#22: Det medmenneskelige møde


No Comments

👉🏻Se hvad Sundhedskommunikation kan hjælpe dig med

Line Gade har interviewet formanden for Danske Patienter, Camilla Hersom, til denne episode af Sundhedsvisioner.

Mange patienter savner at blive mødt som menneske og ikke som en diagnose på ben. Camilla Hersom tror ikke på et quick fix men mener, at vi skal til at tænke på en helt anden måde, hvis patienternes ønske skal efterkommes.

Der er holdes mange skåltaler, der går på et stort ønsker om at arbejde med patientinddragelse. Det kan virke komplekst at komme i gang. Men helt simpelt kan det handle om at tune ind på den, man sidder overfor.

Line Gade laver denne podcast, fordi hun savnede at høre konstruktive og visionære tanker om vores social ogsundhedsvæsen.

Jeg tror på, at det vi nærer vokser, Derfor er det vigtigt at få sat spot på visioner, engagement, ideer og konstruktive tanker. For sådan kan vi komme ud af det spor, der kører den rigtige vej.

Line Gade

Ly til andre episoder af podcasten Sundhedsvisioner

Se mere om vært og foredrag

At give og at få – og så i en juletid 🎁


No Comments

At give og få er en del af julen. Men at give og få er også en del af det at have et netværk og i det hele taget nære venner. Jeg øver mig hver dag i at give uden at forvente at få noget igen. Det er noget, som jeg gerne vil have som en grundlæggende værdi for min tilstedeværelse i verden – i mit liv.

At række hånden ud og bede om hjælp er ikke nemt for mig. Jeg tror, at jeg i mange år har betragtet det at bede om hjælp som et svaghedstegn. Men i de seneste år har jeg øvet mig i at vende den overbevisning til det modsatte. For jeg kan ikke være god til alt. Og når man er iværksætter, er der mange ting, som man kan have brug for hjælp til. 

For nyligt bad jeg min veninde Mette Hegelund, der har mega god smag og er direktør i Raffinaderiet, om at vurdere noget markedsføringsmateriale, som jeg selv havde flikket sammen. Jeg bad om feedback. Og hvad fik jeg igen?

Jeg fik et nyt logo og en flot brochure, som jeg kan takke Raffinaderiet for. Hvor heldig er jeg ikke, at have sådan en veninde?

Brug julen til at klappe dig selv på skulderen og fokusér på dine gyldne øjeblikke ⭐️


No Comments

En lille julehilsen 🎄 fra mig til dig 🎁og et håb om at vi ses i 2019. 💙 Brug julen til at klappe dig selv på skulderen 👏🏻 og tænke positive tanker om den forskel, du gør i verden. Når vi nærer det positive og de ⭐️gyldne ⭐️øjeblikke, kommer der mere af lige det, og det har vi brug for 🙏. Verden 🌍 og livet 🍀 er dejligt.

Min gave til dig er både min podcast Sundhedsvisioner 🎧 og min blog 👩‍💻 Du kan altid kontakte mig på tlf. 2628 7065.

Spiritualitet er vigtigt for patienters livskvalitet


No Comments

At være patient kan være forbundet med nedsat fysisk formåen, men også livskvalitet og livsmod kan blive negativt påvirket. Et nyere studie har vist, hvordan religion og spiritualitet kan styrke og gøre patienter mere robuste og hjælpe dem med at håndtere livets udfordringer.

Tidligere undersøgelser er først og fremmest blevet gennemført i lande med en stor andel af religiøse/spirituelle mennesker, men det ser ud til, at dette er universelt, uanset herkomst.

LÆS artiklen som PDF

 Religion and spirituality as predictors of patient-reported outcomes in adults with congenital heart disease around the globe

Artiklen er hentet på ScienceDirect

Highlights fra undersøgelsen

  • Blandt I> 4000 voksne med medfødt hjertesygdom fra 15 lande, anså 49,2% sig for at være religiøse/spirituelle.
  • I alle lande er religion/spiritualitet positivt forbundet med livskvalitet og tilfredshed med livet.
  • Religion/spiritualitet understøtter at leve sundt, selv om sund adfærd generelt er bedre i lande, der ikke betragtes som religiøse (sekulære).
  • Hos patienter, der lever i sekulære lande, er religion/spiritualitet negativt forbundet med fysisk og psykisk sundhed.

Copenheart projektet

Rehabilitering af komplekse hjertepatienter

Tidligere på året var jeg hovedskribent på en rapport, som handlede om Rehabilitering af komplekse hjertepatienter, som forskningsprojektet Copenheart havde undersøgt. Rapporten fortæller på flere måder om rehabilitering, der ikke bare forbedrer hjertepatienternes fysisike formåen men også deres livskvalitet.

Find mere om resultaterne og hent rapporten “Rehabilitering hjælper hjertepatienter til at leve livet igen” 

 

Patienter savner at blive mødt som de mennesker, de er


No Comments

Selvfølgelig er det vigtigt, at patienterne får en god behandling, hvad enten det er en operation, medicin eller andet, men det, som patienterne ofte siger om mødet med sundhedsvæsnet, er, at de i højere grad ønsker at føle sig set, hørt og respekteret som det menneske, de er. Lyt med, når du torsdag den 13. december kan høre Line Gades samtale med Camilla Hersom, der er formand for Danske Patienter, i podcasten Sundhedsvisoner.

Du finder podcasten Sundhedsvisioner på din podcast app eller her på siden.

Sundhedskommunikation kan hjælpe dig med at få din egen podcast serie (og en del andet). Se mere om vores øvrige ydelser her.

Har du tillid til en anonym sygeplejerske?


No Comments

Jeg er fan af sundhedsvæsnet – jeg er nørd i sundhedsvæsnet. Jeg ser et presset personale og ledelser, som jeg synes burde tage mere ansvar, før det er for sent, i denne ulykkelige tendens med at personalet anonymiserer sig selv og ikke vil have sit efternavn på sit navneskilt.

Det gør mig SÅ ærgerlig, for min vision er, at skabe et menneskeligt sundhedsvæsen. Et sundhedsvæsen, der i højere grad viser sit menneskelige ansigt og møder patienterne som mennesker, ikke som diagnoser på ben. Derfor smerter det mig at læse denne artikel, der fortæller, at man i dele af Danmark har set sig nødsaget til at lade personalet fjerne efternavnet på deres navneskilte, fordi sygeplejersker opsøges af vrede patienter i privaten.

Læs artiklen: Sygeplejersker fjerner efternavn på navneskilte efter trusler

Det er meget meget ærgerligt for tilliden mellem sundhedsvæsen og patienter, hvis sygeplejersker og hospitalsledelser anerkender, at personalet ikke vil vise sit efternavn. Hvis man lige hæver sig op i helikopterperspektiv, ville du så have tillid til en mekaniker, en babysitter, en lærer, som ikke ville fortælle dig sit efternavn?

Nej, vel?

Jeg husker tydeligt, da navneskiltet blev lanceret, og jeg husker også at mange var imod det. Men jeg synes, det er det eneste rigtige. Personalet er jo ikke en anonym masse, men mennesker af kød og blod, der hver dag gør en forskel for andre.

Vores sundhedsvæsen er en af grundpillerne i det danske velfærdssamfund.

Vi er alle “medejere” og brugere. Der er noget helt galt i det her. Det er en glidebane, som ikke bringer noget godt med sig. De sundhedsfaglige er hverdagens helte.

At patienter kan finde på at opsøge sygeplejersker i eget hjem og udsætte dem for vold og trusler, må være resultatet af så voldsom en konflikt, at en leder burde have grebet ind på tidligere tidspunkt.

Det må også dreje sig om mangel på kompetencer til konflikthåndtering blandt personalet. Det er muligt, at der mangler midler, og at konflikter til dels opstår på grund af manglende tid og ressourcer, men det er ledelsernes ansvar at reagere langt før, det når et punkt, som her beskrevet. Ved at hjælpe den ansatte i den konkrete situation, opgradere personalets kompetencer, eller ved at gå til den øverste hospitalsledelse og på bedste konstruktive vis, gøre opmærksom på og tage hånd om problemet.

Indsigt i situationsbestemt kommunikation

Indsigt i hvordan kommunikation kan gøre en forskel er en væsentlig kompetence, som desværrre ikke altid prioriteres i sundhedsvæsenet. Et af de mest læste blogindlæg, jeg har her på siden er dette: I patientens sko, information eller kommunikation i akutmodtagelsen. Artiklen er også en del af undervisningen på Absalons professionshøjskole.

Der er stor forskel på, hvordan man kommunikerer mest effektivt i forskellige situationer. Der skal noget ganske andet til i akutmodtagelsen end på afdelingen eller ambulatoriet. Den indsigt er noget af det, som jeg underviser i. Videoen herunder er en introduktion til det, som er på spil, når det gælder navneskilte og kommunikationssituation.

👉🏻Se mere om mine ydelser

👉🏻Lyt til podcasten Sundhedsvisioner, hvor du kan lytte til konstruktive tanker og ønsker, fra en lang række personer, som har de bedste intentioner for fremtidens social- og sundhedsvæsen.

👉🏻Læs alle dennes sides indlæg om at lytte 

Patienter på opdagelsesrejse skal have “Patienternes google-oversæt”


No Comments

Jeg er interesseret i, at mennesker forstår sundhedsvæsnet bedre. For, når vi bliver patienter, (og 90% af danskerne er i kontakt med sundhedsvæsnet i løbet af et år), er det vigtigt, at vi føler os trygge ved mødet med lægen.

