdag den. 21 juni kan høre hans gode råd og erfaringer med at hjælpe Judith, der har mange sygdomme, godt igennem hendes mange besøg og behandlinger i sundhedsvæsnet.

Judith tager meget medicin, og Mogens er med på sidelinjen. Judith har været igennem et mangeårigt sygdomsforløb. Hun har dårligt hjerte, en kronisk tarmsygdom, og hun er i dialyse tre gange om ugen, da hun har fået fjernet begge nyrer.

Mogens og Judith støtter det danske program Medicin uden skadehvor målet er at reducere antallet af alvorlige skader som følge af lægemiddelbrug. Programmet bakker op om det globale WHO-initiativ Medication Without Harm. Programmet udføres i et samarbejde mellem en lang række myndigheder og organisationer. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der koordinerer indsatsen.

Samordningskonsulent Helle Høstrup får det hele til at hænge sammen for Rigshospitalets patienter, når de udskrives.


No Comments

I denne episode af Sundhedsvisioner skal du møde Helle Høstrup, som er samordningskonsulent på Rigshospitalet. Hun hjælper klinikerne med at skabe de bedste betingelser for de patienter, som udskrives fra Rigshospitalet til efterfølgende pleje, rehabilitering og behandling og taler også med de kommuner, som patienterne udskrives til, for at finde de bedste muligheder frem. Det kræver store samarbejdsmuskler, og dem har Helle. Hun er både uddannet sygeplejerske og sociolog.

Rigshospitalet har patienter fra hele Danmark, så det er alle landets kommuner, hun har måttet lære at kende, og de er meget forskellige. Helle arbejder derfor på mange forskellige måder – men mest af alt danner hun relationer og forholder sig nysgerrigt, lyttende og anerkendende over for sine mange samarbejdsparter.

Rigshospitalet har mange komplekse sager, som skal håndteres i kommunerne fx døende børn, som kommunerne ikke har store erfaringer med og neurologiske patienter, som har brug for flere forskellige forvaltningers hjælp. Det kan godt være at hospitaler er siloopdelte, men det er faktisk endnu mere komplekst i kommunerne.

Hvis du overvejer at få hjælp til PR og kommunikation, kan du kontakte Line Gade fra Sundhedskommunikation ved at ringe på +45 2628 7065.

 

Sundhedsvisioner #10: Fordomme baner ikke vejen for samarbejde mellem lægemiddelindustri og sundhedsvæsen


No Comments

Vært Line Gade har interviewet Ida Sofie Jensen, der er koncernchef for Lægemiddelindustriforeningen. Hun har en fortid i det offentlige sundhedsvæsen, og har blandt andet været direktør for Herlev Hospital. Hun ser det som sin fornemmeste opgave at bygge bro mellem sundhedsvæsenet og medicinalindustrien. Hun mener, det er to forbundne kar. Uden hinanden var der ikke udvikling af nye produkter, men hun ser også, at der er mange fordomme om hinanden, der kan stoppe kredsløbet.

Koncernchefen er til stadighed overrasket over, at det danske samfund er opdelt mellem dem, der arbejde i det offentlige og dem, der arbejder i det private. Meget få bevæger sig fra det offentlige til det private og vice verca, som Ida Sofie Jensen selv har gjort.

Hospitalerne er hårdt styret økonomisk og har etårige budgetter. Det betyder, at det kan være svært at tænke langsigtet. Det betyder, at man må prioritere benhårdt mellem behandlingsmuligheder for patienterne, fortæller Ida Sofie Jensen, der også bidrager med erfaringer på det område fra sin tid som direktør for Herlev Hospital.

Personlig medicin buldrer frem

Ida Sofie Jensen mener, at den digitale udvikling kommer til at have afgørende betydning for et skift i sundhedsvæsenet, men tror der mindst går 10 år før, vi ser den fulde udnyttelse af de muligheder, det bringer med sig. Til gengæld ser hun, at personlig medicin allerede nu buldrer frem, og at fremtiden bringer store gevinster for patienterne på den front.

Lægemidler som eksportvare

Halvdelen af verdens insulinproduktion produceres i Kalundborg, og eksport af dansk udviklet medicin udgør 14 – 15 % af Danmarks samlede eksport. Koncernchefen mener, at det tal vil stige fremover.

Brænder for lægemidler

Ida Sofie Jensen har altid haft en brændende interesse for lægemidler. Hun fortæller, at som direktør for Herlev hospital kæmpede hun dagligt for at få flere penge til medicin.

Medicin er som regel en bærende del af patientens rejse, der indgår i stort set alle dele af et patientforløb. Ida Sofie Jensen mener, at der er stor forskel på, om patienterne får et gammelt præparat eller noget ny opdaget medicin. Hun mener, at en væsentlig driver for Sundhedsvæsnets udvikling er medicin.