Det gør vi ikke, når det er som at komme til en fremmed stat med et fremmed sprog at besøge sundhedsvæsnet. Mange føler sig som gæster/turister i et univers, som er umodent i forhold til at kommunikere om sig selv og først for nyligt har opdaget, at der er en verden udenfor, der har glæde af at forstå mere af det, som foregår i eget ‘sundhedsvæsenland’. Hvis gæsterne/turisterne forstår mere, så er de bedre til at følge sundhedsvæsenlands love, kultur og gode hensigter.

Kan der ikke opfindes software, en Google oversæt, der kan oversætte en journal og andre former for tekster i sundhedsvæsnet? Eller er den der allerede?

Heldigvis øver sundhedsvæsnet sig i at kommunikere bedre. Nogle få er tydelige på sociale medier, andre nøjes med at lave skilte som kan forstås af gæsterne/turisterne, eller indkaldelsesbreve, hjemmesider pjecer og videoer, som formidler vigtige informationer om ‘sundhedsvæsenland’ på en tilgængelig måde.

Der vil altid være ‘opdagelsesrejsende’, der besøger og udforsker nye kontinenter. De mennesker, som selv vil lære og forstå mere af sundhedsvæsnets sprog, har ikke en google oversæt – der gør det nemmere. Hvor er den?

Amazon Comprehend Medical hjælper med data til udvikling af patientstøtteværktøjer

Software, der kan hjælpe patienter med at forstå medicinske termer bedre, kan jeg ikke finde, men der er udviklet software, der kan bruges til at generere data til forskning og udvikling. Sidste år kom tjenesten Amazon Comprehend Medical, der kan udlede data, som kan bruges til at udvikle belsutningsstøtteværktøjer, apps mm, og nu er der kommet et add on, som kan putte informationerne i små håndterbare ‘kasser’. Cloudsoftwaren kombinerer tekstanalyse og maskinlæring. De uploadede data selekteres og organiseres i forhold til diagnoser, behandlinger, dosering og bivirkninger. Den samler data i det uploadede indhold via algoritmer, omsættes altså og puttes i håndterbare ‘kasser’.

Sådan forstår jeg det i hvert fald :-). Kunne man ikke lave googleoversæt for patienter?

abstract art blur bright
Photo by Pixabay on Pexels.com

 

#21 episode af Sundhedsvisioner: Tankpassermedicinering er yt


No Comments

Mød Rikke Løvig Simonsen, der er formand for PharmaDanmark, der er en fagforening for farmaceuter og andre, der arbejder med medicin. Hun sætter stor pris på fællesskabet, og så synes hun, man skal holde op med at medicinere patienter på automatpilot. Hun kalder det “tankpassermedicinering”.

Et hygiejnebind, som screener for kvindesygdomme og en kontaktlinse, der kan måle blodsukkeret, er bare to eksempler på nye produkter, og der vil komme myriader af nye opfindelser allerede i morgen. Det synes Rikke kalder på, at der bliver tænkt flere strategiske tanker – for sundhedsvæsnet kan ikke optage alle nye opfindelse og skal bruge sine ressourcer så klogt som muligt.

Lyt på din app eller her. Find podcasten på alle podcast apps og abonner.

Har du brug for hjælp fra Sundhedskommunikation? Se, hvad vi kan hjælpe med.

Sundhedsvæsnet har da masser af ressourcer! Nemlig patienterne


No Comments

I en tid, hvor vi lige om hjørnet har en ny sundhedsreform, hvor vi næsten dagligt har historier i medierne om et presset sundhedsvæsen, og hvor vi har patienter, der fortæller, hvordan de tager deres sygdomsforløb i egen hånd, fordi de ikke føler sig mødt i sundhedsvæsnet, er det på tide, vi taler om den helt store uudnyttede ressource – nemlig patienterne.

Igennem mere end 10 år har vi vidst og talt om, at den største uudnyttede ressource i sundhedsvæsnet er patienterne. Vi kender alle en patient, som ikke har følt sig mødt respektfuldt i vores sundhedsvæsen. Patienter, som kommer med en reel bekymring for deres helbred, som bliver fejet af bordet, og hvor det senere viser sig, at der virkelig var en alvorlig sygdom, som blev overset. Eller patienter, der finder udenlandske undersøgelser, der peger på effektive behandlinger, som bliver fejet af bordet af deres læge som ikke evidente. Heldigvis er der også historier og mennesker, der beviser det modsatte.

Lægeinddragelse  – ikke patientinddragelse

For nyligt hørte jeg et oplæg fra en læge, der sagde: Det burde ikke hedde patientinddragelse, men snarere lægeinddragelse. Han havde indset, at når han lyttede til sine patienter og lagde planer sammen med dem, så skete der færre fejl, patienterne var gladere og flere patienter fulgte den behandling, der blev tilrettelagt i fællesskab.

Det er et møde mellem to mennesker

Der går ikke en dag, uden at der bliver talt om, at sundhedsvæsnet gerne vil lytte til patienterne og samarbejde med dem. Men der er mange skåltaler, som bliver ved det lille nik mellem lederne og har svært ved at komme ud på gulvet blandt personalet – der hvor det rigtige sker – der, hvor der hver dag er et møde mellem en sundhedsfaglig og en patient. Et mellemmenneskeligt møde, som netop er: et møde mellem to mennesker.

Den lavthængede frugt

Der er mange årsager til, hvorfor det er svært at være en empatisk og lyttende læge. Men det skal ændre sig nu. Både fordi et trængt sundhedsvæsen bør høste de lavthængende frugter, og fordi fremtidens sundhedsvæsen har brug for personale med stærke empatiske kompetencer og evnen til at lytte og samarbejde tillidsfuldt med patienterne. Lærke, som er en 25årig kvinde med diabetes 1, siger det sådan her:

Nogle læger er bedre til at lytte, være empatiske og kommunikere end andre. Nu er jeg kommet på Steno Diabetes Center, hvor de gør meget ud af at kommunikere og samarbejde med patienterne, men jeg har haft diabetes 1 siden jeg var fem år, jeg ved somme tider mere om min sygdom og behandlingsmuligheder end den læge, jeg sidder overfor. Igennem mit liv, har jeg haft mange oplevelser med læger, der slet ikke lyttede til mig eller viste interesse for min person.

Jeg har det her store spørgsmål: Hvorfor skal vi altid tale om mit tal (insulinniveau)? Hvorfor taler vi ikke om mig? Der er jo noget i mit liv, som gør, at mit tal ser ud, som det gør. Årsagen til et højt tal skal typisk hentes i, at jeg er påvirket psykisk. Tallet stiger på grund af min psykiske status. De skulle i stedet spørge: Er der noget, som du tænker, der er årsagen til et dårligt tal? Spørge ind til, hvad der sker i mit liv.

At fokusere på tallet har gjort, at jeg har jeg følt skam og skyld. Jeg er ikke blevet mødt som menneske, men med en løftet pegefinger. Det har taget mig lang tid at være ærlig og smide skyld og skam væk, fordi jeg var så skamfuld.

Jeg har også ofte oplevet, at jeg ved mere om min sygdom end lægerne. Når jeg har en konkret problemstilling, søger jeg på Facebook grupper – og her er der tit andre patienter, der kan svare på spørgsmål, som lægerne ikke kan svare på. De er bedre til at komme med gode råd end mine læger. Læger er ikke psykologer – men derfor kan man jo godt have en menneske-til-menneske samtale.

Det er de små skridt i hverdagen, som kan gøre en forskel. Hvis skåltalerne skal omsættes til den kliniske virkelighed, så er det mødet, der skal mere fokus på. Hvordan bliver patienter og sundhedsfaglige bedre til at møde hinanden – med empati og nysgerrighed?

Empatiske og lyttende læger

En nyere undersøgelse lavet af patienter blandt patienter viser, at patienternes største ønske til fremtidens læge er, at lægen skal kunne lytte og være empatisk. Den havde Sundhedsstyrelsen og Det nationale råd ikke set komme – da de i 2013 definerende fremtidens syv lægeroller  – men de havde heller ikke spurgt patienterne, hvilket jo i sig selv er paradoksalt. Heldigvis var der nogle engagerede patienter, der tog sagen i egen hånd og i 2018 lavede en undersøgelse, som nu er resulteret i, at de som de første patienter, har fået trykt en artikel i et medicinsk tidsskrift (!) Patienter ønsker sig et mere holistisk sundhedsvæsen. Basta.

Og viljen er der…..!

Jeg udgiver podcasten Sundhedsvisioner, hvor jeg interviewer mennesker, som går forrest på vejen til fremtidens social- og sundhedsvæsen. Jeg har ét tilbagevendende spørgsmål: Hvad ville den ene ting være, som du i morgen ville ændre, hvis du fik superkræfter og alt kunne lade sig gøre. Mange af mine gæster nævner sammenhæng for og samarbejde med patienterne, som det væsentligste at ændre. Men det er som om, at sundhedsvæsnet sidder på sine hænder og venter på en fremtid med en anden organisering, en ny struktur, en ny sundhedsreform. Jeg siger: Just do it.