 

Næste episode er med Ida Sofie Jensen fra LIF


No Comments

I næste episode af Sundhedsvisioner bringer jeg et interview med Ida Sofie Jensen, der er koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen (LIF). Hun har en baggrund i det offentlige sundhedsvæsen blandt andet som direktør for Herlev Hospital. Du skal høre om hendes erfaringer og indsigter, og hvad LIF er i gang med. Jeg håber, du måske kan bruge den viden til dit arbejde med at forbedre social- og sundhedsvæsnet.

Begynd allerede nu at abonnere fra din yndlingsapp, eller find alle episoder her på hjemmesiden.

Venlig hilsen

Line Gade, vært på Sundhedsvisioner

Line Gade er vært på podcasten Sundhedsvisioner
Line Gade er vært på podcasten Sundhedsvisioner

#9 Favn fremtiden: Interview med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen


1 Comment

I denne episode af Sundhedsvisioner skal vi helt op i helikopteren og kigge ud i fremtiden og tale om den på en konstruktiv og positiv måde. Vært Line Gade har interviewet en fremtidsforsker, som har hæsblæsende meget på hjerte. Gæsten er fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, der er en af Skandinaviens og verdens førende fremtidsforskere. Hun bliver ofte benyttet som ekspert i medierne og er i høj kurs som foredragsholder over hele verden. I 2003 stiftede hun virksomheden Future Navigator sammen med Liselotte Lyngsø. Anne er uddannet biolog og kandidat i statskundskab, har været medlem af Etisk Råd og er medforfatter på en lang række bøger.

Fra neurose til psykose

Sundhedsvæsenet er i en rivende udvikling, som kan tage pusten fra de fleste. Det kan virke uoverskueligt at favne den kompleksitet, som allerede nu er der. Vi kan blive bekymrede og handlingslammede. Udviklingen går stærkt, men Anne synes ikke, vi skal sidde på hænderne og vente på at se, hvad der sker. I stedet skal vi glæde os over, at vi lever i en tid, hvor så meget er muligt. Hun synes vi skal gå fra neurose til psykose – og bruge bekymringen til at handle.

Man skal både bruge sin fantasi og sin fornemmelse samt bruge kvalitative og kvantitative metoder systematisk, nå man vil favne fremtiden konstruktivt. Man må gå ind i den med naiv og konstruktiv tilgang, og det kræver, at man træner sin fremtidsforsker-muskel. For at gøre det, er det vigtigt at gøre op med vaner og ”plejermentalitet” uden at miste jordforbindelsen. Fremtiden kan ikke være evidensbaseret – du må møde den nysgerrig, naiv og håbefuld.

Rebel i stedet for pedel

Sundhedsansatte kan opleve hverdagen som presset, og mange føler at arbejdsglæden visner, når de ser, at de ikke kan slå til. Man vil gerne løse alle patienternes problemer, men det er simpelthen ikke muligt. I stedet for at føle mismod, skal du handle. Vi skal se hinanden som mennesker, og mennesket skal sættes først. Hvis du oplever, at du endnu engang får en ny rapport, en ny strategi eller et nyt tiltag at forholde dig til, så stil dig op og spørg, hvordan indholdet giver en synlig og konkret værdi til dit arbejde med dine patienter.

Anne Skare mener, at som et led i at arbejde med at bibeholde arbejdsglæden kan vi samle på magiske øjeblikke. Det er de situationer, hvor vi får den der særlige følelse i kroppen. Og så skal vi tage et billede og gemme det. Enten et mentalt billede, eller et billede af den hånd, man holdt, den blomst man fik, eller hvad det kan være, der gør en glad. Og så skal vi opbevare det som en skat, der beviser, hvor meget mening vores arbejde gør. Dele dine oplevelser med andre og begynde at skabe glæde sammen, ved at fokusere på de magiske øjeblikke. Og så skal du gå forrest og vise din glød. Så kan du være med til at ændre en kultur, som er mismodig og handlingslammet. Være rebel i stedet for pedel.

🎧 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Husk, at anmelde podcasten i din yndlingsapp.

🤑 støt podcasten med minimum 10 kr., de er tiltrængt.

Podcasten Sundhedsvisioner udgives af Sundhedskommunikation – kommunikationsbureau for sundhedsvæsnet og dets interessenter. Like og mød os også på Facebook og find alle episoder og mere information her på hjemmesiden.

  

Når stewardesserne ser skræmte og stressede ud, bliver vi utrygge. Det bliver vi også, når lægen gør.


No Comments

Forleden hørte jeg en kræftpatient sige: ”Man bruger meget energi på at se efter, hvordan den, der henter en i venterummet, ser ud og agerer. Man lægger mærke til små signaler, som man ellers ikke ville lægge mærke til.” Vi kender det fra fx flyveturen. Hvis der sker noget skræmmende, begynder vi straks at lægge mærke til stewardessernes måde at agere på. For hvis de er bange, er der grund til at være bange. Det et blot et eksempel på, hvor meget man skal være bevist om, hvad man udstråler og kommunikerer.

Jeg husker tydeligt den dag, jeg fik en kræftdiagnose. Da jeg satte mig på stolen i venteværelset, var jeg sikker på, at alt var, som det skulle være. Men da sygeplejersken kom ud i venteværelset og tog mig omsorgsfuldt i hånden, for at føre mig ind til lægens dom, var jeg helt sikker på, at det ikke var. Line Gade

 

Din evne til at nå dine brugere afhænger i høj grad af, hvordan du kommunikerer. Mange patienterne fortæller, at de synes personalet er venlige og rare, men at de ikke rigtigt hører, hvad de siger. Og det, der fungerer for patienterne, bliver ikke altid anerkendt af sundhedspersonalet.

Det er ikke nok at tage et kursus i ”Den svære samtale”. Du skal i gang med at se på dig selv som et kommunikerende væsen og tage det alvorligt. Og den glædelige nyhed er, at det ikke behøver at være svært! Når du bliver mere bevidst om dig selv og dine kommunikative muligheder, vil du opleve, at du får lettere adgang til vigtig viden fra patienterne og at patienterne gør, hvad du siger og tager den medicin, de får ordineret. For nu forstår de hvorfor. Du vil også undgå konflikter, fordi patienterne kan mærke du lytter og spørger til dem på en anerkendende og ressourcegivende måde.

Book et møde med Sundhedskommunikation – så kan vi sammen se på, hvad der skal til for, at du og dine kollegaer bliver bevidste kommunikatører.

Ring +45 26287065 eller skriv til info@sundhedskommunikation.com

#8 Vi styrer ikke efter det, som giver værdi for patienten. Interview med Adam Wolf, direktør i Danske Regioner


No Comments

Mød Adam Wolf, der er administrerende direktør for Danske Regioner. Det er ham, som blandt andet er forhandler ved de årlige økonomiforhandlinger med regeringen, når betingelserne for landets fem regioner skal forhandles på plads.

Hvis Adam Wolf fik superkræfter, ville han sørge for, at alle arbejdede mod et fælles mål om at skabe mest muligt sundhed og værdi for patienten i alt, hvad der blev gjort. Og det mener han ikke helt er på plads, da alle de, der har med styring og økonomi at gøre, har et andet fokus. Det vil han gerne have ændret på: – Aktivitetsstyring har haft god effekt, men nu skal vi gøre noget andet, siger han. Lyt til Line Gades spændende interview med ‘direktøren for det hele’ om fremtiden for sundhedsvæsenet.

Det er Sundhedskommunikation, som udgiver Sundhedsvisioner. 

Du kan se mere om Danske Regioner her.

Ud og tal med medarbejderne, når du vil skabe forandringer! Nysgerrighed er din ven 🔎


No Comments

Forandringsledere, der vil lykkes, skal skabe fælles fodslag. Det er hårdt arbejde og sker ikke bag skrivebordet. Du skal ud og være detektiv i eget univers, og så skal du sørge for at kommunikere tydeligt og rettidigt. Og sidst men ikke mindst curle for personalet og hjælpe dem til at få indsigt i hinandens arbejde – på tværs af de afdelinger, der er involveret i dit forbedringsprojekt.

📞Hvis du ønsker hjælp, er du velkommen til at kontakte mig på +45 26287065.

Hvis du vil gennemføre en forbedring, som eksempelvis at skabe bedre sammenhæng for borgere og patienter, er det først og fremmest vigtigt, at erkende at en forbedring er en forandring, og at forandringen ikke kan gennemføres uden hårdt systematisk arbejde. Hvis du vil lykkes, er noget af det vigtigste at skabe fælles fodslag mod målet med forandringen. Alle skal være enige om, hvilken vej der skal gås- og mod hvilket mål. Så er der gode chancer for, at din forandring bliver en succes.

Else Smith_Line Gade_podcasten_Sundhedsvisioner_ny

Lyt til Else Smith i podcasten Sundhedsvisioner, hvor hun fortæller, hvordan hun i mange år skrev forslag til forandringer, men nu kan se, at en forandring skal ske med indblik i konteksten.
Mange forandringer, der skal lede til forbedringer, besluttes fra toppen og måske af politiske årsager og skal helst effektueres med det samme

Ganske ofte viser det sig, at den besluttede forandring ikke er helt i ‘sync’ med medarbejdernes virkelighed. Det kan være, at forandringen ikke længere er relevant, fordi den faktisk er overhælet af virkeligheden, men det kan også være, at beslutningen er taget på et for spinkelt grundlag og fx af politiske strategiske årsager. Der kan være mange andre årsager, men pointen er, at det bliver unødigt besværligt at gennemføre forandringen, hvis der ikke arbejdes grundigt med fundamentet.

Detektivarbejde skaber et gedigent grundlag for det fælles fodslag

Hvis din forandring skal få godt fodfæste, er det bedste du kan gøre, at gå ud og se, hvad der foregår i din organisation og tale med dem, der er frontlinjemedarbejdere. Og det skal gøres med en åben og nysgerrig tilgang – du skal være detektiv i din egen organisation. Fortæl personalet hvad du vil ændre og spørg, om de er enige i, at det er en vigtig forbedring. Spørg også, hvad de mener er vigtigt for dig at vide, for at kunne gennemføre den ønskede forbedring. Og om de har ideer og input til dit arbejde.