 

 

 

 

 

#sundkom: 3. gode råd til at komme i medierne


No Comments

Tre god råd til at komme ud over rampen:

  1. Brug krogen
  2. Formidl forskning så alle kan forstå det og omsætte det til praksis
  3. Opret din egen kanal – fx podcast

Tak for velforberedt og professionel medietræning med nærvær og humor

Mette Ebdrup, kommunikationschef, Lægeforeningen

Får du ikke nyhedsbrevet? Skriv dig op her

Skriv din email i feltet

Email Format

Smart pillerobot hjælper med at huske, hvornår og hvilke piller der skal tages.


No Comments

Ny teknologi sparer tid og giver den sundhedsfaglige tid til nærvær med patienten. Hvis du trykker på billedet, kan du se et indslag på DR om pillerobotten, som fortæller, hvornår patienten skal tage sine piller og spytter dem ud, hun skal tage på det givne tidspunkt. Den er også mere sikker, fordi maskiner laver færre fejl end mennesker. Smart.

Tryk på billedet og læs og se hele indslaget hos DR.

Skærmbillede 2018-11-21 kl. 22.09.33.png

Lytter du til podcasten Sundhedsvisioner?

Hvis ikke, så find alle publicerede episoder her 

 

Sundhedskommunikation hjælper dig med effektive kommunikationsløsninger, hvad enten du og din organsiation har brug for medie og kommunikationstræning, PR, tilrettelæggelse af arrangementer eller har brug for et foredrag, eller en professionel indsigtsfuld moderator.

Se mere her

#LytTilRikke i Sundhedsvisioner torsdag den 29. november 🎧


No Comments

Rikke Løvig Simonsen er formand for Pharmadanmark, der er fagforening for mennesker, der beskæftiger sig med medicin. Hun er gæst i næste episode af Sundhedsvisioner, som du kan lytte til den 29. november.

Mange patienter har en medicinliste, men de tager ikke medicinen, sådan som den er udskrevet. Medicinering er i høj grad også at seponere – altså stoppe medicineringen – og Rikke er stor fortaler for en mere individuel tilgang til medicinering, hvor patienten i højere grad ska være med til at beslutte, hvor meget, hvordan og hvilken medicin, de vil tage.

Rikke fortæller, hvordan hendes medlemmer bidrager til sundhedsvæsnet, for eksempel ved at være generalister og have fokus på patientens medicinering på tværs af specialerne. Rikke er også leder på Amager-Hvidovre hospital, hvor hun har været med til at starte det første apotek i Danmark, der ligger på selve hospitalet.

Sundhedskommunikation hjælper dig med effektive kommunikationsløsninger, hvad enten du og din organsiation har brug for medie og kommunikationstræning, PR, tilrettelæggelse af arrangementer eller har brug for et foredrag, eller en professionel indsigtsfuld moderator. Se mere her

#20 Sundhedsvisioner: Brugerinddragelse der virker


No Comments

Line Gade har mødt Marlene Würgler, der er chef for Kompetencecenter for Patientoplevelser. og Göran Henriks, der er chef for Qulturum til en samtale om brugerinddragelse i sundhedsvæsnet. Göran Henriks er fra Sverige, og de er meget længere fremme på dette område end vi er i Danmark. Du kan høre om Göran Henriks spændende resultater, der har gjort en forskel for de mennesker, der har deltaget, og en stor forskel på bundlinjen også og så kan du få en status på, hvor vi er i Danmark.

Støt Sundhedsvisioner

Hvis din organisation eller virksomhed ønsker at støtte kærligt op om Sundhedsvisioner, kan du/I blive nævnt som supporter i podcasten og på de sociale medier, der er tilknyttet udgivelsen. Se mere her

Du kan også støtte Sundhedsvisioner på 10er.dk med et mindre beløb.

Sundhedskommunikation hjælper dig med effektive kommunikationsløsninger, hvad enten du og din organsiation har brug for medie og kommunikationstræning, PR, tilrettelæggelse af arrangementer eller har brug for et foredrag, eller en professionel indsigtsfuld moderator. Se mere her

Lyt med på torsdag i podcasten Sundhedsvisioner


No Comments

Jeg har mødt Goran Henriks og Marlene Willemann Würgler til en samtale om individinddragelse, som Göran Henriks helst vil kalde det. Lyt med på torsdag! #podcast #sundhedsvisioner #torsdagsøreguf

Sundhedskommunikation hjælper dig med effektive kommunikationsløsninger, hvad enten du og din organsiation har brug for medie og kommunikationstræning, PR, tilrettelæggelse af arrangementer eller har brug for et foredrag, eller en professionel indsigtsfuld moderator. Se mere her

#19: Sundhedsvisioner: Mere mandat til sygeplejerskerne


No Comments

Line Gade har mødt Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, til en samtale om empati, nye måder at arbejde på for sygeplejerskerne og et lille fif til, hvordan sygeplejerskerne kan få mere glæde ind i en hektisk arbejdsdag.

Sundhedskommunikation hjælper dig med effektive kommunikationsløsninger, hvad enten du og din organsiation har brug for medie og kommunikationstræning, PR, tilrettelæggelse af arrangementer eller har brug for et foredrag, eller en professionel indsigtsfuld moderator. Se mere her

🎥🎧💙 Abonnér på nyhedsbrevet #sundkom, hvis du vil have nyt om podcasten, nyheder om fremtidens social- og sundhedsvæsen og gode tilbud fra Sundhedskommunikation.

Skriv dig på listen og modtag nyhedsbrevet #sundkom


Email Format

#LytTilLine: Ja, den sundhedsfaglige medarbejder skal vise patienten sit efternavn på sit navneskilt


No Comments

Der har været diskussioner internt i sundhedsvæsnet og offentligt i medier af hvor vidt sundhedsfagligt personale, som læger og sygeplejersker, skal have navneskilte med deres fulde navn synligt, når de møder patienterne. Årsagen til diskussionen har været, at enkelte medarbejdere har oplevet at blive chikaneret af patienter.

Hvis du ønsker at kommunikere empatisk og menneskeligt med dine patienter, så behold for guds skyld dit efternavn på dit navneskilt. Tænk på, at den kommunikationssituation, som er mellem sundhedsfaglig medarbejder og patient, som udgangspunkt er asymmetrisk. Den sundhedsfaglige er i en tryg og velkendt situation, patienten er i en utryg og uvant situation. Derfor skal den sundhedsfaglige gøre sit bedste for at møde patienten menneskeligt og empatisk. Patienter er ikke bare ‘Diagnoser på ben’, men mennsker, som skal mødes respektfuldt og med tillid.

 

 

Patienters ønske til fremtidens læge: Det vigtigste er at være empatisk og at kunne kommunikere


No Comments

Uden at spørge patienterne har Sundhedsstyrelsen og Det Nationale Råd formuleret syv lægeroller, som fremtidens læge skal besidde. Men spørger man patienterne, er det primære ønske til fremtidens læge, at denne skal være mere empatisk og bedre til at kommunikere.

Det perspektiv har en gruppe frivillige patienter afdækket og har for første gang også fået publiceret en artikel i et lægevidenskabeligt tidsskrift.

Lægens rolle som kommunikator er den vigtigste for patienterne. Patienter har brug for en læge, de kan kommunikere med. Det lægefaglige bliver opfattet som et must. Vi skal derfor kigge på, hvordan vi får skabt nye rammer for dialogen, så patienten og lægen kan forstå hinanden på nye måder,

siger Dorthe Zinck Iversen, der har stået i spidsen for projektet.  (Kilde: Danske Patienter) Læs mere om projektet her

⭐️ Find #empati ⭐️

Få hjælp til at blive en mere empatisk og kommunikerende læge.

Ring 2628 7065 eller skriv til line@sundhedskommunikation.com

 

4 gode grunde til at misforståelser opstår, når læge og patient kommunikerer


No Comments

Patienter er dig, mig, naboen, genboen, manden på gaden, flygtningen, indvandreren, direktøren, rengøringsassistenten, lægen, læreren, moderen. Alle os der bor i Danmark. 90% af Danmarks befolkning er hvert år i kontakt med sundhedsvæsnet. Mange er særdeles godt informeret, inden de træder over tærsklen til sundhedsvæsnet, og andre ved kun det, som naboen, kollegaen, Facebook eller forsiden på Ekstrabladet har fortalt dem. Der er både overfladisk og dybdegående viden i hovederne på patienter. Men helt overordnet vil en patient være bekymret i en eller anden grad.

Og hvordan er det med bekymring i en kommunikationssituation? Den kræver noget særligt. Kommunikation i en presset situation kræver særlig opmærksomhed, fordi der ikke vil være en direkte og ligeværdig kommunikation mellem parterne. Den ene er den sundhedsfaglige, der er på arbejde i eget univers og i en velkendt situation, den anden er patienten, der er et fremmed sted i en utryg situation. Det betyder, at der er stor chance for misforståelser.

Her er fire typiske grundlag for, at der opstår misforståelser i en samtale:

  1. Det, du tror, du siger.
  2. Det, der reelt kommer ud af munden.
  3. Det, den anden hører, du siger.
  4. Det, den anden fortolker ud af det, du siger.

Derfor er det vigtigt at være tydelig og bede om en klar bekræftelse af, om det, som du regner med, der bliver sagt i samtalen, også er det, som modtageren forstår. Om I mener det samme, også selv om I tror, at I er enige.

Vil du have hjælp til at kommunikere strategisk og bevidst? Skriv til line@sundhedskommunikation eller ring 2628 7065.