Lyt til medarbejderne uden forudindtagethed og sæt ikke spørgsmålstegn ved den måde, de oplever virkeligheden på. Den viden du henter i ‘virkeligheden’, skal du bruge til at finpudse din indsats. Værdifuld viden kan komme ad de særeste veje.

Nysgerrighed er din vigtigste ‘ven’

Det er ikke sikkert, det er nemt for dig at være nysgerrig. Ægte nysgerrighed er en svær ‘ven’ at danse med, når man arbejder i en 0-fejls-kultur, hvor nysgerrighed kan opfattes som at være uvidende og inkompetent. Men nysgerrighed er at være åben og villig til at lære, og nysgerrighed skaber tillid, fordi den du er nysgerrig på føler sig set og hørt. En nysgerrig, fordomsfri ledelsesstil understøtter en medarbejderkultur, der bygger på tillid og vidensdeling.

Du skal tage kommunikationen i organisationen meget seriøst, hvis din forbedring skal blive en succes

Det er en stor opgave at sørge for, at alle har den viden, der skal til, for at handle problemløsende og i den rigtige retning. Du skal hele tiden spørge dig selv, om du får kommunikeret ofte nok, og om du har sørget for, at alle har korrekt og rettidig viden. Du skal også sørge for, at medarbejderne har indsigt i deres kollegaers arbejde, at relationerne mellem medarbejderne er solide. Ikke kun i eget team eller afdeling. Alle afdelinger skal have indsigt i hinandens arbejde, for at forstå den andel de selv har i forbedringen. Det er vigtigt at forstå, hvilken del af ens opgaveløsning, der er vigtigt for næste led, fx når det gælder at skabe sammenhæng for borgere og patienter.

Forandringen klar til start

Når alle har en fælles forståelse af mening og mål, og det fælles fodslag er skabt, er I nået til at iværksætte nye måder at arbejde på, designet til at skabe den ønskede forbedring. Det er krævende, og i det arbejde er det vigtigt at tilliden mellem ledelse og personale er til stede. Den har du skabt et godt fundament for ved at være nysgerrig.

Forbedringsmodellen, som anvendes flere steder i det offentlige sundhedsvæsen til at skabe forbedringer på kliniknært niveau, er en god metode til at udvikle nye måder at arbejde på med afsæt i en fælles indsigt.

Socialt udsattes gennemsnitslevealder er bare 57 år


No Comments

Af Istahil Ahmed Ibrahim, cand.scient.san.publ. og Line Gade, Sundhedskommunikation

I episode 2 af podcasten Sundhedsvisioner møder du ’gadelægen’ Henrik Thiesen, som har skabt et unikt tilbud til socialt udsatte borgere i København. Du har måske set tv-programmet Sociolancen på DR. I tv-programmet møder du hjemløse, psykisk syge og misbrugere, som færdes i gaderne i København. Sociolancen udfører et vigtigt stykke arbejde, men heldigvis har de mennesker, du ser i programmet, også en læge – nemlig Henrik Thiesen og hans kollega. Henrik Thiesen har gennem mere end 20 år arbejdet ihærdigt på at skabe et sundhedstilbud til udsatte borgere. Sundhedsteam er hans værk. Teamet består af endnu en læge og sygeplejersker.

🎧 Lyt til podcasten med Henrik Thiesen

Socialt udsatte dør 22 år før gennemsnitsdanskeren

Socialt udsatte borgere har typisk komplekse og forskelligartede problemstillinger, herunder økonomisk fattigdom, arbejdsløshed og dårlige boligforhold. De benytter sig ofte ikke af det eksisterende sundheds- og socialvæsen, som også kan have svært ved at rumme dem. En konsekvens af socialt udsatte borgeres dårlige sociale situation og sundhedstilstand er, at de i gennemsnit dør 22 år før den resterende del af befolkningen. Hvor gennemsnitslevealder for befolkningen som helhed ligger på 79 år, er den blot 57 år for socialt udsatte.

De socialt udsatte opsøger yderst sjældent en læge. For dem er der mange andre ting på dagsordenen – for eksempel at vedligeholde sit misbrug. Og det er først, når de er så syge, at de ikke længere kan noget, de søger læge og hjælp. Det særlige ved Henrik Thiesens Sundhedsteam er, at de går ud til de socialt udsatte, der hvor de er. Patienterne skal ikke komme et sted hen men mødes der, hvor de færdes, af lægen og sygeplejerskerne.

Danmark halter bagud

Ulighed i sundhed er i dag et globalt fænomen, hvor næsten alle lande har stigende sociale forskelle i sundhed. På trods af relativ lav økonomisk ulighed i Danmark, samt et sundhedsvæsen, som er tilgængelig for alle, har der, i forhold til øvrige vesteuropæiske lande, været en voksende ulighed i sundhed.

Forskning viser, at social udsathed og dårlig sundhedstilstand hænger sammen, og at denne gruppe borgere har en dårligere sundhed end den øvrige befolkning.

Social ulighed handler om, at der er en systematisk sammenhæng mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred (ibid.) Borgernes sociale position kan blandt andet afgøres ved uddannelse, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Sundhedsteam er ikke det eneste tilbud til socialt udsatte i Danmark

Som et led i at lette adgangen til sundhedsvæsnet for socialt udsatte borgere har der været afprøvet en række indsatser i Danmark, herunder tilstedeværelse af sundhedsfagligt personale i væresteder og klinikker, opsøgende indsatser, sundhedssamtaler, sundhedsplaner og tandbehandlinger. Denne type sundhedsfaglige indsatser, hvor sundhedsfagligt personale befinder sig i den udsattes borgers nærmiljø, giver blandt andet mulighed for tidlig opsporing og behandling af sundhedsmæssige problemstillinger. At være tilstede i nærmiljøet er også afgørende for at opbygge et tillidsforhold til de udsatte borgere, som ofte har negative erfaringer med dele af sundhedssystemet.

I 2005 nedsatte WHO en kommission, Commission on Social Determinants of Health, som udarbejdede en rapport, der førte til at WHO i maj 2009 vedtog en Resolution. Resolution opfordrer alle medlemslandene, herunder Danmark, til at analysere årsager og indsatser for at overkomme ulighedsproblematikkerne. Sundhedsstyrelsen udarbejdede en rapport, Ulighed i sundhed- årsager og indsatser, i 2011, for at komme nærmere på, hvad der skaber ulighed i sundhed i Danmark, samt hvad der kan gøres for at mindske denne.

Kilder

Diderichsen F, Andersen I, Manuel C, Andersen AM, Bach E, Baadsgaard M, et al. Health inequality– determinants and policies. Scand J Public Health 2012 Nov;40(8 Suppl):12-105.

#7 Sundhedsvisioner: – Forandringer sker ikke ved at skrive dem ned, siger Else Smith i podcasten


No Comments

– Man forandrer ikke noget i sundhedsvæsenet ved at skrive det ned, siger Else Smith i podcasten denne uge

Else Smith har været vicedirektør på Amager-Hvidovre hospital siden 2016, men før da var hun ansat i staten i 25 år blandt andet som direktør for Sundhedsstyrelsen. I starten af sin karriere var Else Smith også ansat på Hvidovre Hospital.

Det har været lidt af en rejse for Else Smith at komme tilbage til hospitalsverden. Til trods for mange gode ideer og hensigter, som hun gennem tiden har formuleret som statsansat, var der ikke så meget, hun kunne se omsat til reelle forandringer. I denne episode får du et hudløst ærligt indblik i de indsigter og betragtninger, hun har gjort sig .
– Skulle jeg gøre noget om, så ville jeg have mere øje for, hvilken virkelighed og kultur den forandring, jeg ville gennemføre, ramte. Dernæst ville jeg prøve at vurdere, hvornår det var bedst at præsentere forslaget – timingen er vigtig. Og så mener jeg, at side et i et forslag skulle være konkrete anvisninger til, hvordan forandringen blev praktiseret i den kliniske hverdag, fortæller hun blandt andet i ugens episode.

Da Ole måtte lyve for at få et hjælpemiddel…..


No Comments

Forleden var jeg ude at løbe en af mine ture i skoven. På vejen mødte jeg Ann og Ole. De så så hyggelige og fine ud, at jeg stoppede op og sagde det til dem. Det kom der en lang snak ud af. Jeg er et nysgerrigt menneske, jeg ved det. Men det er altid berigende at få historier fra mennesker, jeg møder på min vej, og jeg har aldrig oplevet, at de ikke fortæller løs af åbent hjerte. Sådan var det også denne gang. En af de ting parret fortalte, var, hvordan de havde måttet lyve, for at få den scooter, som den ene kørte i. De havde nemlig bedt om den, med det formål, som de brugte den til. At den raske Ann sad i scooteren, mens Ole trænede sin evne til at gå. Han har spinal sclerose. Men så kunne de ikke få den, blev der sagt…. Derfor sagde de i stedet, at det var fordi Ole ikke kunne gå, de skulle have den. Og så fik de den. Nøj, hvor er det dog tosset!

#6 Sundhedsvisioner: De multisyges ambulatorium. Interview med Anne Jung, organisatorisk leder af ambulatorium for multisyge


No Comments

I denne episode skal du høre den organisatorisk ansvarlig læge Anne Jung fortælle om hendes arbejde med at etablere et ambulatorium for multisyge patienter på Holbæk Sygehus. Ambulatoriet hedder Medicinsk Fælles Ambulatorium, og her har man samlet alle medicinske specialer under mottoet ”Alt under ét tag på én dag”. Nye patienter bliver udredt og dem med flere langvarige sygdomme kommer til tjek for alle deres sygdomme på én og samme dag. Det var en yngre patient, som blev den afgørende årsag til at Anne tog tyren ved hornene, og hun er lykkedes ganske godt. Her får du indsigt i både udfordringer og landvindinger undervejs.