Sundhedskommunikation hjælper dig med effektive kommunikationsløsninger, hvad enten du og din organsiation har brug for medie og kommunikationstræning, PR, tilrettelæggelse af arrangementer eller har brug for et foredrag, eller en professionel indsigtsfuld moderator. Se mere her

Se anmeldelser af Sundhedskommunikations arbejde

 

En god henvisning til billeddiagnostik: Ide og manuskript udviklet af SK


1 Comment

Sundhedskommunikation har udviklet manuskript og idé til denne film, der formidler faglig viden mellem to lægegrupper. Formålet er at kommunikere, hvad en god henvisning til billeddiagnostik skal indeholde.

Radiologerne får for mange henvisninger, som indeholder for mange og ofte irrelevante informationer, der kan gøre det svært at stille en korrekt og præcis diagnose. Med anbefalingerne i denne film, skal det blive klart, hvordan man kan lave den bedste henvising, så radiologen kan diagnosticere korrekt. Og dermed bidrage til at patienten får den bedste behandling.

👉🏻 Se et andet eksempel på forandringskommunikation: Dialogpakken

Blåstemplet forandringskommunikation

Det Sundhedsfaglige Råd for #radiologi i Region Hovedstaden har sagt god for materialet til undervisningsbrug fx i introduktionen af nye læger på hospitalerne. Materialet består af en film på 3½ minut og en folder, der giver 9 tips til en god henvisning.

👉🏻 Gratis! Hent film og en tilhørende folder her

Kunden er Bornholms Udviklingshospital. 👉🏻 Og hvad siger kunden om Sundhedskommunikation?

Sundhedskommunikation hjælper dig med effektive kommunikationsløsninger, hvad enten du og din organsiation har brug for medie og kommunikationstræning, PR, tilrettelæggelse af arrangementer eller har brug for et foredrag, eller en professionel indsigtsfuld moderator. Se mere her

 

Drop evidensen og lyt til patienten ;-)


No Comments

Nå! Det fik dig op af stolen? Det er en strammet overskrift, for jeg mener naturligvis ikke, at evidensen skal droppes. Jeg mener blot, at når det gælder kommunikationen mellem læge og patient, kan det være en stor fordel at sundhedsprofessionelle lægger den videnskabelige tankegang lidt på hylden, og i stedet er åben, lyttende, anerkendende og nysgerrig på sin patient.

Folkesundhedsindsatsen foregår i medierne – især på de sociale

Eksempelvis mener jeg, at det etablerede sundhedsvæsen bør være mere til stede i medierne og oplyse, debattere og vise mere tydelig interesse for det alternative behandlingssystem. Det er dejligt at Læger formidler er på banen i denne artikel fra Berlingske i dag, der sætter fokus på fuldstændig hæmningsløs og uetisk markedsføring fra en alternativ behandler, men jeg savner generelt, at se flere sundhedspersoner kommunikere og debattere sagligt med patienterne uden at fordømme. Og aller helst på de sociale medier, hvor debatten i forhold til det alternative er næsten uimodsagt.

Danskerne har ikke  blind tillid til lægerne og slet ikke i fremtiden

Tillid mellem læge og patient er vigtig og er ikke længere automatisk. Nutidens og fremtidens patienter udfordrer fagligheden og menneskesynet i det etablerede sundhedsvæsen, og det er derfor vigtigere end nogen sinde, at sundhedsfaglige er tydelige i debatten – på anerkendende rummelig vis. Den manglende interesse og anerkendelse af det alternative, kan betyde mindre tillid mellem patient og læge/behandler. Det kan eksempelvis og meget tænkeligt betyde, at patienten simpelthen holder det hemmeligt, hvis de indtager alternativ medicin og med min ikkekliniske indsigt, tænker jeg, at det har betydning for den behandling, det konventionelle giver patienterne og også kan have fatale konsekvenser. Jeg savner, at se flere sundhedspersoner debattere åbent. Både de offentlige instanser og læger, sygeplejersker mv vil gavne patienterne ved at træde mere tydeligt ind på den boldgade.

To be evident, or not to be

Alternativ eller komplementær behandling er nemlig noget, som danskerne er storforbrugere af, og når det etablerede system er så sparsomt på banen, skal danskerne selv navigere i et ureguleret marked. Jeg ser, at det etablerede sundhedsvæsen mest kritiserer det alternative for ikke at have bevis for effekt. At alternative behandlinger ikke er tilstrækkeligt undersøgt, er ikke nødvendigvis det samme som, at det ikke virker. At så mange danskere bruger det alternative er vel også en slags bevis? I øvrigt er det ikke alt i det etablerede sundhedsvæsen, som der er evidens for – eksempelvis er der ikke bevis for at øredræn virker, og det er ellers anvendt i stor stil. Jeg er ikke ude i at diskutere evidens og videnskabelige undersøgelser, men jeg vil gerne diskutere, hvorfor det er vigtigt, at flere fra sundhedsvæsnet blander sig i debatten. Både i aviser, på Sociale medier og i radio og TV. Kun ved at være der, hvor danskerne er, kan danskerne aka patienterne få et mere nuanceret billede, de kan tage mere nuanceret stilling til.

Vil du have hjælp til at blive bedre til at debattere, optræde i medier eller på anden vis være mere synlig? Se min ydelse Bliv mere synlig og se mere om VIP spin eller ring 2628 7065, så taler vi om dine behov.

#18 Sundhedsvisioner: Lille patientgruppe klemt mellem ny medicin og sociale omprioriteringer


No Comments

I denne episode skal du møde direktøren for Muskelsvindfonden Henrik Ib Jørgensen. Ind til for nylig havde Muskelsvindfonden primært fokus på rehabilitering og livskvalitet –  at leve godt med en sygdom som Muskelsvind hele livet. Men i takt med at der kan udvikles mere og mere raffineret medicin, er der nu også kommet medicin, der kan forbedrer tilstanden for mennesker med Muskelsvind, og det har ændret på fondens fokus til også at være sygdomsbekæmpende.

I 2017 fik vi et nyt medicinråd. Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder anbefalinger og vejledninger om lægemidler til de fem regioner. De tog i 2017 den beslutning, at den nyudviklede medicin Spinraza ikke skulle udbydes til danske patienter med muskelsvind, selv om man i mange andre lande tilbyder præparatet. Medicinen blev vurderet til at være for dyr, og det har fået Muskelsvindfonden op af stolen og ind i debatten.

Der sker fejl, når mennesker med muskelsvind er indlagt på vores hospitaler og sygehuse, og der kan også være mangel på viden om muskelsvind hos kommunerne. Man kan søge råd og viden hos muskelsvindfonden, som har en meget dygtig afdeling for rehabilitering, der meget gerne deler ud af deres viden. Højt specialiseret sygdom kræver højt specialiseret behandling.

Der skæres ned på sociale ydelser, og det har stækket vingerne på fondens medlemmer blandt andet fordi, der er skåret i personstøtteordningen.

Flexjob-ordningen er en gave, hvis det kan bidrage til øget livskvalitet for mennesker med muskelsvind. Men når flexjob pludselig bliver med fokus på at få patienterne videre i et normalt job, for at de kan blive selvforsørgende, så bliver det et problem, fordi udsigterne til at kunne fungere i et fuldtidsarbejde ikke er realistisk for mange mennesker med muskelsvind. Når et samfund har primært fokus på, at man er noget værd, når man bidrager til samfundet ved at arbejde og betale skat, betyder det at mange mennesker med muskelsvind føler sig som andenrangsborgere.

Se mere om podcasten og podcastens vært Line Gade

Hvordan hjælper man mennesker til at have livskvalitet – også i den sidste tid af livet?


No Comments

Flere og flere mennesker lever med en uhelbredelig kræftsygdom, og mange af dem ønsker at blive i eget hjem, så længe som muligt. Men hvordan hjælper man mennesker til at have livskvalitet også i den sidste tid af livet? Det har en gruppe forskere undersøgt i et stort forskningsprojekt med titlen ”Aktivitet, kræft og livskvalitet i eget hjem”. Ikke overraskende er det vigtigt for folk at kunne mestre sit eget liv og håndtere almindelige hverdagsaktivitet, samt at have overskud til at være sammen med familie og venner.

Sundhedskommunikation har sammen med REPHA (Videncenter for Rehabilitering og Palliation) lavet rapporten Aktivitet, kræft og livskvalitet i eget hjem. Rapporten er skrevet i et let forståeligt sprog, fordi det skal være let at omsætte den viden, som forskningsprojektet har generet, til praksis.

Det er professor Karen la Cour, REHPA der  sammen med seniorforsker Åse Brandt, Socialstyrelsen har stået i spidsen for forskningsprojektet, der er det første og største studie af sin art i verden. Projektet er forløbet i 2012-2018 og bestod af tre delstudier, som tilsammen har sat væsentlige forskningsaftryk på et næsten uberørt område.

👉🏻Læs rapporten som I-paper

👉🏻Download rapporten som PDF

forsideakt

Her er et andet eksempel på en rapport, som formidler forskningsresultater, så de kan omsættes til praksis.