Der kom pludselig stor mediebevågenhed på Anne Jung i forbindelse med udgivelsen af Hvidbog om Multisygdom i marts måned 2017 og den eksponering var ikke noget hun havde prøvet tidligere.

Sundhedskommunikation var tovholder, redigerende og stod for lanceringen af begrebet multisygdom og hvidbogen. Læs mere og download Hvidbog om Multisygdom.

Nye vaner for personalet

Personalet på ambulatoriet har skullet vænne sig til at arbejde på en ny måde, for patienterne er i centrum og derfor kan man som ansat ikke have sit eget kontor.

Patienterne har bestemt

Der er blevet lyttet til patienterne i forbindelse med etableringen af ambulatoriet. Patienterne har for eksempel ønsket at ambulatoriet ikke var en del af det akutte sygehus, da man som kronisk syg ikke identificerer sig med det at være akut syg. Ambulatoriet ligger for sig selv, og det er patienterne glade for. Det er patienterne, der er omdrejningspunkt for behandlingerne. Der er lagt vægt på at patienterne føler sig velkommen og der er for eksempel et hyggeligt cafeområde, hvor patienterne kan få forfriskninger.

Nørdeklub

Det tværfaglige samarbejde om patienterne foregår blandt andet i den såkaldte Nørdeklub – som bliver mere og mere populær. Det var den ikke fra start, men i dag er det et tilløbsstykke.

Podcasten Sundhedsvisioner udgives af Sundhedskommunikation – kommunikationsbureau for sundhedsvæsnet og dets interessenter. Mød os også på facebook.

Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål til Anne Jung, er du velkommen til at skrive til hende: anjun@regionsjaelland.dk

 

Sundhedsvisioner torsdag: Hør Anne fortælle om Holbæk Sygehus ambulatorium for multisyge


No Comments

Glæd dig til at høre Anne Jung fortælle om sit arbejde med Medicinsk Fælles Ambulatorium på Holbæk Sygehus.

Hun fortæller blandt andet om, hvordan det var at blive eksponeret i medierne, da Hvidbog om Multisygdom udkom i marts 2017.

👉🏻 Det var Sundhedskommunikation, der stod bag redigering og lancering af hvidbogen.

👉🏻 Hvis du ikke allerede har hentet den, kan du læse mere om multisygdom og hente bogen som PDF her. 
multisygdom_LineGade

På torsdag kan du høre Anne Jung fortælle, hvordan hun har etableret de multisyges ambulatorium i Holbæk


No Comments

I næste episode af Sundhedsvisioner, som udkommer på torsdag, skal du høre den organisatorisk ansvarlig læge Anne Jung fortælle om hendes arbejde med at etablere et ambulatorium for multisyge patienter på Holbæk Sygehus. Medicinsk Fælles Ambulatorium hedder det, og her har man samlet alle medicinske specialer under mottoet ”Alt under ét tag på én dag”. Nye patienter bliver udredt, og dem med flere langvarige sygdomme kommer til tjek for alle deres sygdomme på én og samme dag.

Du kan abbonnere på podcasten via ikonerne til højre. Så får du automatisk besked i din app, når der er nye episoder. Du kan også abonnere på nyhedsbrevet #sundkom, så får du også bonusinfo.

#BlivKlogereMedLine

Rehabilitering hjælper hjertepatienter til at leve livet igen


No Comments

En helt ny rapport fortæller vigtigt nyt til dig, der arbejder med rehabilitering af komplekse hjertepatienter – en forholdsvis overset gruppe patienter, som der nu foreligger grundig viden omkring.

Vidste du for eksempel at et meget stort antal patienter i denne gruppe indlægges igen, at der kan trænes både hårdt og individuelt derhjemme og endda med samme resultat, som hvis patienterne deltager i træning, hvor en fysioterapeut er ved deres side og at sexlivet kan halte, men at samtaler og bækkenbundstræning for det op at stå (!) igen?

🗣 Hvad siger kunden?

👉🏻 Læs eller downloadrapporten: Rehabilitering hjælper hjertepatienter til at leve livet igen

Sundhedskommunikation har skrevet det meste af rapporten. Hvis du også har brug for hjælp til at få din forskning ud over rampen, er du velkommen.

Udfyld kontaktformularen under billedet eller ring +45 2628 7065.

Rapport_afsluttende_copenheart_sundhedskommunikation
Afsluttende rapport for projektet Copenheart, skrevet af Sundhedskommunikation.

#5 Sundhedsvisioner: Sårbarhed i sundhedsvæsenet: Interview med Morten Sodemann, professor, overlæge og forfatter


No Comments

I denne episode skal du møde Morten Sodemann, der er overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital. Han har for nyligt udgivet bogen ‘Sårbar – det kan du selv være’. Læger lærer at være bange for det subjektive, og konsekvensen af det kan blive, at læger medvirker til at få skabt patienter, der er unødvendigt sårbare. Han mener, at læger med fordel kan blive mere opmærksomme på deres egen sårbarhed, fx deres fordomme og bias i mødet med patienterne.