Copenheart_REPHA_forside

Så enkelt kan du blive bedre til at se dine patienter/borgere som ‘Hele mennesker’ i stedet for ‘Diagnoser på ben’ #OneStepForTheHumans


No Comments

Mødes patienter/borgere som mennesker? Jeg spørger, fordi jeg konstant render ind i det modsatte, når jeg lytter i social- og sundhedsvæsnet. “Tag dig lige af blindtarmen på stue 5”, “Kører du ud til parkinsonen ved 11-tiden?”, “Hoftepatienten på lejet har det godt”, “Den bipolare er i krise” osv. Bare nogle af de formuleringer, jeg er støder ind i og undres over, og jeg er sikker på, du kan supplere.

Det er mennesker.  Vi er alle af samme race. Alligevel omtales patienter og brugere som deres diagnose. Prøv at indsætte navne i stedet: “Tag dig lige af Jørgen på stue 5”, “Kører du ud til Bendt ved 11-tiden?”, “Ulla på lejet har det godt”, “Inger er i krise”. Er det et problem at være mere personlig? Vil det underminere tillid og faglighed?

Sproget er med til at sætte handling og retning. Sproget understreger din tilgang til din opgave og dit menneskesyn. Derfor er sproget vigtigt at være opmærksom på.

Hvis social- og sundhedsvæsnet gerne vil være mere menneskeligt, er sproget en væsentlig kilde til forandring.

Hvis du er leder eller medarbejder i social- og sundhedsvæsnet, så prøv at gøre dette en hel dag.

  1. Indsæt konsekvent navnet på den borger eller patient, som du har ansvaret for, når I taler sammen.
  2. Del jeres erfaringer to og to eller flere sammen.
  3. Evaluer, hvilken forskel det gjorde.

wordcloud navne (1)

 

⭐️ Bakterier har et sprog, som skal oversættes på google, de slås som bander og elsker som i Hamlet. Super dygtig taler ved #Tedxaarhus shiner ⭐️ #VidensdelingErGuld


No Comments

Når jeg er sammen med en stor gruppe mennesker, som giver det bedste i sig for at gøre en forskel, så er jeg nærmest høj og synes, at livet er stort. Det skete, da jeg var til #Tedxaahus i lørdags. En af de helt store talere var Fatima AlZahr’a Alatrakchi, som har fundet frem til bakteriers sprog. Hun formidlede r…… ud af bukserne, med referencer til både Hamlet, bandekrige og Google. ⭐️ En dag vil jeg gerne stå der selv.

Hvorfor deler vi ikke mere viden?

Der går så mange erfaringer tabt i det danske social- og sundhedsvæsen, fordi der ikke er overskud og prioritering af deling af viden. Det betyder, at mange ressourcer bruges uhentsigtsmæssigt. Et projekt, der støttes af satspuljemidler, laver et projekt, som til forveksling ligner et andet projekt i landet, simpelthen fordi, de ikke ved, der findes erfaringer inden for deres område. På den måde bruges vores samlede ressourcer ikke klogt. Det er frustrerende, og noget som jeg er optaget af. Det er noget af det, som min podcast Sundhedsvisioner blandt andet skal gøre noget ved. Podcasten er min gave til social-og sundhedsvæsnet.

TedTalks er en utrolig gave, som du kan lade dig inspirere af, lære fra og begejstres ved. Du kan finde talks inden for mange områder, der er nærmest en uendelig kilde af visdom at hente.

🎧 Find podcasten Sundhedsvisioner 

🗣 Find TedTalks

Line Gade til Tedxaarhus
Til afterparty ved #TedXaarhus

IMG_8814IMG_8811IMG_8818

 

#17 🎧 #LytTilTorben Mogensen i Sundhedsvisioner


No Comments


Sundhedsvisioners vært Line Gade har mødt den passionerede pensionist Torben Mogensen til en længere samtale fra den nu forhenværende vicedirektørs villa. Mød ham i dagens podcast til en gavmild dosering af erfaringer og betragtninger, baseret på et langt arbejdsliv i det danske sundhedsvæsen. Torben Mogensen er slet ikke stoppet med at arbejde – han arbejder stadig, men nu mere lystbetonet – som en fri fugl 🦅

En passioneret engageret pensionist

Torben Mogensen har mange jern i ilden. Han er Formand for Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering, formand for Rådet for Lægemiddelovervågning, Professor i sygehusdrift ved Lanzhou University i Kina, mentor for start ups og unge kollegaer, sidder i bestyrelsen for Augusta Victoria Hospital som drives af Lutheransk Verdensforbund og så er han debattør. Torben Mogensen debatterer både som skribent, han gir den gas på de sociale medier, og så kan man høre ham i DR, hvor han er i panelet i programmet P4 debat om søndagen.

I september 2018 fik dagens gæst endda prisen ‘Foreign Expert Friendsship Award’ for sit arbejde i Kina, som han fik overrakt af vicepremierministeren. 50 eksperter fra hele verden var nomineret. Kun to fra Danmark. Jørgen Mads Clausen fra Danfoss var den anden. Efterfølgende var der tale fra premierministeren og senere på aftenen, var der banket med præsidenten Xi i selskab med 1600 andre deltagere.

Torben Mogensen faar overrakt prisen Foreign Expert Friendsship Award
Torben Mogensen får overrakt prisen Foreign Expert Friendsship Award af den kinesiske regering.

Torben Mogensen er især stolt af sit arbejde med at få patientsikkerhed sat på dagsordenen og af sit arbejde med at indføre ‘fast track’. Alt sammen fordi han mener, han på den måde har været med til at sørge for det bedste til patienterne. Det er nemlig det, som er hans holdepunkt. Hvordan kan vi gøre det bedre – for patienterne?

Torben Mogensen mener, at teamsamarbejde er essentielt for at sundhedsvæsnet skal lykkes bedre, at den patientansvarlige læge både er vigtig for patienterne og for lægernes arbejdsglæde, og at AI kommer til at betyde en afgørende ændring af den måde, lægerne arbejder på.

Lyt til det hele på din yndlingsapp eller her

Mød Torben Mogensen i Sundhedsvisioner på torsdag 🎧


No Comments

På torsdag kan du møde Torben Mogensen i podcasten Sundhedsvisioner. Han er tidligere vicedirektør på Hvidovre Hospital og har til alle tider været et engageret og nogle gange kontroversielt menneske.

Han øser gavmildt ud af sin store erfaring, som han har fra et langt engagement i det danske sundhedsvæsen. Et engagement, som han ikke har lagt fra sig, nu da han er pensionist. Han har stadig mange jern i ilden og er eksempelvis debattør på ‘P4 debat’ om søndagen, debattør i podcasten Politisk Stuegang (Altinget) og professor i sygehusdrift ved Lanzhou University i Kina.

Bliv klogere – lyt til podcasten på tordag! #torsdagsøreguf

Et skridt ind i nutiden, som længe har været et stort ønske fra patienterne


No Comments

Hvorfor kan man ikke gå til lægen, lige så let som man går i banken? Det spørgsmål har længe været mange danskeres. Derfor er det også prisværdigt, at der nu bliver taget et skridt i den retning.

Så kom den dag, hvor det danske sundhedsvæsen trådte ind i nutiden, selv om hensigten endnu ikke er en realitet og sikkert skal vise sig at have en del knaster på vejen.

Men det er alligevel et skridt på vejen, at det nu er planen at lancere en app ‘Min sundhed’ i 2019. Jeg har netop siddet og logget ind på ‘Lægevejen’ for at bestille Paracetamol, og må bare sige at den brugervenlighed, der ligger på sundhed.dk i den sammenhæng, er nærmest ikke-eksisterende.

Et ligeværdigt møde mellem sundhedsvæsen og patient er essentielt og det skabes langsomt men sikkert.

At kunne møde sin læge via en app er en vej.

At eje sine egne data er en anden.

At højne kommunikationskompetencerne hos de ansatte i sundhedsvæsnet er en tredie vej at gå.

HEP!

Læs om Danske Regioners app ´Min sundhed´ her

Du ringer bare, hvis vi skal tale mere om det: +45 2628 7065.

Dialogpakke: Sammen kan vi blive endnu bedre 💙


1 Comment

Det, man kan lære af at lytte til patienter, er omdrejningspunktet i dette nye materiale til ansatte i Region H.

Se filmen👆🏻

“En dialogpakke, som understøtter sundhedsansatte til at sætte fokus på den værdi patienter og pårørendes viden bidrager med”. Det var opgaven Region H stillede Sundhedskommunikation, og som nu er resulteret i en animationsfilm, der sætter scenen og dialogkort, som skal hjælpe og inspirere personalet til at få talt om værdien af patienter og pårørendes viden. Det er Sundhedskommunikation, der i samarbejde med Region Hovedstaden har udviklet idé, manuskript til filmen og dialogkortene, og det er animationsvideo.dk, der har animeret filmen.

👉🏻 Se et andet eksempel på forandringskommunikaton: En god henvisning til billeddiagnostik

Dialogkortene skal hjælpe personalet med at tale om den værdi, patienter og pårørendes viden kan bidrage med. Ansatte i Region Hovedstaden kan finde pakken på intranettet.

Se alle dialogkort som printklar PDF 👇🏻

Dialogkort til Sammen kan vi blive endnu bedre_sundhedskommunikation
Patienter og pårørendes viden kan være med til at skabe bedre kvalitet. Sammen kan vi blive endnu bedre!

Har du brug for hjælp til forandringskommunikation? Ring +45 2628 7065 eller skriv til line@sundhedskommunikation.com

Find jeres ⭐️GYLDNE ØJEBLIKKE⭐️, og DEL dem med hinanden


No Comments

Saml de gyldne øjeblikke, og del dem med hinanden

Har du for nylig tænkt over, hvornår du har den allerbedste oplevelse i løbet af en arbejdsdag? Det der GYLDNE ØJEBLIK, hvor du føler, at lige dér var dit arbejde det bedste, man kunne forstille sig at have? Delte du det øjeblik med nogen? Hvis ikke – så skal du begynde at gøre det. Det, der får fokus, vokser 🌱 Brug 10 minutter sammen med dine kollegaer et par gange om ugen, hvor I sammen taler om de GYLDNE ØJEBLIKKE. Så vil I sammen skabe en positiv spiral. 

Hver dag møder du overskrifter i medierne, der fortæller dig om et presset social- og sundhedsvæsen, kollegaer der går ned med stress, og ledere der taler om KPIér og mål, I skal nå. Du valgte at arbejde med mennesker, og nu sidder du og registrerer og halser rundt i hamsterhjulet for at tjene tal og statistikker.

Der er ikke noget at sige til, at du kan blive nedtrykt og begynde at tvivle på, om du har det rigtige arbejde. Men ved du hvad? Det har du! Se filmen her 🎬 og bliv sikker i din sag.

Fremtiden tegner lys, hvis det du savner er kontakten og nærværet med patienterne/brugerne/borgerne – sæt selv det ind, som passer til din hverdag. Ny teknologi og en masse velmenende initiativer baner vejen til en fremtid, hvor der er mere tid med dine brugere, og hvor du kan få din empati sat i svingninger.

Skal I have hjælp til at få fokus på de GYLDNE ØJEBLIKKE? Ring +45 2628 7065 eller skriv til line@sundhedskommunikation.com

 

#16 🎧 #LytTilAnneFrølich i dagens nye episode af Sundhedsvisioner


No Comments


I denne episode af Sundhedsvisioner skal du møde Anne Frølich, som er overlæge, forskningsleder, samt ekstern lektor i multisygdom, innovation og telemedicin. Anne Frølich brænder for at få sat gang i initiativer, som skal hjælpe sundhedsvæsnet med at finde løsninger for, hvordan man håndterer patienter, der har flere forskellige sygdomme samtidig. Det er nemlig et problem, som kun vil vokse fremover. Danskerne vil leve længere, og der vil dermed være flere og flere ældre. Vi vil også overleve flere og flere sygdomme, som i stedet vil blive kroniske sygdomme, der vil kræve løbende behandling fra sundhedsvæsnet. Multisygdom er allerede et problem for sundhedsvæsnet, fordi patienter med mange sygdomme ikke passer ned i et subspecialiseret sundhedsvæsen. Nogen steder er man lykkedes med at skabe klinikker – hvor man som patient med mange diagnoser kan få behandling for det hele på en dag, men det er bestemt ikke alle steder i Danmark. Denne patientgruppe har nemlig brug for ydelser på tværs af sundhedsvæsnet og på tværs af sektorer, og det gør det ekstra vanskeligt at skabe sammenhæng for dem.

I 2017 hjalp Sundhedskommunikation redaktionen bag Hvidbog om multisygdom med at få redigeret og samlet bogen og med at få begrebet multisygdom sat på den sundhedspolitiske dagsorden. Redaktionen bag bogen bestod af Anne, Frede Olesen og Inge Kristensen, og bogen er skrevet med bidrag fra en lang række toneangivnede mennesker fra sundhedsvæsnet. Bogen er støttet af TrygFonden og kan downloades gratis fra hjemmesiden Multisygdom.dk.

Siden udgivelsen har Anne Frølich arbejdet på at skaffe bud på løsninger, på de udfordringer sundhedsvæsnet står med i forhold til de multisyge patienter. Blandt andet ved at søsætte konkrete projekter, der viser vejen, ved at lave netværk som deler erfaringer og ved at arbejde på at lave, det hun kalder et murstensløst videncenter for Multisygdom.

Robot træner patienten, så er der tid til samtale 🦋


No Comments

Lad os favne fremtidens muligheder og bruge dem som løftestang til at lave et skift til nærhed og ligværdige møder mellem den ansatte i sundhedsvæsnet og patienten.

Robotten her tager sig af træning af en sengeliggende patient, og den sundhedsansatte kan i stedet tale med patienten. Win – win.

Lad os tale om fremtiden som en mulighed i stedet for en trussel. Det kan være dit jobindhold vil ændre sig drastisk i løbet af de næste ganske få år – men hvis du savner tid med patienterne, så er der mange muligheder at få øje på.

Ring 2628 7065 for samtale med Line Gade.

Xiaoyi stiller mere præcise diagnoser end lægen 👩‍⚕️ Nu får du tid til nærvær med patienten


No Comments

Eksperter er generelt enige om, at kunstig intelligens (AI) faktisk er virkelig intelligent – det er på niveau med menneskelig bevidsthed.

Xiaoyi, en AI-drevet robot i Kina, har for nylig taget den kinesiske medicinske lægeeksamen og bestået. Det er første gang en robot gør det. Ikke alene passerede robotten eksamenen, den fik faktisk en score på 456 point, hvilket er 96 point over det antal point, der kræves, for at bestå.

Når fremtiden på den måde udfordrer sundhedsvæsnets ansattes arbejde, vil de medmenneskelige egenskaber blive efterspurgt. Hvis en robot klarer diagnosen, er der pludselig bedre plads til samtalen – den ligeværdige samtale, hvor behandlingen tilrettelægges i tæt samarbejde med patienten.

Skal vi tale nærmere om, hvordan du kan kan blive klar til fremtiden?

Ring 26287065 eller skriv line@sundhedskommunikation.com

 

 

Når patienten selv stiller diagnosen, er lægens vigtigste rolle at lytte og guide 👂🏻


No Comments

Af Camilla Kuhlmann og Line Gade

Vores sundhedsvæsen er i eksplosiv udvikling, og både patienter og sundhedsansatte er allerede nu ombord på rejsen til fremtiden. Fremtiden er ikke noget som kommer, den er noget, som sker allerede nu. Det nu, du er i lige nu, er datid, når du har læst denne linje. Derfor kan vi ikke læne os tilbage og se, hvor det hele bærer hen…..Der er ikke en endestation – fremtiden er konstant.

Jeg er ikke i tvivl om, at de kompetencer, der vil være mere og mere vigtige at besidde som ansat i sundhedsvæsnet, vil være evnen til at være empatisk, lyttende og anerkendende og mestre en ligeværdig dialog med patienter og pårørende. Det er ikke kun noget som patienter og pårørende vil efterspørge men også noget, der vil være med til at ændre sundhedsvæsnet. Jeg vil påstå, at det også er den sundhedsansatte mulighed for at skabe stjernestunder med sin patient, blive gladere for sit arbejde og bruge ressourcerne der, hvor det giver mest mening.

Fremtidens sundhedsvæsen har stort fokus på digitale løsninger og en omfattende inddragelse af borgere. Denne leder i The Economist; Wellcome to doctor you. ‘Du er din fremtidige læge’, er en fremragende gennemgang, af den betydning den teknologiske betydning allerede nu har.

 A fundamental problem with today’s system is that patients lack of knowledge and control. Access to data can bestow both. The Economist, februar 2018

Fremtiden inkluderer en befolkning, som fortsat bliver ældre og lever længere med flere sygdomme og et generelt mere oplyst og veluddannet samfund. Helt centralt i fremtidens sundhedsvæsen bliver den rolle, den enkelte borger kommer til at spille.

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) lavede i 2017 en undersøgelse af fem megatrends, der vil have en indflydelse på fremtidens sundhedsvæsen. Et gennemgående tema i rapporten er vigtigheden af den enkelte borgers rolle i udviklingen.

Den klassiske rollefordeling mellem sundhedsfaglig og patient er udfordret

Mange tiltag fremover kommer til at være relateret til forebyggelse af sygdomme, og nutidens fokus på sundhed vil kun blive større og større i takt med, at borgerne bliver mere bevidste om deres helbred.

Allerede nu betragter mange af os vores kroppe som et evigt forbedringsprojekt, og det fokus vil kun blive større fremover. Samtidig vil det blive lettere og lettere selv at holde øje med både kroppens status og udvikling. Rigtig mange har allerede apps og ure, der måler kroppens forskellige værdier, og allerede nu tager patienterne målingerne med til lægen.

Når man i fremtiden i langt højere grad selv måler og monitorerer sit helbred ved hjælp af sensorer, wearables, sociale medier, GPS-sporing og overvågning, vil det medføre, at borgerne på sigt principielt kan varetage opgaver, som sundhedsfaglige forvalter i dag.

Allerede i dag kan man se eksempler i sundhedsvæsnet på, at patienter selv måler deres blodtryk, mens de venter på at komme til i ambulatoriet.

Tjek_dit_blodtryk
På Holbæk Syghus kan patienterne selv tjekke deres blodtryk før samtalen med lægen i ambulatoriet.

Teknologien vil have stor betydning for fremtidens sundhedsvæsen.

Udviklingen inden for applikationer gør det muligt for patienter – langt hen af vejen –  at diagnosticere sig selv, diskutere symptomer med andre patienter, holde statistikker, mm. Nogle eksempler på denne slags app er WebMD, Medscape og Your.MD.