Sårbarheder kan også forstærkes eller direkte skabes på grund af sundhedsvæsenets organisering, specialisering og kultur. For eksempel vælger patienter med flere sygdomme typisk en af sygdommene ud, som de gør til deres primære. Det er som regel den, der behandles dér, hvor de føler sig hørt og set, og de andre sygdomme bliver dermed ikke behandlet optimalt, fortæller professor Morten Sodemann.

Som sundhedsansat forsøger man hele tiden at løse problemer, måske uden at forstå omfanget og dybden af en patients tilstand. Morten Sodemann synes, diagnosegarantien er det værste, der er sket, og at man skal gøre som Einstein sagde – nemlig bruge mest tid på at forstå problemet.

Hent bogen: Sårbar – Det kan du selv være

Mere om Morten Sodemann 

Du kan møde ham på Folkemødet, hvor han skal i Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøms ‘Varme Stol’ lørdag d. 16.juni Kl. 10.30.

Læs anmeldelse af bogen i Ugeskrift for Læger

Blog indlæg om en læge, der under pseudonym skrev en bog om at være ung læge, der kæmper med den skjulte lægelærebog og de sværeste patienter.

Selskab for patientkommunikation har lavet et todelt video-interview. Se Del 1 og Del 2.

Morten Sodemann
Morten Sodemann med sin bog ‘Sårbar – Det kan du selv være’.

#4 Sundhedsvisioner: Interview med Peter Huntley, direktør for Medicoindustrien


1 Comment


I denne udgave af Sundhedsvisioner har Line Gade interviewet Peter Huntley, der er direktør for Medicoindustrien. Medicoindustrien er en brancheforening for 200 virksomheder, der producerer udstyr til sundhedsvæsenet. Du kan blandt andet høre, hvordan Peter Huntley arbejder som lobbyist for at påvirke beslutningsprocesser, hvordan han brænder for at hjælpe sundhedsvæsnet med at blive mere innovationsparat, hvordan der arbejdes med at udvikle en værdibaseret tilgang til indkøb, og så skal du høre om Life Science, der er udråbt til at kunne være en vækstdriver for Danmark.

En scanner er ikke bare en scanner – og det er ikke lige meget om den er kinesisk eller dansk, selvom den ser ud til at kunne stort set det samme, mener Peter Huntley. Hvis sundhedsvæsenet fortsat køber ind ved hele tiden af købe det billigste, er der risiko for, at det hele bliver et discountmarked frem for det modsatte. Peter Huntley frygter at sundhedsvæsnets komplicerede forhold til teknologi gør, at fremtidens sundhedsvæsen ligger på en knivsæg. Det kan se mørkt ud, men den lyse og positive udgave er, at Danmark kan blive et eksperimentarium for innovation og udvikling på området i stedet.

#1 Sundhedsvisioner: Værdibaseret ledelse – Niels Würgler Hansen


No Comments

Centerdirektør for Hjertecentret på Rigshospitalet skal styre centret efter det, som giver værdi for patienterne.

Et arbejde, som allerede har budt på både store gevinster, store udfordringer og stor læring. Få de fif og indsigter med dig, når du lytter til Sundhedsvisioner.

I dette første afsnit af Sundhedsvisioner møder du centerdirektøren for Hjertecenteret på Rigshospitalet, Niels Würgler Hansen, som siden 2017 har haft til opgave at undersøge og udvikle, hvordan man konkret kan arbejde med Værdibaseret ledelse. Niels Würgler Hansen blev ansat i 2015 og kommer fra en lang karriere på den anden side af skrivebordet. Han har arbejdet i både Sundhedsstyrelsen, i Sundheds- og i Finansministeriet.

Hjertecentrets arbejde med værdibaseret ledelse er et pilotprojekt, som kører frem til 2019 og i den tid, er Hjertecentret fritaget fra normal finansiering, DRG takster, og har fået en budgetramme i stedet.

Dyrere tobak og alment praktiserende læger mere integreret i et samlet sundhedsvæsen
Hvis Niels Würgler Hansen fik superkræfter, ville han ændre to ting i det danske sundhedsvæsen. Den ene ting ville være at skabe sammenhæng for patienterne, og der mener han, at de praktiserende læger har en stor rolle at spille. Han synes, man har været for dårlig til at integrere de praktiserende læger i arbejdet med at organisere sundhedsvæsnet, men at de praktiserende læger også selv kunne være bedre til at komme på banen. Den anden ting han med det samme ville gøre, var at lægge store afgifter på tobak og på den måde udøve strukturel forebyggelse.

Han tror ikke, at sundhedsvæsenet har ændret sig forfærdeligt meget om fem år. Han er dog sikker på, at det nære sundhedsvæsen vil vokse, samt at den teknologiske udvikling vil være rivende, og at den vil få stor indflydelse på den kliniske hverdag.