Yderligere lancerede Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL i januar 2018 en ny digital strategi bestående af 27 initiativer, som skal optimere sundhedsvæsenet på forskellige områder. Et af disse initiativer er appen ”Lægen i lommen”, som giver borgere mulighed for at kontakte deres læge, tjekke henvisninger, tidsbestilling, mm.

Statistikker viser, at danskerne er spritklar til at anvende digitale løsninger inden for sundhed og pleje – også blandt de ældre danskere.

🎧Lyt til podcasten med den førende fremtidsforsker Anne Skare

Kontakt Sundhedskommunikation på tlf. +45 2628 7065

  

#15 Sådan får vi verdens bedste sundhedsvæsen


No Comments


I denne episode af Sundhedsvisioner skal du møde Liselotte Højgaard, der i 2017 fik udgivet bogen ‘Sådan får vi verdens bedste sundhedsvæsen’.

Forskeren, professoren, klinikchefen, forfatteren, har noget på hjerte, men da hun fik opfordringen til at skrive bogen, måtte hun lige tænke sig om, inden hun sagde ja. Det er sin sag at kritisere det system, som man selv er en del af. Men som hun siger: Det er den som gør det, som gør det! Og så tilføjer hun med et blink i øjet:….og man får godt nok nogle tæsk for det.

Nogen kan give en bold op, men andre skal sige det samme, siger hun også og tilføjer, at det er der mange der har gjort og at hun er uforbederlig optimist, så hun tror på, det hele nok skal blive bedre inden længe.

Liselotte Højgaard har følgende grundbudskaber:

Øg budgetterne med eksempelvis 10%

Bedre IT, tak!

Mere fokus på forebyggelse, så færre bliver syge.

Mere fokus på at skabe sammenhæng og samarbejde for og med patienterne og at se og behandle dem som ’hele mennesker’.

Og så er hun ikke imponeret over organiseringen af sundhedsvæsnet, som hun godt synes kunne være bedre. Hun ser gerne flere sundhedsfaglige i ledelsen af sundhedsvæsnet, som hun mener skal være præget af dygtigt faglige folk. Fagligheden skal tilbage i den kliniknære ledelse, sådan at det i højere grad bliver et forskningsbaseret system end et teknokratisk.

#LytTilLotte på torsdag


No Comments

Torsdag den 6/9 kan du møde Liselotte Højgaard, der i 2017 fik udgivet bogen ‘Sådan får vi verdens bedste sundhedsvæsen’.

Forskeren, professoren, klinikchefen, forfatteren, har noget på hjerte, men da hun fik opfordringen til at skrive bogen, måtte hun lige tænke sig om, inden hun sagde ja. Det er sin sag at kritisere det system, som man selv er en del af. Men som hun siger: Det er den som gør det, som gør det! Og så tilføjer hun med et blink i øjet:….og man får godt nok nogle tæsk for det.

Lyt på din yndlingspodcast app eller find episoden her på sundhedskommunikation.com fra torsdag morgen.

Lytter du 👂🏻 til mennesket bag diagnosen?


No Comments

Sundhedsvæsnet udvikler sig eksplosivt. Som ansat i sundhedsvæsnet har det aldrig været mere komplekst, stressende og svært at gøre sit bedste. Aldrig. Det har heller aldrig været nemmere at få ny viden, uddanne sig og blive den bedste. Hele verdens internet, proppet med viden, er til din rådighed og de teknologiske muligheder er uendelige. Det kan tage pusten fra de fleste.

Min generation er kritiske og antiautoritære. Det gør det ikke nemmere at være læge. Jeg forventer, at lægen har respekt for mig og lytter. Hvis jeg siger, det gør ondt, så gør det ondt. Mit råd til lægerne er: Som udgangspunkt så lyt og drag ikke for hurtige konklusionerne. Anerkend. Det giver en åbenhed. Den har jeg med min nuværende læge. Ham stoler jeg på. Min behandling er blevet bedre og jeg følger den. Ingen tvivl om det.

Kvinde 26 år

Dine patienter har de samme muligheder – de rider på samme bølge. De kan også hente viden ind fra hele verden og kan spørge til andres erfaringer. Ikke bare naboens, men også en fra USA eller Schweitz. De kan læse de samme videnskabelige artikler, som du læser. Og det gør de! Du oplever sikkert patienter, som selv kommer med bud på diagnoser og behandlingsmuligheder. Eller som gerne vil fortælle dig om deres liv, og hvad de også mener, er vigtigt for dig at vide. Lytter du?

Du kan også opleve det modsatte. Dem, der ikke forstår dit sprog dem, der ikke ved, hvordan man får din opmærksomhed. Lytter du?

Jeg ville sådan ønske, at vi talte om andet end tallet. At lægen spurgte mig, hvorfor tallet så ud, som det gør. Vi taler altid kun om tallet. Jeg ved, at tallet ser ud som det gør, fordi jeg er stresset, forelsket eller i balance. Men det er aldrig det, vi taler om.

Kvinde 26 år

lytteDet er ikke din skyld, hvis du ikke allerede har opdaget, at hvis du lytter godt efter, så har patienter af i dag viden og indsigt på højt niveau, som du kan bruge i dit arbejde, og som kan gøre din behandling endnu bedre. Det er heller ikke din skyld, at det er svært at forstå og behandle en muslimsk kvinde, der ikke vil tage ordet “cancer” i sin mund, fordi hun mener, det smitter at sige ordet. Det kan være svært at lytte og favne både de altvidende og de anderledes patienter, når du vælter rundt i det enorme hav af viden, muligheder, teknologiske vidundere og den uendelige løben rundt i hamsterhjulet.

Jeg holdt op med at gå til læge, efter jeg havde forsøgt at få hjælp til mine problemer i lang tid. Da jeg til sidst fik hjælp for mine atypiske problemer, blev jeg placeret i kassen ‘Kronisk Nældefeber’. Det var ikke det, som jeg havde. Jeg havde en allergisk reaktion, men ikke nældefeber, men så var jeg lissom placeret i en etableret kasse.

Mand 39 år

Hvis du nu er frustreret på et højere plan, så tag en dyb indånding og slap af. Jeg kan hjælpe dig på vej. Sammen kan vi begive os ud på en rejse, hvor du får indsigter, som gør det nemmere at favne og lytte til dine patienter…..Det er 100% winwin: Du får mulighed for at leverer en endnu bedre behandling, og din patient bliver endnu mere tilfreds og velbehandlet.

Skal du have hjælp? Se, hvad jeg kan hjælpe dig med, her eller ring +45 2628 7065.

Kommunikér og curl, når du vil skabe forandring


No Comments

Ledere, der vil lykkes med at gennemføre forbedringer, skal skabe fælles fodslag. Det er hårdt arbejde og sker ikke bag skrivebordet. Gå ud og vær detektiv i eget univers, og sørg for at kommunikere tydeligt og rettidigt. Og sidst men ikke mindst, hjælp personalet ved at curle for dem, hjælp dem til at få indsigt i hinandens arbejde – på tværs af de afdelinger og fagligheder, der er involveret i dit forbedringsprojekt.

Ledere med kompetencer i forbedringsledelse er efterspurgte og nødvendige, i et sundhedvæsen der skriger på forandring.

Hvis du er offentlig leder og vil gennemføre en forbedring som eksempelvis at skabe bedre sammenhæng for borgere og patienter, er det først og fremmest vigtigt at erkende, at en forbedring er en forandring, og at forandringen ikke kan gennemføres uden hårdt, systematisk arbejde. Hvis du vil lykkes, er noget af det vigtigste at skabe fælles fodslag mod målet med forandringen. Så er der gode chancer for, at din forandring bliver en succes.

I store offentlige virksomheder er der ikke altid tilstrækkelig fælles fodslag om forandringer. Mange forandringer der skal lede til forbedringer, besluttes fra toppen, og måske af politiske årsager, og skal helst effektueres med det samme.

Ganske ofte viser det sig, at den besluttede forandring ikke er helt i ‘sync’ med medarbejdernes virkelighed. Det kan være, at forandringen ikke længere er relevant, fordi den faktisk er overhalet af virkeligheden, men det kan også være, at beslutningen er taget på et for spinkelt grundlag og fx af politiske, strategiske årsager. Der kan være mange andre årsager, men pointen er, at det bliver unødigt besværligt at gennemføre forandringen, hvis der ikke arbejdes grundigt med fundamentet.

👉🏻 Se mere om Forandringskommunikation

Kommunikation og relationer er essentielt

Du skal tage kommunikationen i organisationen meget seriøst, hvis din forbedring skal blive en succes. Og det er en stor opgave at sørge for, at alle har den viden, der skal til for at handle problemløsende og i den rigtige retning. Du skal hele tiden spørge dig selv, om du får kommunikeret ofte nok, og om du har sørget for, at alle har korrekt og rettidig viden. Du skal også sørge for, at medarbejderne har indsigt i deres kollegaers arbejde, at relationerne mellem medarbejderne er solide. Ikke kun i eget team eller afdeling. Alle afdelinger skal have indsigt i hinandens arbejde for at forstå den andel, de selv har i forbedringen. Det er vigtigt at forstå, hvilken del af ens opgaveløsning, der er vigtig for næste led, fx når det gælder at skabe sammenhæng for borgere og patienter.

Detektivarbejde skaber et gedigent grundlag for det fælles fodslag

Hvis din forandring skal få godt fodfæste, er det bedste du kan gøre at gå ud og se, hvad der foregår i din organisation, og tale med dem, der er frontlinjemedarbejdere. Og det skal gøres med en åben og nysgerrig tilgang – du skal være detektiv i din egen organisation. Fortæl personalet hvad du vil ændre og spørg, om de er enige i, at det er en vigtig forbedring. Spørg også, hvad de mener er vigtigt for dig at vide, for at kunne gennemføre den ønskede forbedring. Og om de har ideer og input til dit arbejde.

Lyt til medarbejderne uden forudindtagethed og sæt ikke spørgsmålstegn ved den måde, de oplever virkeligheden på. Den viden du henter i ‘virkeligheden’, skal du bruge til at finpudse din indsats. Værdifuld viden kan komme ad de mest spektakulære veje.

magnifying-glass-1374389_1280Nysgerrighed er din vigtigste ‘ven’. Det er ikke sikkert, det er nemt for dig at være nysgerrig. Ægte nysgerrighed er en svær ‘ven’ at danse med, når man arbejder i en 0-fejls-kultur, hvor nysgerrighed kan opfattes som at være uvidende og inkompetent. Men nysgerrighed er at være åben og villig til at lære, og nysgerrighed skaber tillid, fordi den du er nysgerrig på, føler sig set og hørt. En nysgerrig, fordomsfri ledelsesstil understøtter en medarbejderkultur, der bygger på tillid og vidensdeling.

Som leder skal du curle, så forbedringerne kan komme til

Som leder i en organisation med forandringer, skal man løbende spørge sig selv, om ens ledelsesstil understøtter personalets evne til at tænke kreativt og problemløsende, og om du arbejder målrettet med at fjerne de barrierer, der kan være for at personalet kan skabe den forandring, der ønskes.

Du skal curle, og sørge for at banen mod målet er ryddet og klar for dine medarbejdere.

curling-670195_1920

New ways of working

Når alle har en fælles forståelse af mening og mål, og det fælles fodslag er skabt, er I nået til at iværksætte nye måder at arbejde på, designet til at skabe den ønskede forbedring. Det er krævende, og i det arbejde er det vigtigt, at tilliden mellem ledelse og personale er til stede.

Forbedringsmodellen, som anvendes flere steder i det offentlige sundhedsvæsen til at skabe forbedringer på kliniknært niveau, er en god metode til at udvikle nye måder at arbejde på, med afsæt i en fælles indsigt.

Har du brug for hjælp?

Du kan kontakte mig på +45 26287065. Eller line@sundhedskommunikation.com

#14: 🎧 Alle borgere i Danmark har ansvar for at hjælpe med at forbedre sundhedsvæsnet


No Comments

Han har oplevet det, som alle forældre frygter. Hans yngste søn Hans døde af meningitis nytårsdag 2017 på grund af en række fejl fra sundhedsvæsnets side. Det har ikke gjort ham bitter – i stedet hjælper han sundhedsvæsnet med at forbedre sig. For at få en mening med sin søns død, vier han nu al sin fritid til at hjælpe sundhedsvæsnet med at forbedre patientsikkerheden.

Ivar mener, at for at forbedre patientsikkerheden, skal der arbejdes grundigt med tillid i sundhedsvæsnet. Og så mener han, at der bør være et uafhængigt patientsikkerhedsorgan, der kan arbejde med på samme måde som en havarikommission gør det, når noget går galt i flyvevæsnet. Men mest af alt ønsker han, at de fejl der førte til hans søns død, aldrig var sket.

👉🏻Se mere om foreningen Bekæmp Meningitis

🤞🏻Se Ivars hjemmeside

🗣Se mere om vært Line Gade

🤑 Støt Sundhedsvisioner ved at donere et beløb via 10’er

#13: Podcasten Sundhedsvisioner: Allan Flyvbjerg: Relationer skaber sammenhæng


No Comments

I denne episode af Sundhedsvisioner skal du møde Allan Flyvbjerg. Han er direktør i Steno Diabetescenter Copenhagen (SDCC). Allan Flyvbjerg har beskæftiget sig med diabetesområdet i mange år og har også været formand for Diabetesforeningen. Han er en herre med meget på hjerte, stor energi og viljen til at gøre en forskel.

Allan Flyvbjerg mener, at for at skabe sammenhæng for patienterne i sundhedsvæsnet, skal man blive bedre til at danne relationer på tværs af fag og sektorer. Han mener også, at der både er brug for klinikere og ’djøffere’. Og så synes han, sundhedsvæsnet skal være meget mere serviceorienteret og brugerorienteret. Selv om det er noget, som der er stort fokus på i hans egen organisation og i resten af sundhedsvæsnet, er der stadig langt igen. Han mener også, at der gerne måtte være flere dygtige ledere. Ledelse er noget han selv er optaget af og er blevet klogere på med tiden. – Tidligere var jeg nok ikke så god til at få alle med, det gør jeg mig umage med i dag, fortæller han.

​Steno Diabetes Center har i mere end 85 år været drevet som et hospital, specialiseret i behandling, forskning, forebyggelse af diabetes og i uddannelse af sundhedspersonale inden for diabetes. Centret er tidligere eget af medicinalvirksomheden Novo Nordisk, men er i dag overdraget til Region Hovedstaden.

Da SDCC blev overdraget til Region Hovedstaden, blev der doneret 3. milliarder kroner fra Novo Nordisk fonden. Centret har derfor en særdeles god økonomi, der giver mulighed for at gøre noget helt ekstraordinært. En vigtig del af centrets virke er at dele den viden som centret har med diabetesafdelingerne på hospitalerne i Region Hovedstaden. Der deles ikke blot viden, der ydes også kontant støtte til afdelingerne. Eksempelvis har man sørget for at alle hospitaler i regionen kan tilbyde den bedste behandling af diabetespatienternes fod-problemer, ved at give støtte til at der kan etableres særlige rum til behandling af fødder og ansættes fodterapeuter. Håbet er, at de forbedrede behandlingsmuligheder kan reducere frekvensen af amputationer med 85%, sådan som den tilsvarende behandling på SDCC har vist. Pengene fra Novo Nordisk Fonden bliver også brugt på større projekter. For eksempel på Bornholm hvor 7. millioner kroner skal gøre godt i et projekt, der skal undersøge, hvordan man kan skabe bedre sammenhæng for patienterne – især for dem, der har flere sygdomme på samme tid.

Du gætter ikke, hvad du skal opleve fra august og frem 😎


No Comments

Jeg brænder for at hjælpe social- og sundhedsvæsnet med at blive bedre til at kommunikere og dele viden. Mit omdrejningspunkt er brugeren. Social-og sundhedsvæsnet kan godt blive meget meget bedre til at møde brugeren som andet end “diagnoser på ben”. Det vil jeg gerne hjælpe på vej. Det er vigtigt for mig at finde ind til mennesket bag fagligheden og bringe det personlige engagement frem i lyset. Det vi bringer frem i lyset er det som vokser, derfor laver jeg Sundhedsvisioner.

I efteråret skal du møde en ny række spændende ildsjæle i podcasten Sundhedsvisioner, der fortæller hvad de brænder for, og hvad der motiverer dem. Du får indblik i deres dyrtkøbte erfaringer, og……….

Læs hele nyhedsbrevet #sundkom

And the winner is!


No Comments

Den seneste uge har jeg kørt en afstemning, hvor I har haft mulighed for at vælge mellem tre kandidater og bestemme, hvilket interview I gerne vil høre først, når Sundhedsvisioner begynder at sende igen den 16. august. Det blev Allan Flyvbjerg, som løb af med sejren. Se videoen, og hør hvorfor I skal lytte til ham. Allan er en mand med særdeles meget på hjerte – så glæd jer!

Venlig Hilsen

Line Gade

Hvis

Vælg din favorit


No Comments

Vær med til at bestemme, hvilket interview jeg bringer i Sundhedsvisioner den 16. august. Stem!

Så er jeg så småt ved at varme op til at sende podcasten Sundhedsvisioner igen. Der ligger 8 knitrende nye episoder og venter på at nå din øregang. De første tre har jeg klar. De er med Ivar Petersen, som er far til en af de drenge, der på tragisk vis døde af meningitis på grund af en række fejl fra sundhedsvæsnets side. I dag hjælper han konstruktivt sundhedsvæsnet med at forbedre sig, ved at bidrage med sin viden og sine komeptencer. Den næste er Lise-Lotte Højgaard, der sidste år skrev bogen: Sådan får vi verdens bedste sundhedsvæsen. Hun har meningers mod og er en erfaren og skarp dame med en enorm ekspertice. Udgivelsen har givet hende et talerør, som hun bruger til at pege på løsninger – hun er en uforbederlig optimist og tror klippefast på, at det hele snart bliver bedre. Sidst men ikke mindst har jeg interviewet Allan Flyvbjerg, der er direktør for Steno diabetes Center i Region Hovedstaden, som har fået ikke mindre end 7 miiliarder kroner af Novo Nordisk Fonden, som han har tænkt sig at bruge på at vise vejen til bedre behandlinger og nye løsninger for diabetespatienter.

Klik på billedet og vælg din favorit

saesonstart_sundhedsvisioner_ivarpetersen_liselottehoejgaard_allanflyvbjerg
De første tre deltagere i Sudhedsvisioner fra 16. august er Allan Flyvbjerg, Lise-LotteHøjgaard og Ivar Petersen