Værdibaseret ledelse er et begreb, som har skabt momentum
Niels Würgler Hansen mener, at man i princippet altid har kunnet arbejde med udgangspunkt i det, som giver værdi for patienten, men ved at have italesat begrebet ’Værdibaseret ledelse’ er der skabt et momentum og en opbakning, som gør det muligt at handle konkret og ændre på måden at arbejde på i den kliniske virkelighed.

Det er en udfordrende opgave, der har krævet en stor kulturændring i centeret. Nogle af lægerne i centret kan DRG taksterne på fingrene, og når man har arbejdet med aktivitets honorering i mere end 20 år, er det svært at skifte fokus. Det er et paradigmeskifte, der er i gang. Det skaber uro blandt ledelser og medarbejdere.

Inddrag klinikerne helt fra start
En dyrekøbt erfaring, som Niels Würgler Hansen gerne giver videre, er, at man skal inddrage personalet helt fra starten i et forandringsprojekt. Det synes han ikke, de var gode nok til på Hjertecentret. Man troede, det var nok at informere medarbejderne ved informationsmøder, men det ville han gerne have gjort om. Nu arbejder klinikkerne konkret med at tilpasse nye patientforløb, og det har givet et helt andet engagement fra medarbejdernes side.

#3 Sundhedsvisioner er udkommet: Ansvarshavende chefredaktør på Dagens Medicin, Nicolai Döllner, ønsker sig mindre rockwool og mere kommunikation uden akademiske forbehold.


No Comments

I denne episode af Sundhedsvisioner skal du møde Nicolai Döllner, der er ansvarshavende chefredaktør på Dagens Medicin.

Chefredaktøren er naturligvis kritisk over for sundhedsvæsenet og leverer her en kærlig revsen af både system og væsenets evne til at kommunikere – men han leverer også gode råd og betragtninger, som du kan tage med dig. Hør også, hvorfor Nicolai Döllnerer er så fascineret af sundhedsstoffet og hvorfor læger skal udfordres.

Den største sag i 20 år

Styrelsen for Patientsikkerhed har været på manges læber i sundhedsvæsenet i den seneste tid, og Nicolai Döllner mener, det er den største sag i de 20 år, han har været i gamet. Også HPV-sagen kommer på banen som et eksempel på, at sundhedsvæsenet har svært ved at møde danskerne i øjenhøjde. Chefredaktøren synes, lægerne skal give slip på de akademiske forbehold og komme danskerne i møde med kommunikation, som de kan forstå, og ikke rynke på næsen af populistisk formidling.

Kommunikationsfolk isolerer lægerne med rockwool

Sundhedsvæsenet har ansat mange kommunikationsfolk, men det ser chefredaktøren ikke som løsningen på at få sundhedsansatte til at kommunikere bedre – tværtimod oplever han, at der er kommet rockwool mellem pressen og sundhedsvæsenet, fordi kommunikationsfolkene primært betjener afsenderen og ikke altid er skarpe til at se, hvad der er væsentligt for modtageren. Han mener, man bør give fri adgang for pressen til at kontakte de ansatte på hospitalerne. Den direkte kontakt, der ikke går via et teflon-mellemled, er der, hvor der er let adgang, og kommunikationen bliver renest.

Væk med de akademiske forbehold

Chefredaktøren oplever, at læger ikke bryder sig om at kommunikere i følelser og synes det er svært at se, hvordan man kan hjælpe dem til at gøre det. Læger kan bedst lide at kommunikere til andre læger eller intellektuelle. Men, som han påpeger, er det jo med følelser, man rammer den brede befolkning. Sagen om HPV-kampagnen er et godt eksempel på, at danskerne har flyttet sig til et sted, som sundhedsvæsenet ikke har haft øje for. Det bør sundhedsvæsenet blive meget mere bevidste om. Da Calmette-vaccinen i sin tid blev lanceret, var der ikke nogen, der stillede spørgsmål ved den, men det har ændret sig. Danskerne gør ikke længere bare, som der bliver sagt, men forholder sig kritisk og undersøger eksempelvis, hvad bivirkningerne ved en behandling er.

Chefredaktør, der vrider sig

Journalister skal jo også mærke, hvordan det kan blive lidt ubehageligt at blive interviewet, og derfor skal du til sidst høre Nicolai Döllner komme på glatis – når værten Line Gade udfordrer ham til at fortælle om sig selv som privat person.

Bridrag, anmeld og følg med

Podcasten Sundhedsvisioner udgives af Sundhedskommunikation.com – Kommunikationsbureau for sundhedsvæsnet og dets interessenter. Det er Line Gade, der er vært. Line Gade er også ejer og rådgiver i Sundhedskommunikation.

Mød Sundhedsvisioner på facebook.com/sundhedsvisioner. Mød Sundhedskommunikation på facebook.com/sundhedskommunikation og sundhedskommunikation.com Du er altid velkommen til at bidrage med debat og mening, og du er også velkommen til at anmelde podcasten.